Kommuner ærgrer sig over Aula-forsinkelse: »Vi har lagt os i selen«
Aula bliver inden længe et af de største offentlige it-systemer i Danmark målt på brugere, og kommunikationsplatformen bliver obligatorisk for alle, der har børn i folkeskolealderen, samt skolelærere.
Derfor vakte det også en del opsigt, da Kombit i sidste uge meldte ud, at systemet bliver forsinket.
Aula skulle være taget i brug på landets skoler efter sommerferien, men nu er go-live udskudt til uge 43, og det irriterer Julie Becher, der er chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune.
