Kommuner: Danmarks skolesystem er blevet afhængigt af Google og Microsoft

49 kommentarer.  Hop til debatten
Kommuner: Danmarks skolesystem er blevet afhængigt af Google og Microsoft
Illustration: Nanna Skytte.
De danske folkeskoler kan ikke uden videre smide Google og Microsoft på porten, selv hvis de gerne ville. Undervisningen er afhængig af samarbejdsplatformene, og der findes ingen EU-baserede alternativer.
25. marts 2021 kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Cloud er fremtiden, var den kontante besked til kommunerne, da den danske folkeskole skulle digitaliseres. Nu er forældre bekymrede for deres børns databeskyttelse, og GDPR sender kommunerne på overarbejde.

For når elever i den danske folkeskole skal arbejde sammen online, sker det i de fleste kommuner gennem Microsofts samarbejdsplatform, Office 365, eller Googles ditto, G Suite for Education.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
49 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
48
27. marts 2021 kl. 17:35

Fra artiklen:

"»Da man startede med at tale om at digitalisere folkeskolen, var der ikke nogen snak om databehandleraftaler og risikovurderinger. Det er noget, der er kommet i fokus, efter GDPR kom i 2018."

Vrøvl!!! Eller et mere korrekt, men mindre diplomatisk ord ville nok være "Løgn"!!!!

Vi er rigtigt mange, som i diverse kommentarspor i en hel del år har råbt op og advaret om disse problemer. Og jeg er ret sikker på, at bl.a. V2 har haft fokus på problemet i adskillige artikler - længe før 2018! Men indtil GDPR kom med krabasken (som man indtil videre stort set kun truer med), har kommunerne og det offentlige helt bevidst stukket hovedet i busken, vendt det døve øre til, lukket øjnene, bortforklaret, spillet dumme m.m., m.m., med meget mere....

Det er ikke til at holde ud at høre på, at man ikke har haft fokus på problemet, når det er noget, man helt bevidst og mod mange advarsler har valgt ikke at have. Et eller andet sted i systemet må der være nogen, der er ansvarlige for denne forsømmelighed. Det bør der være.

47
26. marts 2021 kl. 23:31

Jo. Jeg mindes også at have et fag 1 time om ugen i folkeskole og handelskole der hed EDB, som kørte office. Det mest bekymrende i dag er, at når jeg spørge børnen hvordan det går med IT/EDB undervisningen, så ligner de et stort "?". Der er desideret ikke noget "EDB" undervisning idag, det hele køre på en iPad lign. skald i form af Chrome "OS", jeg forsøgte (for at illustrerer hvad kode er) at installerer et Python runtime environment, hvilket blev blokkeret for installation.

Det er groft sagt bekymrende, at man ikke har noget grundlæggende undervisning i hvordan den verden, som de bruger 50% af deres vågne timer i, er opbygget. Noget simpel Python, Node-red, html kilde kode, C++ a la arduino. Ikke fordi de nødvendigvis skal uddannes inden for IT regi, men bare det at have en grundlæggende forståelsen af hvad der foregår bag skærmen i den virkelighed de kommer til at vokse op i.

En anden ting er, at det er en fantastisk meget lettere tilgang til matematik. (min personlige erfaring)

46
26. marts 2021 kl. 17:23

Har skolerne ikke, via windows og office, været afhængige af Microsoft siden tidlig 90'erne?

Erindrer i hvert fald at man kun kunne aflevere i Office format og intet andet.

45
26. marts 2021 kl. 13:22

OS: Linux, børnene har Mac (det eneste US-tech med lukket source som jeg rent faktisk har tillid til). Samt en Sony PlayStation (Japan, OS freebsd). Og så har Kommunen givet dem noget aflytningsudstyr med hjem i form af ChromeOS som er sendt ud på gæstenetværket.

Telefon: (Du har ret, de færreste køre en Linux version eller gammel Nokia) iPhone indtil andet er bevist, har jeg tillid til, men benytter ikke deres iCloud (synkronisere alle iPads og iPhones i husstanden ud på min egen server i EU/EU firma.)

Firewall Pfsense (open source og det bedste der kan fåes)

Router / AP: Asus (Taiwan)

Device OS: Linux og embedded systemer, segmenteret i netværk.

Teleselskab: Norsk Internetudbyder: Dansk (Gætter på at det meste udstyr er Eriksson og Nokia)

Cloud udbyder: Mig selv (Nextcloud)

Hvis Taiwan bliver invaderet af “dem der ikke må nævnet”, så game over, ja. Men på ingen måder game over endnu.

Jeg bliver ofte tvunget til at oprette kontoer til MS og Google fordi folk insisterer på at benytte Teams, Meet, OneDrive og Drev. Normalt vis voldtager jeg dog efterfølgende deres “free storage” med krypterede backups (så noget værdi har de faktisk at tilbyde).

Jeg er fuldstændig enig i at US og Kina fylder meget. Jeg mener dog at det, til en hvis udstrækning, er et aktivt valg (da vi stadig har de sidste 10% at vælge blandt). Og jeg har stadig tilgode at se, at løsningerne fra MS og Google kan leverer noget enhver IT-afdeling ikke selv kan sætte op forholdsvis hurtigt og smertefrit.

(Jeg har desuden eget Kubernetes cluster, samt GPU, HomeAssistent, backupserver osv. on-perimiter. Da det økonomisk set giver MEGET god mening, i forhold til at skulle købe/leje sig til den slags.)

Problemet er at folk ikke kan konkretiserer hvorfor de benytter Google eller MS ud over at det er det de har “lært” og alle andre gør eller en “knap sad her i stedes for der” eller “stave kontrollen virker lidt bedre..”.

44
26. marts 2021 kl. 11:55

Jeg kan blive ved....min pointe er, at hvis vi har mistillid til usa/kina og store it-selskaber...så er du "game over". Vi er i de fleste tilfælde tvunget til at gå fuld analog.

Vi kan faktisk godt smide kineserne ud og det er i praksis ved at ske. Det gør det offentlige og mange virksomehder. Personligt har jeg smidt alt kinesisk netværksudstyr ud og købt min sidste kinesisk designede telefon.

Amerikanerne er det noget sværere med fordi de sidder på rigtigt meget hardware og software design. Samtidigt har vi en tæt forsvarsalliance i NATO som i praksis er garanten for Europas sikkerhed.

Heldigvis deler vi i høj grad værdier med amerikanerne så problemet er til at overse. Men en større europæisk indsats vil give et mere ligeværdigt samarbejde hvor vi ikke skal stå med hatten i hånden. Og med Kinas opstigning bliver der kun brug for en endnu tættere alliance på tværs af atlanten.

43
26. marts 2021 kl. 09:04

Det operativsystem du har på din computer, hvor kommer det fra?

Det operativsystem du har på din telefon, hvor kommer det fra?

Den router du har stående i dit hjem, hvor er den fra?

Hvilket selskab ejer dit teleselskab?

De netværksprodukter din internetudbyder benytter i deres infrastruktur, hvem producerer det?

Jeg kan blive ved....min pointe er, at hvis vi har mistillid til usa/kina og store it-selskaber...så er du "game over". Vi er i de fleste tilfælde tvunget til at gå fuld analog.

Mit synspunkt er, at vi selvfølgelig skal beskytte og beskyttes på vores privacy m.m, Men vi bliver nødt til at løse det i et "samarbjede" med vores allieret, både i EU og USA. Det nytter ikke noget at EU blot stempler USA som GDPR-usikkert. Jeg finder det urealistisk, da der eksisterer en virkelighed, som ikke engang eu-lovgivning kan lave om på.

Jeg håber på, at EU og usa finder politiske løsninger, der er praktiske og realistiske.

39
26. marts 2021 kl. 07:48

Debatten her bære voldsomt præg af at folk ikke har det mindste begreb om at undervise i grundskolen og tror at fordi de engang gik i skole så ved de lige hvordan tingene skal gøres..

@Jesper. Jeg har, i de sidste 12 år, arbejdet i undervisningsbranchen som hhv. underviser og uddannelseskonsulent på erhvervskole og erhvervsakademi. Jeg er ved at færdiggøre en diplomuddannelse i erhvervspædagogik ( bla. med et valgfag vedr. digitale teknologier). Jeg har stået for et 3-årigt projekt med udvikling af digitale undervisningsmidler til de byggefaglige erhversuddannelser. Hvad med dig Jesper?

38
26. marts 2021 kl. 06:13

Det eleverne bruger er det samme som lærene bruger.. med mindre vi taler om de programmer til dokumentation og informationer til forældre hvilket ikke er Google eller MS alligevel.

  1. Klasse har også brug for at arbejde indramme dokument.. hedder samarbejde måske ukendt for IT-folk…. Debatten her bære voldsomt præg af at folk ikke har det mindste begreb om at undervise i grundskolen og tror at fordi de engang gik i skole så ved de lige hvordan tingene skal gøres.. en klassiker alle undervisere kæmper med hver eneste dag. IT folket har ikke fundet ud af at lære ikke gider it de skal bruge en masse tid på før de kan bruge det, før eleverne kan bruge det og at der ikke er it folk til at løse problemerne ude i klasserne.
    Andet er at udvikle noget i nordisk regi viser hvor lidt folk ved om skoleverden i vore nabolande, der er enorme forskelle som ikke er bare lige at udvikle til. F.eks. Er Sverige ca. 10 år bagud i brugen af it i grundskolen i forhold til DK. En stor del af undervisnings materialer kommer fra forlagene, hvem ejer dem? Det er ikke bare at skifte ud med oven source, europæisk udviklet eller… skal der udvikles noget nyt så skal IT folkene levere noget på et niveau de ikke er på i dag så bare sæt igang og forbered jer på en lang og blodig kamp.
37
25. marts 2021 kl. 23:29

Ud over, at det både ud fra et demokratisk og ud fra et privatlivshensyn er dybt problematisk, at danske kommuner og skoler har gjort sig afhængige af monopoler, der i total (for googles vedkommende) og i stigende (for microsofts vedkommende) grad lever af at indsamle og bruge informationer om privatpersoner mod de selv samme, er det tragikomisk, at det udspiller sig samtidig med , at man eksperimenterer med, hvordan man kan gennemtvinge 'teknologiforståelse' som nyt fag i folkeskolen.

Det tragikomiske består både i, at det jo netop er igennem at skulle få tingene til at virke, at man har mulighed for at tilegne sig forståelse for de bagvedliggende teknologier, og i, at de lærere, der skal undervise vores elever i 'teknologiforståelse', (med god grund) ikke besidder en sådan selv. Det er på ingen måde ment som en hån af lærerne - tværtimod - hvor skulle de pludselig få den fra?

I praksis prøver man at 'løse' det ved at udvikle (designe) dels velpolerde 'læringsforløb' for lærere og ditto velpolerede undervisningsforløb. Det bliver rullet ud inden for de kommende år - til trods for, at man endnu ikke har hverken en klar definition af 'teknologiforståelse' (hvillket i øvrigt undertrykker alle andre end digitale teknologier) eller noget der minder om solid viden om, hvlken undervisning, der mest effektivt kan hjælpe børn til at tilegne sig en sådan.

Tænk hvis vi havde modet til faktisk at kaste os og eleverne over den digitale teknologis mange muligheder! Det er en skam, at vi hellere vil investere vores børns data end deres viden!

36
25. marts 2021 kl. 23:11

Fra hvad alder/klassetrin det kan være interesant at profilere kan naturligvis også diskuteres, men holdninger fra opgaver og evt. chat samtaler kan så gemmes med oplysninger om gruppe (klasse) medlemmer.

Hvis du kigger på folketinget så har ret mange af politikerne skiftet parti (flere gange) fra ungdomsårene. Det tror jeg gælder de fleste danske. Jeg kan kun finde 3 ting som kunne være interessant at bruge fra ungdomsårene:

  • Hvis barnet har gjort noget ulovligt som ikke kan undskyldes med alderen (fx. mord)
  • Hvis barnet skaber bekendskaber som senere blever interessante (fx. blekingegadebanden bestod af folk hvor de fleste kendte hinanden fra ungdomsårene)
  • Vurdering af intelligens (men det er også svært; der er børn der udvikler sig sent)

Men holdninger ændrer sig meget efterhånden som man bliver ældre. Og ingen bliver udskammet for at have været en rod i ungdomsårene hvis det retter sig senere. Og igen: der er så meget mobiltelefondata at det ingen mening giver at kaste sig over skole data.

34
25. marts 2021 kl. 19:34

Kommunerne skriger efter sådan en løsning. Du kan blive stenrig på det! Det er bare at komme igang. Der er penge i l.....

Som nævnt ovenfor, så findes der løsninger. Hvis kommunerne virkeligt skreg på dem, så passer det meget dårligt med at de interviewede personer ovenfor, ikke kender til disse løsninger.

Kommunerne ser på den direkte udgift, og markedet er præget af at Microsoft og Google ikke tjener noget som helst her, men forventer(tilsyneladende med rette) at tjene pengene, når børnene kommer på arbejdsmarkedet.

Altså et marked præget af dumping, hvorfor de små konkurrenter ikke er stenrige.

33
25. marts 2021 kl. 17:47

knægtens opgaver om Romantikken eller Syreregn

Man kan selvfølgelig diskutere on nogle data er mere vigtige at beskytte en andre, men hvis jeg tager sine "bange for overvågning hat på" vil jeg sige at opgaver kan sansynligvis sige en del om holdninger og måske interesser og politisk overbevisning. Fra hvad alder/klassetrin det kan være interesant at profilere kan naturligvis også diskuteres, men holdninger fra opgaver og evt. chat samtaler kan så gemmes med oplysninger om gruppe (klasse) medlemmer. Videre kan det kobles sammen med husstand (evt. baseret på ip fra hjemmeforbindelsen) måske har andre medlemmer af husstanden også Office365 eller andre data/profiler der kan kombineres osv. Jeg siger ikke at jeg ved det sker, men jeg tror det, for hvorfor skulle det ikke? Hvis man så antager at det sker og skal beslutte om man syntes det er godt eller skidt kommer det vel an på hvordan dataen ender med at blive brugt? Hvis jeg beholder hatten på tror jeg at det er meget svært at vide og er derfor uenig i at dataen ingen værdi har. Måske kan den bruges til noget nu. Måske først senere, men nãr man først har givet den væk, bliver den sansynligvis aldrig slettet. Resten du skriver er jeg ret enig i :)

31
25. marts 2021 kl. 17:16

Informationen har en værdi - bare ikke alene men i kombinationen med alle de andre kilder der indsamles

Selvfølgeligt har den en værdi ... spørgsmålet er blot om værdien overgår omkostningerne ved at opsamle, processere og gemme informationen. Vi snakker om børn i folkeskolen.

Og læg venligst mærke til at det ikke er til kommerciel brug det her - den slags håndteres med kontrakter og civile domstole. Det handler kun om efterretninger. Jeg kan roligt sige at hvis nogen fik fat i mit historiespeciele fra gymnasiet, mine stile fra folkeskolen eller (gys) mine karakterer fra DTU så ville de tegne et ganske andet billede af undertegnede end det man ville tegne i dag. Efterretningstjenester ville have endnu mindre glæde af samme. Information om mit voksenliv er en ganske anden sag. Og meget hemmeligt :-)

Man skal vælge sine kampe med omhu og denne kamp er ikke værd at kæmpe så længe der ikke er et reelt alternativ til Google og Microsoft.

30
25. marts 2021 kl. 17:15

Den er latterlig fordi informationen ingen værdi har, fordi der ingen gode alternativer er

Ingen gode alternativer? Blandt hvilke, som du har prøvet?

Det er jo tydeligt at skolefolkene i artiklen ikke kender/har prøvet alternativerne.

fordi de samme unger render rundt med Apple og Android telefoner der hele tiden fortæller meget mere.

Det kunne være meget relevant at undervise i beskyttelse af privatlivet i skolerne, men det vil jo pege på egne brister. Istedet nedbryder de mulighederne for dem, som faktisk forsøger at holde en smule privat.

29
25. marts 2021 kl. 17:00

Den er latterlig fordi informationen ingen værdi har, fordi der ingen gode alternativer er og fordi de samme unger render rundt med Apple og Android telefoner der hele tiden fortæller meget mere.

Informationen har en værdi - bare ikke alene men i kombinationen med alle de andre kilder der indsamles.

En del af hele problemet er at den almene borger (og tilsyneladende ikke kun den almene borger) ikke forstår problemerne med profilering af folk - jo mere kompet profileringen er desto større indsigt har man i hvordan personen er skruet sammen og hvilke ting kan påvirke personen. Hele den proces kan (og er) automatiseret, du sidder i en lille kasse hos NSA, hos Microsoft, hos Amazon, hos Google, hos Facebook etc. hvordan f.eks. Michael Cederberg opfører sig, hvad han køber, hvad han bruger tid på etc. og ud fra det kan man så også forudsige hvad Michael Cederberg vil gøre hvis man påvirker ham med forsk. informationer / reklamer. ...og det virker!

Michael Cederberg er bare et valgt navn - det gælder os alle, jo flere oplysninger man har desto mere præcis billede skabes og desto større chance for at man kan styre personen uden at vedkommende opdager at han bliver styret.

Forestil dig så hvad politikerne kan bruge det værktøj til...

...og ja det er skod at ungerne - og os selv - render med smartphones som spionerer på os.

28
25. marts 2021 kl. 16:47

Jeg er glad for at Frederiksberg Kommune har valgt Office 365. Det er en strålende løsning og den har fungeret fint under COVID "school-from-home". Hele diskussionen om at knægtens opgaver om Romantikken eller Syreregn ender i NSA's arkiver er lidt latterlig.

Den er latterlig fordi informationen ingen værdi har, fordi der ingen gode alternativer er og fordi de samme unger render rundt med Apple og Android telefoner der hele tiden fortæller meget mere.

Alas, det ville være fantastisk med en europæisk løsning. En god og integreret løsning med sikkerhed og overholdelse af GDPR. En løsning der ikke krævede at kommunerne fik egne datacentre og IT afdelinger. Ligesom Google Docs og Office 365; bare med styr på privacy. Det vil sikkert også skubbe til Google og Microsoft.

Jeg er ganske sikker på at danske kommuner ville flokkes om sådan en løsning så hvis den er nem at lave så er det bare at komme i gang. Der er givetvis penge i l.....

Men igen, i det store billede betyder denne slags nålestiksoperationer ingenting. Løsningen er at Europa får en teknologisk og militær industri der kan konkurrere med amerikanerne mht. R&D, produktion og udrulning. Desværre er socialister sjældent gode til at skabe noget men i stedet gode til at bruge penge. Og socialister har vi nok af i Europa så der sker nok ikke noget lige foreløbigt ... med undtagelse af at bruge penge.

27
25. marts 2021 kl. 15:55

Tidligere har dataoverførsler fra EU til USA været sikret af aftaler som Safe Harbour og Privacy Shield, men de er begge dømt ugyldige.

Safe Harbour og Privacy Shield har vel aldrig sikret noget?! Så vidt jeg husker gik den seneste dom (meget simplificeret) på at data overførsel til USA nu ikke er tilladt fordi aftaler som Safe Harbour og Privacy Shield bare lod som om de sikrede data uden i virkeligheden at gøre det.

26
25. marts 2021 kl. 15:43

Den sidste del, altså værktøjerne til elevernes egenproduktion, er her problemet opstår.

Er det et reelt problem?

I 1. klasse, er der næppe behov for at flere kan arbejde i samme dokument.

Jeg har bemærket at når man taler et windows-baseret værktøj, så er det et problem, hvis man kommer med en Linux maskine. Hvis man kommer med en Mac, så er det en udfordring som skal løses.

Inden Cloud-løsningerne, brugte min datter Libre Office, istedet for Word. Der var ingenting hun ikke kunne gøre i Libre Office, men lærerens reaktion var: "Jeg vil kun hjælpe med problemer i Word".

Der var ikke noget i vejen for at bruge Libre Office, som var tilgængelig på flere platforme, og altid frit tilgængelig, også for forældrene. Men formodentlig pga. en blanding af benovelse over "store" Microsoft og manglende vilje til at lære nyt, så var der udpræget modvilje mod Libre/Open Office.

25
25. marts 2021 kl. 14:47

Skab et alternativ - hvis det er svært - tough luck.

We choose to go to the Moon. We choose to go to the Moon...We choose to go to the Moon in this decade and do the other things, <strong>not because they are easy, but because they are hard;</strong> because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one we intend to win, and the others, too.

23
25. marts 2021 kl. 13:47

Kan disse værktøjer bruges af en elev i 1. klasse? er ordbøger m.m. i samme kvalitet som det der bruges pt?

Vi må nok skelne mellem de læremidler som læreren bruger til sin undervisning, og de værktøjer som eleverne bruger til at skabe produkter med (tekster, løse matematikopgave, video-produktion etc.)

Den første del er der allerede en masse danske gode løsninger til, og som er produceret af fagprofesionelle. Den sidste del, altså værktøjerne til elevernes egenproduktion, er her problemet opstår.

22
25. marts 2021 kl. 13:46

...så er kommunernes påstand kun en del af sandheden: sandheden er at hele det offentlige og private er afhængigt af Microsoft, Google og Amazon.

Kommunerne bruger jo selv Office365 eller Google Docs til alt muligt så at gemme gorillaen bag chimpansen er ret formålsløst.

21
25. marts 2021 kl. 13:37

Kan disse værktøjer bruges af en elev i 1. klasse? er ordbøger m.m. i samme kvalitet som det der bruges pt?
At tage produkter der er lavet til virksomheder og til voksne med en IT afdeling der er på stedet inden for 5 min er IKKE brugbare i den danske grundskole uanset hvordan du vender det.

20
25. marts 2021 kl. 13:26

Nej, cloud er ikke en nødvendighed. DIGITALISERING, som det store forkromede buzzword der er blevet brugt i 10-15 år, er heller ikke en nødvendighed. Lærere og elever er de eneste to nødvendigheder i ordest strengenste forstand.

Når man så ønsker helt oppefra at de ting er så forbandet nødvendige at presse ind ALLE steder, så er det fandeme også de mennesker der anfører dette argument - deres ansvar at det som minimum er lovligt og kan implementeres forsvarligt.

"Men der findes ingen gode alternativer" ->

  1. Skab et alternativ - hvis det er svært - tough luck.
  2. Drop det nuværende

Det er de to løsninger der er.

Teknologikompetence på skoleskemaet, nej undskyld folketingsskemaet, tak.

17
25. marts 2021 kl. 13:09

Hvis de ikke er mindst lige så gode som Google og MS, så vil der være mange undskyldninger for at blive ved det nuværende.

Hvorvidt de er gode eller ej kommer vel først og fremmest an på, hvad de skal bruges til.

Og hvad er det så man har behov for?

  • Tekstproduktion kan sagtens klares på en simpel wiki. Samskabelse af tekster ligeså.
  • Større individulle opgaver kan produceres i LibreOffice
  • Matematik: LibreOffice. WordMat (Hvis man virkelig synes at det er så godt) skal så udvikles - Men er kun nødvendigt i udskolingen
  • Videoproduktion og lydproduktion har de allerede styr på inden de starter i skolen - her skal de lære at beskytte sig.
  • Etcetera etcetera

Altsammen noget som vores ret store kommuner sagtens kan håndtere internt - og uden nogen behov for samkøring af data på nationalt og internationalt plan.

16
25. marts 2021 kl. 13:05

Jeg tror ikke at det er så gennemtænkt.

Jeg tror på ingen måde at det er gennemtænkt, da det er en disciplin der er bandlyst på Christiansborg.

Så den praktiske implementation er mere en blind og ukritisk leflen for amerikanerne, uden tanke for konsekvensen.

14
25. marts 2021 kl. 12:53

Google Maps har længe haft en Globe funktion.

Men den er stadig "flad". Den gode gamle maskine med en kugle, der kredser om en lampe, mens en mindre kugle kredser om den anden kugle, kan ikke rigtigt overgås. Og en globus giver en helt anden fornemmelse for geografi og sfærisk geometri (hvorfor flyver man i buer på et kort?).

Hvoraf man kun kan lære, at virtuelle klasseværelser kun er en nødløsning.

13
25. marts 2021 kl. 12:48

Der findes masser af open source samarbejdsværktøjer, man kunne bruge til undervisningsbrug - og hoste på IT afdelingens egne servere - så man ikke havde et GDPR problem.

Man skal så have nogle lærere til at prøve dem og evt. komme med ideer til forbedringer. Hvis de ikke er mindst lige så gode som Google og MS, så vil der være mange undskyldninger for at blive ved det nuværende.

Og jo, man kan sagtens lave det på EU-niveau, men nogen skal jo begynde. Og jeg kan faktisk forestille mig, at dansk pædagogik afviger en del fra f.eks. spansk do. Måske er kravene forskellige?

Jeg så hellere, at Norden pushede et velafprøvet system til resten af Europa (hvad det så er), end at vi skal tilpasse undervisningen efter et eller andet system, hvis kravspecifikation er 14 år gammel, og som kun kører på Windows XP.

Lidt sarkasme kan forekomme.

11
25. marts 2021 kl. 12:37

Suk. Vi har snakket om dette før. Der findes masser af open source samarbejdsværktøjer, man kunne bruge til undervisningsbrug - og hoste på IT afdelingens egne servere - så man ikke havde et GDPR problem.

Se f.ex. en liste her: https://itsfoss.com/open-source-video-conferencing-tools/

Og f.ex. BigBlueButton - bruges i forvejen på en masse skoler (er startet af skoler der netop havde de samme behov) - og der er iflg. forsiden - flere firmaer der tilbyder commerciel support hvis det skulle være.

Men man kan IKKE forvente at de enkelte skoler/kommuner har kompetancerne.. De er simpelthen for små til det - og jeg forstår ikke hvorfor man ikke laver et samarbejde på tværs af kommunerne - om at udarbejde en fælles skole løsning bygget nogle af disse værktøjer. Så har man ihvertfald styr på data - men selvfølgelig også et driftsansvar og udgifter til driftsfolk og servere.. Men lavet kompetent, burde de ikke være en kæmpe udgift.. Men det er jo ikke altid en styrke det offentlige fremviser :(

Er google og microsoft egentlig gratis for skoler i dag?

10
25. marts 2021 kl. 12:09

Der skal findes eller skrives programmel, der ikke skal køre i skyen. Noget under dansk herredømme. Og som passer til danske metoder i undervisningen. Hvis f.eks. svenskerne eller andre er med på ideen, så fint.

Var det ikke det som vi gerne ville undgå med Covid-passet og smitte-appen? En dansk enegang og genopfinden af den dybe tallerken, for vi er så unike at andre generelle løsninger ikke passer til os? Hvis det er GDPR og USA der er problemet, så burde vi vel satse på en "europæisk løsning" - at samle kræfterne? Noget der fungerer i Sverige, Tyskland eller Italien skulle nok også være så fleksibelt, at det kan bruges i Danmark.

9
25. marts 2021 kl. 11:53

Der er (vel?) brug for noget programmel, der er let at bruge for lærere og elever (fra 1. klasse og op???), hvor man kan arbejde sammen på klasseniveau, i mindre grupper og individuelt. Og som kan køre på forskellige maskiner. Det hele hægtet op på en lokal (skole eller kommune?) server, som er rimeligt sikret mod de værste mennesker.

Der er ikke noget krav om skyen. Rigtigt nok. Men problemet for skolerne er måske, at det bedste programmel i dag, leveres af de store, amerikanske firmaer, og det kører i skyen.

Der skal findes eller skrives programmel, der ikke skal køre i skyen. Noget under dansk herredømme. Og som passer til danske metoder i undervisningen. Hvis f.eks. svenskerne eller andre er med på ideen, så fint.

Jeg er ikke lærer, så måske har jeg misforstået det hele.

8
25. marts 2021 kl. 11:43

Problemet er jo at man oppefra har den holdning at Danmark er USA's 51' stat, og den holdning sparkes så nedad gennem systemet, så selve folkeskolelæreren ikke har anden mulighed end at makke ret.

Jeg tror ikke at det er så gennemtænkt.

At passe på børnenes frembringelser har været et krav til skolerne i hvert fald i et halvt århundrede.

Det jeg har oplevet, er at skoleforvaltningen har viderekommunikeret at "man skal være digital". Hvordan det skulle gøres, blev overladt til den enkelte lærer.

Så vendte forvaltningen ellers det blinde øje til, og håbede at problemet med at passe på børnenes data, kunne trylles bort af den enkelte lærer.

Det er jo sådan set bare den tilgang, som er fortsat, med at ignorere kravet om risikovurdering.

Når man læser citaterne i artiklen ovenfor, så tror skolefolkene en masse, men har ikke undersøgt det. Og jeg skulle da mene at det netop var folk, som de interviewede, som skulle have styr på hvad man må og ikke må, og hvilke muligheder som findes. Jeg tror ikke at der er andre end dem selv, som har lavet koblingen "Cloud" direkte til Microsoft eller Google.

Undskyldningen med økonomi klinger også hul. Man ofrede ikke penge på at undervise lærerne i Googles eller Microsofts værktøjer.

Datasikkerhed er et grundvilkår, og så må man finde ud af hvad man kan og ikke kan, ud fra det. Hvis det betyder at man ikke kan have helt så enkel datadeling eleverne i mellem, uden Google Docs eller Microsoft Office, så må det være sådan.

Mange års strudsetaktik i forhold til problemerne med digitale løsninger i skolen, har bragt os hertil. Det hjælper ikke at fortsætte samme vej.

7
25. marts 2021 kl. 11:38

Det er i virkeligheden ret enkelt.

Der står ingen steder i folkeskoleloven eller tilhørende bekendtgørelser "at elever i den danske folkeskole skal arbejde sammen online" - så det er en selvskabt problemstilling.

Det nærmeste man kan komme er i et af de fælles mål for faget Natur/teknologi:

Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Valget af diverse ulovlige online-tjenester er kommunalpolitikernes kvik-fix på denne selvskabte problemstilling. De har lyttet til smarte sælgere, og har ikke modtaget vejledning fra kompetente bureakrater.

Jeg har sagt det før, og gør det igen: Lad didaktikerne (lærerne), som arbejder med den konkrete undervisning, vælge de værktøjer og metoder, der passer til stoffet og eleverne.

Hvis der skal undervises i særlige erhvervsrelevant metoder og produkter, - så er det på erhvervsskolerne, og erhversakademierne at det skal foregå.

6
25. marts 2021 kl. 10:42

men ikke uløseligt. Det kræver så lige, at nogen får mulighed for at gå i gang. Dvs. tid, penge, kompetente folk (ikke kun it-folk, også lærere). Hvis kommunerne ikka kan eller vil (og det kan de næppe, de må sikkert heller ikke), så må staten sætte det i gang. Man behøver jo ikke opfinde alt fra grunden, der er åbenbart systemer, man kan bygge videre på.

Men jeg vil undre mig, hvis situationen ikke er den samme om 5 år.

4
25. marts 2021 kl. 10:21

Bare fordi noget er svært

https://www.youtube.com/watch?v=1G8XQA9QFS0

Men hvad er det der er så svært - man kunne jo starte med at stille sig selv dette spørgsmål:

Hvad er skolens grundopgave?

Er det ikke vigtigere at børnene lærer noget, i stedet for at tiden bare går på at sovse rundt i giganternes univers - og når vi taler univers, så kunne man jo være bange for at børn kommer til at tro at verden er flad, for sådan ser den jo ud på Maps, og de har aldrig set en globus.

Og hvad er det for en "integration" med Aula mv. som er så fundamentalt vigtig at man vil give los på denne måde?

3
25. marts 2021 kl. 10:02

Nextcloud og OnlyOffice. Det er mest familiært, “nemmest” med samme samarbejdsmuligheder. Men der er selvfølgelig det med sprog og tilgængeligheds-værktøjer.

Men det er vel ikke “svære” end der kan laves nogle aftaler? Eller?

Comparison: https://nextcloud.com/compare/https://www.onlyoffice.com/document-editor-comparison.aspx

En anden ting.

Men i så fald synes han, at snarere end at skrotte Google eller Microsoft uden videre, burde kommunerne gå i dialog med tech-giganterne og forsøge at lægge et pres på dem til at lave nogle databehandleraftaler, der sikrer bedre databeskyttelse

Det er måske en lidt for stor opgave for kommunerne vil jeg mene..

2
25. marts 2021 kl. 08:39

Så længe der ikke findes en overordnet tilgang til, hvad disse (MS og Google) tjenester skal og må i forbindelse med folkeskolen. Der må være nogle helt overordnede vurderinger (fra UVM) af de enkelte tjenester, vurderingerder fortæller kommunerne, hvilke rammer, det er muligt at bruge den enkelte tjeneste indenfor.

Og som jeg ser det lige nu, så vil det være vanskeligt at få (brugen af) de to aktuelle tjenester tilpasset, så de holder sig indenfor rammerne, uanset om der er databehandleraftaler i kommunerne eller ej. Der er stadig mange opgaver, der er for store til primærkommunerne.

1
25. marts 2021 kl. 08:18

»Men det er også svært at løse opgaven med databehandleraftaler og risikovurderinger til perfektion, fordi realiteten i mange kommuner er, at der mangler kompetencer og ressourcer til at løse opgaven ordentligt.«

Kan omskrives til:

»Men det er også svært at tage teoriprøve og køreprøve til perfektion, fordi realiteten i mange kommuner er, at der mangler kompetencer og ressourcer til at løse opgaven ordentligt.«

Og så spørger jeg: Bare fordi noget er svært, giver det så ret til bryde loven?

Hvis det gør, så der er en del ting jeg skal til at foretage mig.