Kommunale smart city-projekter stikker i alle retninger: Fra normalisering af sensordata til nye datamodeller

Illustration: Realdania
De større danske kommuner arbejder vidt forskelligt på smart city-området. I Jylland står Aarhus Kommune i spidsen for udviklingen af en ny IoT-platform til opsamling af sensordata, mens 21 hovedstadskommuner arbejder med helt ny datamodel for kommunale data.

Datadrevne løsninger til optimering af byen går under begrebet smart city, og fokuserer på hvordan man kan effektivisere driften af infrastrukturen i byer ved hjælp af data. Det handler eksempelvis om trafikstyring, affaldshåndtering, og luftforurening og lignende.

Mens der er masser af smart city-ideer, så kniber det ofte med at opskalere pilotprojekter til drift.

Faktisk har de danske kommuner typisk mellem fem og ti pilotprojekter kørende, som ikke bliver evalueret strategisk, og meget få opskaleres til drift. Det viser en ny undersøgelse, som LED-producenten Signify (tidligere Philips Lightning, red.) står bag. Her er 22 kommuner blevet spurgt om deres smart city -arbejde.

Læs også: Mindre kommuner opgiver datadrevne smart city-løsninger

Hvad der skal til for at løse den 'pilotsyge' er der dog ikke enighed om blandt de større danske kommuner, der prioriterer smart city-området.

I Aarhus Kommune, som er en af drivkræfterne i det offentlige digitaliseringsfællesskab OS2, undersøges mulighederne for en konkret IoT-platform, der kan bruges til opsamling af sensordata fra eksempelvis gadebelysning, trafiksignaler eller affaldsspande.

Læs også: Maveplasker for smart cities: Kommunerne har været forblændet af teknologi-buzz

Normalisering af sensorformater

Her er fokus på manglende standarder for f.eks. dataformater på sensordata. Ambitionen at blive bedre til at håndtere de konkrete datakilder, som blandt andet opsamles via kommunens Lorawan-netværk.

Eksempelvis har Aarhus Kommune forskellige vindmålere. Den ene leverer data på en skala mellem 0 og 100, og den anden leverer data på en skala mellem 0 og 360.

»Denne situation kalder i den grad på en fælles standard, som ikke findes i dag, og som realistisk set aldrig vil komme. Vi har brug for at kunne normalisere data, så de kan bruges til såvel det konkrete som andre formål. Det er grundlæggende det, som OS2 IoT-projektet skal håndtere,« forklarer Bo Fristed, chef for ITK - Innovation Teknologi Kreativitet i Aarhus Kommune og i bestyrelsen for det offentlige digitaliseringssamarbejde OS2, til Kit-magasinet.

OS2 IoT-projektet er endnu på skitseplanet, men her er planen at støtte sig op ad de standarder, som anvendes i OASC (Open & Agile Smart Cities), et nonprofit-netværk bestående af knap 120 byer rundtom i verden.

Projektet er blevet præsenteret for KL. Der er en dialog i gang i forhold til at afklare, om platformen kan blive et eksternt bidrag ind i Den Fælleskommunale Rammearkitektur, ligesom man arbejder på at færdiggøre finansieringen af projektet.

Læs også: Not so smart city: Ingen vil købe data på markedsplads

Syv pilotprojekter skal lede mod ny datamodel

Anderledes er det i hovedstaden, hvor 21 kommuner er gået sammen om at udvikle en såkaldt regional datahub i regi af partnerskabet Gate21. Her vil man ikke nøjes med at fokusere på sensordata fra byen, men udvikle en helt ny datamodel for smart city-data.

Datamodellen skal være klar ved udgangen af 2019. Datamodellen skal ikke kun involvere sensordata, men også data fra kommunernes mange andre fagsystemer, og der er afsat syv millioner kroner til forløbet.

»Der ligger mange gode tanker i OS2-projektet om at udvikle en IoT-platform til opsamling og normalisering af sensordata. Den idé vil vi gerne bakke op om. I Den Regionale Datahub arbejder vi med en bred vifte af data, herunder sensordata. I projektet har vi som mål at finde ud af, hvordan man får adgang til disse data, og hvordan vi bruger dem bedst,« siger Lise Søderberg, projektleder på Den Regionale Datahub i Gate21.

Hun nævner, at kommunerne i forvejen besidder store datamængder om f.eks. ændringer i lokalplaner, vejarbejder, godkendelser af store arrangementer etc., som kan integreres i smart city-projekter.

»Kommunale data er ikke bare sensordata, vi vil også gerne inkludere data fra forskellige fagsystemer og eksterne datakilder, f.eks. vejrdata og lignende, i en samlet oversigt over hvilke data der er tilgængelige og hvordan,« siger Lise Søderberg.

Hun understreger, at projektet er i en såkaldt innovationsfase, og at det er for tidligt at sige noget om de konkrete tekniske specifikationer på en ny datamodel.

»Om det bliver et datavarehus eller en data lake eller noget helt tredje er endnu for tidligt at sige,« siger Lise Søderberg.

I første omgang har Gate21 sat gang i en markedsdialog, hvor de ønsker prototype-løsninger på seks konkrete trafik-udfordringer, f.eks. hvordan man sikrer et bedre trafikflow i nogle af hovedstadens mest trafikerede rundkørsler, eller hvordan man bedst forudsiger trafikmønstre i centrum af forstaden Egedal.

I alt ønsker Gate21 konkrete prototyper fordelt på fire forskellige spor, der fokuserer på mobilitet, klimasikring, driftsoptimering og andre tværgående udfordringer.

Nordjysk hardware-fokus

I Aalborg har man et helt tredje fokus, nemlig hardware, og ikke så meget it-systemer og rammearkitektur. Her har man etableret et stort test-site i idræts- og kulturcenteret Gigantium, hvor Aalborg Kommune sammen med Aalborg Universitet undersøger brugen af et sensornetværk til måling af temperatur, luftfugtighed, brugerflow, støj, lufttryk, lys og CO2-niveau.

Alt sammen for at optimere arbejdsmiljø, energiforbrug, rengøringsplanlægning, brugerflow og bygningsautomatik.

Læs også: Ny API fra Københavns Kommune: Viser vej til ledig parkeringsplads

Sydfynsk enegang

I Svendborg Kommune på Sydfyn tror man i højere grad, at åbne kommunale data vil gøre det attraktivt for private aktører at udvikle smart city-løsninger, og man er langtfra tilfreds med den eksisterende Open Data DK-platform til åbne data. Derfor har kommunen selv udviklet sin egen platform til åbne kommunale data, Datavejen.nu.

»Opendata.dk har i nogle år forsøgt sig med at udstille data frit til dem, der har lyst. Systemet har ikke kunne levere det, vi har behøvet for bredt at kunne hjælpe eller tilrettelægge data til virksomheder, så de har en mulighed for at benytte det,« har Astrid Krarup Andersen, specialkonsulent i Svendborg Kommune, tidligere udtalt til Ingeniørens søstermedie Datatech.

Bag udviklingen af Datavejen.nu står softwarevirksomheden Uptime.

Læs også Svendborg bygger ny platform for åben data

KL melder pas

De enkelte kommuner skal dog ikke forvente, at Kommunernes Landsforening skærer igennem, når det handler om at udvikle platforme eller standarder på tværs af kommunerne.

»I KL rådgiver vi kommunerne om smart city-løsninger, men vi er ikke sat i verden for at udvikle egne platforme. Der findes flere it-driftsfællesskaber, f.eks. OS2, som kunne være oplagte til at lave mere konkrete tekniske smart city-løsninger på tværs af kommunerne,« siger Anne Marie Carstens, specialkonsulent i KL.

Læs også: Kommunale toiletdata driller app-udvikler

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Storgaard Dieu

Jeg kan næsten ikke lade være med at tænke på xkcd.com/927 når jeg læser dette.

Jeg er kæmpe fan af konceptet med åben offentlig data - hvis man bare kunne blive nogenlunde enige om hvad man indsamler, hvordan man gemmer det og hvor man kan tilgå det - så ville jeg være så glad.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere