It-organisationer: Danmark spilder millioner på rigide udbudsregler

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Fire organisationer kritiserer den danske fortolkning af EU's udbudsregler, som de mener, koster samfundet mange millioner.

I et brev til politikerne på Christiansborg kritiserer foreningenerne Dansk IT, Kommunernes Landsforening (KL), IT-Branchen og KITA den danske fortolkning af EU's udbudsregler. Det skriver Jyllands-Posten.

De fire organisationer mener, at det danske udbudssystem koster spildte arbejdstimer og millioner af kroner i omkostninger til udbud.

Det skyldes ifølge organisationerne, at kommunerne angiveligt er så bange for at overtræde reglerne, at de vælger den tungeste model med et omfattende udbudsmateriale, hver gang de skal indkøbe en ny it-løsning.

Det betyder, at prisen for at byde ind på opgaven bliver høj, og løsningerne bliver konservative, mener organisationerne ifølge Jyllands-Posten.

»Alle går med livrem og seler til skade for branchen. Vi vil gerne have en langt større dialog mellem kommunerne og leverandørerne, for man kan ikke sætte sig ned på forhånd og definere fra ende til anden, hvordan en it-løsning skal se ud,« siger politisk afdelingschef Anders Sparre fra Dansk IT til Jyllands-Posten.

De offentlige institutioner sender it-opgaver for 14 milliarder kroner i udbud hvert år.

Ifølge Jyllands-Posten vil Liberal Alliances it-ordfører Mette Bock rejse sagen på et møde onsdag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Korsaa

Hvis man skal lave papirsklip når man står i mudder til halsen, så kan en finere saks godt hjælpe. Lidt! Men det vigtigste er dog at komme ud af mudderet.
Det er gode, rigtige og fine tiltag, og jeg ønsker dem al held og lykke.

Men hvem tager sig nu af det virkelige problem?
EU's udbudsregler er skabt til at handle toiletpapir og andre veldefinerede produkter.
IT udvikling er alt andet.
Derfor er udbudsreglerne helt naturligt komplet uegnede til it udvikling.

Aligevel bruger vores kære branche uanede ressourcer på at omgå/fortolke/forstå/frustreres over/.... dette sæt af åbentlyst uegnede reguleringer. Organisationernes udmærkede bidrag i den endeløse debat er er et godt eksempel herpå.
Min bekymring går på om vi bruger politikernes båndbredde tilstrækkeligt effektivt, eller om de hellere skulle gå i kødet på det virkelige problem. Udbudsreglerne har alligevel aldrig forhindret borgmesterens fætter i Palermo i at få ordren.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize