Kommuner måber: Må vi bruge vores pas-automater eller ej?

Kommunerne er i fuld gang med at opstille pas-automater, der digitalt optager billede, underskrift og fingeraftryk. Men justitsministeriet vil ikke svare på, om løsningerne må bruges i Rigspolitiets kommende centrale pas-løsning.

Da justitsminister Lars Barfoed for knap et år siden valgte at aflyse det oprindelige pas 2.0-udbud, var det blandt andet fordi kommunerne så fik valgfrihed til at blive ved med at anvende de pas-kiosk-løsninger, som forskellige firmaer gratis stiller til rådighed.

Læs også: Millionspild afværget: Minister skrotter politiets pas-løsning

Pas-kioskerne digitaliserer hele arbejdsgangen med at tage et brugbart billede og registrere indehaverens underskrift og fingeraftryk.

Men nu viser et svar fra selvsamme Lars Barfoed til kommunernes landsforening KL, at det slet ikke er afklaret, om lovgrundlaget giver mulighed for at anvende disse løsninger.

Der er dog rejst tvivl om den juridiske hjemmel til denne aktivitet. KL opfordrede derfor justitsministeren til at give kommunerne klar hjemmel til denne opgave.

Selvom Rigspolitiet i november 2010 orienterede kommunerne om, at man kunne få leverandøren af den kommende, centrale pas 1.1-løsning til at udvikle integrationer til eksisterende kommunale pas-løsninger, så sker det stadig ifølge KL på et tvivlsomt juridisk grundlag.

»KL opfordrede derfor justitsministeren til at give kommunerne klar hjemmel til denne opgave. Justitsministeren har til KL's utilfredshed ikke forholdt sig til denne problemstilling i sit svar,« skriver KL på sin hjemmeside.

Samtidig plæderer KL endnu en gang for at udsætte kravet om fingeraftryk i passene, der ellers har 1. oktober 2011 som skæringsdato.

Læs også: Igen-igen-igen-igen: KL beder justitsministeren om at udsætte fingeraftryk i pas

»Det vil for flere kommuner være svært at gennemføre udbud og implementering af en egenudviklet og fuldt digital løsning inden 1.oktober, og de vil derfor være tvunget til at bruge Rigspolitiet Pas 1.1.-løsning. En løsning, som kun optager fingeraftryk og intet andet. Det sætter i praksis kommunernes valgfrihed ud af kraft.,« skriver KL videre.

KL's argument for at udsætte fristen er, at Rigspolitiet har haft en række forsinkelser i udbudsprocessen, men slutfristen er ikke blevet rykket tilsvarende, hvilket efterlader kommunerne med temmelig presset udbudsplan:

»Vi ser os nødsaget til at reagere på en implementeringsplan, der er forhastet og ikke indeholder et reelt frit valg for kommunerne,« har KL-konsulent Anders Holte tidligere udtalt til Version2.

Men justitsministeren har altså valgt ikke at forholde sig til KL's bøn om at rykke fristen:

»Justitsministeren har til KL's utilfredshed ikke forholdt sig til denne problemstilling,« konstaterer KL nok en gang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Henrik Kromann

Njaah, Morten - det er ikke helt korrekt! Pas 1.1 blev udbudt som miniudbud under SKI 02.18-aftalen, som vel stadig er i kraft. Den SKI-rammeaftale, du tænker på her er nok 02.31 der omhandler biometri-udstyr, som bl.a. skal bruges ifm Pas 1.1?! Det udbud blev aflyst, men genudbydes her i starten af maj i følge SKI's plan Hilsen Henrik

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere