Kommunalvalg: Hverken S eller V tænker på bedre it i folkeskolen

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Mindre end hver tredje kommune har inddraget folkeskole-it i valgkampen, målt ud fra valgprogrammerne fra de borgmestertunge partier S og V. Det viser en analyse fra Ingeniørforeningen.

Det er ikke bedre it i folkeskolen, der vil være et stort valgtema for hverken Socialdemokratiet og Venstre. Faktisk er det kun i hver tredje kommune, at et af de to partier har brugt spalteplads på it i folkeskolerne i deres valgprogram. Det viser en analyse, som er foretaget af Ingerniørforeningen IDA.

Desuden viser analysen, at det kun er i 4 ud af landets 98 kommuner, hvor de to partier er enige om, at det er et område, der bør få mere opmærksomhed. Og det undrer Ingeniørforeningens formand, Frida Frost.

»Elevernes brug og forståelse af it, burde være på alle byrådskandidaters top tre. Det er jo ikke nogen statshemmelighed, at it kan skabe kvalitet i undervisningen og øge elevernes læring. Den målsætning bakker både Christiansborg og KL normalt op om, og derfor er ærgerligt, at så få kandidater fra de store partier inddrager det i deres valgkamp,« udtaler Frida Frost i pressemeddelelsen om analysen.

Læs også: Eksperter: Sådan skal folkeskolen bruge den halve milliard til it

Læs også: Kommuner lover nul wifi-bøvl i skolerne fra 2014

I skemaet nedenfor kan man se den samlede opgørelse fra analysen.

SVI altRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Mere it i folkeskolen24%37%31%45%35%15%28%26%

Ingeniørforeningen har analyseret valgoplæg fra Venstre og Socialdemokraterne i forbindelse med kommunalvalget 19. november.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

"Det er jo ikke nogen statshemmelighed, at it kan skabe kvalitet i undervisningen og øge elevernes læring"

Ja, men kunne vi så ikke se lidt underbygning af den påstand ?

Og vel at mærke tilstrækkeligt til at opveje bøvlet med værktøjer, der ikke virker, servere som er nede etc.
Og her er det værd at bemærke, at den tid der går til at lære værktøjet at kende er spildt, da det længst er forældet, når ungerne skal ud at lave noget "rigtigt".

  • 1
  • 0
Pelle Söderling

Det at lære at sætte sig ind i værktøjer/få generel forståelse for UI's er tilgengæld vigtig træning som gør det meget nemmere at anvende andre former for lign. software i fremtiden.

For mig (og de fleste herinde formoder jeg) er det temmelig ligegyldigt om vi skal anvende MS Office 2003, 2013 eller OpenOffice, LibreOffice eller Google Docs eller whatever, mange af koncepterne går igen i de forskellige applikationer der nu engang udgør grundelementerne i en office-pakke, men det er ikke ligegyldigt for hr. og fru Jensen der kun er vant til ligepræcis MS Office 2003 og for hvem det er en stor ting at skifte version eller skifte til et alternativ.

Grunden til dette er at vi har lært nogle generelle elementer som gør sig gældende i typisk UI design, det har vi fordi vi har sat os ind i tusindevis af applikationer tidligere og lært at genkende en masse patterns i denne forbindelse rent intuitivt.

Så alt andet lige synes jeg det er positivt at starte tidligt med at lære UI interfaces også selvom programmerne må være forældede når de engang er færdigguddannede, der er stadig en masse værdi heri.

Desuden så jeg gerne at IT ikke bare var et værktøj til at støtte "traditionel" undervisning, man at undervisningen også blev tilrettelagt efter den ny IT virkelighed. Eksempelvis er det idag langt vigtigere at vide hvordan man hurtigt og effektivt kan bruge internettet til at søge information frem end det er at kunne eks. årstallene for hvornår Napeleon levede som man terpede i en historie-time.

Det bliver også mere og mere relevant i fremtiden at lære hvordan man kan få computere til at arbejde for en (automatisere opgaver og lign.) end blot at være consumers af elektroniske devices. I den forbindelse så jeg gerne at man lærte grundlæggende forståelse for hardware og programmeringssprog, så alle disse digitale devices ikke fremstår som "Magic black boxes" for 99% af befolkningen i en fremtid hvor alle er dybt afhængige af dem.

Lige så vigtigt mener jeg det er at alle lærer HTML i en tidlig alder, da det er kritisk kunnen i vores videnssamfund.

  • 2
  • 0
Tommy Bell

Generelt er jeg ret enig med dig.

Men jeg stopper ret meget op ved udtalelsen:

Lige så vigtigt mener jeg det er at alle lærer HTML i en tidlig alder, da det er kritisk kunnen i vores videnssamfund.

Hvordan er det kritisk viden? Fra toppen af hovedet, kan jeg komme på nogen punkter der er væsentligt mere vigtigt. Som f.eks. at kunne formulere sig fornuftigt og sige "Der er et problem med systemet, de ting jeg oplever er punkt 1-25 , de optrådte i forbindelse med udførelse af arbejdet af [arbejdets art], jeg har udført punkt 26-50 for at nå til det her fejl, og har forsøgt at afhjælpe det ved at genstarte/slå på tasturet/græde, ingen af tingene har hjulpet."

Frem for at kunne HTML.

  • 1
  • 0
Pelle Söderling

HTML er kildesproget hvis du vil ud med et budskab idag, starte en virksomhed, opdatere firmaets intranet-dokumentation (det er uhyggeligt så mange der må give op når WYSIWYG editorne begår fejl eller forårsager renderings-problemer) eller har en god ide til noget du gerne vil dele med verden.

Nogen vil måske sige at Facebook, Twitter og Blogs er mere relevante redskaber til at komme ud med budskaber - men HTML er den generiske byggesten til det de fleste idag betragter som Internettet (mere korrekt World Wide Web) og man er grundlæggende digitalt handikapped hvis man ikke forstår HTML idag - så er man allerede sat på B-holdet.

  • 0
  • 1
Gert Madsen

Det du beskriver, er jo det som vi alle håber på skal blive resultatet.

Specielt anvendelse af internettet, kan være en gevinst.
Jeg kan bare se at der bliver brugt enorme resourcer hos både elever og lærere på at få skidtet til at fungere.

Feks. får man en stil til at ligne en rapport ved at lægge det ind i et PowerPoint -lignende værktøj.
Det kan være meget godt, men halvdelen af tiden går altså med at få værktøjet til at give det ønskede resultat.
Og hverken lærere eller elever får flere timer af den grund, så tiden går altså fra noget andet.

Det kan godt være at nogen "synes" og "tror", men er det ikke snart på tide at man får noget lidt mere håndfast at forholde sig til ?
Der er masser af vedtagne "sandheder" i den politiske verden, som totalt savner evidens.
Vi har ikke brug for endnu een.

  • 0
  • 0
Tommy Bell

B-hold og b-hold, jeg kender mange mennesker som ikke har det fjerneste problem med at udføre deres arbejde, på trods af at de ikke kender et html tag.

Jeg mener ikke børn skal undervises i HTML, det er ikke et særlig spændende emne, ej heller brugbart. Vi tangere mod større og flere systemer hvor der bruges wysiwig osv. og det er op til leverandørne at stille værktøjer til rådighed der egner sig til opgaven.

Ikke at gøre samtlige brugere til "jeg kender HTML, stand-aside"-brugere der tror de ved hvordan de fikser ting. Udover det, så har vi spildt tid på at undervise i HTML.

Ville det ikke være bedre at hæve det generelle niveau, frem for at indføre flere og flere emner. Jeg mener bestemt der er flere undersøgelser der viser at vi sakker bagud på både læse og matematik evner, for ikke at tale om generel viden om ting.

Måske vi burde fokusere på det brugbare, matematik, læse-evner osv. frem for at gribe efter et efterhånden dødt buzz-word som HTML og tænke det løser problemerne.

A-hold og B-hold er ikke baseret på viden om HTML. Det er baseret på om den enkelte er interesseret i at lære HTML, hvis det er påkrævet i arbejdsstillingen. Den lokale rendegraver, har nok ikke særligt meget at bruge HTML til.

Nu er vi jo alle IT-interesseret her, men derfor skal vi lige huske der også er andre mennesker i verden end dem der beskæftiger og benytter sig af IT i det daglige til andet end at læse nyheder, skrive mails, spille spil og gå på facebook mm.

  • 2
  • 0
Pelle Söderling

Tommy: Det handler om at vi er godt på vej til at overgå til en verden hvor alt styres af hvad der for hovedparten af befolkningen er "Magiske Sorte Kasser" og ja det gælder stortset alle fagområder - selv det at være landmand idag handler i høj grad om digital infrastruktur og automatiserede processer.

Jeg mener det er vigtigt alle får en grundforståelse for hvordan computere virker - faktisk langt vigtigere end så mange andre fag der undervises i.

I en verden hvor alt styres af computere er det vigtigt at få fjernet magien og alle bør have noget grundforståelse for de byggeklodser der udgør alle de her systemer. Internettet og WWW er centralt i denne forbindelse - derfor peger jeg på HTML. Men det handler også om at alle bør have basal forståelse for programmering af computere, det mener jeg sådanset er mindst lige så vigtigt som basal matematisk forståelse i den verden vi er på vej ind i.

  • 0
  • 0
Tommy Bell

Det er vi sådan set ikke uenige i, men HTML siger intet om hvordan en computer virker eller systemer virker.

Basal forståelse for programmering, hvad skal den kontoransatte bruge det til? Eller kasse-damen eller rendegraveren?

Vi skal lige huske at der også er andre mennesker, og det er altså ikke alle der har brug for det her. Medmindre vi bevæger os ind i en tid hvor der ikke findes mennesker der gider at have sådan nogen stillinger, men alle sigter efter akademiske eller andre højt uddannede stillinger.

  • 1
  • 0
Pelle Söderling

Hvad skal kassedamen og rendegraveren bruge fysik, biologi, matematik over D niveau etc. til? Hvis det var dem vores uddannelsessystem sigtede efter så kunne vi vist skære det meste af vores uddannelsesystem fra.

  • 0
  • 0
Tommy Bell

Nemlig.

Når man går ud af folkeskolen så burde alle kunne det der nu er påkrævet fra folkeskolen, dvs. basale læse færdigheder, matematik osv.

Dvs. de eksisterende systemer til uddannelse er passende, hvis det nu var sådan at lærer og underviser havde midlerne til at undervise og forældre ikke modarbejdede dem (ikke alle forældre gør det selvfølgelig).

Frem for at introducere mere teknologi eller HTML eller whatever, hvad med at undervisningssystemet, så får lov til at gøre det de egentligt at sat til at gøre. Undervise.

Kassedamen og rendegraveren har jo nok gået i folkeskolen og så taget en måske passende næste trin. Hvor det trin afhænger af om der bør undervises i matematik A, fysik B osv.

At indføre HTML for alle, er det samme som at forvente at alle kommer til at arbejde med HTML. Noget jeg seriøst tvivler sker.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere