Kommunale it-ambitioner: Gribskov, Næstved, Tønder og Holstebro skraber bunden

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Der er over syv gange så stor forskel på hvor meget landets mest påholdende kommune anvender på it som dem som spenderer mest, viser nye tal.

De mest ambitiøse kommuner i Danmark på it-området investerer syv gange så mange penge per indbygger på digital omstilling i forhold til bunden af de 98 kommuner. Det viser en kortlægning fra UdbudsVagten ifølge IT-Branchen.

Link til kortet

Forskellen kan skabe et A- og et B-hold hos kommunerne, mener brancheforeningen.

»Når der er så stor forskel på, hvad kommunerne investerer i fremtidens digitale samfund, risikerer vi, at vi om nogle få år står med et nyt Udkantsdanmark, som får svært ved at tiltrække nye borgere og virksomheder, fordi de ikke i tide har investeret i de nødvendige digitale services,« udtaler Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen ifølge en pressemeddelelse.

UdbudsVagtens tal viser, at kommunerne investerede mellem 425,58 kr. og 3.166,48 kr. i it per indbygger i 2015.

I top ligger Syddjurs, Aabenraa, Læsø, Halsnæs, Allerød, Helsingør, Ballerup, Albertslund og Vallensbæk kommuner med en årlig investering på over 1500 kroner pr. indbygger.

»Kortsigtede økonomiske mål er farligt«

Version2 har tidligere omtalt, at World Economic Forums seneste rapport viser, at Danmark er røget ned på en 38. plads hvad angår offentlig digitalisering – et stykke efter Aserbajdsjan, Oman og Colombia. En placering hvor Danmark er rutsjet ned på efter at have ligget helt i top i 00’erne.

Læs også: World Economic Forum om offentlig IT i Danmark: Røven af 4. division

For at høste de digitale gevinster i kommunen er det ikke længere nok blot at kigge på de direkte besparelser og interne effektiviseringer, mener IT-Branchen.

Potentialet i digitalisering ligger i høj grad i, at se kommunens leverancer som digitale services, der ikke bare skal fastholde de eksisterende borger og virksomheder i kommunen, men som også skal tiltrække nye vækstvirksomheder og ressourcestærke mennesker:

»Gevinsten og fremtiden for kommunerne ligger i deres evne til at lægge en klar digital strategi og foretage de nødvendige it-investeringer i tide. Gør de ikke det, så risikerer de at ende som det støvede og analoge B-hold, der fravælges,« fortæller Birgitte Hass.

KL har i deres Fælleskommunale Digitale Handlingsplan sat et klar pejlemærke om, at digitalisering i kommunerne skal understøtte, at mødet mellem kommunernes service er sammenhængende på tværs af systemer, nært og personligt.

Samtidig gør KL dog også klart, at kommunerne skal prioritere de projekter, der har tydelig økonomisk gevinst – set fra kommunens side. Netop den tilgang er farlig, hvis man vil sikre sig at være en af de kommuner, som borgere og virksomheder tilvælger i fremtiden.

»En entydig fokusering på interne effektiviseringer og kortsigtede økonomiske mål er farligt i en verden, hvor forståelsen for brugernes digitale rejse, i stadigt større grad afgør, om man bliver valgt til eller fra som kommune. Lykkedes man med at servicere borgere og virksomheder digitalt, vil chansen for vækst øges. Hvis ikke risikerer man at ende som en del af det digitale Udkantsdanmark,« siger Steffen Blauenfeldt Otkjær, adm. direktør i DIS/PLAY og formand for IT-Branchens udvalg for Den Gode Brugeroplevelse (UX) ifølge IT-Branchen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Ganer

Det er langfra sikkert, at dem der bruger flest penge, også får mest for pengene. Derfor er analyser uden sammenkobling med effekten uden større værdi.

Og så ser jeg helt bort fra, at kommunernes konteringspraksis fortsat er så forskellig, at de "rå" nøgletal kan bruges til andet end at stille spørgsmål ved datagrundlaget bag.

Christian Nobel

.. at bullshit indikatoren røger helt op i det røde felt.

Eksempelvis Gribskov kommune bruger (med mindre der er sket noget drastisk inden for de sidste par år) OpenOffice, og har ifølge egne oplysninger sparet millioner ved det valg.

Så hvis "IT-ambitioner" måles ved hvor mange penge der sendes ud af landet i form af f.eks. softwarelicenser, så er skolepengene vist godt spildt på Birgitte Hass og følge.

Gert Madsen

"hvor forståelsen for brugernes digitale rejse, i stadigt større grad afgør, om man bliver valgt til eller fra som kommune"
Det kunne egentlig være interessant, at få lidt belæg for den påstand.
Jeg har hørt tale om at nogle virksomheder vil lægge vægt på dette.
Derimod har jeg aldrig hørt om privatpersoner, som har dette på den synlige del af prioriteringslisten, når de skal vælge et sted at slå sig ned.

Christian Nobel

Jeg har hørt tale om at nogle virksomheder vil lægge vægt på dette.
Derimod har jeg aldrig hørt om privatpersoner, som har dette på den synlige del af prioriteringslisten, når de skal vælge et sted at slå sig ned.

Det er absolut heller ikke sikkert at virksomhederne synes det officielle digitale bureaukrati er en fordel.

Som når kommunen ikke er tilgængelig, men i stedet insisterer på at al henvendelse skal ske gennem digital post - har selv oplevet en virksomhedsejer for en større virksomhed være på nippet til at springe i luften, da en nævenyttig kommuneansat (i den kommune hvor stort set hele forvaltningen kender ham) afviste en (ellers formelt korrekt) ansøgning om en mindre byggesag, fordi det skulle "være digitalt".

Bagatellen udviklede sig til et længerevarende skænderi, som kostede en masse til, ind til, undskyld mit franske, kællingen indvilligede i at overgive ansøgningen til den relevante afdeling - hvorefter der ikke var de store problemer.

Så digital forvaltning min bare.

Henning Wangerin

Hvilke tal er det rent faktisk der tales om?

Hvis beløbet er det som en kommune hælder i deres egne systemer, straffer talene jo den sparsommelige kommune som bruger hardwareen 4 i stedet for 3 år, eller som bruger LibreOffice i stedet for MS-Office.

Jeg vil da hellere bo og betale skat i en kommune som kan finde ud af at reducere udgifterne til IT ved at beholde grejet til det begynder at fejle, og bruger billige programmer som løser samme opgave som dyre programmer.

Jeg er også lidt i tvivl om at kommunens IT-budget indvirker på hvor folk beslutter sig for at flytte hen. Hvis jeg skulle flytte, vil jeg da nu kigge mere på om jeg kan få en fornuftig internet-forbindelse eller ej. Og der er der jo en hel del af de "dårlige" områder i undersøgelsen som pludseligt bliver meget interesante, fordi der kan leveres fiber i bl.a. det meste af Tønder kommune.

Så jeg melder mig også på holdet som ikke kan se at undersøgelsen er noget som helst værd. ( Udover for de store IT-levarandører der har solgt til kommunerne )

/Henning

Palle Due Larsen

Ud af de ni mørkegrønne kommuner hører fem til i nedre kvartil mht. indbyggertal (Læsø, Vallensbæk, Allerød,Albertslund og Halsnæs).
Jeg forestiller mig, at der er visse investeringer, der ikke skalerer med kommunestørrelse, samt at små kommuner har sværere ved at forhandle gode leverandøraftaler hjem (medmindre det er SKI, det er vel lige dårligt for alle).

Log ind eller Opret konto for at kommentere