Kommune »meget bekymret« over stort Netcompany-system: Stop udrulningen!

Kommune »meget bekymret« over stort Netcompany-system: Stop udrulningen!
Illustration: Torben Meyer/Esbjerg Byhistorisk Arkiv.
Esbjerg Kommune anbefaler kraftigt, at Kombit stopper udrulningen af Kommunernes Ydelsessystem, som udvikles af Netcompany, indtil lang række fejl og mangler er rettet.
11. februar 2021 kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Esbjerg Kommune vil på det kraftigste anbefale Kombit at stoppe udrulningen af KY.«

Sådan lyder opråbet i et brev til Kombit fra kommunaldirektøren i Esbjerg Kommune, Rikke Vestergaard. It-systemet KY, der blandt andet skal bruges til at udbetale kontanthjælp til borgere, har i flere måneder været anvendt i Esbjerg og enkelte andre kommuner.

Men både Randers og Esbjerg oplever alvorlige fejl og mangler i it-systemet, som risikerer at gå ud over sagsbehandlingen.

»Esbjerg Kommunes oplevelse er, at KY langt fra er færdigudviklet. Der mangler helt konkrete og vigtige funktioner, som understøtter vigtige processer fra modtagelse af ansøgninger til udbetaling af penge til borgerne,« skriver Rikke Vestergaard i brevet til Kombit.

Næstformand for fagforeningen HK Kommunal synes, ligesom Esbjerg Kommune, at Kombit bør sætte implementeringen af ydelsessystemet på pause.

»Det er helt uacceptabelt, at et så ufærdigt system rulles ud. Det er ikke i orden over for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere. Udbetalinger og information skal være rigtig, og der er ikke flere medarbejdere, der skal bukke på grund af et ufærdigt system. Jeg er derfor helt på linje med Esbjerg Kommune, når de foreslår, at udrulningen sættes på pause indtil fejlene er rettet og systemet er færdigudviklet og fungerer,« siger han til Kommunalbladet.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
14. februar 2021 kl. 09:47

Mig bekendt bestemmer kommunerne, og deres nærmeste foresatte myndighed er Indenrigsministeriet.</p>
<p>Så hvorfor siger kommunerne ikke bare STOP.

Det er meget simpelt: Kommunernes Landsforening solgte deres it-selskab Kommunedata/KMD i 2009. Provenuet fra salget blev brugt til at oprette KOMBIT, der fungerer som kravstiller og systemejer af en række produkter, herunder afløsere for tidligere KMD-løsninger. KY er således afløser for KMD Aktiv.

En del af KOMBITs projekter er såkaldte K98-løsninger, hvilket betyder, at samtlige 98 kommuner skal betale til dem. En kommune kan principielt godt vælge ikke at rulle en K98-løsning ud, men den kan ikke fravælge at betale til den. Der er typisk heller ikke konkurrerende løsninger på markedet. KMD Aktiv bliver lukket ned fordi KL/KOMBIT har opsagt løsningen.

KOMBITs formål er ikke at gøre Bente i ydelseskontoret glad, men at spare penge. Det er lykkedes ved at gennemføre en stribe udbud af nogle kontrakter, som indeholder udvikling og drift, men ikke udgifterne til systemejeren selv. Alene der har man sparet en bunke penge i kommunernes regneark, hvilket kommunalpolitikere sjældent ønsker at kritisere eller sige STOP til.

Udbuddene har utvivlsomt presset priserne i bund, men projekterne går tit i varierende grad af kaos fra forsinkelse til helt at blive opgivet - senest DXC's valgløsning med Smartmatic som underleverandør. KMD's KOMBIT-projekter Støttesystemer og KSD har også sejlet gevaldigt og været stærkt forsinkede.

KY blev vundet af EG i januar 2015, men man magtede ikke opgaven og hyrede derfor Netcompany til at gennemføre den. KY skulle oprindeligt være taget i brug i de første kommuner i 2. kvartal 2016.

14
13. februar 2021 kl. 12:35

Der er ikke kommet svar på mit debatindlæg #7.

Når jeg genlæser det første citat: "Esbjerbg Kommune vil på det kraftigste anbefale KOMBIT ..." så forstår jeg dortsat IKKE hvem der bestemmer.

Mig bekendt bestemmer kommunerne, og deres nærmeste foresatte myndighed er Indenrigsministeriet.

Så hvorfor siger kommunerne ikke bare STOP.

13
12. februar 2021 kl. 00:28

Hvornår har du sidst set et stykke software der var færdigt? Færdigt som et nybygget hus der stort set kun vedligeholdes på de næste 50 år? Software som var stable og ikke lynhurtigt blev droppet så den næste version kunne sælges? Eller i større projekter at man laver en gigantisk blæksprutte bygget på spaghetti-kode der kan tusinde ting i starten og så får påklistret nye funktioner konstant i stedet for at lade det forblive stable (eller bygge der hen imod) og lave nye funktioner i nye værktøjer i stedet?

Den slags "færdigt" software ser man kun i nix verdenens små tools og i nogle få mission-kritiske systemer. En del af problemet med elendigt og usikkert software vi ser i dag er pga. elendig kultur blandt os der står bag koden og at dem der laver kravspecifikationen ofte ved mindre eller lige så lidt som den gennemsnitlige softwarearkitekt eller programmør.

Hver gang jeg ser sådanne projekter minder det mig altid om hvordan vi har systemer der er yderst stabile og gennemtestet (Programmable logic controllers, CANBUS, etc.) men alligevel genopfinder den dybe tallerken igen og igen. Det er sådan vi ender op med alt fra flashy systemer til at styre husvarmen som ikke virker uden WiFi til offentlige projekter der er forældet, for langsomme og ofte ubruglige når de bliver rullet ud.

Bedre uddannelse og ansvar for ens kode er vejen frem efter min mening - meget gerne inkl. mere nix-agtigte systemer i stedet for de kæmpe blæksprutter vi ser i dag hvor alt er nyt og alt afhænger af hinanden på kryds og tværs.

11
11. februar 2021 kl. 14:01

Du laver vel ikke accepttest i produktion, men på staging. Selvfølgelig forudsat at man har et sådant miljø opsat på korrekt vis.

10
11. februar 2021 kl. 13:53

Kunden er KOMBIT og kommunerne har forpligtet sig til at ibrugtage hvad KOMBIT vælger at indkøbe. Det er derfor kommunen klager sin nød til KOMBIT og ikke til leverandøren.

Det gør jo også bare at der bliver endnu længere mellem brugere, og beslutningstagere.

En pilot kunde skal selvfølgelig være klar over at der vil være fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet. Omvendt, så skal man jo ikke bare fortsætte udrulning, inden man har fået løst de værste af problemerne.

9
11. februar 2021 kl. 12:20

Enig med @KnudLarsen

Set med min kikker, er et af de store problemer vedrørende offentlig IT, at man udvikler det som man udvikler mainstream enterprise-software -> agilt og efter bedste beskub.

Måske burde man udvikle det ligesom man udvikler andet missionskritisk software, med langt større fokus på ISÆR specifikation / verifikation.

Selvom det er nogle webservices osv., så er det (som skrevet ovenfor) temmelig missionskritisk for de folk der er afhængige af offentlige ydelser.

Modtager man f.eks. kontanthjælp har man ikke, nærmest pr. definition, penge selv at betale regningerne med - du kan jo ikke få kontanthjælp hvis du eller ægtefælle besidder værdier for mere end 10.000 kr.

8
11. februar 2021 kl. 11:40

Selv om ind- og udbetalinger ikke er fatale

Jeg tror faktisk at folk der har så lille indtægt som nogen af de mennesker det drejer sig om, folk der har været på sygedagpenge i længere tid, i resourceforløb eller på kontanthjælp vil synes det er ret fatalt hvis de ikke får deres penge. Jeg er ikke sikker på at de kan betale husleje eller købe mad med en forklaring om at et kommunalt system ikke virker

7
11. februar 2021 kl. 11:38

Baseret på artiklen forstår jeg ikke hvordan Esbjerg Kommune, få andre kommuner og så alle de andre, passer ind i et hierarki med Kombit og levetandøren.

Sædvanligvis ville indstillingen fra en gruppe pilot-kommuner (som ifølge sagens natur tester systemet, OG som måske finder det ikke er produktionsklart) være afgørende for videre udruldning, eller endog fortsat anvendelse hos pilot-kommunerne.

Som skrevet, så virker det som om Esbjerg / pilot-kommunerne ikke har bestemmelsesret ? Hvem kan beskrive forholdene nærmere ?

Hvem tryner hvem ?

PS: Det minder påfaldende om Sundhedsplatformen i Østdanmark, hvor pilot-hospitalerne råbte STOP, men hvor regionsrådene overtrumfede dette og rullede ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

6
11. februar 2021 kl. 10:56

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ingen faktisk viden har om det projekt/IT-system.

Socialdemokratiets Svend Auken sagde en gang "Radikal politik er som at sømme budding op på en væg.". Hvis vi udskifter Svend Aukens ord ”radikal politik” med det offentliges ejerskab/ansvar for IT-projektet, så passer det lige øjet.

Problemet med IT og offentlige projekter, er jo at ingen i det offentlige føler ejerskab for projektet, samt at de ”store beslutninger” altid tages mindst 2 niveauer over den sidste som har faktisk viden om emnet.

Når man laver sådan et projekt, så er det som at planlægge en vej fra Barcelona til Oslo. Der er forhindringer undervejs man ikke kunne forudse før man faktisk står med jordbundsprøven i hånden og troede at man kunne lave en bro her.

Sådan er det også med IT og især de beslutninger som det offentlige er nødt til at tage når man står med "jordbundsprøven i hånden". Nogle gange og især med ”juridiske skøn” ifm. udbetaling af f.eks. Sygedagpenge, kan der være saglige grunde til at udsætter visse typer funktionalitet – til en senere udrulning.

Vi har kun Esbjerg kommunes udlægning, men kunne det tænkes at der undervejs er aftalt med KOMBIT at der sker en implementering i flere faser – såkaldte bølger og at det er meningen at man i en mellemliggende periode skal anvende ”work-a-rounds”?

5
11. februar 2021 kl. 10:25

Kommunen er jo ikke kunden i dette setup. Kunden er KOMBIT og kommunerne har forpligtet sig til at ibrugtage hvad KOMBIT vælger at indkøbe. Det er derfor kommunen klager sin nød til KOMBIT og ikke til leverandøren.

4
11. februar 2021 kl. 08:49

requirements management system, der direkte kunne checke om et requirement var implementeret et sted i løsningen. DEt var så også rettet mod kritiske realtids systemer som hjertemonitorer og hjertestartere og lignende. Selv om ind- og udbetalinger ikke er fatale er jeg sikker på, at man mange af dem der deltagerikke selv vil kunne gennemskue fejlene og dermed blive bedraget, så det er ret så uheldigt.

3
11. februar 2021 kl. 08:46

Det virker som kommunen har misforstået noget helt generelt eller er groft misinformeret.

De har sagt ja til at være pilot kommune, men samtidigt forventet at modtage et fuldt funktionelt og gennemtestet produkt. Det er da en direkte modsigelse, når et projekt går i pilot er det jo netop for at finde fejl og pilot projekter bør have ekstra resourcer både hos implementør men også hos modtager tilknyttet.

2
11. februar 2021 kl. 08:40

Ja; det hedder en overdragelesestest eller en accepttest om du vil :)

1
11. februar 2021 kl. 07:53

... at jeg havde tid til at nærlæse kravspecifikation, for det kunne være interessant at se, om de fejl der nævnes, faktisk kan funderes i kravspecifikationen, eller om der slet og ret er tale om udeladelser / manglende definition.

Til gengæld er det skægt at kommunen insisterer på at funktioner skal være testet i produktion, inden det tages i drift... :-)