Jobcentre og kommuner er utilfredse med KMD’s metoder

Jobcentrene får ikke alle deres behov opfyldt af KMD’s it-løsning og ser sig nødsaget til at købe dyre ekstramoduler, lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening (KL).

En spade er en spade, men et it-system er ikke altid det, det giver sig ud for.

I hvert fald ikke hvis man skal tro på jobcentre og kommuners kritik af it-systemet Opera, som KMD i øjeblikket har leveret til 59 af landets 96 jobcentre. Systemet bliver brugt til alt fra sagsbehandling af borgere på kontanthjælp og til styring af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentrene ifølge Kommunernes Landsforening.

I flere tilfælde understøtter systemet dog ikke i tilstrækkelig grad alle de funktioner, som er nødvendige for driften af jobcentrene, lyder kritikken.

Læs også: Forældet it-system forhaler kontanthjælpsreform

»Det er grundlæggende utilfredsstillende, at systemer [som Opera og Workbase] ikke i tilstrækkeligt omfang kan levere den kernefunktionalitet, som de gerne skulle kunne. Det er stærkt generende for jobcentrene, og det har voldt megen bøvl over årene,« siger KL’s chefkonsulent for arbejdsmarked og erhverv, Ulrik Petersen, til Version2.

KMD afviser kritikken med, at løsningen lever op til den rammeaftale, selskabet har indgået med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).

»Vores løsning lever helt op til loven, men vi tilbyder nogle ekstra muligheder for de jobcentre, som har særlige behov,« siger Jakob Volmer, der er produktchef på jobcenterområdet for KMD.

Vil du have fuld funktionalitet, må du købe ekstra

Kritikken går på, at jobcentrenes it-systemer kommer til kort, når det gælder styringsredskaberne og håndtering af kontakten med virksomheder, der samarbejder med jobcentrene for at få arbejdsløse borgere i arbejde. Derfor har KMD gjort det muligt for jobcentrene at tilkøbe sig særlige udvidelsesmoduler, der ofte løber op i flere hundredetusinde kroner i udgifter for det enkelte jobcenter.

»Det kan ikke være rigtigt, at det grundlæggende system, man har købt, på væsentlige punkter har nogle mangler, som man så kompenserer for ved at købe nogle ekstra faciliteter,«
siger Ulrik Petersen.

Det har blandt andet været tilfældet i Brøndby Jobcenter, der har måttet købe et ekstra ledelsesinformationssystem til at styre indsatsen samt et ekstra virksomhedsmodul baseret på Microsoft Dynamics CRM, der koster omkring 100.000 kr. at sætte op og derefter flere hundrede kroner pr. bruger i licens til Microsoft om måneden, hvilket løber op i yderligere omkring 70-80.000 kr. om året for jobcentret.

»Funktionerne inde i Opera er begrænsede, og vi har derfor måttet købe nogle ekstra pakker oveni, så vi kan målrette indsatsen. Det koster, så jorden ryster,« siger jobcenterchef i Brøndby Bjarne Bo Larsen.

En anden kommune, som Version2 har været i kontakt med, har valgt ikke at købe ledelsesinformationssystemet fra KMD, hvilket den blandt andet oplyste har påvirket driften af jobcentret og gjort det sværere at planlægge mødet med borgerne. Siden Version2 har været i kontakt med kommunen, har den efterfølgende trukket udtalelserne tilbage og vil ikke deltage i artiklen.

KMD oplyser, at flertallet af jobcentrene har tilkøbt ledelsesinformationssystemet, og siden virksomhedsmodulet blev lanceret i sommers, er det allerede solgt til omkring ti jobcentre.

»Der er et klart ønske blandt jobcentrene om at få de her moduler, men de er ikke et decideret lovkrav. Vi tilbyder det derfor uden for SKI-aftalen, indtil det bliver et lovkrav,« siger Jakob Volmer og påpeger, at KMD har en ny it-løsning på vej til jobcentrene, der skal være på plads i 2015 og understøtte de nye krav fra kontanthjælpsreformen.

»På den nye SKI-rammeaftale (der kommer i 2015, red.) vil vi tilbyde en mindre kerneydelse med et mere fleksibelt tilvalg af moduler, som jobcentrene kan købe til. Det er for at ramme en løsning og en pris, som matcher den enkelte kommunes behov mere konkret,« siger han.

KMD sidder tungt på tronen

Kritikken rammer den tidligere offentligt ejede it-leverandør KMD, der stadig har en monopollignende status på markedet for it-systemer til jobcentre på trods af, at det er over fem år siden, at selskabet blev privatiseret.

KMD ejer i dag 96 pct. af jobcentrenes it-løsninger efter opkøbet af Medialogic, der leverede systemet Workbase, som 33 jobcentre benytter sig af. De resterende fire (snart seks) jobcentre bruger Fasit, der bliver udviklet og drevet af Schultz.

Læs også: Opkøb mindsker konkurrencen på vigtigt it-marked: »Monopolisternes tid er forbi, KMD«

Det er ofte en udfordring for offentlige myndigheder at skifte leverandør og it-system, fordi den eksisterende leverandør ligger inde med kode og viden om alle specialtilpasningerne i systemet - og det på trods af, at løsningerne ofte bliver sendt i udbud. Det har it-professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet i København tidligere påpeget over for Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mads Pedersen

Kan jeg kun sige, jeg sjældent har oplevet et så stupidt system.

Skal man f.eks. tildele en borger et transporttillæg i forbindelse med aktivering, er det ikke et afkrydsningsfelt.

Jeg spurgte en kollega, hvad der ville ske, hvis jeg skrev et andet beløb, end de ca. kr. 570,-/før skat.

Ja, det var så hvad borgeren ville modtage. Så vidt jeg blev forklaret, var det kun efterfølgende, man kunne konstatere fejlen, når borgen HAVDE fået de eksempelvis kr. 57.000 ekstra, før skat, hvis man glemte kommaet...

Velbekommen...

  • 5
  • 0
Anonym

Så vidt jeg husker, så indeholder den kontrakt noget med at KMD er forpligtet til at opgraderer uden beregning.
Ret mig gerne...

I stedet for hovedløst at betale for tilpasninger, så skulle man måske prøve ved retten, om KMD ikke selv skal betale for disse tilpasninger og opgraderinger.
Jeg har svært ved at se, det skal ligge Jobcentrene til last, at løsningen ikke fungerer.

  • 1
  • 0
Peter Stricker

Kritikken rammer den tidligere offentligt ejede it-leverandør KMD

Ja, og det er vel også fair nok at kritisere, hvis de tager spidsen af en jetjager for et fuldstændig håbløst system. Jeg kender intet til systemet, men det lyder da som om, der er nogle uhensigtsmæssigheder indbygget.

Men ligger hovedproblemet ikke et helt andet sted, nemlig i det offentlige indkøbssystem, SKI? Ifølge Jakob Volmer, så lever Opera jo op til de krav, der har været stillet, og det virker da fuldt forståeligt, at KMD gerne vil have betaling for yderligere funktionalitet.

Jeg synes gang på gang, at man læser om offentlige IT-katastrofer, hvor SKI og/eller den rigide overholdelse af udbudsprocedurer sikrer, at projektet bliver for dyrt, for dårligt og for sent. Og ofte - her tænkes aktuelt på forsvarets nye ESDH - ligger leverandøren fast, allerede inden det første bogstav er skrevet i udbuddet.

Det er meget muligt, at KMD i dette tilfælde har leveret noget juks, men så har kommunerne da også et ansvar for at have spildt penge på at købe det samme juks.

  • 1
  • 0
Jens Dalsgaard

Det er vel heller ikke helt urimeligt, at man som kunde ved udbud gør det klart, hvad et system skal levere af funktionalitet.
Ej heller er det vel urimeligt, at hvis man senere skal have mere end det, man bad om oprindeligt, så må man betale ekstra.
Det er komplekse opgaver de her systemer skal løse, regner jeg med. Og derfor kan det også for køber være svært at beskrive fordret funktionalitet ved udbud. Men betyder det nødvendigvis at leverandøren skal bære byrden? Det kan jeg ikke se rimeligheden i.

  • 2
  • 0
Rasmus Iversen

Man skal altså heller ikke glemme, at socialområdet (herunder kontanthjælp) er et sted hvor politikerne elsker at sætte ind og reformere - det er jo (som regel) fedt at få det ud i medierne, at man rydder op i det tunge bureaukrati, de udsatte borgere drukner i. Problemet er lidt, at oprydningen sjældent fungerer, fordi man glemmer at tænke over blandt andet (og det er nok det, der er relevant i Version2-kontekst) it-understøttelsen. Hvis man lægger arbejdsgange og organisering af arbejdet om, skal systemerne kunne understøtte det. Og det kan man ikke uden videre få dem til med den kontraktform man anvender i dag - der er jo ingen leverandør der vil acceptere et krav i retning af "Løsningen skal til enhver tid muliggøre efterlevelse af det bombardement af reformer, der må forventes at komme."

  • 4
  • 0
Simon Justesen

"Det er ofte en udfordring for offentlige myndigheder at skifte leverandør og it-system, fordi den eksisterende leverandør ligger inde med kode og viden om alle specialtilpasningerne i systemet - og det på trods af, at løsningerne ofte bliver sendt i udbud".

Man ligger, som man har redt. Hvor ville det være smukt, hvis man havde lavet selve kernen i produktet Open Source. Så kunne man lade underleverandører arbejde på de forskellige tilvalgsmoduler (selvfølgelig med krav om, at disse også skulle være med åben kode). Istedet har man valgt en løsning, hvor man har lagt alt i hænderne på en bestemt leverandør, og det ser man jo så konsekvensen af nu.

  • 7
  • 1
Jens Dalsgaard

Skal man kunne udvikle noget som helst til så komplekst et område (proprietært eller open-source), er det afgørende, at forretningsgange / use-cases / regelsæt er klart dokumenterede. Og det må i vid udstrækning være noget dokumentation, der vil være fælles for alle kommuner i Danmark.
Hvor er KL henne? Hvorfor er sådan afklaring og dokumentation ikke etableret? Hvornår sker det? Eller - det sker nok ikke, så om fem år kan vi læse den her artikel (og tilhørende kommentarer) igen.

  • 2
  • 1
Flemming Nielsen

Skal man kunne udvikle noget som helst til så komplekst et område (proprietært eller open-source), er det afgørende, at forretningsgange / use-cases / regelsæt er klart dokumenterede. Og det må i vid udstrækning være noget dokumentation, der vil være fælles for alle kommuner i Danmark.
Hvor er KL henne? Hvorfor er sådan afklaring og dokumentation ikke etableret? Hvornår sker det? Eller - det sker nok ikke, så om fem år kan vi læse den her artikel (og tilhørende kommentarer) igen.

Kære Jens

Der er faktisk for længst taget hul på at mappe samtlige opgaver i den offentlige sektor (og ikke kun beskæftigelsesområdet i kommunerne) ind i en opgavenøgle under FORM initiativet, der er en del af arbejdet med den overordnede rammearkitektur, som både Digitaliseringsstyrelsen og KL er involveret i.

FORM (seneste v. er 2.4), finder du her:

http://www.form-online.dk/opgavenoegle/14/

Det er et opslagsværk jeg stærkt kan anbefale at navigere i og hente viden fra (og ikke kun til dig, men alle der gerne vil tages seriøst på det offentlige IT marked her i DK).

Det opgave område vi taler, har opgave nr. 14.37 i opslagsværket, og du kan drill-down til supplerende oplysninger om gældende lovgivning på området (link til lovteksten på retsinformation.dk), hvilke myndigheder opgaven er relevant for, om opgaven er på finansloven m.m. Der er masser af detaljer at grave i, hvis man vil blive klogere på lovgivning, regler m.m., der definerer en stor del af forretningslogikken i de processer, der skal understøttes af løsninger ;)

Det kan også anbefales at kigge på arkitekturguiden fra Digitaliseringsstyrelsen - både KOMBIT, KL og Digitaliseringsstyrelsen er stærkt involveret i at opbygge og forbedre denne arkitekturguide, forhåbentlig til glæde for både kunder og leverandører:

http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/

Snif endelig løs - der er masser af guf at hente ;)

  • 3
  • 0
Jacob Volstrup

Jeg synes også i høj grad det skriger om en ufuldstændig kravspecifikation, hvor jobcentrene nu ønsker mere funktionalitet end det som har været tænkt ind, da man skrev tilbuddet. Det er jo klart, at hvis man vil have ekstra funktionalitet, så koster det.

  • 2
  • 0
Rene Madsen

Det er et opslagsværk jeg stærkt kan anbefale at navigere i og hente viden fra (og ikke kun til dig, men alle der gerne vil tages seriøst på det offentlige IT marked her i DK).

Hvad er det lige man finde på http://www.form-online.dk/ ? Forstår ikke indholdet ud over et det er en oversigt over om en given ting er på en given lovgivning og finde nogle søgeord, som man kan bruge til hvad?

  • 0
  • 1
Jacob Christian Munch-Andersen

Det er vel heller ikke helt urimeligt, at man som kunde ved udbud gør det klart, hvad et system skal levere af funktionalitet.

Der er bare lige den hage at det reelt er umuligt at skrive en kravspecifikation som sikrer at man får et ordentligt system, der er alt for mange detaljer som kan laves forkert, det er ikke menneskeligt muligt at specificere dem allesammen.

Der kan være mange gode grunde til at skrive en kravspecifikation, men hvis det primære formål er at man kan sagsøge modparten hvis den ikke overholdes så er der ikke meget håb tilbage for et godt resultat til rimelige penge. Softwareudvikling bliver nødt til at bygge på tillid, tillid til at alle parter arbejder mod det fælles mål at lave et stykke software som løser kundens problemer.

Mere konkret kræver det udviklere som sætter sig ind i opgaven og forstår de problemer som brugerene har i hverdagen, og det kræver feedback fra brugerne. I den sammenhæng kommer en kravspecifikation let i vejen hvis den betragtes som mere end et løst udgangspunkt for hvilken retning udviklingen skal tage i starten. 10% til 20% inde i forløbet skulle brugerfeedback gerne være den primære drivkraft.

Når kunderne er ejere af leverandøren bliver det pludselig meget nemmere at køre en løs model, ingen af parterne har interesse i at snyde modparten, og man kan derfor i grove træk udelade juridiske sikkerhedsparagraffer og smålige detaljer i kravspecifikationerne. Kravspecifikationen bliver et værktøj, ikke et våben.

Det privatiserede KMD forekommer at have indledt en skyttegravskrig uden mage. Intet står over, eller kommer blot i nærheden af, det mål at hive så mange penge ud af kommunerne som overhovedet muligt. Selv det at skrive regninger har de gjort til en sport, hvor det gælder om at gøre det så kompliceret at kommunerne ikke opdager hvis de betaler for en service som de ikke bruger.

TDC blev trods alt underlagt en hvis statslig regulering som har forhindret telemarkedet i at køre fuldstændig af sporet. KMD derimod har ingen hæmninger i forhold til udnyttelse af de facto monopolet.

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Det privatiserede KMD forekommer at have indledt en skyttegravskrig uden mage. Intet står over, eller kommer blot i nærheden af, det mål at hive så mange penge ud af kommunerne som overhovedet muligt.

Man prøver at proppe alt og alle i kæmpe systemer, og samtidig bliver krav og behov hyppigt ændret, det hele skal også være både fejlfrit og billigt.. en velkendt fejltagelse.

Både kommuner og stat må på et tidspunkt finde en anden løsning.

Nuværende ejer af KMD: Kapitalfonden Advent International..

På samme vis som den gamle Datacentral I/S (nu CSC) har de begge forladt deres før politiserede verden, og nuværende ejer har som formål at tjene penge - trist, men virkelighed.

Kommunerne og staten vidste også, at når skåltalerne var glemt, pengene fra salget forlængst var pist borte, så kom den svære tid.. slut med både gyngerne og karrusellen ;) ..https://www.youtube.com/watch?v=M-D3YJnHgKw

Jeg mener ikke personligt at nogen vital samfundsmæssig infrastruktur skal være privat ejet af 'pengetanke'. Vores salg af arvesølvet siden 90'erne har været en lang række ugennemtænkte hovsa-løsninger.

  • 3
  • 0
Flemming Nielsen

Hvad er det lige man finde på http://www.form-online.dk/ ? Forstår ikke indholdet ud over et det er en oversigt over om en given ting er på en given lovgivning og finde nogle søgeord, som man kan bruge til hvad?

Kære Rene

Vi er inde i arkitektur spørgsmål her, og en gængs/anerkendt metode indenfor forretningsarkitekturen er at anvende f.eks. BPMN til at modellere de operationelle forretningsprocesser, der skal understøttes af løsningen. Meget af det, der typisk modelleres ind, er generisk faglig og procesmæssig logik på området, men de forskellige forgreninger en forretningsproces kan løbe ad, er i høj grad styret af "forretningsregler". Og hvor kommer disse "forretningsregler" så fra?

Lovgivningen, der gælder på det fag-/procesområde, der skal laves løsning til.

Derfor er det afgørende at vide noget om den lovgivning, der gælder på området, både hvis man skal lave en løsning der kan bruges, og også hvis man ønsker at blive taget seriøs som potentiel leverandør indenfor det pågældende markedssegment/procesområde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere