Kommune spilder 1.450 timer om måneden på pc-nedbrud

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Nedbrud, lange ventetider og systemer, som ikke taler sammen. It-nedbrud koster hvert år kommuner millioner af kroner. Bedre indkøbsaftaler skal gennemføres, mener ekspert.

Sort skærm og utallige it-nedbrud, der kan få selv den mest tålmodige computerbruger til at miste modet.

Det er hverdagen for rigtig mange af kommunernes ansatte - og et faktum, der koster adskillige millioner i landets kommuner, skriver dr.dk.

Som eksempel kan nævnes Slagelse Kommune, hvor 4 af kommunens 16 afdelinger skønner, at der spildes 1.450 timer på it-nedbrud om måneden. Det svarer til ni fuldtidsansatte.

It-ekspert Tore Brynaa fra BMC Software tegner et endnu mere dystert billede af it-situationen i kommunerne.

»Mit bud er, at hvis vi kigger på det offentlige alene, så mister vi nok mindst en milliard kroner om året,« siger Tore Brynaa til dr.dk.

Både Tore Brynaa og kommunaldirektør i Slagelse Kommune Søren Lund Hansen peger begge på, at det offentlige skal være langt bedre til at indgå i fælles indkøbsaftaler, hvis antallet af it-spildtimer skal ned i kommunerne.

På den måde vil kommunerne kunne holde leverandørerne af it-løsningerne i kortere snor, så kommunerne i stigende grad får skræddersyet sine it-behov og får programmer, som kan tale sammen på tværs af platforme, skriver dr.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars Hansen

I overskriften står der "PC Nedbrud".

Senere i artiklen handler det om programmer der skal kunne tale på tværs af platforme, imens der andet steds mere generelt tales om "IT Nedbrud".

Hvad handler artiklen egentlig om? Det er PCere der går ned, eller er det services der er offline?

Gælder et nedbrud i netværket som "PC Nedbrud".

Fra DR´s link: "I Slagelse Kommune estimerer fire af kommunens 16 afdelinger, at de spilder 1450 timer på nedbrud i it-systemerne hver eneste måned. Det svarer til ni fuldtidsstillinger."

Så det har vel egentlig ikke noget med "PC Nedbrud" at gøre.

  • 0
  • 0
#2 Anders Lund Hansen

Denne historie, inklusive Ehh's kommentar er en endog MEGET ALMINDELIG SITUATION.

Jeg arbejder som IT/Netværksadministrator i det daglige og min oplevelse går i høj grad på at kun meget få it-medarbejdere ved noget som helst om hvad der foregår "inde bag skærmen".

Jeg har rigtig mange gange forsøgt at spørge uddybende til hvad der ikke virker og fået svaret "DET", hvilket jeg tolker som et udtryk for at brugeren ikke aner, eller ikke er i stand til at konkretisere sit udsagn.

Det kan selvfølgelig godt forstås, for det er ikke brugerens faglige domæne - det er vores. Jeg har indtryk af at lige snart "DET forsvinder ind bag skærmen" så er det for langt de fleste mennesker så abstrakt hvad der foregår at kæden er hoppet af, næsten allerede når de logger ind.

Jeg bor i en nabokommune og der oplever jeg beretninger om det samme kaos - ihverttilfælde set med brugernes øjne. Når jeg lytter på vandrørene virker det også som om der er en del systemer der egentlig bruges til at forvalte et og samme område, men som tilsyneladende har data i forskellige databaser som vist ikke kender hinanden - uagtet at der i brugernes hoveder en en absolut sammenhæng - det er jo ét område/emne de arbejder med.

Så summa summarum "DET virker ikke" - og det er egentlig lige præcis den ånd journalisten lægger for dagen i sin artikel.

  • 0
  • 0
#4 Henrik Sørensen

Samme Tore Brynaa mente i radioavisen i morges: "De (Kommunerne) skal simpelthen stille nogle bedre krav sådan så hvis de går ud og køber et system fra en ekstern leverandør og det ikke fungerer så skal den eksterne leverandør betale en bod fordi det motiverer den eksterne leverandør til at tage sig sammen".'

Jeg er sikker på at Tore Brynaa må være en kompetent person siden radioavisen tager fat på ham, men jeg tænker at Tores erfaringer må være af temmelig meget ældre dato.

Fra mit daglige virke med at besvare udbud må jeg sige at jeg ikke kan huske at have set et eneste udbud hvor bod ikke har været en væsentlig del af kontrakten - efterhånden er det faktisk ved at være så voldsomt at det står i vejen for en fornuftig leverancesituation eller som minimum betyder en voldsomt forhøjet pris på grund af den risikopræmie enhver leverandør er nødt til at lægge ind i tilbuddet.

  • 0
  • 0
#5 Flemming Nielsen

Problemet ligger ikke i kontraktuelle bodbestemmelser eller brugeroplevelser, der ikke kan formuleres i et klart og præcist sprog. Problemet ligger i Klagenævnet for udbud, der i mange år har haft en yderst krakilsk fortolkning af EU's udbudsdirektiv - faktisk SÅ krakilsk, at man som udbudsmyndighed (kommune) ikke må angive særlige tekniske platforme (og de proces- og datamodelleringer disse bygger på) i ens eksisterende systemlandskab, som den nye systemleverance SKAL spille sammen med og kunne integrere dybt og tæt med. En angivelse af sådan en teknisk platformsafhængighed vil i det nye udbud nemt kunne tolkes (af juristerne i Klagenævnet), som om man har en konkurrencehæmmende præference for bestemte leverandører, og ikke vil vurdere alle tilbud neutralt, også selv om nogle af disse tilbud bygger på platforme, der er proprietære og inkompatible med hinanden mht. data-/procesmodellering, forretningsregler/-logik osv. osv.

Derfor formulerer man ofte ikke platformsrestriktionerne og -kravene særligt præcise, og ender derfor nemt op med et kakofonisk uoverskueligt systemlandskab, der rummer masser af systemer (både backend og frontend), som ganske simpelt bare ikke spiller sammen.

Det kunne evt. løses, hvis kommunerne kunne få lov til at formulere platformsstrategier (ligesom det ofte gøres hos større virksomheder i den private sektor), men det må man ikke for Klagenævnet, med den præcedens der ligger i deres afgørelser (den krakilske fortolkning af EU udbudsdirektivet).

Så derfor kan det nemt "rode lidt" i systemlandskabet, med deraf følgende nedetid, redundante indstastninger af de sammen indberetninger forskellige steder og-hvad-har-vi-ikke af "sjove" oplevelser.

Men hvad er logikken her? Tjah, det virker som om at "effektivitet" i for høj grad skal måles på indkøbsprisen, og at denne "effektivitet" bliver målt isoleret fra udbud til udbud. Overblikket og et samlet arkitekturarbejde mangler i for høj grad, og så er der jo frit slag for at hive hvad som helst ind i systemporteføljen, baseret på forblommede forsikringer i tilbudsteksten fra leverandøren der vinder [bande-og-svovle-smiley]

  • 0
  • 0
#7 Finn Christensen

Så derfor kan det nemt "rode lidt" i systemlandskabet, med deraf følgende nedetid, redundante indstastninger af de sammen indberetninger forskellige steder og-hvad-har-vi-ikke af "sjove" oplevelser.

Efter tiden med de store vandkølede, der var træge og tunge af danse med, så fik det offentlige flyttet sig over til mere decentralt og client server miljø... og nu er det ved at sande til. Så måske vil det næste trin blive en centralisering 'i skyen' ?

De gamle rotter i faget sagde mange år tilbage, at det hele triller rundt i en gentagende dualisme mellem opstramning og centralisering fulgt af decentralisering med ca. 17-20 år mellem hvert skifte.

Man prøver at løse problemer med systemmæssige 'omorganiseringer' - hvor det ikke er systemerne, som er problemet ;)

  • 0
  • 0
#8 Bjørn Damborg Froberg

Først er det ikke konkretiseret hvad problemet er, derefter ser vi at det er en sælger som har kritikken. Derudover.. Hvis vi i en gennemsnitlig kommune antager at der er 2-3000 ansatte - så skal der ikke ret meget til før der er gået 1400 timer tabt. Desværre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere