Kommune-chef: Der er ingen kunstig intelligens i kommunernes sagsbehandling

Christian Harsløf, direktør i Kommunernes Landsforening. Illustration: Tania Andersen
Undren fra Dataetisk Råd og forskere over udtalelse fra Christian Harsløf, direktør i Kommunernes Landsforening.

Det vakte undren blandt flere, da direktør i Kommunernes Landsforening Christian Harsløf i et interview i Politiken i mandags udtalte sig om algoritmer i kommunerne.

»Debatten giver indtryk af, at vi er langt fremme med brugen af algoritmer. Men det er vi ikke. Robotter, kunstig intelligens og algoritmer findes simpelthen ikke i kommunernes sagsbehandling,« sagde Christian Harsløf.

Den overraskende udmelding fik formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse, til at kommentere således på sociale medier:

»KL er i Politiken i dag citeret for at sige, at “Robotter, kunstig intelligens og algoritmer findes simpelthen ikke i kommunernes sagsbehandling«. Det er forkert og det ved KL godt. De findes i stort antal, gode som dårlige. Hvorfor benægte det?«

Christian Harsløf replicerede samme sted således:

»Vi har ikke kørende kunstig intelligens til sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet. Alene forsøg og eksperimenter.«

Men som Version kunne skrive tilbage i 2019, benyttes der netop på beskæftigelsesområdet algoritmer til profilering af arbejdsløse.

Læs også: Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres og samkøres i landsdækkende register

Version2 kunne også afsløre, at profileringen benyttede etnicitet, hvilket Institut for Menneskerettigheder vurderede var i strid med loven.

Læs også: Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

Også fra professor Thomas Hildebrandt fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (KU) lyder der undren samme sted, med henvisning til Københavns Kommunes arbejde på området:

»KK har søsat over 100 RPA-løsninger (ok, og skrottet 35 https://pro.ing.dk/digitech/artikel/koebenhavns-kommune-har-skrottet-35-rpa-robotter-paa-fire-aar-vi-bruger-dem-som). Schultz har indbygget kunstig intelligens i deres jobcenterløsning og algoritmer findes i ethvert sagsbehandlingssystem?«

Lektor i digital forvaltning Hanne Marie Motzfeldt fra KU mener, at der må være tale om en misforståelse i interviewet:

»Sagbehandlingsdelen må simpelthen være et fejlcitat.«

Version2 vil i en senere artikel bringe en kommentar fra Christian Harsløf.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anne-Marie Krogsbøll
  1. Interviewet viser enten:

    • at KL-direktøren ikke er til at stole på over en dørtærskel (det tror jeg gerne, efter at have fulgt KL's skruppelløse ageren på området i årevis)
    • eller at KL-direktøren ikke aner noget som helst - som i "ikke noget som helst" - om en af de allermest brændende og påtrængende problemstillinger i det offentlige i dagens Danmark for tiden (ikke så sandsynligt).
    • eller at KL-direktøren ikke regner undersåtterne for det mindste, i det han enten regner dem for totalt idioter, eller for fuldstændigt ligegyldige og uden betydning, og derfor ikke værd at tale sandt overfor. Det er lettere at lyve (en ikke helt usandsynlig forklaring - men et gæt).
  2. Med udtalelserne har KL-direktøren i den grad skudt sig selv og hele digitaliseringsområdet i foden, i det det nu er blevet klart for os alle, at vi ud fra udtalelserne ikke kan stole på KL og hele digitaliseringsmagthavertoppen over en dørtærskel, og vi vil fremover ikke tro på noget som helst, der kommer ud af munden på nogen som helst derfra. KL er tydeligvis - ud fra udtalelserne - blevet reduceret til en lobbyist-organisation for tech-industrien.

  3. Udtalelsen er så uforståelig, at den i den grad kalder på en forklaring/undskyldning/udredning af mulige kasket-forvirringer og habilitetsproblemer, og der skal i mine øjne særdeles gode grunde til, at der ikke skal rulle hoveder for at genoprette tilliden bare en lille smule - for jeg er da i den grad blevet nysgerrig efter, hvad der foregår bag de lukkede døre, under alle møderne med diverse Singularity-repræsentanter og lobbyister, som åbenbart ikke tåler dagens lys, siden udviklingen forsøges spunnet til ukendelighed.

Hvad blev egentlig den videre skæbne for den bestilte skandale-rapport for nogle år tilbage (har glemt titlen), som i den grad fik KL til at lyde som en kult-aflægger at Singularity University? Blev den arkiveret lodret, eller lever den et skummelt liv bag lukkede døre, hvor man er i gang med at omdefinere begreberne, så ingen opdager, hvad man har gang i, før det er for sent?

(disclaimer: Jeg tager forbehold for, at KL-direktøren er blevet citeret forkert eller kraftigt misforstået - men jeg er ikke så håbefuld på det punkt)

  • 12
  • 3
#2 Anne-Marie Krogsbøll

"Dialog med KL’s direktion ’Dialog med KL’s direktion’ er et fast punkt på It-Arkitekturrådets møder og har direktør Christian Harsløf som deltager. Punktet har til formål at understøtte, at arkitekturdrøftelser og -anbefalinger og den generelle digitaliseringsdagsorden kommer tættere på KL’s direktion."

"Datastrategiske aspekter ved fælleskommunale AI-indsatser Kunstig intelligens er en teknologi, der i stigende omfang bliver afprøvet og udbredt på de kommunale fagområder. Nogle kommuner har igangsat pilotprojekter og sideløbende bliver der opstartet signaturprojekter i kommuner og regioner med finansiering fra den fællesoffentlige investeringsfond. KL og KOMBIT har igangsat et arbejde som indledningsvist skal undersøge behov og muligheder for at iværksætte fælleskommunale tiltag, som kan understøtte kommunernes arbejde med kunstig intelligens. It-Arkitekturrådet vil på mødet drøfte, om indsatser vedrørende anonymiserede træningsdata, udvidet samarbejde om datastandardisering og leverandørsamarbejde bør spilles ind i forhold til arbejdet med den fælleskommunale datastrategi." https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/...

https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/...

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere