Kommunale regler sendte danske udviklerjob til Indien

Da det lille firma Sharepointtoolbelt ville udvide med to danske udviklere, satte strikse regler for kontorer en stopper for planerne. Det endte derfor med outsourcing til Indien.

Giganter som HP, Dell og Apple er grundlagt i garager i Silicon Valley. Men i Danmark er der regler, som forhindrer den slags iværksætteri fra hjemmeadressen.

Det fortæller Lasse Skytte Knudsen, som startede firmaet Sharepointtoolbelt i efteråret 2010 efter mange år som selvstændig konsulent. Nu ville han – sammen med en kollega – satse på at udvikle egen software til Sharepoint-platformen, og til det formål skulle han bruge to udviklere.

Men planen om at ansætte to danskere og bruge et 60 kvadratmeter stort lokale derhjemme som kontor gik i vasken, for det må man ikke i Danmark.

»Jeg havde haft folk til samtale og fundet nogle gode kandidater – men så gik det i hårdknude på grund af nogle banaliteter. Min ansøgning om at indrette kontor hos mig selv blev afvist, fordi reglerne siger, at alle ansatte så skal have hjemmeadresse der,« forklarer Lasse Skytte Knudsen til Version2.

Dagen efter afslaget fra kommunen, der faldt et halvt år efter, han begyndte ansøgningsprocessen, ringede en sælger fra det indiske firma Gateway Technology Labs og tilbød outsourcing-ydelser. Frustreret efter slagsmålet med kommunen valgte den danske iværksætter at gå videre med den indiske løsning, selvom det aldrig havde været meningen.

Så i begyndelsen af 2011 blev opgaven med udvikling af firmaets første softwareprodukt lagt ud til det indiske firma, efter han havde forhørt sig hos andre af Gateways danske kunder i samme størrelse.

»Det gav ro i maven at tale med andre, som var i samme situation. Og der var kun 14 dages opsigelse, så hvis jeg ikke var tilfreds, kunne jeg højst miste løn til dem i 14 dage. Det er vigtigt for et lille firma,« forklarer Lasse Skytte Knudsen.

Kommunen foreslog efter afslaget, at han fandt et kontor ude i byen, men netop fordi Sharepointtoolbelt er et nyt firma med få ansatte, der nu satser hele butikken på softwareudvikling, var det vigtigt at holde udgifterne i bund.

»Jeg syntes, det var helt tåbeligt at skulle bruge 20.000 kroner ekstra om måneden på kontor, internetforbindelse og så videre. Jeg er vokset op med, at en krone sparet er en krone tjent, og ville holde alle faste udgifter, ud over løn, nede,« siger Lasse Skytte Knudsen, som selv som regel er på farten og ikke meget hjemme på kontoret.

Imponeret over indisk hjælp

Samarbejdet med det indiske firma viste sig også at være en stor succes. I stedet for to danske udviklere rakte pengene nu til et mindre hold på op til otte indiske udviklere med forskellige roller.

»Danske udviklere kan man godt lade stå for en opgave fra A til Z, inklusive tænkerollen, men i Indien fungerer det anderledes. Her kom der folk ind over, som stod specifikt for kvalitetstest, da der var brug for det, og så videre. Men de har de selv styret, og jeg har været meget imponeret over deres fleksibilitet og evne til at servicere små virksomheder som vores,« lyder vurderingen.

Nu er første produkt klar til brug, en Sharepoint-tilføjelse til styring af rettigheder for brugerne, og salgsarbejdet kan begynde. Set i bakspejlet er han rigtig godt tilfreds med, at kommunalt bøvl og en tilfældig opringning sendte ham ud i outsourcing. Men for Danmark som helhed synes han, at det er en trist historie.

»Når jeg læser historier om, at videnjob forsvinder ud af Danmark, slår det mig, hvor lidt der skal til, før det er nemmere at bruge arbejdskraft i udlandet. Det er næsten som at handle i en webshop. Og så er det altså ikke tilfældigt, at det går sådan, når det skal være så svært at være iværksætter. Det er et selvmål fra dansk side,« siger Lasse Skytte Knudsen.

Forløbet med kommunen kostede også hans firma et halvt års venten, som kunne have været undgået, hvis bare han havde fået afslaget med det samme.

»Jeg forklarede dem situationen fra starten, så hvis de bare havde lyttet og sagt, hvordan reglerne er, havde det været klart med det samme. I stedet skulle jeg igennem et halvt år, hvor de var ude at måle og tjekke brandsikkerhed, og jeg skulle sende masser af dokumentation ind og skrive under på, at der ikke ville komme kunder til adressen. Det var spild af vores allesammens tid,« siger han.

Reglerne forbyder også skiltning og ekstra behov for parkering, for at et firma ikke kan være til gene for naboerne, men det synes iværksætteren også er lige lovligt stramtandet.

»De sagde: ’Tænk, hvis din nabo starter et firma på den måde’. Ja, og hvad så? Jeg synes da bare, at det er godt med noget vækst her og der,« siger iværksætteren.

Brainstorm og gule sedler – helst uden chefen

At bruge indiske udviklere har selvfølgelig krævet en anden styring end at have to danskere siddende lokalt på et kontor. Men det har heller ikke været det store problem for det lille firma.

»Det var vigtigt for mig, at de kunne arbejde selvstændigt. Så jeg kører altid en pingpong, hvor jeg forklarer opgaven og så beder dem forklare mig, hvad de skal gøre og hvordan. Så satte vi alle dele af opgaven op som gule sedler på væggen, og så tog jeg de overflødige fra. De var meget glade for formen, for de var ikke vant til den slags brainstorm og at diskutere i plenum. Og det fungerede godt, især når chefen var ude af lokalet,« siger Lasse Skytte Knudsen.

Han har både besøgt Indien nogle gange og været i tæt kontakt med en repræsentant fra firmaet, som befinder sig i Skandinavien cirka halvdelen året.

Inderne arbejder også mange flere timer end danske udviklere, typisk 200 timer om måneden, og holder mindre ferie.

»De foreslog på et tidspunkt, at vi holdt statusmøde om lørdagen, men det ville min familie nok ikke være så glad for,« siger Lasse Skytte Knudsen.

Nu skal han se, hvordan det går med firmaets første produkt. Men bliver det en succes, og der skal udvikles flere, vil han igen satse på hjælp fra indiske udviklere.

»Men så tror jeg, at jeg ville angribe det anderledes og tage inderne herop i en periode, så vi kan sidde sammen, og de kan se, hvor og hvordan produktet skal bruges. Inderne selv vil meget gerne til Europa, for det ser godt ud på deres CV at have erfaring med vestlig tankegang,« forklarer han.

Lasse Skytte Knudsen omgivet af de indere, som endte med at stå for udviklingen af hans firmas første softwareprodukt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

... For enhver regering og enhver kommune, at arbejde hårdt for at fjerne ligegyldige og bureaukratiske regler.
Bureaukrati vokser hele tiden og nye regler dukker op nærmest af sig selv. Derfor burde man have en indbygget statslig og kommunal mekanisme, der holdt bureaukrati og unødvendige regler nede.

  • 3
  • 0
Jens Hansen

Han skriver kort at han ikke kunne lave kontor derhjemme da folk skulle have adresse der. Det der er problemet er at vi på mange måder ser en forskel i privat og erhvervsejendom. Og det han vil oprette er en erhvervsejendom i sit eget hjem. Det er skam også muligt men det sætter blot nogen krav. Hvis man ikke ønsker at have en del at sit hjem som erhvervsejendom så er det ret simpelt at kun beboerne kan udfører liberalt erhverv der. En forsimplet artikel. Som ukritisk skydes på "skrankepaverne"..

  • 9
  • 4
Lasse Knudsen

Glem nu ikke pointen! der skal meget små ting til at flytte arbejdspladser ud af landet. click click click så er de væk og dette blot forbi at man under "liberalt erhverv" kun må have ansatte som også er boende på adresse. Kommunens eksempel var frisør, tegnestuer, advokat osv. men jeg har da aldrig set en frisør, hvor der ikke måtte komme kunder eller parkere kunder foran butikken, så var de jo færdige!

  • 3
  • 1
Christian Nobel

.. ikke være så venlige at underbygge/undersøge denne historie bedre, så vi undgår alle mulige bizarre gæt på hint eller dette.

Har der været tale om at lave kontor i en lade, eller hvad?
Har der været en lokalplan eller servitut der har forhindret at der ikke måtte etableres virksomhed på adressen?

Etc, etc.

Det er simpelthen for nemt bare at lade et løst rygte hænge og blafre i vinden!

  • 4
  • 0
Michael Jensen

Men så tror jeg, at jeg ville angribe det anderledes og tage inderne herop i en periode

Det kan da vist give endnu flere problemer end at få lov til at have arbejdsplads i privaten. Fagforeningerne skal da nok nå at brokke sig over det. CSC er da vist et eksempel på hvor galt det kan gå.

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Danmark er ikke interesseret i små iværksættere.
Osparing og iværksætterydelser er en ynk. Der skal betales store skatter og momsr før man har en indtægt.
Beskatning af opsparing er på 45% og derover - fradrag på tab er ofte ikke muligt på grund af forældelsesregler, opdeling i umulige klasser etc.
I vor nabolande har man fuld symmetrisk beskatning af opsparing på 28% i Norge og 31% i Sverige.
Godt du valgte inderne de er faktisk ganske flinke og trænger til omsætning det er ikke velset i Dk.

  • 1
  • 1
Christian Jessen

Det er da fuldt ud forståeligt, at Danmark aldrig bliver et rigtigt iværksætter-land. I "start-up" miljøet snakker man meget om at indgangs-vinklen og startup-omkostningerne er meget lave for at starte IT virksomheder nu; se bare på hvor mange nye virksomheder der bliver startet af 2-3 gutter som finder sammen og bygger et produkt ved hjælp af deres laptops og kreativitet. Dette foregår ofte i en kælder eller privat lejlighed; for som iværksætter rutter du altså ikke med pengene.

Og skal man have 1-2 ansatte i starten; hvorfor så ikke lade dem arbejde fra samme kælder, indtil virksomheden har vokset sig stor nok til rent faktisk at leje kontorer? Hvorfor skal der være så meget bureaukrati og regel-pis, for at sætte en computer op og ansætte en programmør eller to?

Danmark bliver da aldrig et "videns-land", når vi direkte jager de dygtige og kreative folk ud med en million regler om pis og papir.

  • 6
  • 1
Joe Sørensen

Jeg synes det var en rigtig god ide med en artikel(serie) om iværksættere som gerne vil starte i det små.

Jeg har hørt om rådgivere, som mener at det der med forsigtighed er en dårlig ide. De kunne endda bakke argumentet op med statistik, som viser at af virksomheder der har lagt stort ud og ansat mange og som har kæmpet sig til en stor markedsandel, har større chance for at eksistere 5 år efter starten. Men jeg går alligevel ind for mådehold. En lille virksomhed er hurtigere at dreje i en ny retning og lettere at integrerer som en del af en større virksomhed, hvis den skulle blive opkøbt. Det sidste er ikke en falliterklæring for en lille virksomhed, men en måde at nå ud til et større marked uden at skulle betale for at opbygge det selv fra bunden.

Jeg kender flere der har startet en lille ensmandvirksomhed, men kender ingen der tør ansætte endnu en. Og jeg turde heller ikke gør det, da jeg ville være bange for alt den biokreti som vil betyde at jeg mister fokus fra forretningen. Selv alle de regler der er til for at hjælpe virksomheder i opstartfasen skræmmer mig. De beskrivelser jeg har læst om det, minder mig om de system4er der hjælper langtidsarbejdsløse til at finde et job. Du ved CV-kurser.

  • 1
  • 0
Niels Hansen

Måske havde det været bedre at skrive "Umulig lovgivning skræmte danske udviklerjobs til Indien". Jeg ved godt at "det offentlige" er ét fedt i de flestes øjne, men så kunne man vel have skrevet "Det offentlige skræmte danske udviklerjobs til Indien".

Men jeg synes ikke at der er grund til at gå efter de kommunale sagsbehandlere - de administrerer jo blot efter loven. Ordet "skrankepave" beskriver for mig én, der i vurderingsspørgsmål er enormt ufleksibel og selvretfærdig, og som udnytter sin begrænsede magt til at føle sig vigtig.

Jeg ser ikke noget i artiklen der peger i den retning.

  • 2
  • 0
Jette Hartmann

"Og skal man have 1-2 ansatte i starten; hvorfor så ikke lade dem arbejde fra samme kælder, indtil virksomheden har vokset sig stor nok til rent faktisk at leje kontorer? Hvorfor skal der være så meget bureaukrati og regel-pis, for at sætte en computer op og ansætte en programmør eller to?"

Regel-pis ??? Næ, det er bl.a. for at beskytte arbejdsgiver OGSÅ.
Hvis ikke der er bare lidt hånd i hanke med hvordan man byder ansatte at arbejde, ordentlige forhold, osv. så risikerer arbejdsgiver jo at få div. hidsige fagforeningsfolk på nakken!
Som andre har spurgt til: hvad er hans problem med at indrette ordentlige kontorforhold for medarbejdere? Måske er det slet ikke tilladt i det område han bor i, at have liberalt erhverv på privatadressen!
Artiklen mangler i den grad oplysninger.

  • 0
  • 0
Jesper Kildebogaard

Ordet 'skrankepaver' i overskriften kom sig af, at Lasse Knudsen ikke kunne forstå, at det skulle tage et halvt år at få afslag, når kommunen fra starten havde kendt til ønsket om at have ansatte, der ikke boede på adressen.

Men da ordet tilsyneladende tager noget opmærksomhed, har jeg nu ændret overskriften.

vh.

Jesper, Version2

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Men da ordet tilsyneladende tager noget opmærksomhed, har jeg nu ændret overskriften.

Hej Jesper.

Kunne du ikke, i stedet for symptom behandling, prøve at dykke ned i selve materien, så vi kunne få en forståelse at hvad og hvorfor det gik galt - det kunne andre der stod med lignende overvejelser så have en konstruktiv værdi af, i stedet for det bare er brok, brok, brok over myndighederne!

  • 0
  • 0
Niels Hansen

Beklager derudover at være pernitten, det er måske også fordi jeg som kommunalt ansat (dog så langt væk fra skranken man komme) føler mig lidt ramt :).

Men det er vel som sådan lovgivningen (dvs. fra folketinget) der bestemmer at man ikke kan føre erhvervsmæssig virksomhed på boligarealer, og ikke nogle kommunale regler.

Muligvis er der som nogen nævner også mulighed for at der er noget kommunal/lokalplanmæssigt der gør udslaget, hvorfor "kommunale regler" i så fald ville helt på sin plads.

Og uanset, bare så vi er enige, er et halvt år på noget der ligner en simpel sag ganske uacceptabelt. (Medmindre selvfølgelig at sagen er mere kompleks end der bliver fremlagt.

  • 0
  • 0
Michael Kjeldsen

Jeg må sige, at jeg er imponeret over den PR-mand, der har fået plantet denne superfine reklame for Gateway Technology Labs. Cadeaux til vedkommende.

Efter at have læst denne artikel ved jeg nu:
- at Gateway Technology Labs tilbyder Sharepoint-udviklere med 14 dages opsigelse.
- at Gateway Technology Labs har en række glade kunder/ambassadører, der gerne anbefaler dem.

Ja-ja... måske er jeg bare farvet af mit fag (marketing), men artiklen havde nok haft mere tyngde hos mig, hvis outsourcing-firmaets navn og salgsargumenter havde været udeladt...

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere