Kommunalt it-system til at fange svindlere bruger flere penge end det kradser ind

Siden november 2015 har kommunerne via Den Fælles Dataenhed kunne styrke kontrollen mod socialt bedrageri gennem registersamkøring. Manglende gevinstrealisering finder Dansk It problematisk.

Det er indtil nu alene lykkedes kommunerne med hjælp fra det nye it-organ Den Fælles Dataenhed (Dataenheden), som skal optrævle socialt bedrageri, at kradse 4,7 millioner kroner ind efter forkert udbetaling af offentlige ydelser eller decideret snyderi. Hvilket samtidig er væsentlig mindre end de årlige driftsudgifter til enheden.

Fordelt ud på 98 kommuner svarer resultatet til 47.959 kr. pr. kommune. Om det så er godt eller skidt, vil hverken Dataenheden eller Kommunernes Landsforening (KL) svare på. Dansk It kritiserer samarbejdet for ikke have klare mål for, hvad det er, man gerne vil opnå.

Læs også: Det kniber for Københavns Kommune med at indfri fine ord om gevinstrealisering

Ingen gevinstrealisering

Til driften af Dataenheden er der afsat 16,7 millioner årligt. Men hverken KL eller Dataenheden kan give et klart svar på, hvordan man skal måle, om systemet virker eller ej.

Man har altså ikke diskuteret, hvad man ønsker at opnå andet end at etablere et værktøj, der skal hjælpe kommunerne med at opdage socialt bedrageri.

Det får Rikke Hvilshøj, der er administrerende direktør i interesseorganisationen Dansk It, til at rynke på brynene.

»Det er problematisk, at man ikke har en egentlig gevinstrealisering med i sine overvejelser. Når man sætter projekter som de her i gang, er det vigtigt, at man har fokus på gevinstrealiseringen. Inden man foretager investeringen, bør man jo vide, hvilke gevinster man vil opnå, ellers giver det ingen mening for organisationen og den enkelte medarbejder. Business casen bag projektet skal ikke alene have fokus på at kunne udløse en bevilling, men også en plan for ændringer og tilpasninger, som skal sikre, at gevinsten ved projektet også realiseres,« siger hun.

Læs også: Københavns Kommune ignorerer it-succeser fra ildsjæle

Revision efter to år

I Dataenheden påpeger man, at projektet er så nyt, at man ikke har ensidig forventning om, hvor meget kommunerne egentlig får ud af det.

»Man skal tænke på, at det er det første hele år, Dataenheden er i drift, og vi er i udvikling. Der kommer sandsynligvis en revision af samarbejdsaftalen, hvor vi indarbejder de hidtidige erfaringer med arbejdet,« fortæller underdirektør Ellen Dalsgaard.

Pia Færch, der er kontorchef i KL supplerer:

»Når det først lige er blevet sat i gang, så er vores tilgang, at så længe der bliver arbejdet med det, og det ser ud til, at man får mere og mere ud af det, så er vi positive. Det skal vi selvfølgelig evaluere på, og der kommer en evaluering på det efter to år.«

Hos Dansk It mener man, at man skal være meget mere konkret i sin tilgang til projektet.

»Det er afgørende, at man ved, hvilken gevinst man forventer at realisere med projektet, at man løbende følger op og sikrer, at man også reelt får hentet gevinsten og eventuelt tilpasset organisationen. En plan for dette bør være en del af business casen,« siger Rikke Hvilshøj

Præventiv digital løsning

I KL understreger de, at det nye system i lige så høj grad skal fungere præventivt, som det skal bruges til at opdage snydere.

»For det første er det for at forebygge, så borgere, der fejlagtigt modtager ydelser fra enten kommunen eller Udbetaling Danmark, ikke længere får den her ydelse. For det andet vil vi også gerne bruge det til at finde ud af, om der er nogen borgere, der har fået penge, de ikke har været berettiget til,« siger Pia Færch.

I Dataenheden er man enig i, at det skal have en præventiv effekt, men man lægger også vægt på, at det handler om at legitimere velfærdsstaten.

»Det at vi kan sige, at vi kontrollerer de oplysninger, som folk får deres ydelser på baggrund af, det er med til at legitimere den velfærdsstat, vi lever i, hvor vi sikrer os, at folk får de rette udbetalinger på det rigtige grundlag,« forklarer Ellen Dalsgaard.

Også her ser Rikke Hvilshøj et problem. For det er ikke nok kun at have et økonomisk perspektiv; hun mener, at når det handler om samkøring af data omkring borgerne, så skal man også gøre sig seriøse overvejelser omkring de bløde værdier.

»Det handler også i høj grad om, at når man samkører borgeres data, så bør der være et andet element, man tager med i sine overvejelser, nemlig om indgriben i den enkelte borgers privatliv som minimum står mål med den økonomiske gevinst,« siger Rikke Hvilshøj.

Kompliceret løsning er svær at måle

Pia Færch mener, at det er svært at forholde sig til, om systemet har været en succes, fordi det er ret kompliceret at lave den her, løsning samtidig med at der er mange sager, der grundet en lang proces ligger åbne.

»Vi ved, at der er blevet taget mange sager op, men det er meget få, der er blevet afsluttet. Kommunerne skal først have styr på alle detaljerne, og man tager ikke kontakt til borgerne, før man er sikker på, at ens oplysninger er korrekte. Forløbet herefter er så, at man sender et brev til borgerne, der så skal forholde sig til de undringer, kommunen gør sig, for så at vende tilbage med en forklaring. Dernæst skal kommunen vurdere, om der er et problem eller ej.«

Man vil fra KL's side ikke vurdere, om investeringen har været værd at foretage for kommunerne.

»Siden november 2015 år har vi inddrevet 4,7 millioner kroner med hjælp fra Den Fælles Dataenhed, men jeg kan endnu ikke forholde mig til, om det er godt eller skidt,« fortæller Pia Færch.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Er det ikke denne her som med et par ugers forsinkelse er nået V2; http://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-it-vaaben-kommunerne-opruster-i-kam...

Pia Færch mener, at det er svært at forholde sig til, om systemet har været en succes, fordi det er ret kompliceret at lave den her løsning samtidig med, at der er mange sager, der ligger åbne grundet en lang proces.

Jeg er helt uenig i at det er kompliceret at måle om systemet er en succes, for det var penge man ville spare.Succeskriteriet er derfor enkel og målbar.

Hvis ikke indtægterne fra systemet indenfor en indkøringsperiode overstiger omkostninger, så gælder det om at få lukket systemet ned i en fart før endnu flere af skatteborgernes penge brændes af.

Husk at hver kommune stadig har en kontrolgruppe til kontrol med sociale ydelser, så det er ikke fordi at det ikke længere kontrolleres og den præventive værdi imod snyd med sociale ydelser ligger i handlingen og ikke værktøjet.

Og så kunne man jo ved samme lejlighed - gennemføre en "roll-back" af de lovgivningsændringer man foretog for at systemet var lovligt.

  • 8
  • 1
Thorkild Jørgensen

Det er et godt system, men det var uhyggeligt at se hvorledes det fik udbetaling danmark til at lukke af.
i 3 uger var det umuligt a få kontakt med dem,efter en måned fik jeg telefonkontakt med dem og de havde ikke set min mail i Eboks der var 1 måned gammel.
Samtidig havde jeg sendt mail til det lokale borgerservice,hvor svaret var at det kunne de ikke hjælpe med.
det skal siges at reguleringen var korrekt og var min egen fejl da jeg ikke havde reguleret forskudsopgørelsen hos skat godt nok og ikke havde fulgt op i løbet af året.
hvis det system skal virke skal de andre enheder (skat,indrivelse Danmark, udbetaling Danmark og borgerservice også opdateres så de samarbejder og ikke sende det videre til de andre enheder der er overbelastede

  • 5
  • 0
Martin Hoffmann

Hvordan adskiller dette sig fra fotofælder på vejene?
Dem er folk jo ikke sene til at brokke sig over. "Det er jo bare pengemaskiner" og meget andet vrøvl.

Succes må skulle måles i hvor mange bedragere der anslås at være, sat op mod hvor mange bedragere der fanges af systemet. Hvis det fanger et passende antal, så er det en succes.
Hvorvidt det tjener sig selv hjem er da i og for sig uvæsentligt.

  • 6
  • 4
Simon Mikkelsen

Hvis systemet er rigtig succesfuldt skal det jo netop give underskud, for så er der ingen der tør snyde med vilje.

"Underskuddet" bliver betalt af den præventive effekt men får også folk som mig til at blive lidt gladere for at betale min skat. Hvis der er frit løb har vi jo set at hullerne nok skal blive opdaget og udnyttet.

  • 6
  • 1
Jimmy Kevin Pedersen

Høst de digitale gevinster er KL's glimrende opfordringen til kommunale top-ledelser (juni 2015). Denne opfordring tåler åbenbart en gentagelse i KL's eget hus! Det er da underligt, at sætte et så omfattende projekt i gang uden en business case med konkrete og kontante forventninger om hvilke gevinster der skal komme ud i den anden ende - hvad enten årsagen er bedre inddrivelse eller en effekt af en god og præventiv indsats. Det nytter heller ikke, at sige at det er kompliceret og i en udviklingsproces - det fritager ikke for arbejdet med at vurdere om det er en god investering og arbejdet med at sætte gevinstmål- såvel økonomiske som ikke-økonomiske. At tingene vil ændre sig er heller ikke en grund til ikke at gøre noget - tværtimod giver det blot anledning til at opdatere business casen - og så kan projektet jo ultimativt lukkes hvis gevinsterne ikke står mål med omkostningerne - der er jo ingen grund til at sende gode penge efter dårlige. Så det er bare at komme tilbage til skrivebordet igen - ærgerligt er det så nok bare at der måske heller ikke findes en god baseline at måle gevinsterne op i mod - nu hvor man har startet alt for løst med kun at have fokus på systemet og ikke på den "forretningsmæssige" værdi.

  • 2
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

At tingene vil ændre sig er heller ikke en grund til ikke at gøre noget - tværtimod giver det blot anledning til at opdatere business casen

Og det er her filmen knækker i offentligt regi; fordi det ofte ikke er muligt. I skats EFI-projekt blev de forventede besparelser skrevet på finansloven længe inden systemet var færdigudviklet og i drift. Det samme er foriøvrigt gældende for projekt Digital Post; hvis gevinsterne ikke realiseres resulterer det i stedet i nedskæringer på andre områder. Derudover forstår organisationerne stort set aldrig implikationerne realiseringen af gevinster har; det er bl. a. fordi at alt viden omkring en organisation reduceres til en målbar parameter i en business case.

Derudover er der meget få gevinstrealiseringstilgange som er gearede til at organisationerne og projektet ændres undervejs, og der er i skrivende stund meget lidt empiri på hvordan sådanne tilgange skal udføres i praksis. Fælles for disse tilgange er at de bygger på en formativ base, hvor læring itereres og skabes løbende. Det offentlige er ikke gearede til sådanne forløb, fordi de er bundet af udbudsregler. Derudover tvivler jeg på at der ikke er en business case bag; selvfølgelig er der det - Det er bare ikke en garant for at planlagte gevinster kan realiseres, eller at et projekt lykkedes; Større IT-projekter ledet gennem traditionelle gevinstrealiseringstilgange leverer kun 44 % af den forventede værdi i gennemsnit, budgetterne overskrides med 66 % i gennemsnit, tidsplanen overskrides med 33 % i gennemsnit [1] - det er så tæt på gætværk at den traditionelle businesscase er ingenting værd som styringsredskab. Derudover leverer op mod 74 % af projekter ikke nogen net-værdi, og det er kun 16 % af IT-projekter, som kan anses som værende succesfulde, efter et endt gevinstrealiseringsforløb [2], og 24 % afskrives helt, uden at nogen værdi realiseres overhovedet [3].

  • Det er simpelthen for nemt at sige at en god business case løser problemerne, fordi det ikke er nok. Sandsynligvis virker den deterministiske gevinstrealiseringstilgang ikke ret godt i praksis - resultaterne er i hvert fald langt fra prangende.

Der er dog emergente studier som viser positive resultater med formative og holistiske tilgange til gevinstrealisering, men vi mangler mere empiri for at kunne sige de virker i en generel kontekst.

[1] Michael Bloch, Sven Blumberg, and Jürgen Laartz. Delivering large-scale IT projects on time , on budget , and on value. McKinsey & Company, (June):2–7, 2012.

[2] Neil F. Doherty, Colin Ashurst, and Joe Peppard. Factors affecting the successful realisation of benefits from systems development projects. Journal of Information Technology, 27(1):1–16, 2012

[3] Meridith Levinson. Recession Causes Rising IT Project Failure Rates, 2009.

  • 2
  • 0
Tine Andersen

For hvordan "systemet" mistror borgerne. Tænk, hvis den energi blev brugt på, at finde ud af, hvor borgerne bliver "snydt" af kommunerne. Det er ikke alle, der har indsigt og kræfter til at anke, og dem, det går ud over- er jo ikke ligefrem hajer i den sociale lovgivning.

Hvad var det, man sagde førhen: "Tyv, tror hver mand stjæler".

Hvad, med at man får inddrevet den skyldige skat, der kan finansiere indtil flere "Supersygehuse"- og nye fly- efterhånden?!

Mvh
Tine- "Nu sidder vi alle vel, sagde katten, den sad på flæsket"

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere