Kommunens styring af skole-it er »enormt generende« - de bedste værktøjer er gratis

Illustration: Screenshot/Youtube
Se lærers bedste bud på digitale undervisningsredskaber. Der er ingen demokrati i forhold til, hvilke programmer kommunerne stiller til rådighed for lærerne fra centralt hold - og det er generende, lyder det fra hende.

Lærer og matematikvejleder Lis Zacho på Lindevangsskolen på Frederiksberg vil langt hellere bruge ekstra tid på at finde programmer fra internettet til sin undervisning end de portaler, som kommunen har valgt at købe ind til alle skoler, skriver folkeskolen.dk.

Det har ført til en lang liste med programmer, hun har opdaget i tidens løb, og som folkeskolen.dk har udgivet. Version2 bringer den nedenfor efter venlig tilladelse fra folkeskolen.dk.

Lis Zacho er ikke ovenud begejstret for central styring af it-redskaber:

»På Frederiksberg er indkøbene af undervisningsportaler fuldstændig styret af kommunen. Der er ingen demokrati, og det synes jeg er enormt generende. Jeg mener, at de centrale indkøbsaftaler sætter lærerne i skakmat,« siger hun til folkeskolen.dk og tilføjer, at hun mener, at de programmer hun selv finder passer bedre til hendes undervisning.

En af programmerne er Padlet. Her kan eleverne hver især udfylde post-its på deres egen computer i forbindelse med en brainstorm, og så får hun dem samlet op på klassens whiteboard.

Andre programmer er Explain Everything og Screencast-o-Matic er, hvor børnene først kan tegne, skrive og tale, og så lave en film.

Lis Zachos liste over gratisprogrammer

Følgende gratisprogrammer, som Lis Zacho anvender i undervisningen, har folkeskolen.dk udgivet - med hendes kommentarer:

explaineverything.com - Her kan børnene tegne og skrive, og så optager de en lille film, hvor de eksempelvis forklarer, hvad det, de lige har arbejdet med, går ud på.

da.padlet.com - Her kan vi eleverne udfylde deres egne gule sedler, inden de bagefter samlet bliver sendt op på klassen whiteboard.

geogebra.org/classic - Program, hvor eleverne kan arbejde md algebra og geometri.

easel.ly - Her kan man lave plakater. I stedet for at lave en planche er det meget lettere at sige til børnene, gå lige derind og lav plakat. 10 gode råd til et eller andet. Det bliver pænt, og det er supernemt.

screencast-o-matic.com - Det er lidt som explain everything, hvor eleverne har mulighed for at lave små film om de ting, de har lært.

prezi.com - Det er en meget smartere udgave af Powerpoint med langt flere fede muligheder. Der er mulighed for at lave nogle virkelig vilde præsentationer.

scratch.mit.edu - Programmeringsprogram, hvor eleverne kan lave små animationsfilm og -spil.

pixton.com/dk - Her kan eleverne lave deres egne tegneserier.

wix.com - Her kan eleverne lave deres egne hjemmeside. De bliver virkelig flotte, og det er rigtigt nemt at gå til.

sploder.com - Her kan eleverne programmere deres egne spil.

classroom.google.com/h - Googles app-samling til at finde apps, som kan bruges i undervisningen. Det er et godt sted at lede, hvis man gerne vil finde nogle fede apps til sin undervisning.

google.com/intl/da/earth - Vi bruger tit Google Earth til at måle afstande i.

splice.com/sounds/beatmaker - Her kan eleverne lave rytmer og beats. Når vi har arbejdet med musikprogrammeringsprogrammer, så kommer eleverne i 4. klasse og siger 'vi har lært at producere musik'. Det er supersjovt.

musiclab.chromeexperiments.com - Også et godt program til at programmere musik og lyde. Man kan gå ind og lave alle mulige forskellige øvelser derinde. Man kan bruge det til flere forskellige fag, for der er virkelig mange muligheder i det.

wizkids.dk - Et godt program til at arbejde med grafer direkte i et skriveprogram

sonic-pi.net - Her kan eleverne programmere musik med rigtig tekstprogrammering. Der er virkelig mange muligheder, og man kan lave nogle fine musikproduktioner

Tilføj gerne dine eksempler på gode programmer, der kan anvendes i undervisningen i debatten, red.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Det er nok ikke uden grund at der bliver sat nogle restriktioner for ukritisk brug af IT systemer.


Kan godt følge dig, især da børnene ikke er Myndig. De kan så ikke acceptere en Licens.
Om så Licens er ugyldig eller hvordan tingende så står ved jeg ikke. Men i forhold til GDPR ?

Så står skolen og børnen vel rigtigt godt. De beder vel bare om, at der ikke indsamles data. Evt om en aktindsigt og sletning en gang imellem.
Hvis firmaerne overholder GDPR er der ingen problemer, hvis ikke, så har fimaer et problem ikke skolen og børnene.

GDPR er IKKE en hindringe eller hæmmesko for forbruger, men en meget velkommen forbrugerbeskyttelse.

Du skal tænke på den som din 2 års garanti ved forbrugerkøb.
Den kan du ikke sige nej til, og du skal ikke bekymre dig om selv, at få skrevet garanti ind. Regler og klage kanaler er også veldefineret. Og du synes vel ikke, at denne garanti gør købene dyre eller mere besværligt ?

Morten Brørup

I forlængelse af Peter Binderups kommentar om GDPR er der også andre detaljer, en professionel it-indkøber bør forholde sig til, fx brugervilkår.

Kig fx på Prezis brugervilkår.

§4: Børn under 13 må ikke benytte servicen. Børn på 13-18 skal have deres forældres tilladelse.

§6: Med en gratis brugerkonti er alt fuldt offentligt, inkl. brugernavnet: "If you have a Prezi Public (free) account, all of the content you create, including all of the information within your presentations, and your user name will be available to anyone who has access to the internet (“Public User Content”)."

Ideen om sådan en liste af nyttige værktøjer indenfor en branche (i dette tilfælde grundskolen) er fin! Men listen er nødt til også at indeholde en beskrivelse af de væsentligste kriterier og forudsætninger for hvert værktøj i listen. På den måde kan listen også nævne de værktøjer, der ikke må benyttes, og hvorfor.

Når medier med et ellers hæderligt rennome (som fx folkeskolen.dk og version2.dk) offentliggør en så fuldstændig ukritisk liste , kan det gøre mere skade end gavn. Læserne vil med rette kunne antage, at redaktionen står inde for, at de nævnte services trygt kan benyttes af målgruppen. Eller skal der vises en tydelig ansvarsfraskrivelse sammen med listen.

mvh
Morten Brørup
CTO, SmartShare Systems

Jacob Sparre Andersen

Hvis børnene skal bruge et program i skoletiden eller til at lave lektier, så er skolen/kommunen automatisk dataansvarlig. Hvis skolen ikke har en databehandleraftale, med eventuelle tredjeparter, der får data gennem børnenes brug af programmet, så bryder skolen loven.

Jeg håber meget at Frederiksberg Kommune slår hårdt ned på at deres skolelærere bryder lovgivningen på persondataområdet.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Flere af de programmer hun nævner har været brugt af mine unger i flere år på skole i Københavns Kommune.
Det samme gælder Tinkedcad osv. osv. Der er vel ikke noget der forhindre hende i at bruge programmerne, eller har jeg forstået det forkert? Er det ligefrem forbudt i Frederiksberg kommune at benytte ikke sanktioneret software i undervisningen?

Denny Christensen

Det viser jo netop at man ikke kan overlade valg af IT til en ikke IT kyndig for hun kaster børnenes IT internet adfærd lige i hovedet på talrige ukendte modtagere.

Jeg er da glad for at mine børn for længst er ude af skole regimet.

Henrik Sørensen

Det viser også, at man ikke skal overlade det til IT folk, der kun fokuserer på compliance og ikke på læring.

Tillykke lille Peter, du er nu færdig med niende. Du ved ikke meget, men vi sørget for at din uvidenhed er fuld ud compliant...!

Er det ikke muligt, at vi (it folket) i stedet kunne HJÆLPE en lærer der helt tydeligt går op i at vores børn synes at det er sjov at lære, i stedet for at håne og hænge ud.

Jeg skammer mig på standens vegne ... og det er ikke lærerstanden!

Denny Christensen

Pointen er nu ikke at IT folk skal blande sig i læring men at lærerne ikke skal tro de kan alt, inkl IT valg, så hvis man nu blander de forskellige faggrupper isf at tro at man kan alt selv?

Så jeg skammer mig bestemt ikke på IT standens vegne.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder