Det er indtil nu alene lykkedes kommunerne med hjælp fra det nye it-organ Den Fælles Dataenhed (Dataenheden), som skal optrævle socialt bedrageri, at kradse 4,7 millioner kroner ind efter forkert udbetaling af offentlige ydelser eller decideret snyderi. Hvilket samtidig er væsentlig mindre end de årlige driftsudgifter til enheden.
Fordelt ud på 98 kommuner svarer resultatet til 47.959 kr. pr. kommune. Om det så er godt eller skidt, vil hverken Dataenheden eller Kommunernes Landsforening (KL) svare på. Dansk It kritiserer samarbejdet for ikke have klare mål for, hvad det er, man gerne vil opnå.
Ingen gevinstrealisering
Til driften af Dataenheden er der afsat 16,7 millioner årligt. Men hverken KL eller Dataenheden kan give et klart svar på, hvordan man skal måle, om systemet virker eller ej.
Man har altså ikke diskuteret, hvad man ønsker at opnå andet end at etablere et værktøj, der skal hjælpe kommunerne med at opdage socialt bedrageri.
Det får Rikke Hvilshøj, der er administrerende direktør i interesseorganisationen Dansk It, til at rynke på brynene.
»Det er problematisk, at man ikke har en egentlig gevinstrealisering med i sine overvejelser. Når man sætter projekter som de her i gang, er det vigtigt, at man har fokus på gevinstrealiseringen. Inden man foretager investeringen, bør man jo vide, hvilke gevinster man vil opnå, ellers giver det ingen mening for organisationen og den enkelte medarbejder. Business casen bag projektet skal ikke alene have fokus på at kunne udløse en bevilling, men også en plan for ændringer og tilpasninger, som skal sikre, at gevinsten ved projektet også realiseres,« siger hun.
Revision efter to år
I Dataenheden påpeger man, at projektet er så nyt, at man ikke har ensidig forventning om, hvor meget kommunerne egentlig får ud af det.
»Man skal tænke på, at det er det første hele år, Dataenheden er i drift, og vi er i udvikling. Der kommer sandsynligvis en revision af samarbejdsaftalen, hvor vi indarbejder de hidtidige erfaringer med arbejdet,« fortæller underdirektør Ellen Dalsgaard.
Pia Færch, der er kontorchef i KL supplerer:
»Når det først lige er blevet sat i gang, så er vores tilgang, at så længe der bliver arbejdet med det, og det ser ud til, at man får mere og mere ud af det, så er vi positive. Det skal vi selvfølgelig evaluere på, og der kommer en evaluering på det efter to år.«
Hos Dansk It mener man, at man skal være meget mere konkret i sin tilgang til projektet.
»Det er afgørende, at man ved, hvilken gevinst man forventer at realisere med projektet, at man løbende følger op og sikrer, at man også reelt får hentet gevinsten og eventuelt tilpasset organisationen. En plan for dette bør være en del af business casen,« siger Rikke Hvilshøj
Præventiv digital løsning
I KL understreger de, at det nye system i lige så høj grad skal fungere præventivt, som det skal bruges til at opdage snydere.
»For det første er det for at forebygge, så borgere, der fejlagtigt modtager ydelser fra enten kommunen eller Udbetaling Danmark, ikke længere får den her ydelse. For det andet vil vi også gerne bruge det til at finde ud af, om der er nogen borgere, der har fået penge, de ikke har været berettiget til,« siger Pia Færch.
I Dataenheden er man enig i, at det skal have en præventiv effekt, men man lægger også vægt på, at det handler om at legitimere velfærdsstaten.
»Det at vi kan sige, at vi kontrollerer de oplysninger, som folk får deres ydelser på baggrund af, det er med til at legitimere den velfærdsstat, vi lever i, hvor vi sikrer os, at folk får de rette udbetalinger på det rigtige grundlag,« forklarer Ellen Dalsgaard.
Også her ser Rikke Hvilshøj et problem. For det er ikke nok kun at have et økonomisk perspektiv; hun mener, at når det handler om samkøring af data omkring borgerne, så skal man også gøre sig seriøse overvejelser omkring de bløde værdier.
»Det handler også i høj grad om, at når man samkører borgeres data, så bør der være et andet element, man tager med i sine overvejelser, nemlig om indgriben i den enkelte borgers privatliv som minimum står mål med den økonomiske gevinst,« siger Rikke Hvilshøj.
Kompliceret løsning er svær at måle
Pia Færch mener, at det er svært at forholde sig til, om systemet har været en succes, fordi det er ret kompliceret at lave den her, løsning samtidig med at der er mange sager, der grundet en lang proces ligger åbne.
»Vi ved, at der er blevet taget mange sager op, men det er meget få, der er blevet afsluttet. Kommunerne skal først have styr på alle detaljerne, og man tager ikke kontakt til borgerne, før man er sikker på, at ens oplysninger er korrekte. Forløbet herefter er så, at man sender et brev til borgerne, der så skal forholde sig til de undringer, kommunen gør sig, for så at vende tilbage med en forklaring. Dernæst skal kommunen vurdere, om der er et problem eller ej.«
Man vil fra KL's side ikke vurdere, om investeringen har været værd at foretage for kommunerne.
»Siden november 2015 år har vi inddrevet 4,7 millioner kroner med hjælp fra Den Fælles Dataenhed, men jeg kan endnu ikke forholde mig til, om det er godt eller skidt,« fortæller Pia Færch.
