Kommuner lover nul wifi-bøvl i skolerne fra 2014

Efter flere år med problemer regner de fleste skoler med at kunne give lærere og elever en ordentlig trådløs forbindelse fra august 2014.

Det skal være slut med trådløst netværk i sneglefart på skolerne fra sommeren 2014.

Læs også: 200 danske folkeskoler har ubrugeligt internet

Sådan lød aftalen mellem regeringen og KL, kommunernes interesseorganisation, sidste år. Og skal man tro kommunerne, bliver løftet overholdt.

For de fleste af landets 98 kommuner fortæller i en ny KL-undersøgelse, at de regner med at nå målet.

Læs også: Københavnske skolebørn får Wifi for tocifret millionbeløb

»Det er glædeligt, at stort set alle kommuner og skoler har prioriteret området og investeret massivt, så vi når målet om tilstrækkelig it-infrastruktur. Kommunerne har med andre ord gjort rigtig meget for at sikre en it-infrastruktur med stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet,« udtaler Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, på KL-hjemmesiden.

Efter nytår levede 79,3 procent af skolerne op til målet om tilstrækkelig internet-kapacitet. Per 1. august 2014 formodes tallet at være oppe på cirka 97 procent.

Læs også: Netop-direktør: Vores software til folkeskolen spionerer ikke

»Når vi ikke rammer 100 procent i 2014 kan det skyldes flere ting. Én enkelt kommune har endnu ikke afsat penge på budgettet, men det forventer vi sker med det kommende budget. Derudover har nogle kommuner nogle meget små skoler eller specialskoler, hvor der ikke er brug for fuld dækning, og derudover regner nogle kommuner måske med skolesammenlægninger i de kommende år, hvilket også unødvendiggør udbygningen,« udtaler Jane Findahl.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jesper Jepsen

Hvem er det der sætter de mål? Er det politikerne? It-folk, lærene, eleverne, forældrene? Når man så skråsikkert kan melde ud at : "Kommunerne har med andre ord gjort rigtig meget for at sikre en it-infrastruktur med stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet# Så må der jo ligge nogle behovs analyser bag, for ikke at sige bruger mønstre m.m. Dem ser jeg da gerne gjort offentlige.

"Derudover har nogle kommuner nogle meget små skoler eller specialskoler, hvor der ikke er brug for fuld dækning, og derudover regner nogle kommuner måske med skolesammenlægninger i de kommende år, hvilket også unødvendiggør udbygningen," Så små skoler og special skoler behøver ikke ordenlig net? og "måske" skolesammenlægninger behøver heller ikke?, lyder somat sælge eleastik i metermål og sikre sig tilpas mange undskyldinger når det ikke lykkes at levere varen.

Sålænge en skole ikke betragtes som en virksomhed hvor netværk er en primør nødvendig for at kunne producere produktet så vil det blive lavet efter bedste politiske overbevisning, ikke efter hvad det faktuelle behov og krav er.

  • 2
  • 0
#4 Kim Rasmussen

Jeg har været i virksomhedspraktik, på en skole, i den kommune som jeg bor i. Og en af mine opgaver var at sørger for at de trådløse AP virkede og lave optegnelser på, hvor de var. Og der var rigtig god dækning. Skolen havde også specialklasser, som havde udleveret bærbar, og de skulle virke på det trådløse. Og var der problemer, så havde jeg travlt.

  • 0
  • 0
#5 Erik Jensen

Er kronisk for små. :) WiFi dækning i skoler burde kunne løses med mindre nogen finder på en ide der bruger en masse båndbredde pr elev.

WiFi dækning i hjemmet er til sammenligning nok nærmest et helvede, især i lejligheder fordi færre bruger mere(video streaming til mange enheder og du har ikke kontrol over naboernes APs.

  • 0
  • 0
#6 Henrik Eiriksson

Er der virkelig nogen der mener at daglig, timelang eksponering af børn for et klasse 2B carcinogen er en rigtig god idé?

I 2011 blev radiofrekvent stråling (dvs. inkl. WIFI, mobiltelefoner o.lign) klassificeret af Verdenssundhedsorganisationen WHO som muligt kræftfremkaldende. Det skal dog tilføjes at flere af forskerne på WHO's ekspertpanel stemte på klasse 2A hvilket betyder sandsynligvis kræftfremkaldende.

I alle tilfælde betyder det at forsigtighedsprincippet bør håndhæves ift. en klasse 2B eksponering. Og forsigtighedsprincippet er ikke just hvad der udvises her med at tvinge WIFI ind i skolerne.

Har skolerne f.eks kontrolleret om deres forsikringspolicer dækker helbredsskader af radiofrekvent stråling?

Kablede forbindelser er både mere stabile og mere sikre, både rent it-mæssigt og helbredsmæssigt - og hvad er omkostningen ved at kable pc'erne i en skole sammenlignet med chancen for at udsætte børn for en øget cancer-risiko.

Og ja, mange har trådløse forbindelser i hjemmet og her er det forældrene der skal træffe en informeret beslutning om hvorvidt der er ansvarligt, men myndighederne (læs: Sundhedsstyrelsen) leverer ikke den information som skal give forældre muligheden for at træffe beslutningen om hvorvidt det er forsvarligt at eksponere deres egne børn for mikrobølgestråling fra trådløst udstyr. Det betyder selvfølgelig også at Kommunerne, som henvender sig til Sundhedsstyrelsen, heller ikke kan tage beslutningen om WIFI i skoler på et informeret grundlag.

  • 1
  • 3
#7 Jakob Dalsgaard

I forlængelse af denne tråd vil jeg lige nævne artiklen:

http://www.version2.dk/blog/den-traadloese-skole-50082

Der kan man også læse indtil flere vidende IT folk udtale sig om kablets fortræffeligheder. F.eks. synes jeg at Henrik Kramshøjs bisætning:

.. da der som nævnt er et delt medie i æteren ..

fortjener en hel del mere opmærksom -- det Henrik fortæller os her, er nemlig at der er nogle helt basale fysiske problemer med trådløst netværk, som end ikke den bedste sælger fra HP/Cisco/Netgear/DTU/MIT/whatever kan komme ud over, og han præsenterer endda informationen på en yderst ikke-teknisk facon, så alle burde kunne være med. Selvom vi kan meget med IT, og udviklingen helt sikkert bulrer frem, så lever vi stadig i den samme verden som for 40 år siden, og en stor mængde af de problemstillinger vi står overfor med trådløst (og for den sags skyld også kablet netværk) er fuldt ud identiske med Aloha Net fra starten af '70'erne:

http://en.wikipedia.org/wiki/ALOHAnet

Ved kabel deler man ikke mediet med alle andre, hvorfor man, alt andet lige, kan have større båndbredde og færre kollisioner; og de begreber skal man selvfølgelig have styr på når man kravstiller.

At tilbyde trådløst netværk er en ting; det gør alverdens caféer og storcentre med svingende success. At anvende trådløst netværk til seriøs produktion, f.eks. undervisning, er noget helt andet...

Derudover: hvorfor skal en skole tilbyde mulighed for at downloade Gangnam-Style på youtube i skolegården fra alverdens tablets og smartphones? Jeg ser da gerne mine skattekroner brugt til noget andet.

  • 2
  • 0
#8 Mads Larsen

På trods af de forbehold man måtte have, er det jo en positiv ting at det trådløse netværk ser ud til at blive udbredt til tiden. Men som jeg forstår aftalen mellem regeringen og KL, er der jo langt mere end wifi som skal være sikret inden udgangen af 2014.

Kernen i folkeskolestrategien er jo at man skal gøre det muligt at eleverne kan medbringe deres eget udstyr og anvende det i undervisningen, og her er en internetforbindelse kun et delmål. Eleverne skal blandt andet sikres adgang til at tilgå de filer som de har liggende på skolens filservere, arbejde med dem på deres egne enheder, og gemme dem på skolens filservere igen, og måske endda dele dem med deres klassekammerater. Her er for eksempel Dropbox desværre ikke en tilstrækkeligt skoletilpasset løsning, da det for eksempel har meget begrænset integration med UNI-C. Jeg sidder selv i en it-virksomhed der rådgiver om og udvikler og leverer den slags fildelingsløsninger til blandt andet folkeskoler(ITX), og ved derfor hvor mange udfordringer der stadig er, selv når det trådløse netværk er klaret.

En anden udfordring med de krav som regeringen og KL har opstillet, er hvordan eleverne kan få adgang til at printe fra deres egne enheder, hvad enten det er iPads, iPhones, Android devices eller andet. I dag findes der stort set ingen teknologier som understøtter alle de forskellige platforme, men leder man længe nok, er de der faktisk (vi har selv allerede leveret sådanne løsninger til et par kommuner).

Først når disse udfordringer, og ikke blot det trådløse netværk, er klaret, kan man vel tale om at man har "overholdt løftet".

  • 0
  • 0
#9 Jakob Dalsgaard

Jeg har tilladt mig at markere med //...// i flg. citat:

En anden udfordring med de krav som regeringen og KL har opstillet, er hvordan eleverne kan få adgang til at printe fra deres egne enheder, hvad enten det er iPads, iPhones, Android devices eller andet. //I dag findes der stort set ingen teknologier som understøtter alle de forskellige platforme//, men leder man længe nok, er de der faktisk (vi har selv allerede leveret sådanne løsninger til et par kommuner).

Med hensysn til det med // markerede: Hvorfor skal uddannelsessektoren løfte den opgave? Vi risikerer jo en egenudviklet løsning, der kommer til at leve sit eget liv (eller død), som ikke har andres interesse. Hvem sagde forældreintra?

Men i denne kommentar ligger jo nok en del af problemet med mange beslutninger indenfor IT området -- at man fra oven udstikker en retning, der sender de udførende enheder (skoler i det her tilfælde) - ud på dybt vand, eller blindgyde om man vil.

Ellers positivt at høre om tiltaget med at fremmme IT på vores uddannelsesinstitutioner her i landet.

  • 0
  • 0
#10 Mads Larsen

Jeg er fuldstændig enig med dig i at uddannelsessektoren og kommunerne ikke selv skal udvikle deres egne løsninger. Vi støder ofte på kommuner som hver for sig sidder og udvikler på deres egen løsning, uden at skele til om man måske i det mindste kunne få mere ud af at vidensdele på tværs af kommunegrænserne. Men overordnet mener jeg aldrig at kommunerne skal udvikle, men i stedet koncentrere sig om at drifte.

Min pointe var netop at der findes færdigudviklede løsninger, blandt andet den vi selv med held forsøger at sælge ind til kommunerne. Ofte er tendensen desværre bare at kommunerne spørger Atea eller en anden af de store om de har en løsning, hvorefter de bliver præsenteret for et måneds- eller årslangt projekt, og derefter konkluderer at de hellere må udvikle selv. Dette er et helt andet problem, men på den måde bliver målsætningen om 2014 desværre nok ikke opfyldt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere