Kommuner og skoler skal ikke længere have adgang til elevers trivselsmålinger

4. Udenlandske forskere kan få adgang til mikrodata via en dansk autoriseret institution på den pågældendes ansvar."

En del af disse institutioner er jo tydeligvis fuldstændigt uansvarlige på dataområdet - så hvem følger op på, hvad udenlandske forskere gør med vore data? Mit gæt: Ingen!

"Der kan kun gives adgang til afidentificerede data, dvs. data, hvor alle identifikationsoplysninger som navn, identifikationsnummer og adresse er fjernet."

Det er "ikke anonym i juridisk forstand" om igen :-).

Hvis vi lige antager at der er tale som en dansk udgave af det engelske ord "de-identification", så indebærer det godt nok at man fjerner de direkte identifikator ("personal identifiers"), men også kvasi-identifikatorer ("quasi identifiers") som f.eks fødselsdato eller postnummer.

Et studie har vist, at køn, postnummer og fødselsdato hver for sig ikke direkte identificerer en amerikaner, men at 87% af amerikanerne kan udpeges unikt af kombinationen.

Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved DS's definition af "afidentificeret".

..., kan man her læse om DS's politik for deling af data. Det kan for forskere gøres på individniveau - og "udenlandske forskere kan, under særlige betingelser, få adgang til data."https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dataadgang

*"Når et forsknings- eller analysemiljø er autoriseret, kan der indgås aftaler med konkrete forskere/analytikere. Bestemmelserne i disse aftaler ses i bilag 2. Følgende miljøer kan autoriseres:

1. Brugergruppen defineret under rammeaftalen mellem Danmarks Statistik og VTU kan autoriseres og har dermed adgang. Denne gruppe omfatter alle ansatte på offentligt finansierede forskningsprojekter, ansatte i offentlige forsker- og analysemiljøer (dvs. universiteter, sektorforskningsinstitutter, ministerier, styrelser mv.) samt forskere ansat hos alment velgørende fonde i Danmark.
2. Inden for den private sektor kan følgende organisationer med et mere varigt forsknings- og analysemiljø som udgangspunkt opnå autorisation: a. Interesseorganisationer b. Konsulentfirmaer kan autoriseres, men kan som udgangspunkt ikke få adgang til mikrodata, der indeholder virksomhedsdata. Rigsstatistikeren kan dog give dispensation til konsulentfirmaer, der udfører udredning eller forskning for en offentlig myndighed eller en interesseorganisation, som ville kunne autoriseres, hvis denne opgavestiller skriftligt står inde for sikkerhedsmæssig korrekt anvendelse af data. c. Andre enkeltvirksomheder kan autoriseres, men kan ikke få adgang til mikrodata, som indeholder virksomhedsdata.
3. Danske forskere, som i en periode arbejder i udlandet, men som er tilknyttet et autoriseret dansk forskningsmiljø, kan på forskningsmiljøets ansvar få etableret ekstern elektronisk adgang på sin forskningsplads i udlandet.
4. Udenlandske forskere kan få adgang til mikrodata via en dansk autoriseret institution på den pågældendes ansvar."* (fra "Adgang til afidentificerede mikrodata", https://www.dst.dk/ext/594574631/0/forskning/Adgang-til-afidentificerede-mikrodata--pdf)​

Men den brugergruppe kan det hurtigt blive rigtigt mange mennesker, der har adgang på mikroniveau. Og lyder det ikke som om, at man kan få adgang til personers mikrodata, men ikke virksomheders? I så fald: Det er grove løjer.

"Der kan kun gives adgang til afidentificerede data, dvs. data, hvor alle identifikationsoplysninger som navn, identifikationsnummer og adresse er fjernet."

Hvor sikkert lyder det i vore AI- og BigData-dage?

Kan jo være en fejlerindring.

Ikke nødvendigvis. Det skal nok gælde generelt, jeg taler kun om en specifik ordning, og kan kun referere, hvad de selv siger om den.

Langt de fleste børn, jeg kender, svarer på det, de voksne spørger om, hvis de kender svaret - så længe det ikke bringer dem i fedtefadet her og nu. De vil jo bare gerne gøre det så godt de kan og blive færdige, så de kan komme ud og holde frikvarter.

Jeg tror godt, at man kan tage en snak med dem alligevel. Det kan gå på formen. Vi kan jo godt fortælle dem, at man ikke skal følge med fremmede, som tilbyder slik.

Og hvis fremmede vil vide, hvordan de har det, så kan de jo bare komme og spørge selv, i stedet for at man skal gøre det på en computer, ikk'? Det er da meget bedre.

forskere skal have adgang til data på individ-niveau og i personhenførbar form

OK, nu bliver det spidsfindigt.

Først må jeg tage det forbehold, at jeg ikke præcist ved, hvad ministeriet har tænkt sig, og hvilken ordning hos Danmark Statistik deres gummi-agtige bemærkning falder ind under.

Hvis jeg gætter rigtigt, så er det korrekt at forskerne har adgang til oplysning på individ-niveau, og ... med hjælp fra DS ... til samkøring med egne data.

Men det betyder ikke umiddelbart, at forskerne har adgang til data på personhenførbar form.

Jeg vil tro, at der bliver meget svært at undgå i praksis at der ikke er personhenførbarhed i så detaljerede data, specielt når man tillader at de bliver beriget med forskernes egne data. Og det ændrer ikke ved, at data er på personhenførbar form i et eller flere systemer, for ellers kan man ikke tilbyde mulighed for efterfølgende sammenkøring.

Jeg aner faktisk heller ikke, hvilke muligheder der er for at få data ud af de systemer, som DS stiller til rådighed for forskere, eller hvilke kontroller der måtte være. Måske en ide til et sommerbesøg for Version2s journalister ... det kunne der helt sikkert bliver en interessant artikel ud af, hvor DS får lov til at prale, og vi andre til at blive imponerede.

Jeg kan ikke lade være med at undre over, hvorfor forskere skal have adgang til data på individ-niveau og i personhenførbar form. Personlig ville jeg jo nok foretrække, at det var omvendt, så skolerne (evt. kun klasselæreren), havde adgang til den personhenførbare udgave, men alle andre (inkl. kommunen) kun i anonymiseret form på klasse- eller årgangsniveau. Skolen/læreren kan alt andet lige bruge det til noget fornuftigt, hvis de ved at Oluf fra 3.H er ked af det hver dag, når han skal i skole, eller at Grethe i 8.Q oplever at en eller flere fra klassen bliver mobbet dagligt. Jeg er selv voldsomt meget i tvivl om, hvorvidt mine børn skal deltage i trivselsmålingerne såvel som de nationale tests, så det medfører en længere indre diskussion med mig selv, hver gang skolen varsler obligatoriske tests. Og jeg kan altså ikke forvente af mine børn (2. og 4. klasse), at de er i stand til at besvare en trivselsmåling, så den ikke kan komme til at ligge dem til last på et senere tidspunkt. Den vurdering er de ikke i stand til at lave - det er der mange voksne, der ikke kan... Det samme gælder for at besvare samtlige spørgsmål med "Ved ikke" eller "Vil ikke svare". Langt de fleste børn, jeg kender, svarer på det, de voksne spørger om, hvis de kender svaret - så længe det ikke bringer dem i fedtefadet her og nu. De vil jo bare gerne gøre det så godt de kan og blive færdige, så de kan komme ud og holde frikvarter.

Det siger de selv

Ved vi det?

Det siger de selv.

Dog hovedsageligt danske forskere, bevares.

de kun stilles til rådighed for forskere fra Danmarks Statistik?

Ah. Nej, det er forskere alle mulige andre steder fra, som får adgang til data via DS systemer. Dog hovedsageligt danske forskere, bevares.

Hvis jeg nu må spille djævlens advokat

Må jeg være med? Jeg hæfter mig ved brugen af ordet "eksempelvis", og "tredie part", og tænker derfor at det er det pæneste eksempel.

Der gives stadig adgang til data på individniveau til forskere hos Danmarks Statistik, og der gives mulighed for at samkøre med egne data. Der er tale om en fjernadgang, hvilket stiller krav til disciplin med deling af kodeord o.lign.

Men det er selvfølgelig bedre end at sende to CD'ere ukrypteret til kinesiske visumkontorer...

Med andre ord vil adgang være ligesom andre data vi overleverer til fx sygehuse og lignende.

Den ene synd undskylder ikke den anden. Der er også tale om meget promiskuøs indsamling og uddeling af data på det område. Selv såkaldt fortrolige samtaler med egen læge kan vi ikke længere have i fred.

Jo tak, Jepser:

"Indskrænkning af tredje parts adgang til data ved, at data kun stilles til rådighed for eksempelvis forskere via forskerkonti hos Danmarks Statistik."

-Det stoler jeg skam helt og fuldt på, idet staten jeg til enhver tid kan fortolke order "eksempelvis" som det passer dem :-). Desuden kan de jo altid udvide rammerne som det passer dem. Det kræver kun et nyt politisk flertal.

-Og nu bliver jeg jo endnu mere nysgerig: Hvis der her er tale om en indskrænkning i forhold til hvad data hidtil er blevet brugt til (lovligt!), så vil jeg da frygteligt gerne vide hvem eller til hvad det således ikke længere er muligt at bruge det (lovligt!) til? -Med andre ord: hvad har man brugt det allerede indsamlede data til?

Endelig er der den forskel man i nogen grad selv er herre over hvilke subjektive personlige følelser og holdninger som man oplyser til sundhedvæsenet, hvorimod dette ikke er tilfældet når børn (enda uden nogen voksen som bisidder) TVINGES til at svare på trivselsmålingernes spørgsmål.

Jeg vil gerne unstrege at mine børn gerne måtte svare på trivselsmålingerne hvis de var frivillige, og den personhenførbare del blev i skoleregi, og de blev slettet efter at resultatet var opgjort. Hvad jeg aldrig vil accepere er når nogen vil fremtvinge besvarelsen, for derefter at bruge det til sammekøringer med alverdens andet personlige data over tid (et helt liv), for at bruge det til forskning som mine børn aldrig vil kunne vælge til eller fra.

Der foregår rigtig meget politisk og økonomisk motiveret "forskning" af tvivlsom lødighed, og hvor man fra politisk hold håndplukker de delresultater som fremmer ens synspunkter. Mine børn skal ikke profileres og bruges som redskaber for andres agendaer. -Og så har jeg helt set bort fra mulige fremtidige konsekvenser af profilering m.h.t. tegning af forsikring, adgang til bestemte uddannelser, behandlinger, m.m.

Det er jeg ikke. Nu er det her til og ikke længere.

Der står i pressemeddelelsen:

Indskrænkning af tredje parts adgang til data ved, at data kun stilles til rådighed for eksempelvis forskere via forskerkonti hos Danmarks Statistik.

Det står dig jo naturligvis frit for ikke at stole på dette, men bliver adgangen ikke netop indskrænket på en sådan måde, at de kun stilles til rådighed for forskere fra Danmarks Statistik?

Da der fremover ingen mulighed for at børnene kan besvare anonymt ...

Der er ofte en "ved ikke" eller "vil ikke svare" ud for de enkelte spørgsmål, som man kan anbefale børnene at bruge.

Det er jeg ikke. Nu er det her til og ikke længere. Jeg kan simpelt hen ikke acceptere mere datamisbrug, løgn og spin statens side. Så må de tage børnechecken fra os, hvis det kommer der til.

Der skal simpelthen markeres en grænse, og det er NU.

Jesper, det læser jeg ud af at der i vejledningen nu står at UNI login skal bruges, og at man samtidig har fjernet den mulighed der var i 2018 for at lave besvarelsen på et anonymt papir skema.

Jesper, det læser jeg ud af at der i vejledningen nu står at UNI login skal bruges, og at man samtidig har fjernet den mulighed der var i 2018 for at lave besvarelsen på et anonymt papir skema.

Da der fremover ingen mulighed for at børnene kan besvare anonymt

jeg har fuld tillid til at de vil informere mig korrekt og ærligt.

Det har du nok ret i Anne-Marie, men i mit tilfælde så har jeg et rigtigt godt samarbejde med lærerne, og jeg har fuld tillid til at de vil informere mig korrekt og ærligt. -En tillid som jeg erfaringsmæssigt slet ikke kan have til Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.

den eneste løsning at holde sine børn hjemme den eller de dage hvor inkvisitionen kommer til byen.

Da der fremover ingen mulighed for at børnene kan besvare anonymt, eller for at forlange at besvarelserne bliver slettet inden for en rimelig periode, så er den eneste løsning at holde sine børn hjemme den eller de dage hvor inkvisitionen kommer til byen.

Det vil jeg gøre med mine børn når den næste måling skal afholdes, og jeg vil offentliggøre min beslutning vidt og bredt til andre forældre og lærere på Skoleintra.

Formuleringen fra pressemeddelsen er som følger:

Indskrænkning af tredje parts adgang til data ved, at data kun stilles til rådighed for eksempelvis forskere via forskerkonti hos Danmarks Statistik.

Den formulering er tilpas gummiagtig til at den kan vække en masse varme forventninger uden at forpligte alt for meget.

Sikkerheden omkring tredjeparters adgang til trivselsmålingerne, som eksempelvis forskere, skærpes også.​"

Er vi ikke indtil nu blevet bildt ind, at der var helt styr på den del af det? Så gad vide, hvad det dækker over - det dækker jo ikke over, at forskerne ikke må få adgang på individniveau.

Og "f.eks. forskere" - det lyder ikke godt - hvem andre er "tredjeparter" i denne sammenhæng, når det ikke er forskere og embedsfolk/sagsbehandlere? Har der også være firmaer og den slags inde over?

Det er en helt nødvendig opstramning, og det burde sådan set allerede have været på plads fra dag 1.

Men det efterlader stadig meget detaljerede og personlige oplysninger hos styrelse, ministerie og stat og blandt forskere, og til al evighed. Der er stadig ikke tale om "anonym i juridisk forstand", selvom man nu gør mere end nogensinde for at det kommer til at se sådan ud på overfladen.

Det giver også en bekvem lejlighed for andre til at snige sig under radaren ved bevidst at bruge betegnelsen "trivselsundersøgelse" og derved tappe ind i styrelsens garantier og de forventninger, som det vækker. Hvilken travl forældre eller barn i skolen forstår at skelne imellem den statsgaranterede trivselsundersøgelse og undersøgelser som også kalder sig for trivselsundersøgelser? F.eks. spørgeskemaerne til udskolingssamtalerne.

Endelig er der stadig en reelt fare for, at de resultater i tabelform, som fremadrettet vil blive stillet til rådighed for skole, kommune og andre vil kunne medføre en veritabel heksejagt for at finde frem til det barn, som man skal se, angiveligt mistrives voldsomt ("...vi kan se, at der en, som græder hver dag ... vedkommende SKAL findes!"). Så meget for anonymitet.

Min anbefaling er stadig, at det er bedre at svare gennemsnitligt og sandsynligt end at svare sandt, og helst med et positivt tvist. Det giver de færreste problemer, både på kort og på langt sigt.