Kommuner frygter manuel efterkontrol af gældsposter med nyt inddrivelsessystem

Illustration: vladwel / Bigstock
Stramme datakrav i det nye inddrivelssystem vil medføre behov for større systemændringer og mere manuel efterkontrol hos fordringshavere, advarer KL. Skatteforvaltningen afviser, at datakrav er strammere end lovgivning.

Kommunernes Landsforening (KL) tager kampen op mod de krav, som følger med Skatteforvaltningens nye it-system til inddrivelse af offentlig gæld ved navn PSRM.

Det sker, fordi kommunernes interesseorganisation mener, at de nuværende krav både vil gøre det besværligt for kommunerne at få lov til at sende fordringer med borgeres gæld til inddrivelse i det nye offentlige inddrivelsessystem og samtidig vil føre til øget behov for manuel efterkontrol af fordringer.

Sådan skriver KL i en projektbeskrivelse om de danske kommuners tilslutning til det nye inddrivelsessystem, som Version2 har fået aktindsigt i.

I dokumentet gør KL opmærksom på, at organisationen vil udfordre de nuværende krav i PSRM's såkaldte indgangsfilter. Indgangsfiltret skal være med til at vurdere, om en fordring indsendt af en kommune er retskraftig eller ej, og om fordringen derfor skal afvises eller godkendes af Skatteforvaltningens system til inddrivelse.

En fordring kan her eksempelvis være en parkeringsafgift, som kommunen forgæves har forsøgt at opkræve, og som så bliver sendt til inddrivelse via Skatteforvaltningens it-system.

Men systemets nuværende filter stiller tilsyneladende flere krav til, hvordan de indsendte fordringer må se ud, end lovgivningen gør. Og det kan betyde manuelle arbejdsgange i et system, der ellers skulle automatisere processen med gældsinddrivelse.

Det vurderer KL i dokumentet på baggrund af en række workshops om kommunernes fremtidige tilslutning til PSRM, hvor kravene til fordringer på forskellige forretningsområder er blevet gennemgået i forhold til eventuelle ændringer sammen med Skatteforvaltningen.

»Det forberedende arbejde har vist, at kravene er designet så stramt, at der formentlig stilles flere krav, end loven foreskriver,« skriver KL i projektbeskrivelsen.

Læs også: Nyt projekt skal hjælpe kommuner med kompliceret tilslutning til EFI-afløser

Ændringer i 120 systemer

Version2 har tidligere beskrevet, hvordan flere kommuner følte sig magtesløse i forhold til at leve op til Skatteforvaltningens krav til et nyt inddrivelsessystem, og it-professor Søren Lauesen har tidligere udtalt til Version2, at indgangsfiltret til PSRM »er for indviklet«.

I dokumentet med projektbeskrivelsen påpeger KL også, at det er vigtigt med en kritisk gennemgang af de nuværende krav i PSRM. Disse krav vil nemlig i første omgang få betydning for, hvor mange ændringer og tilpasninger kommunerne skal lave i deres økonomi- og debitorsystemer, før kommunerne kan blive tilsluttet.

På nuværende tidspunkt vurderer KL, at det nye inddrivelsessystem stiller kommunerne overfor en større forandringsproces, der også strækker sig udover opkrævningsområdet, og at der samlet set er behov for ændringer i 120 fagsystemer og tre debitorsystemer.

Annie Bekke Kjær, der er chefkonsulent ved KL's fagområde for digitalisering og teknologi, påpeger i en mail til Version2, at filtrene i PSRM skal sikre, at processerne er lovmedholdelige, men at de ikke skal sættes strammere end det.

»Hvis kravene designes for stramt, kan der være en risiko for, at de kommunale systemer skal tilpasses mere, end det er nødvendigt,« skriver hun til Version2.

Læs også: Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«

Et eksempel med parkeringsafgifter

Ingen kommuner er på nuværende tidspunkt tilsluttet det nye inddrivelsessystem, men Skatteforvaltningen og Kommunernes Landsforening er i øjeblikket i en forberedende dialog om kommunernes tilkobling og de krav, som kommunerne står til at skulle leve op til i det nye system.

Det er i den forbindelse, at KL vil have ændret datakravene i systemet, og et af de områder, hvor filterkravene har været stillet for stramt, er parkeringsafgifter, lyder det fra Annie Bekke Kjær.

For denne type fordringer er der opsat beløbsgrænser for, hvor højt et beløb der kan inddrives på en enkelt p-afgift, og her ville højere beløb end 1.020 kroner blive afvist i filtret.

Dette krav skulle sikre, at der ikke blev lavet inddrivelse af p-afgifter med forkerte beløb, men det spændte ben for en lovregulering i Færdselsloven, der gjorde det muligt at opkræve en p-afgift på 2.040 kroner for lastbiler og busser.

»Derfor gik vi i dialog med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om at hæve filtergrænsen til 2.040 kroner, selvom de fleste p-afgifter er på personbiler, hvor beløbet er 1.020 kroner,« skriver Annie Bekke Kjær til Version2.

På den måde kan for stramme krav altså føre til, at flere fordringer bliver afvist i PSRM's indgangsfilter og herefter sendt tilbage til manuel efterkontrol hos kommunerne, inden fordringen igen sendes til inddrivelse, hvor den også skal godkendes manuelt af Skatteforvaltningen.

Kommunernes udsigt til en øget arbejdsbyrde med manuel kontrol af afviste fordringer nævner KL også i projektbeskrivelsen, som Version2 har fået aktindsigt i.

»Det er meget få ressourcer i kommunerne til at håndtere opkrævningsopgaven, hvilket udfordres af udsigten til i højere grad at skulle efterkontrollere de tilbagesendte krav fra Skat manuelt. Det kan medføre et øget ressourcetræk for at løfte opkrævningsopgaven fremadrettet, hvis ikke der gøres en aktiv indsats for at forhindre dette,« skriver KL i projektdokumentet.

Læs også: Frustration over Skats EFI-afløser vokser i kommunerne: »Vi føler os magtesløse«

Ifølge KL er den konkrete udfordring i forhold til størrelsen på P-afgifter og PSRM blevet løst. KL har ikke ønsket at oplyse Version2 om, hvori løsningen nærmere består.

Styrelse afviser for stramme krav

Hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der har stået for at udvikle det nye inddrivelsessystem, afviser presseafdelingen i et skriftligt svar til Version2, at PSRM vil stille flere krav til oversendte fordringer, end loven har fastsat.

»Datakravene til at indsende gældsposter til inddrivelse til det nye inddrivelsessystem, PSRM er fastsat, så der kan ske lovlig og korrekt inddrivelse af gæld. Kravene følger gældende lovgivning og går således ikke ud over gældende lovgivning. Fordringer, der ikke opfylder datakravene og gældende lovgivning, bliver afvist for at sikre, at inddrivelsen sker på et lovligt grundlag,« skriver styrelsen i en mail til Version2.

Ifølge Skatteforvaltningens tidsplanen for den forberedende dialog mangler der stadig at findes endelig afklaring på flere forretningsområder, før kommunerne kan tilsluttes. KL har oplyst, at den første pilotkommune forventes at blive koblet på PSRM i august i år - i første omgang kun på området for inddrivelse af p-afgifter.

Læs også: Forstå projektet: 120 it-systemer skal få 4,4 mia. kroner sikkert hjem i kommunekasserne

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Nu bekymrer kommunerne sig måske for tidligt. Skattestyrelsen har ikke den bekymring. I Skattesyrelsen sender man uden videre krav til systemet uden beviselig retskraft. Kun er der er der en virtuel forsinkelse den dato kravet sendes til Gældsstyrelsen - men dette krav kan være væk ved opgørelse af Årsopgørelsen - se eksemplet om systemisk fejl her:
http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-med-din-konto.aspx

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Hvorfor udsender man ikke rykkere derfra hvor pengene er til gode i første omgang, og først sender det videre til en inkassator (EFI) når det er prøvet et par gange. Det ville gøre det meget lettere og mere overskueligt.

Jeg fik for nyligt trukket nogle penge af gældsstyrelsen. Det var det offentliges måde at fortælle mig at jeg ikke havde betalt en et år gammel b-skatte rate, som jeg ellers var sikker på var afregnet.

Det havde været en simpel sag at sende en rykker, men i stedet sendte man det hele til EFI, i øvrigt uden at informere mig, før det var gået 1½ år.

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Helt korrekt.
Ifølge Skats egen hjemmeside skal det også ske med en rykker først.
se her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=4474

Men det har Skattestyrelsen selv set stort på og har åbenbart ikke proriteret sine egne krav.
Så B-raterne ryger direkte i Gældstyrelsen. Det er dokumenteret, at det er sket siden 2015.
se beskrivelsen :
http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-med-din-konto.aspx

  • 0
  • 0
René Nielsen

Snakker vi om at en beløbsgrænse er forkert sat op til DKK 1.020 i stedet for DKK 2.040, så forekommer klagerne som om at det er i småtingsafdelingen.

Taler vi derimod om det juridiske fundament i et påstået krav, så skal ”barren ikke bare sænkes” fordi kommunerne synes at det er ”svært at skulle overholde loven”.

Selvfølgelig skal et kommunalt krav da være lovligt for at være retskraftigt. Hvis det kræver ekstra manuelle arbejdsopgaver at opkvalificer et krav, så er konklusionen jo at borgeren oprindelig var i gode ret til at afvise kravet. Man kunne også bygge kvalitet ind i produktet/bøden og allerede fra starten gøre det nødvendige, så det ikke er nødvendigt med ekstra arbejder senere.

Det er muligt at it-professor Søren Lauesen mener, at indgangsfiltret til PSRM »er for indviklet«, men måske skulle professoren holde sig til ”bits og bytes” og lade Skat om juraen.

Problemet er at kommunale krav imod en borger ikke er ens. Ej betalte Børnepenge, kan ikke opkræves/modregnes på samme vis som ubetalte grønne afgifter på en bil.

Det meget korte svar er fordi vort kære folketing har besluttet det således.

Meget kan man sige om Skat, men når Skat 10’ene gang i retten har tabt en sag, så plejer Skat at tage ved lære. Og så nytter det ikke noget at KL synes at det er besværligt (at skulle overholde loven).

  • 3
  • 0
Knud Larsen

Drømmen om EFI blev iflg bogen ’Overmod og afmagt’ af Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen skabt i 2002 en strukturkommission så muligheden af at koble Kommunerne ud af ligningsopgaven og centralisere det hele under Skats gigantmaskine (som ikke helt eksisterede). Der kunne opnås besparelser i bemandingen var forventningen. Midlet skulle være fælles sytemer for hele personligningen og erhvervsligningen – en konto med bruger adgang. Inddrivelse skulle under et åg nemlig Gældsstyrelsen med etablering af EFI (men ikke med bruger adgang). En gammel drøm i Finansministeriet og Skat gik i opfyldelse og embedsværket slog til.
Under implementeringen glemmer man helt ejendomsvurdering og skatter på samme, ligesom senere udbytte sagen kom som en boomerang.
Så det, der lignede en oplagt win-win sag, blev efterhånden en taber sag med utallige møg-sager så Karsten Lauritsen til sidst må påstå det hele løses med et nyt Skat med ikke mindre end 7 styrelser plus det løse? (Der har værer mange omorganisationer under vejs, chefer er sendt på orlov etc departmentschefen fyres helt, selv om det er Erling Andersen der burde fyres)
Der er brugt tusinder af timer på kommissioner og konsulenter. Næsten alle kendte konsulenthuse har været inde over lige fra Boston Consulting Group, DeLoitte Consulting, Gartner Group og IBM. Der var noget at gå efter. Både Norge og Sverige var/er mere effektivt drevet, og der burde også her i landet kunne rationaliseres. Forventningen var mindst 2.500 årstillinger p87. Dertil skulle der så opbygges de nye manglende systemer som EFI, DMR (bilregisteret), og enhedskonto for Erhverv (EKKO). Til sidst måtte også McKinsie ind over opgaven.
EFI brugte de første 1,2 mia kr. PRSM kommer sikkert til det samme måske i 2021. Undervejs kom så hinkestenene ejendom og udbyttesagen. Sikkert også 8-10 mia kr. Ligeledes er der løbende brændt 500-600 mio kr årligt til konsulenter og undervejs nåede man at oprette en IT funktion med 650 mand som forsvinder igen for til sidst at dukke op i ny forklædning i det nye Skat 2018 med nu 1.100 mand. Det usikre forløb har fået ikke mindre end 2.200 af især medarbejdere i kommunerne til at forlade skuden, så i dag fremstår Skat som helt reformert og nyt med max 2 års erfaring på topposterne.
Bogen indeholder ikke nogen system betragtninger (ligger nok uden for forfatternes område).
Fakta synes ligeledes at være helt ukendt for forfatterne. Skat har i mere end 30 år haft sit KOBRA til opfølgning på borgene, så EFI var ikke den helt store nødvendig hed for Skat – det nævnes ikke af forfatterne.
Retssikerheden er ikke ligefrem i højsædet. Den lider voldsomt under det hele og manglende viden om love og regler. Her kan nævnes udbytte, ejendomsbeskatningen den måde inddrivelse (EFI) nu foregår på – det er slet og ret en skændsel. Motorregisteret har også nogle problemer – folk får rykkere, der vedr. 3 år gamle betalinger og med 8% ultrarenter pålagt.
http://skat-uret.dk/generelle-emner/2019-organisation-af-skat.aspx

  • 0
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Både Norge og Sverige var/er mere effektivt drevet, og der burde også her i landet kunne rationaliseres.

Selvfölgeligt kan man det. Hvis man starter den rigtig vej rundt med at simplificere ned til et set skatteregler som man kan forklare udviklerne kunne man sagtens skabe en 'skatte-pipeline' til hver enkelt skatteyder.

Den Svenske skattelovgivning er meget enklere af den enkle grund at man ikke har "det danske syndrom" med at oprette mange forskellige skattesystemer baseret på 'Hvem der tjener pengene' kombineret med 'Hvordan pengene er tjent", solidt krydret med noget 'Timing & Path Dependency for hver eneste type af Indtägter og Fradrag' .... og så noget 'Skatte-Svend' ad-hoc klovneri oveni til lige at köre traktor over hele spinatbedet!

Resultatet er at Svenskerne ganske naturligt er mere effektive relativt til Danmark, men at det mest er fordi det Danske skattesystem nu er et Hyperspace af mulige regler og udfald; Den enkelte indtägts endelige beskatning i Danmark (hvis en beskatning overhovedet sker) kan bedst simuleres med en pachinko-maskine!

Muligvis er det "vi" vil have i Danmark et Skattesystem med "ZIL-Lanes" for de privilegerede samt 'Venner af Ministeren' og 'Kafka for Pöbelen', men så burde man da gå til valg på den politik i stedet for at luske det igennem med nedskäringer og falleret IT til mange milliarder hvert år!

  • 0
  • 0
Frank Jumppanen Andersen

Selvfölgeligt kan man det. Hvis man starter den rigtig vej rundt med at simplificere ned til et set skatteregler


..og det er jo lige det der sker nu med fordringerne. For at komme ind i det nye system SKAL de overholde nogle klare regler. Og det piver KL så over...

Endelig er udviklingen på ret spor - og ja - det kræver ændringer (også lovændringer) for fødesystemerne - men det ender med at blive mere effektivt, billigere og enklere.

HOLD NU FAST!!

  • 1
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

..og det er jo lige det der sker nu med fordringerne. For at komme ind i det nye system SKAL de overholde nogle klare regler. Og det piver KL så over...


Det er måske det der er det mest skøre ved det.
Kommunerne kunne blot selv sende en rykker, hvis de kan se der mangler en betaling. Enten så bliver pengene betalt, eller også gør de ikke.

Som tanken bag EFI åbenbart er, så eskalerer man det hele ved at sende fordringen tidligt til "inkasso", at så skal alle formalia være på plads helt ned i den mindste detalje.

  • 0
  • 0
Frank Jumppanen Andersen

Som tanken bag EFI åbenbart er, så eskalerer man...


Forkert! Tanken er at centralisere og effektivisere. Kunden (= borgeren) skal opleve ens service og samlet overblik - over tid.

Denne gang er det så bare systemmæssigt grebet rigtigt an - i stedet for, som i første forsøg, IKKE at stille ensartede krav til fødesystemerne (med deraf følgende kaos og kompleksitet - som bekendt....)

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Denne gang er det så bare systemmæssigt grebet rigtigt an - i stedet for, som i første forsøg, IKKE at stille ensartede krav til fødesystemerne (med deraf følgende kaos og kompleksitet - som bekendt....)


Jeg tillader mig stadigt at tvivle, fordi det som før i mange tilfælde kunne løses ved blot at sende et brev fra en computer, nu pludseligt kræver, at der skal en sagsbehandler på.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere