Kommuner halter bagefter i it-styringen

Regeringen har lanceret nyt værktøj til kontrol af, om styringen af it-projekter er i orden. Men kommunerne svigter opfølgningen.

Sidste år lancerede IT- og Telestyrelsen et nyt effektmålingsværktøj, der skal gøre det lettere for de offentlige institutioner at få styr på it-projekterne og it-udgifterne.

Det nye værktøj er for første gang blevet evalueret i en rapport fra Danmarks Statistik med navnet ?Den offentlige sektors brug af it?. Og umiddelbart ser det ud til, at metoden er blevet taget godt imod, selv om det stadig halter lidt i kommunerne.

Forbedring i staten

Sidste år blev effektmåling brugt i 15 procent af de offentlige institutioner, mens tallet for i år er steget til 20 procent. Bedst er de i staten, hvor det er 27 procent af institutionerne, der har indført konkret målanalyse, mens det kun er 10 procent af kommunerne, der følger effektivt op på it-investeringerne.

Trods stigningen er IT- og Telestyrelsen er dog ikke tilfreds med udviklingen.

»Vi er naturligvis glade for, at flere myndigheder søger at få afklaret effekten af deres it-projekter. Men der burde være langt flere, der benyttede sig af effektmåling. Især på kommunalt niveau er der virkelig mulighed for forbedringer, når kun 10 procent af kommunerne foretager formaliserede evalueringer af konkrete effektmål«, siger fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen Christian Hannibal til Version2.dk.

Han mener ikke de offentlige institutioner kan undgå at begynde at måle effekten af it-investeringerne.

»Alle kommuner, regioner og statslige myndigheder burde være interesserede i at finde ud af, hvad får for de penge, de bruger på it-projekter. Når der nu er et let, enkelt og gratis værktøj til rådighed, så er der ingen undskyldning for ikke at effektmåle. Der er alt for mange offentlige myndigheder, der ikke undersøger, hvad de har fået ud af et projekt,« siger Christian Hannibal.

Andre betingelser for kommunerne

Når de kommunale institutioner halter bagefter, skyldes det ifølge konsulent Michael Hald fra Center for Borgerbetjening og IT-politik hos KL, i et vist omfang, at situationen for kommunerne er lidt anderledes, end den er for staten.

»Når nye it-systemer implementeres i kommunerne, skyldes det som regel nye lovkrav, og der er den første prioritet for kommunerne at leve op til de nye krav, og sørge for at det fungerer. Inden for staten har man langt flere opgaver, hvor man udvikler tingene fra bunden af, og derfor også mulighed for at gribe det anderledes an,« siger han.

Anden bølge

Selv om kommunerne er underlagt lovkrav, er det dog ifølge Michael Hald ikke undskyldning nok for overhovedet ikke at måle værdien af it-investeringerne.

»Det er nok mere i anden bølge, at kommunerne bliver opmærksomme på, om den leverede løsning så også kan effektiviseres, og der kan opnås andre gevinster i form af besparelser eller forbedret service. Men det er da klart noget, som kommunerne bør begynde at se mere på,« siger han.

Værktøj til styring

IT- og Telestyrelsen er netop i disse dage på en lille rundtur rundt i landet for blandt andet at informere om effektmåling og andre it-styringsværktøjer til regioner og kommuner.

»Det handler meget om at give ledelserne i den kommunale forvaltning nogle værktøjer, så de ikke bare bliver mødt med en storm af amerikanske tre-bogstavsforkortelser men er i stand til at styre it-projekterne bedre,« siger Michael Hald.

Hvert år bruger kommuner 5,5 milliarder kroner på it, mens udgifterne i staten er på omkring tre milliarder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere