Kommunalt udbudstrick skal redde bredbåndsdækning i yderområder

13. marts 2013 kl. 14:4314
Kommunalt udbudstrick skal redde bredbåndsdækning i yderområder
Illustration: Waoo.
Regeringen sender aben som ny tele-bussemand videre til kommunerne. Det fremgår af regeringens nye plan for bredbånds- og mobildækningen i Danmark.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) holdt i dag fælles pressemøde for at præsentere en plan for forbedring af netværksforholdene i Danmark.

Med Danmark menes der HELE Danmark, det vil sige, at der også tages højde for udkantskommunerne, et område, som især Carsten Hansen er meget involveret i.

Helt konkret indeholder planen 22 punkter, der blandt andet skal forbedre forholdene for bredbåndsudrulning og opsætning af mobilmaster.

Kommunerne vil nu få mulighed for at stille dækningskrav til udbydere, og det inkluderer både kobber- og fiberområdet. De vil også kunne udleje grunde til opsætning af mobilmaster billigt - det vil i følge erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen sige helt ned til 0 kr. Rammerne for dette er præciseret i forhold til tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planen er, at det vil give bedre dækning, også i udkantsområder.

Udspillet indeholder også en tilføjelse til regeringen 2020-plan. Nu skal vi nemlig, ud over det nuværende krav om 100 mbit download i 2020, også have mindst 30 mbit upload til den tid.

Et andet vigtigt punkt er, at der fremover skal være nøddrift af bredbåndsforbindelser ved konkurstilfælde, så man ikke risikerer pludselig at stå uden forbindelse, hvis ens udbyder går nedenom og hjem.

Alt i alt lægges meget af ansvaret for at få opfyldt disse krav over på kommunerne, der ifølge de to ministre må have interesse i, at deres borgere og virksomheder er ordentligt dækket.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
14. marts 2013 kl. 11:06

Et kontor på Strandvejen i 2920-området kan ikke få bedre kobber-internet på deres 2 linier end 10/1 Mbit/s og 8/0,5 Mbit/s. De har desparat brug for bedre upload-hastighed på begge linier. Der er Yousee-kabeltv i området hvor de kunne købe 2 abonnementer på 50/5 Mbit/s men man skal abonnere på mindst TV-grundpakken for at kunne få bedre upload-hastighed over kabelTV-internet. Det fordobler prisen. De ser ikke TV i arbejdstiden... Området har ikke fiber idet moderniseringen af el-nettet skete efter TDC's overtagelse af DONG Fibernet og al videre udbygning blev stoppet.. Man skulle tvinge TDC/Yousee i disse områder til at levere internet uden bundling med TV.

11
14. marts 2013 kl. 23:29

Når vi taler om en pris på ca 200 kr/md, så der det da helt uden betydning for ethvert firma, der er af nogen værdi. Det er da en del billiger end at flytte. Men hvorfor er et firma, der har så meget brug for internet adgang, overhovedet placeret uden at dette behov forud var undersøgt - dybt uprofessionelt.

Et firma har jo kun en samfundsmæssig værdi, hvis det kan betale normal løn og helst også kunne 'vækste'. Hvis det kun er ejerens hobby - ka' det være det samme. Så må han/hun selv betale.

Lars :)

10
14. marts 2013 kl. 11:26

Jeg kender en erhvervsejendom på Østerbro hvor der både er lagt fiber ind fra TDC og Zen System og der er ledige lejemål. Kender intet til priser og lignende. Det er erhvervs fiber.

9
14. marts 2013 kl. 11:15

Jeg ville prøve med et 4G/LTE abbonnemt, og så starte med en ADSL WiFi Router med mulighed til fallover til en 4G/LTE Dongle. Der finde flere leverandører. Så kan man droppe det dårligste ADSL eller 4G/LTE. Det siges at 3 har et meget højt data loft.

7
14. marts 2013 kl. 10:01

Vi skal altså have mulighed for 100/30 i 2020. Og med mulighed menes, at der enten er kabel-tv/fiber i vejen, som kan blive gravet ind, eller vi kan bruge mobil eller kobber, der kun kræver, at du bærer udstyr hjem under armen og bruger 1 time på tilslutning.

Så der er stor forskel på "til rådighed".

Dernæst er der, som andre har påpeget, stor forskel på karakteristika såsom delay, stabilitet, følsomhed for overlast osv.

Men først og fremmest er der jo forskel på trafikpriser.

Når nu målsætningen er 100/30, er det så med fri trafik eller er et månedligt loft på 5, 10 eller 50 GB muligt. Og hvad må et merforbrug koste?

Ligemeget siger nogen. Men jeg vil da f. eks. hellere have 50/10 med flat rate uden trafikbegrænsninger end 100/30 med 10GB månedligt loft.

Så hvis andre har det på samme måde, er målsætningens fokusering på hastigheder vel egentlig lidt intetsigende.

12
14. marts 2013 kl. 23:57

Så hvis andre har det på samme måde, er målsætningens fokusering på hastigheder vel egentlig lidt intetsigende.

Det er så totalt uden betydning, når man taler om 'alle'.

Det er naturligvis adgangen til en vis minder hastighed, der er afgørende, samt prisen for det nødvendige forbrug. Samfundet får da ingen udvikling af at private får en hurtigere hastighed end nødvendig for at bruge kommunens hjemmeside eller sende måledata til lægen. Rapporten nævner videobaseret velfærdsydelser som argument for upload. Men en almindelig SD videokanal kan fint være i 2 Mbit/s med MPEG4. Hvor fan' er behovet for 30 Mbit/s upload.
Hvad er den drivende applikation?
Webservere skal sgu ikke være i private hjem eller små kontorer, men i prof udstyrede serverfabrikker.

Alt, hvad der er morsomt, er der ingen rimelig begrundelse for at staten stiller krav til endsige give støtte til. Der må brugerne og udbyderne bare enes om prisen, hvis der skal opstå en forbindelse.

Problemet er jo, at ganske mange teknologier ikke kommer til at kunne levere 100/30 Mbit/s til alle - hverken 4G/LTE eller VDSL-kobber kan levere dette til bare noget der ligner til alle.
Selv kabel-tv coax er jo opdelt, så der er ca 740 MHz download og kun ca 60 MHz upload spektrum (< 1/12). Her er det måske kun mindre økonomisk, men det er også ret afgørende.

Lars :)

13
20. marts 2013 kl. 09:33

Webservere skal sgu ikke være i private hjem eller små kontorer, men i prof udstyrede serverfabrikker.

Hvorfor ikke ? Hvem skal bestemme eller gøre sig til herre over det ?

F.eks kender jeg en videoentusiast. Han har fået helt nyt muligheder ved at han kan uploade sine film, uden det tager en krig efter han har fået fiber.

Det med hastigheden og bredbånd er i min optik sådan lidt ligesom historien om at 640 Kb RAM var rigeligt. Eller sagt på en anden måde. Hønen og æggene problematikken, hvad kom først ? Du vil nemlig ikke se tjenester der udnytter hurtig upload, før der er så mange der har hurtig upload at der er et marked for det.

5
13. marts 2013 kl. 17:46

Der kunne straks gøre et kæmpe skridt i den rigtige retning, hvis man fik brudt det monopol, som konkret gør at langt de fleste i København ikke har en reel mulighed for at få fibernet. Der hersker monopol på Fibernettet helt uden at nogen interessere sig for det - og så stiller de folkevalgte sig op og udbasunere at vi skal hav højhastighed også i udkants områder - hvad med at starte med de 800.000 borgere i København.

6
13. marts 2013 kl. 20:02

De har jo samme mulighed som alle andre, når servicen er for dårlig, så kan man vælge at blive og finde sig i det eller flytte. Der er masser af plads vest på. Når nu København skal have alle offentlige instanser m.m. raget til sig og resten af landet må flytte med så må utrilfredse københavnere jo også bare flytte ud i landet hvor fiberen allerrede er.

2
13. marts 2013 kl. 15:57

Hovedårsagen til, at specielt Bornholm ser meget dårlig ud i Forstyrelsens bredbåndsstatistik er, at der er meget få fællesantenneanlæg på øen.

Men fællesantenneanlæg er jo kun til private, og det er dermed slet ikke udtryk for tilgængeligheden af bredbånd til virksomheder.

Bornholm ekskl. fællesantenneanlæg er ikke dårligere forsynet end mange andre egne af Danmark, også ibefattet visse områder nær storbyer.

I kan se den ringe dækning af kabel-tv på Bornholm i Forstyrelsens rapport figur 12 på side 17.

Her kan I også se andre steder med lille dækning med kabel-tv. Bemærk i øvrigt, at det er ret tilfældigt opgjort, da alt jo afhænger af, om et byområde med kabel-tv tilfældigvis ligger i det enkelte område.

Sammenhold udbredelsen af kabel-tv med f.eks. udbredelsen af 50 Mbit/s (fig.2 side7). Så ser I, at fig.2 i virkeligheden er en opgørelse over fiber og kabel-tv. Men kabel-tv tilbydes kun til private. Hvilken mening er der så i at sammenlægge kabel-tv og fiber, når man skal diskutere erhvervslivets muligheder?

Jeg har tidligere påvist grove fejl og manipulation i rapporten vedr. metode og opgørelsen af 2 Mbit/s dækning.

Og det har nu måske givet 60 mill til Bornholm i den virkelige verden, hvis regeringen kan finde et flertal bag. Tillykke med det. Det er jer sådan set vel undt. Men jeg kan også lide Vestjylland, Langeland og Samsø og deres lokale erhvervsliv.

Link til rapporten:

http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2012/pressemeddelelser-2012/17-12-12-bredbaandskortlaegning/bredbaandskortlaegning-2012.ashx

1
13. marts 2013 kl. 15:27

Det er rigtigt og helt nødvendigt at inddrage kommunerne ligesom kommuner jo er inddraget løbende i andre forsyningsnet og infrastrukturer.

De kan jo starte med at kortlægge den eksisterende forsyning og dækning samt foreliggende planer. For det erhvervsstyrelsen har lavet i den årlige bredbåndsstatistik er det rene nonsens.

Alene en sådan præcis kortlægning har stor betydning. Selv uden direkte krav, støtte eller anden direkte involvering. For det er i sig selv adfærdsregulerende.

Hvis bredbånd kortlægges korrekt, skal vi nok finde redskaberne til forbedringer hen ad vejen.

Omvendt risikerer vi tåbelige projekter, hvis datagrundlaget er forkert. Se bare ideen om nødhjælp til bredbånd på Bornholm.

Den første forudsætning for at løse et problem er, at man forstår problemet mere præcist.

3
13. marts 2013 kl. 15:58

med kommune-udligninger ?

4
13. marts 2013 kl. 16:33

med kommune-udligninger ?

Der er så vidt jeg kan læse ikke nogen planer om at subsidiere direkte fx. via udligningsordningen (?) så hvis der kommer til at ske en "udligning" bliver det vel fordi at udbyderne vælger ikke at prisdifferentiere mellem kunder i de kommuner der stiller høje krav om dækning ift. kundegrundlaget og de tætbefolkede kommunerne hvor forrentningen er nemmere.

Jeg tænker umiddelbart som Mogens at det er rigtig fint at det bliver kommunerne der får aben. Det er dem der kender det lokale behov og de lokale aktører. Jeg var mest bekymret for om Trine Bramsen et. al. ville føre sig frem med dyre one-size-fits-all krav, men så vidt jeg kan se er der ikke nogen større katastrofer i udspillet? Mærkningsordninger tror jeg mest er politisk pop, men måske en relativ uskyldig ting i den samlede pakke.