Kommission: Regeringens mål om 100/30-megabit-bredbånd er for dyre

Det kan ikke betale sig, målt i produktivitet, at indfri regeringens mål om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til internet med 100/30 megabit/sekund. Det skriver Produktivitetskommissionen i ny rapport.

Om seks år skal alle danskere have internetadgang, der - i hvert fald med nutidsøjne - er lynende hurtigt: 100 megabit/s til download og 30 megabit/s til upload.

Sådan lyder regeringens målsætning for bredbånd til folket, men den giver ikke samfundsøkonomisk mening, lyder det nu fra Produktivitetskommissionen, som i sin rapport nummer 5 har set på digital infrastruktur i Danmark. Den slags politiske mål kan ’stride imod den markedsbaserede udbygning’ lyder det i en opsummering af rapportens konklusioner:

»Den målsætning kan der være lokal- og regionalpolitiske argumenter for. Men dens bidrag til produktiviteten står ikke mål med omkostningerne. Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den,« skriver Produktivitetskommissionen.

Læs også: Kommission anbefaler undersøgelse af TDC-opsplitning

Det bliver dyrt at nå det mål, så der er brug for offentlig støtte, hvis politikerne vil gøre alvor af målet. Men skal staten gå ind og støtte en udbygning af bredbåndsnettet, ligesom det nu er planlagt på Bornholm, skal det ske på en måde, så teleselskaberne ikke mister lysten til at investere selv, pointerer kommissionen:

»I de tyndt befolkede egne, hvor der er langt mellem husene, vil det være dyrt at etablere ny infrastruktur – sandsynligvis for dyrt til, at folk vil være villige til at betale for superhurtigt bredbånd. I det omfang, der ønskes en udbygning ud over, hvad der kan opnås på markedsvilkår, må det ske ved at udbyde opgaven til dem, der vil udføre den til den laveste omkostning for samfundet. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at de private selskabers tilskyndelse til selv at investere svækkes,« skriver Produktivitetskommissionen.

Generelt står det fint til i Danmark og næsten alle har adgang til bredbånd, lyder konklusionen. Samtidig er der ifølge kommissionen tilsyneladende ikke et stort efterslæb i teleselskabernes tilbud, i forhold til hvad danskerne har brug for - faktisk tværtimod. To ud af tre danske husstande kan få 100 megabit-internet, men kun 1,4 procent har valgt det, pointerer Produktivitetskommissionen, som dog ikke i den sammenhæng har medregnet upstream-hastigheder.

Heller ikke et koncept som telemedicin, hvor for eksempel video-konsultation over internettet kan spare både patienter og sundhedssektoren for tid og besvær, kan retfærdiggøre at bruge offentlige kroner på at udbygge telenetværk, konkluderer Produktivitetskommissionen.

»Det er Produktivitetskommissionens vurdering, at hensynet til at kunne anvende telemedicinske løsninger ikke giver anledning til at afvige fra princippet om markedsbaseret udrulning af den digitale infrastruktur,« står der i rapporten.

Hovedkonklusionen er derfor, at den digitale infrastruktur nok skal udvikle sig i et passende tempo på markedsvilkår, og at eventuelle krav fra statens side skal være teknologineutrale, altså ikke stille krav om for eksempel en fiberforbindelse.

Helt konkret anbefaler kommissionen også, at der bliver stillet krav om samarbejde, hver gang et fortov brydes op for at lægge kabler og rør i jorden. I byområder udgør gravearbejdet 80 procent af omkostningerne ved at udbygge det kablede telenet, så et krav om samgravning og obligatoriske tomrør, der senere nemt kan skydes nye kabler igennem, vil gøre det billigere og lettere at udbygge nettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (155)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

"Helt konkret anbefaler kommissionen også, at der bliver stillet krav om samarbejde, hver gang et fortov brydes op for at lægge kabler og rør i jorden. I byområder udgør gravearbejdet 80 procent af omkostningerne ved at udbygge det kablede telenet, så et krav om samgravning og obligatoriske tomrør, der senere nemt kan skydes nye kabler igennem, vil gøre det billigere og lettere at udbygge nettet."

Det er så det mest fornuftige kommissionen er kommet med. Det er jo fuldstændigt tåbeligt at hvis der f.eks. skal graves fjernvarme ned, så skal der betales dyre grave penge for samtidigt at få lagt rør til fiber ned. Hullet i jorden er jo alligevel åbent.

Se bare hvad der skal ske med fjernvarme nettet over de næste mange år: http://www.business.dk/ejendom/fjernvarme-bliver-en-guldgrube-for-byggeriet

  • 6
  • 0
Johnny Olesen

Der skal næsten lyde et "told you so" fra min side til de sædvanlige debatører, der straks ryger op i det røde felt.

Det absolut eneste jeg ikke er enig i i ovenstående artikel er at det det bliver så dyrt at nå regeringens 100/30 Mbit/s mål, at der skal offentlige støttekroner i spil.

Den markedsbaserede udrulning skal nok levere 100/30 Mbit til alle, samt LANGT højere hastigheder til mange danskere. Det bliver dog ikke, som fiber eller andre kablede forbindelser til alle danskere.

  • 1
  • 15
Mogens Ritsholm

Det er en skrøne, at det er meget dyrt at dække alle.

Hvis udbygning af fiber lægges i faste rammer, vil det ikke blive så meget dyrere at få alle med. Det var jo det vi gjorde med kobbernettet uden statsstøtte og uden stor omfordeling mellem by og land.

På landet er det billigt pr. meter at anlægge fiber og folk bor jo ikke spredt over det hele. Bortset fra landbrug bor folk altovervejende langs de eksisterende trafikveje.

I Sverige har man lavet en bredbåndskortlægning baseret på opdeling i kvadrater på 250 gange 250 meter. Det viste sig, at der kun er fastboende og virksomheder i 6% af disse kvadrater. Hvis man havde brugt 100 gange 100 meter var det sikkert blevet endnu lavere.

Sådan er det også i Danmark.

Problemet er ikke, at det er uoverstigeligt dyrt at dække de sidste. Problemet er, at ingen af operatørerne gider. De vil hellere sætte sig tungt på net og tjenester for det segment, der bedst tilgængeligt.

Strukturel adskillelse og en begrænset støtte til yderområder er løsningen.

  • 16
  • 1
Jens Jönsson

Der skal næsten lyde et "told you so" fra min side til de sædvanlige debatører, der straks ryger op i det røde felt.

Hvem er det du mener der ryger op i det røde felt ?

Herfra kan det vist kun blive til en hovedrysten.

Det er ærgeligt at man mener det bliver så dyrt. Jeg er af den overbevisning at der kunne komme en masse afledte effekter af at samtlige husstande fik udskiftet kobber/coax kabler med fiber (kobberkablerne først, coax holder en del år endnu)

Kombination af fiber som fastnet og WIFI og 4G/LTE som mobil vil være helt optimal...

  • 10
  • 1
Mogens Ritsholm

"Det kan ikke betale sig, målt i produktivitet, at indfri regeringens mål om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til internet med 100/30 megabit/sekund. Det skriver Produktivitetskommissionen i ny rapport."

Der er siden 1991 investeret ca. 60 milliarder i danske mobilnet, hvor vi har haft op til 5 parallelle net.

Er det ikke også for dyrt?

Faren er, at vi gentager samme fejl på fastnet med parallelle investeringer og "overdækning" i nogle områder, mens andre områder halter bagud.

Med strukturel adskillelse, kommunalt engagement og en begrænset statsstøtte kan målene for 2020 nås uden meget store investeringer. Og vi kan også skabe en basis for at nå endnu højere mål efter 2020.

  • 13
  • 0
Palle Kjær Laursen

Lad mig nøjes med i al stilfærdighed at takke for, at man for generationer siden havde fremsynet til at nedgrave kobber i hele landet - selvsamme kobber som den dag i dag giver mig adgang til såkaldt "bredbånd" på hele 128 kbps.

Sarkasme kan have forekommet.

  • 10
  • 1
Anonym

Der er siden 1991 investeret ca. 60 milliarder i danske mobilnet, hvor vi har haft op til 5 parallelle net.

Er det ikke også for dyrt?

Enig Mogens, det er lige præcis det der er sagen i en nøddeskal. Og det er derfor strukturel separation er så afgørende for den fortsatte udvikling.
At kommissionen forsøger at vurdere på hvad båndbredderne betyder for produktivitet er ikke særlig fremsynet. De fleste forudsigelser om teknologianvendelser er - set i bakspejlet - altid undervruderet.

At stille sig tilfreds med en båndbredde på 100/30 MB vidner for mig mere om teknologisk inkompetence end om en reel analytisk sans.

I 2020 vil vi morer os lige så meget over den grænse, som vi nu gør over at man for 15 år siden mente at ISDN var alt rigeligt for enhver privat Internetopkobling. Vi er godt nok blevet klogere siden, men åbenbart ikke kloge nok - endnu.

  • 9
  • 2
Christian Nobel

At stille sig tilfreds med en båndbredde på 100/30 MB vidner for mig mere om teknologisk inkompetence end om en reel analytisk sans.

Jeg ville ønske at man løftede barren lidt, og ikke blev ved med kun at tale om (op-til) hastighed, men også begyndte at tale om kvalitet.

Advarsel - bil analogi!

Det nytter ikke at betragte en bils gennemsnitshastighed, hvis turen er en lidelse.

Vi kan muligvis tilbagelægge 100 km i løbet af en time, men hvis det foregår ved at vi kører i 16,66 minutter med 120km/h, dernæst holder stille i 5 minutter for at bilen kan køle af, så igen kører 16,66 minutter med 120km/h og pause på 5 minutter, og endelig 16,66 minutter med 120km/h, ja så når vi målet, men er ved at gå ud af vores gode skind.

Og præcis det samme vil vi risikere med internettet, nemlig at gennemsnitshastigheden forekommer måske god nok, men produktet er alligevel mere eller mindre ubrugeligt - med mindre vi får en seriøs debat om kvalitet!

  • 13
  • 1
Thomas Hansen

Det handler i bund og grund om intelligent organisering og koordinering. Det kunne man let lave med databaser som der er adgang til fra internettet. F.eks. ois.dk og ler.dk osv. Der findes sikkert flere databaser endnu man kunne flette for at skabe en organisering.

Når vi i dag ser der bliver brugt en masse penge på at grave fiber ned, hvor der måske ligger fiber fra 5 andre selskaber, så siger det vel sig selv, at de penge kunne være bedre brugt på at ligge kabelbakker ind i ejendomme.

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

At stille sig tilfreds med en båndbredde på 100/30 MB vidner for mig mere om teknologisk inkompetence end om en reel analytisk sans.

Kun et spørgsmål; Kaldte du lige analysefirmaet Nexia DA for teknologisk inkompetent uden en reel analytisk sans eller misforstod jeg dit indlæg?

De uindviede kan læse rapporten, som ligger til grund for regeringens bredbåndsmål her:
http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaand_bredbaandsbehov_upload_2020/0/7

  • 1
  • 6
Thomas Hansen

http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaand_bredbaandsbehov_upload_2020/0/7


I den rapport, skriver de selv at de ikke kan vide hvordan fremtiden ser ud om 8 år ( skriver det vist ) Og så tager de udgangspunkt i at 4 k tv er standard.

I 2020 tror jeg at både 8k og 16k tv ville være til at købe i Danmark og i 2020, tror jeg det ville være det de fleste under 45 år ville købe. Og er der også indbygget 4/8 k camera i de tv ( til video samtale ), så tror jeg ikke det ville være svært at se hvilken kvalitet, der ville være brug for i bredbånd.

Og nej jeg tror ikke det er nørder som ville købe 8k tv, men mere normale mennesker, som får af vide, det er fremtiden og det bedste de kan købe.

At de så ikke ville kunne bruge deres tv fuldt ud, får de nok ikke noget af vide om.

  • 6
  • 1
Lars F. Jensen

I 2020 tror jeg at både 8k og 16k tv ville være til at købe i Danmark og i 2020, tror jeg det ville være det de fleste under 45 år ville købe. Og er der også indbygget 4/8 k camera i de tv ( til video samtale ), så tror jeg ikke det ville være svært at se hvilken kvalitet, der ville være brug for i bredbånd.

Og nej jeg tror ikke det er nørder som ville købe 8k tv, men mere normale mennesker,...


Det vil nok kræve en del genetisk udvikling af vore øjne, hvis de skal kunne opfange alle detaljer i sådanne billeder :D

Men OK, vi lever vel i landet, hvor der allerede er hunde med øjne så store som tekopper, så store som møllehjul ja endda så store som rundetårn. Måske skal vi kun flytte lidt gener til vore næste generationer. ;)

Men derudover er der næppe produktivitet i importerede luksusydelser til dig og dine. Produktivitet er noget der ultimativt skal sikre, at vi kan konkurrere med udlandet og opretholde en god løn og fuld beskæftigelse her i Kongeriget. Og det er du lysår væk fra - uanset om det er teknisk muligt i 2020, 2120 eller aldrig.

Lars :)

  • 2
  • 6
Lars F. Jensen

At stille sig tilfreds med en båndbredde på 100/30 MB vidner for mig mere om teknologisk inkompetence end om en reel analytisk sans.

...at man for 15 år siden mente at ISDN var alt rigeligt for enhver privat Internetopkobling.

Nu siger infrastrukturrapporten ikke, at der noget magisk i 100/30 - udover at det er det politisk vedtagne. Den siger, at der ikke foreligger noget, der tyder på, at den pågående teknologineutrale og overvejende* markedsdrevne udvikling, vil udgøre et produktivitetsproblem i 2020 - men at en dyr tvungen fast tilslutning kan evt. udgøre et sådant problem.

De påpeger, at der ikke er nogen almindelig og vigtig anvendelse, der vil kræve højere hastighed, samt at man må forvente, at det der er mainstream i 2020 - 6 år fra nu - allerede er kendt og under udvikling/aftestning nu.

Og nej, der var ikke mange med nogen indsigt, der mente, at et 38/56k modem eller ISDN var en god og tilstrækkelig løsning til internetacces, hverken for 10, 15 eller for 20 år siden. Jeg ved det, for vi etablere hjemmearbejdspladser med ISDN først/midt i 90'erne. Dengang Mosaic blev afløst af Netscape og IBM endnu havde en egen Browser til OS2.
Der var bare endnu ikke andet end audio-modems og ISDN, og slet ikke andet som private kunne betale.

I dag kan langt over 1 million husstande få 50-150 Mbit/s bredbånd til priser på 3-500 kr/md. Men rapporten angiver, at kun 1.4% faktisk har valgt 100 Mbit/s eller mere - ja, den anfører ligefrem, at det kunne ligne en underudnyttelse af investeringerne.

youSee har netop fortalt, at de fra sommeren 2014 vil tilbyde 300 Mbit/s til deres mellem 1 og 1,5 mill. kunder.

Lars :)

  • 1
  • 5
Mogens Ritsholm

I dag kan langt over 1 million husstande få 50-150 Mbit/s bredbånd til priser på 3-500 kr/md. Men rapporten angiver, at kun 1.4% faktisk har valgt 100 Mbit/s eller mere - ja, den anfører ligefrem, at det kunne ligne en underudnyttelse af investeringerne

Det er formentlig et falsum, at få er interesserede i høj hastighed.

De fleste vælger den højeste hastighed, som de kan få til en rimelig pris via deres nettilslutning.

Det gælder stort set alle XDSL kunder. Og for kabel-tv er højere hastigheder netop prissat afskrækkende. Så undgår man en dyr udbygning af tilgangsnettet, der jo er en delt ressource.

Problemet er, at Erhvervstyrelsens kortlægning ikke dækker virkeligheden. Og så fremkommer en XDSL-kunde med 20 Mbit/s som uinteresseret i høj hastighed, fordi man ikke udnytter den teoretiske og ganske dyre mulighed for at blive tilsluttet en fiber, der ligger 100 meter væk.

Og kunderne er også kloge nok til at blive på deres fastnet i stedet for at hoppe på en mobilløsning med højere markedsført hastighed - men med volumenbegrænsninger.

Faktisk er den gennemsnitlige hastighed steget ganske pænt i takt med udbuddet på de enkelte teknologier, hvor udbydernes mindstehastigheder er steget tilsvarende eksplosivt.

Kunderne har skam god appetit på højere hastighed. Men de lader sig ikke narre.

  • 17
  • 0
John Strand

De fleste vælger den højeste hastighed, som de kan få til en rimelig pris via deres nettilslutning.

Det gælder stort set alle XDSL kunder. Og for kabel-tv er højere hastigheder netop prissat afskrækkende. Så undgår man en dyr udbygning af tilgangsnettet, der jo er en delt ressource.

Kære Mogens

lad os tage udgangspunkt i din påstand - kan du ikke fortælle mig hvorfor så få af dem der bliver tilbudt fiber og så stor en del af dem der har kabel TV siger nej til de høje båndbreder.

I følge de tal der er kommet frem i dag så er det sådan at 98,3 % af dem der bliver tilbudt en høj hastighed siger nej - Da den pris de bliver tilbudt deres ydelser til er identisk med den pris dem der køber så har jeg svært ved at se hvorfor 98,3% siger nej til de høje hastigheder.

Er det du siger at jeg, Erhvervsstyrelsen, store dele af teleindustrien og den kommission der er kommet med en rapport i dag tager fejl.

Er det du siger at hvad du mener vejer tungeren en kundernes købs statistik og det som en række eksperter rapporter til det offentlige system.

Glæder mig til at høre dit svar.

hilsen

John Strand

  • 0
  • 11
Jens Jönsson

lad os tage udgangspunkt i din påstand - kan du ikke fortælle mig hvorfor så få af dem der bliver tilbudt fiber og så stor en del af dem der har kabel TV siger nej til de høje båndbreder.

Læs nu hvad Mogens skriver. Det er faktisk ikke så svært. Det er fakta at båndbredde i dag og fremadrettet i backbone koster mindre og mindre.
Derfor kan du uden problemer levere rigtig høj hastighed til ingen penge, hvis du vel og mærke har et accesslag der kan bære det.
Alligevel så hænger udbyderne fast i lavere hastigheder (elselskaberne f.eks.) end deres net kan bære. For kabel-tv net netop for at undgå for dyr udbygning af nettet, hvorfor de sætter prisen derefter. Det er jo ikke nødvendigt på fiber, der har du kapaciteten fra dag ét.
Det er ikke sådan at fordi du har 100 Mbit/s ifht. 20 Mbit/s at du bruger så meget mere data (fiber kunder bruger mere data ja, men ikke så det koster udbyderne kassen), at prisen kan retfærdiggøre det.

Mht. båndbredde, så udnytter udbyderne samtidighedsfaktoren, hvilket vil sige at 100 Mbit/s båndbredde i backbone sagtens kan supportere flere kunder i accesslaget med 100 Mbit/s forbindelser.
Det er gældende for alle forbindelser. Køb X antal Mbit/s og lad kunderne deles om dette, f.eks. faktor 20 til 1

At flere i første omgang siger nej tak til fiber er blandt andet fordi de er tilfredse med eksisterende produkt og i særdeleshed pris ifht. hvad de bliver tilbudt. Hvorfor skifte til fiber, hvis du til en lidt dyrere pris får 30 Mbit/s i stedet for 20 Mbit/s ? Nej vel. Hvad hvis du fik tilbudt 100 Mbit/s til samme pris som din eksisterende 20 Mbit/s ?
Hvorfor bruge tid på at skifte, når man er tilfreds med det man har.
Til gengæld, så når deres behov ændres, så skifter de.
På min vej, hvor man kan få både højhastighed på fiber, coax og kobber, samt 4G/LTE, der var der for 2 år siden 2 uf af 7 der havde fiber.
Nu er det 5 ud af 7.

Som påstået "teleanalytiker" har du i min optik meget svært ved at se ud over hastigheder. Måske du blev noget klogere, hvis du gik i dybden med tingene og faktisk begyndte at undersøge hvorfor folk ikke skifter.
Det er kendt i erhvervslivet at danskerne generelt er skeptiske. Det tager noget tid at få dem flyttet tankemæssigt. Se bare hvor mange år der gik før de fik øjnene op for at skifte udbyder på mobiltelefoni. Se hvor svært folk har ved f.eks. at skifte bank. Hvorfor tror du det er sådan og kan nogen af de samme principper ikke være gældende for bredbånd ?

  • 13
  • 1
Johnny Olesen

De fleste vælger den højeste hastighed, som de kan få til en rimelig pris via deres nettilslutning.
Det gælder stort set alle XDSL kunder.

Nej, nu må du altså holde op Mogens.

Det er simpelthen forkert, at de fleste vælger den højest opnåelige hastighed, og det er uanset om om vi taler den ene eller den anden teknologi til at overføre internet signalerne med.

YouSees absolut højeste pris er 399 kroner om måneden for en 100/20 Mbit/s forbindelse. Waoos højeste pris til private er 399 kroner til for en 90/90 Mbit/s forbindelse.
TDC har ganske korrekt på xDSL kun ét produkt, og derfor vælger folk dette, fordi de er tvunget til det. Men andre teleselskaber har altså mange andre produkter på hylden, og der er fordelingen altså ikke, at folk altid tager det hurtigeste produkt.

Folk køber alt overvejende produkterne i prisklassen 199-299 kroner. Det er ganske fair priser, og en meget lille del af folks disponible indkomst.

Og for kabel-tv er højere hastigheder netop prissat afskrækkende. Så undgår man en dyr udbygning af tilgangsnettet, der jo er en delt ressource.

399 kroner hos YouSee og 419 kroner for en 150/15 forbindelse hos Stofa.
Det er altså ikke afskrækkende priser set i forhold til folks købekraft, og slet ikke afskrækkende sammenlignet priserne for 2 eller 3 år siden.

  • 2
  • 9
Jens Jönsson
  • 12
  • 1
Johnny Olesen

Du siger det selv, alligevel modsiger du dig selv. Hvis størstedelen køber i prisklassen kr. 199,- til kr. 299,- så mener du ikke at de mener kr. 399,- og 419,- er for dyrt ?

Waoos 50/50 Mbit forbindelse koster 279 kroner om måneden. Skal man have en 90/90 forbindelse så koster den 399 kroner. Det er en merpris på 120 kroner om måneden eller 4 kroner om dagen. I procent så er koster det 43 procent mere.

Nej, det er ikke dyrt!

Gå en tur ned i Netto og find den billig ketchup og se hvad en Heinz ketchup koster i forhold til? Begge dele er ketchup.

  • 1
  • 12
Christian Nobel

I følge de tal der er kommet frem i dag så er det sådan at 98,3 % af dem der bliver tilbudt en høj hastighed siger nej - Da den pris de bliver tilbudt deres ydelser til er identisk med den pris dem der køber så har jeg svært ved at se hvorfor 98,3% siger nej til de høje hastigheder.

Hvordan fremkommer tallet 98,3%?

Mig bekendt så er det ud fra erhvervsstyrelsens tal, som er opgjort på postnummer - så det er langt, langt fra sikkert at så mange kan få de høje hastigheder.

Og så er der andre ting der gør sig gældende, eksempelvis kan det være en forudsætning at den høje hastighed først opnås efter køb af en vare (fjernsyn) som man hverken har lyst til eller behov for - svarende til at hvis man ville købe en Toyota Aygo var man først nødt til at købe en Hiace hvorpå Aygoen så skulle stå på ladet.

En anden ting kan være at der er nogen der løfter sig op over det primitive hastighedsplan, og rent faktisk fokuserer på KVALITET - der er langt mere værdi i en 50/50 fiberforbindelse end en op-til-i-offhours 150/15 kabeltv sag.

Endelig er der jo heller ikke reel konkurrence, når der ikke er mulighed for valg af leverandør og services - eksempelvis er der flere leverandører der slet ikke er kommet i gang med IP V6.

BTW - det der er købt afspejler ikke nødvendigvis hvad der tilbydes, så det er noget eklatant vrøvl at tale om at så og så mange har købt hvad der er blevet tilbudt.

  • 8
  • 0
Marc Munk

BTW - det der er købt afspejler ikke nødvendigvis hvad der tilbydes, så det er noget eklatant vrøvl at tale om at så og så mange har købt hvad der er blevet tilbudt.

Der er jo også den lille detalje at vi er nogle der har mulighed for at købe både xdsl, kabel tv interne og fiber. Hertil kan du så inden for 8-18 måneder lægge lte til. Det vil jo blot yderligere forskrue den statistik der bliver brugt når man skal køre en lobby aktion mod politikerne.

  • 6
  • 0
Jens Jönsson
  • 9
  • 0
Jan Lunddal Larsen

Gå en tur ned i Netto og find den billig ketchup og se hvad en Heinz ketchup koster i forhold til? Begge dele er ketchup.

Hvad hvis man allerede køber den billige?

Måske er der en årsag til at mange køber forbindelser i 199-299 kr. klassen. Det er hvad man ønsker at betale.

Utroligt at du konstant "kræver" at folk skal lave alle mulige krumspring for at leve op til dine forventninger til dagens Danmark.

Ingen må brokke sig, eller forvente noget, i din verden.

  • 9
  • 0
Christian Nobel

Waoos 50/50 Mbit forbindelse koster 279 kroner om måneden. Skal man have en 90/90 forbindelse så koster den 399 kroner. Det er en merpris på 120 kroner om måneden eller 4 kroner om dagen. I procent så er koster det 43 procent mere.

Nej, det er ikke dyrt!

Gå en tur ned i Netto og find den billig ketchup og se hvad en Heinz ketchup koster i forhold til? Begge dele er ketchup.

Og du har overhovedet ikke fanget pointen?

Uagtet om man tager Waoos 55/50 eller 90/90 får man et hurtigt og stabilt produkt, men hastigheden er kun en parameter!

Problemet er at nogle sammenligner pærer og æbler (nogen hader endda æbler), hvilket bare ikke giver mening, hvis man ikke kan sammenligne.

Så det er nonsens kun at kikke på op-til hastigheder.

  • 8
  • 0
s_ mejlhede

I følge de tal der er kommet frem i dag så er det sådan at 98,3 % af dem der bliver tilbudt en høj hastighed siger nej - Da den pris de bliver tilbudt deres ydelser til er identisk med den pris dem der køber så har jeg svært ved at se hvorfor 98,3% siger nej til de høje hastigheder.


Selv om jeg også selv er god til at lave ordrod uden mening, så slår du den her John, prøver du nogen gange selv at læse det som du skriver inden du trykker på gem :-)

Men har da selv lige valgt den højeste hastighed på 150/150 Mbit/s for 100,- kr. mere, men kender da mange som nøjes med denne.

http://www.se.dk/privat/bredbaand/internet/40-40-mbits

  • 4
  • 0
Michael Lykke

Undskyld mig, men den rapport er da til at lukke op og skide i. Jeg har da sjældent set sådan en omgang amatør arbejde som drager nogle helt tåbelige konklusioner. Enhver med begrænset historisk kendskab bør kunne se hvor direkte forkerte konklusioner den rapport fremkommer med.
Og så virker det i øvrigt ikke særlig seriøst når den er fyldt med stavefejl - Sjældent har jeg set så mange stavefejl i en officiel rapport.

Problemet ligget i at erhvervstyrrelsen og politikerne formentligt tager rapporten for gode vare og evt. begynder at "handle" ud fra det, hvilket vil være katastrofalt.

  • 3
  • 2
Stig Myken

Nu hvor der har været lejlighed til at genbesøge nogle af de kendte argumenter/holdninger/overbevisninger kan man også vælge, at benytte kommissionens analyse som en anledning til at stoppe op og overveje om vi er dygtige nok i Danmark til at omsætte investeringer til værdier.

Tænk IC4, Rejsekortet, motorveje i Jylland, elektronisk patientjournal(er) mv.

Det er en ting at igangsætte investeringer for penge uden egentligt ejerskab, men selv de bedste strategier fejler uden eksekvering - spørg evt. McKinsey - som der også diskret antydes i kommissionens rapport.

Side 105 i rapporten: "Opdelingen af fibernettets ejerskab på en række lokale energiselskaber, der ikke synes at have særlige forudsætninger for at drive forretning på telemarkedet, kan potentielt bevirke, at
infrastrukturen ikke udnyttes optimalt."

Det er derfor en relevant overvejelse HVEM der i givet fald skal omsætte 30 (?) mia. skattekroner til net som gør Danmark til et rigere samfund, efter de tomme kalorier i gravearbejdet er brændt af?

  • 6
  • 2
Jens Jönsson

Side 105 i rapporten: "Opdelingen af fibernettets ejerskab på en række lokale energiselskaber, der ikke synes at have særlige forudsætninger for at drive forretning på telemarkedet, kan potentielt bevirke, at
infrastrukturen ikke udnyttes optimalt."

Jeg synes det er mere problematisk at om nogle år, hvor kobber er dømt ude, der har man potentielt store områder, hvor eneste alternativ er fiber fra én leverandør (elselskabet) og derudover kun mobiltbredbånd.
Med andre ord, så opstår der nye små monopoler, hvor elselskabet reelt kan hæve prisen som de lyster. Det var bedre, hvis man tvang elselskaberne til at åbne deres net.

Det er derfor en relevant overvejelse HVEM der i givet fald skal omsætte 30 (?) mia. skattekroner til net som gør Danmark til et rigere samfund, efter de tomme kalorier i gravearbejdet er brændt af?


I min optik et selskab, som har til eneste formål at etablere infrastruktur i form af fiber, til de husstande i DK, som endnu ikke har det. Startende med de områder, som har meget dårligt kobber, og til slut de steder, hvor der er kabel-tv engang ude i fremtiden, hvor coax har nået samme niveau, som kobber har om nogle år.

Ved at have et selskab, som lejer infrastruktur ud til alle på lige vilkår opnår vi at nye spillere på markedet kan komme ind og rykke ved konkurrencen, nøjagtigt som det er sket med mobil markedet i form af Telmore.
I dag er det meget besværligt og begrænset. Se bare på det nye firma Gigabit, som reelt kun kan levere på DONG's fibernet.

  • 2
  • 2
John Strand

Nu hvor der har været lejlighed til at genbesøge nogle af de kendte argumenter/holdninger/overbevisninger kan man også vælge, at benytte kommissionens analyse som en anledning til at stoppe op og overveje om vi er dygtige nok i Danmark til at omsætte investeringer til værdier.

Kære Stig

Kan kun sige at jeg er meget enig med dig og er der nogle der ved noget om bredbåndsmarkedet så er det dig der ikke blot var manden der gjorde Cybercity men også Fullrate til en succes.

Der er masser af infrastruktur i Danmark det viser den nye rapport og de mange andre rapporter - det der er den store udfordring er at få lavet nogle tjenester der gør at folk køber og bruger den infrastruktur som der er investeret en masse i.

Hilsen

John Strand

  • 1
  • 9
Mogens Ritsholm

Det er derfor en relevant overvejelse HVEM der i givet fald skal omsætte 30 (?) mia. skattekroner til net som gør Danmark til et rigere samfund, efter de tomme kalorier i gravearbejdet er brændt af?

Den forstår jeg ikke.

Er der overhovedet nogen, der forestiller sig, at staten skal investere 30 mia. eller støtte med tilsvarende beløb?

Se bare Gotland, hvor forenede kræfter skaber fibernet til næsten alle. Offentlig støtte elementet er godt 3000 skr. pr. husstand. Og det skruet sådan sammen med rabatter og banklån, at det ikke koster brugerne noget. Derfor er der over 80% tilslutning.

Er det tomme kalorier?

Er et altdækkende åbent fibernet tomme kalorier?

Hvad så med de 60 mia., der er investeret i mobilnet i Danmark af de lette habitter siden 1991, hvor der en overgang var 5 net ? Og nu skal man investere yderligere i LTE.

Det var du jo selv med til i Orange, der måtte overtages af Telia for en brøkdel af investeringen.

Er det ikke tomme kalorier?

Det drejer sig om sund fornuft, sammenhæng og ærlig erkendelse af fakta. Og fakta er, at vi skal bevæge os mod et altdækkende fiberbet ligesom vi i sin tid fik et altdækkende kobbernet i en gradvis proces.

Og det kommer ikke af sig selv uden offentligt engagement og en begrænset støtte

  • 11
  • 1
Patrick Christensen

Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den,« skriver Produktivitetskommissionen.

Hvilke markedskræfter skal forbedre kvaliteten/kapaciteten af bredbånd i udkantsområderne, er mit spørgsmål så? Hvis der ingen udvikling er sket i et givent område i 10 år, skal man så forvente, at det sker i fremtiden?

2,5 mbit/s er bare ikke hvad det har været.

  • 6
  • 1
Lars F. Jensen

Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den,« skriver Produktivitetskommissionen.

Hvilke markedskræfter skal forbedre kvaliteten/kapaciteten af bredbånd i udkantsområderne, er mit spørgsmål så? Hvis der ingen udvikling er sket i et givent område i 10 år, skal man så forvente, at det sker i fremtiden?

Nu skrives der også i rapporten, at der kan være andre hensyn end hensynet til produktiviteten. Ja, udkantsområder nævnes direkte.

Og produktiviteten tager ikke slige det er 'dejligt/rimeligt/synd for xx person' hensyn.

Produktiviteten opgøres ved at finde en værdi af en ydelse - det folk faktisk betaler - og sammenholder det med de omkostninger, der medgår til produktionen af samme ydelser. Hvor der er ulemper eller fordele, der ikke direkte betales, har man så estimeret beløb for hver af disse.
Man er principielt ligeglade med om 'kunderne' har glæde af en given ydelse, man opgøre den koldt i, hvor mange der vil betale, og hvor meget de vil betale.

Når det således fremhæves, at en række trafikprojekter har kostet 23 milliarder, giver fordele for nogle borgere, men kun for 2 milliarder, så skal der være uhørt mange følelser der også tilfredsstilles, for at se fornuften i et sådant misforhold.
Man skal også være meget kynisk legeglad med, at andre opgaver, der faktisk er produktive, ikke bliver løst pga. 21 milliarder manglende kroner.

Nu påpeget rapporten også, at der kan være problemer med produktiviteten indenfor bredbånd grundet især TDC's, men også andre firmaers monopollignende ejerskab til både kobber-, COAX- og fibernet.

Men netop områder med svag bredbåndsudbygning er jo allerede kraftigt tilgodeset med det krav om 99,5% dækning indenfor 207 net-svage postnumre, som er pålagt TDC ved auktionen over 800 MHz båndet.
Her har staten klart mistet muligheden for et højere hammerslag (=givet statsstøtte), fordi der var et dækningskrav inkluderet (jeg tror nu personligt ikke, at støtten har været ret stor).

Men det betyder, at 99.5% af alle boliger og sommerhuse vil kunne få - mindst 10 Mbit/s - adgang fra 2015. Med en 4G/LTE router og evt. et par antenner, vil stort set alle kunne få 50-150 Mbit/s også. Det betyder bla. at alle landbrug, vil få mulighed for en solid internet adgang.
Man skal virkeligt gemme sit hus i både en skov og en dal, for ikke at kunne få en rimelig dækning. Dette synes jeg rapporten overser betdyningen af.

Lars :)

  • 1
  • 4
Johnny Olesen

Hvilke markedskræfter skal forbedre kvaliteten/kapaciteten af bredbånd i udkantsområderne, er mit spørgsmål så? Hvis der ingen udvikling er sket i et givent område i 10 år, skal man så forvente, at det sker i fremtiden?

2,5 mbit/s er bare ikke hvad det har været.

De samme markedskræfter som allerede i løbet af i år leveret 4G LTE til det meste af den danske befolkning og som fra 2015 leverer LTE i stort set hele landet. Der vil være under 0,5% af de danske husstande som ikke er dækket af 4G LTE næste år, og ud af den halve procent, så er det meget få, der ikke kan få høj hastighedsbredbånd på andre måder end satellitinternet.

  • 1
  • 4
Patrick Christensen

Nej ikke for de 1.3-1,4 millioner husstande, der allerede har og betaler for youSee, fordi de vil se fjernsyn på den måde.
Helt det samme gælder fx for Stofas kabel-tv kunder.

Jeg mener stadig ikke du kan sammenligne de to produkter, da du er bundet op op TV-abb den ene sted, mens du slipper det andet sted, hvis du f.eks. kun er interesseret i internet.

De samme markedskræfter som allerede i løbet af i år leveret 4G LTE til det meste af den danske befolkning og som fra 2015 leverer LTE i stort set hele landet. Der vil være under 0,5% af de danske husstande som ikke er dækket af 4G LTE næste år, og ud af den halve procent, så er det meget få, der ikke kan få høj hastighedsbredbånd på andre måder end satellitinternet.

Når jeg siger kvalitet/kapacitet, dækker det over pakke-tab, ping-tider, jitter og selvfølgelig båndbredde. Jeg har ikke testet LTE, da det ikke er tilgængeligt i området jeg hentyder til. Men hvis du har den løsning, hvad er resultatet typisk med eksterne-antenner?

  • 3
  • 1
Johnny Olesen

Når jeg siger kvalitet/kapacitet, dækker det over pakke-tab, ping-tider, jitter og selvfølgelig båndbredde. Jeg har ikke testet LTE, da det ikke er tilgængeligt i området jeg hentyder til. Men hvis du har den løsning, hvad er resultatet typisk med eksterne-antenner?

Hvad tænker du på? Typisk resultat?

Jeg bruger i øjeblikket et ganske almindeligt USB modem tilsluttet en Dovado Tiny router uden ekstern antenne. Altså ikke det mest optimale setup, men det virker fint for min familie. En mobilt bredbånds router (som Huawei B593) give bedre resultater både med eller uden ekstern antenne, men jeg klager ikke.

Mit teleselskab er 3, som har den absolut mindste LTE dækning i Danmark samt de færreste frekvenser til rådighed. Samtidig benytter 3 deep-packet inspection, som kraftigt forøger forbindelsen latency. Kort sagt, så bliver det ikke ringere, hvis jeg brugte TDC eller Telenor/Telia.

Min forbindelse har en pingtid mellem 50-65 ms målt fra Vestjylland til København med en jitter på 3-4 ms. Der er intet pakke tab ifølge pingtest.net
Her klokken 20.30 kan min forbindelse trække 23 MBit/s ned og 12 Mbit/s op - vel at mærke mest kæresten sidder og streamer TV til sin iPad over forbindelsen på samme tid.

Her er det værd at bemærke, at 3 kun benytter 10 MHz spektrum, men både TDC, Telia og Telenor har 20 MHz til rådighed, og de kan altså potentielt levere langt højere hastigheder med den nuværende LTE version.

Hvis jeg benyttede en ekstern antenne, så ville jeg måske kunne få lidt mere hastighed.

  • 1
  • 5
Ole Sanvig

Jeg bor lidt nord for Frederikshavn i en mindre oplandsby. Ikke ude på landet eller noget. På en god dag har jeg en rådden 3G forbindelse på telefonen, hvis jeg står på 1. sal ud mod vejen ... Telias netværk. For det meste er jeg med på en dårlig 2G forbindelse. Det er da rigtigt, at en ekstern antenne kunne gøre noget godt, men når telefonen ikke kan fange en et LTE signal? Naaa.

Jeg glæder mig til min fiber kommer og afløser min ustabile ADSL;-)

  • 4
  • 1
Johnny Olesen
  • 1
  • 3
Ole Sanvig

Ifølge Telias dækningskort er der - halvdårlig - dækning. Virkeligheden siger noget andet, selv om antennen i mobilen selvfølgelig spiller ind. Men at satse på det som primært forbindelse? Aldrig.

  • 1
  • 1
Ole Sanvig

Ifølge Telias dækningskort er der - halvdårlig - dækning. Virkeligheden siger noget andet, selv om antennen i mobilen selvfølgelig spiller ind. Men at satse på det som primært forbindelse? Aldrig.

  • 0
  • 0
Ole Sanvig

Ja, det er den. Det er en LG G2. Min Samsung Galaxy S2 var lige så ilde stedt på 3G nettet. Og jeg bor trods alt ikke mere end omkring 1,5 km i luftlinje fra TTs mast, som der er line of sight til i hvert fald her om vinteren uden blade på de der træer. Men forbindelsen suger virkelig r.. - jeg skal være i den del af huset, der vender ud mod vejen i retning af masten, ellers bliver mindst 10 procent af opkaldene smidt undervejs; og det var det samme med Sammy'en.

  • 0
  • 1
Ole Sanvig

Med den tilføjelse, at jeg bare er uheldig og bor i et radiodødt hul af en slags. Jeg skal ikke ret langt væk fra huset - ikke nødvendigvis i retning mod TTs LTE mast i Frederikshavn - før der er en ganske fornuftig 4G forbindelse.

Det siger bare noget om, at den virkelige virkelighed ikke altid stemmer overens med den teoretiske.

  • 7
  • 0
Erik Trolle

Jeg bruger i øjeblikket et ganske almindeligt USB modem tilsluttet en Dovado Tiny router uden ekstern antenne. Altså ikke det mest optimale setup, men det virker fint for min familie. En mobilt bredbånds router (som Huawei B593) give bedre resultater både med eller uden ekstern antenne, men jeg klager ikke.


Jeg ved jo du er begejstret, men hvis der kommer til ske det samme i Danmark som mig i Sverige og som min nevø fortæller mig om i USA, så bliver det ikke løsningen for os der bor i tyndt befolkede områder og steder med dårlig dækning. Både ham og mig er 3G og LTE et tillægs produkt. Jeg ved jo at du har fyldt debatterne op med data og gode råd til folk. Om det er en hjælpe eller ej ved jeg ikke. Men jeg er nu lidt mere lavpraktisk, virker det for mig!

Jeg var så tæt på at droppe min faste forbindelse på grund af 3G eller LTE, men så begyndte operatørerne med at dropper datalofterne og hos min ISP har de også halveret prisen. Jeg har en 4Mbit/s ADSL2 plus forbindelse, og jeg er ikke så krævende, så den kan bruges til netflix, i for mig rimelig kvalitet. Men da min data pakke er droppet fra 70GB til 10GB inden for ca. et halvt år, så ligepludselig er mobil bredbånd bare et godt tillæg til min ADSL. Jeg betaler for 3G ell. LTE s.kr. 99,- ekstra om måneden og det er for op til 80Mbps, for at være mobil. Og som tillægs produkt er 10GB datapakke rigelig.

Kvaliteten har jeg ikke noget at klage på og heller ikke hastigheden. I stedet for din Dovado Tiny har jeg valgt TP-Link MR3020, som min dongle sidder i og den dækker hele mit hus med WiFi.

Det kan være der kommer andre løsninger i Danmark, men virkningen her i Sverige har været en stigning på 700-800% fra medio 2012-medio 2013 af LTE abonnementer og jeg formoder at rigtig mange i byer, der har mange enheder med LTE, så har de været nød til at sænke datalofterne. LTE ville have været et godt alternativ for mig, så jeg kunne kyle min ADSL forbindelse. Men fordi dets oven ud succes i tæt befolkede områder, kommer det også til gå ud over mig på Landet, hvor vi er få på antennemasterne.

Jeg mener ikke jeg er en en kæmpe bruger af internet, men alligevel for stor til at passe ind i 10GB dataloft.

Hvad hjælper det at jeg har 29 der vil levere mig 3G og 10 der vil levere mig LTE, men datapakkerne bliver ikke større af det.

Og jeg kan forstå at man i Danmark, nå vores stade i løbet af 2015. Og hvorfor skulle Danskerene være mindre gadget hungrende end os i Sverige :-)

  • 6
  • 0
Tine Andersen

Vi havde ISDN- og med vores Hayes v.90 bis modem- virkede det der "nye 56 k modem" kort, der var indbygget i adskillige computere - inderligt forældet, men TDC- slap alligevel afsted med at prakke folk 56 k på (Og ISDN)- i alt for mange år. ("640 kb ought to be enogh for anybody" om igen). Hastighed og stabilitet kan kun undervurderes- computere (og alt med chips i) bliver hele tiden mindre og hurtigere (og kræver mere RAM og båndbredde fordi- softwaren- modsat de onde gamle dage ikke kan følge med i optimering af hestekræfterne, og derfor forbruger mere end, det burde. Og nyt er det ikke- jeg har brugt Photoshop i "de onde gamle dage"- det krævede mindst en genstart eller to om dagen).

Kort sagt: Jeg mener målet er for lavt sat- og skal det diskuterers i to år mere + når man endelig gør noget, så er der gode chancer for, at det er samfundsøkonomisk en meget dårlig forretning- for alle der kan- er flyttet til byerne/udlandet. Dem, der ikke kan- er "den tunge ende"- der er dyre i drift.

Det er lidt som skolelukningerne- der flytter da ikke fancy folk ud i mit område, der har job i Odense- hvorfor skulle de? Flot natur, som du ikke har tid til andet end at se på, mens du fragter dig, mellem job, skole- indkøb... Det sælger ikke. Og endnu mindre, når nettet er xdsl/ustabilt mobilt bredbånd- og fiber er noget "nogen kan få". Men det mener Venstre borgmesteren altså.
Mvh
Tine

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Det kan være der kommer andre løsninger i Danmark, men virkningen her i Sverige har været en stigning på 700-800% fra medio 2012-medio 2013 af LTE abonnementer og jeg formoder at rigtig mange i byer, der har mange enheder med LTE, så har de været nød til at sænke datalofterne. LTE ville have været et godt alternativ for mig, så jeg kunne kyle min ADSL forbindelse. Men fordi dets oven ud succes i tæt befolkede områder, kommer det også til gå ud over mig på Landet, hvor vi er få på antennemasterne.

Først og fremmest så kan hver sektor i et LTE netværk håndtere langt flere terminaler, så en høj vækst af LTE kunder er ikke nødvendigvis et problem. Det er mere kapaciteten, der er problemet.

Men uden at lægge konkrete tal på bordet (da jeg ikke har adgang til sådanne via officielle kilder), så har vi også set lignende stigninger i LTE abonnementer i Danmark af den ganske simple grund, at danskerne er begyndt at købe LTE telefoner og fordi flere teleselskaber har åbnet op for LTE i deres normale abonnementer (f.eks. TDC privat/Erhverv, Telmore, Bibob og Oister).

Den stigning som du henviser til i Sverige er altså på ingen måde "enorm" sammenlignet med f.eks. Danmark. Det er en ganske naturlig evolution fra 3G til 4G, som vil forsætte de næste 5 år.

  • 0
  • 2
Michael Lykke

Min forbindelse har en pingtid mellem 50-65 ms målt fra Vestjylland til København med en jitter på 3-4 ms. Der er intet pakke tab ifølge pingtest.net
Her klokken 20.30 kan min forbindelse trække 23 MBit/s ned og 12 Mbit/s op - vel at mærke mest kæresten sidder og streamer TV til sin iPad over forbindelsen på samme tid.


Det er jo mildest talt heller ikke godt nok. Der er MEGET lang vej fra 23/12 til 100/30. I betragtning af at LTE ofte bliver solgt med "løfter" om hastigheder på 80 Mbit download så får du med dine 23 Mbit kun ca en fjerdedel. Ethvert produkt jeg køber som kun giver mig en fjerdedel af det de "lover" vil jeg betragte som værende alvorligt fejlbehæftet.
Din pingtid er elendig sammenlignet med de 4-6 ms jeg oplever på vores fiber på arbejdet eller de ca. 24-28 ms jeg oplever på min XDSL forbindelse derhjemme. Dertil kommer at LTE kommer med begrænsninger i datatrafikken - Fx. tilbyder Telia kun 500 GB i deres største pakke. 500 GB lyder måske af meget for nogen men hvis man nogensinde har prøvet at foretage en måling på hvor meget data der benyttes i en typisk husstand der benytter sig af streaming, online spil m.m. så får de 500 GB meget hurtigt ben at gå på - Dvs. allerede der kan LTE ikke ses som andet end et supplement eller "eneste løsning i mangel af bedre" hvis man ikke har adgang til XDSL/fiber.

Og så har vi slet ikke berørt det absolut største problem med LTE... Det er et delt netværk hvor alle brugere skal deles om ressourcerne på en given mast. Det vil give meget store problemer i tæt befolkede områder og vi er ikke i nærheden af at kunne dække byer som Århus/Kbh hvis alle skulle benytte sig af LTE.
Og vi har fortsat ikke berørt alle problemerne omkring de mange mange radiohuller der eksistere i de områder der officielt har LTE dækning(Selv i centrum af Århus er der flere områder der har dette problem).

LTE er og bliver ALDRIG svaret på en stabil og hurtig infrastruktur. Det vil højest kunne ses som en fornuftig forbindelse på mobile devices og som alternativ til dem der ikke har andre muligheder.

Den eneste eksisterende teknologi der er hurtig og stabil nok til at basere vores infrastruktur på er fiber. Jo før vi indser dét, jo før kan vi komme igang med at få skabt en solid og fremtidssikret(Så meget som det nu er muligt) infrastruktur.

Alene det at man vurdere tingene udelukkende ud fra produktivitet viser da også man fuldstændig har misforstået hvad et samfund betyder. Det handler om langt mere end bare produktivitet der skal tilgodeses.

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Det er jo mildest talt heller ikke godt nok. Der er MEGET lang vej fra 23/12 til 100/30. I betragtning af at LTE ofte bliver solgt med "løfter" om hastigheder på 80 Mbit download så får du med dine 23 Mbit kun ca en fjerdedel.

Som sagt så benytter jeg den "ringeste" udbyder af LTE i Danmark med en langt fra optimal løsning. Et lille snollet 1. generations USB modem, der ikke engang til CAT4 kompatibelt, er ikke optimalt.
Hvis jeg i stedet for valgte TDC eller TT-netværket, så vil jeg se pingtider svarende til xDSL (25-30 ms.).

Mht. til hastigheden så er den højere hos konkurrenterne, og der er ikke usædvanligt at se hastigheder på det dobbelt hos andre selskaber med den nuværende LTE revision.

Når det er sagt, så komme den store hastighedsforøgelse først, når teleselskaberne opgraderer til LTE-A og indfører carrier aggregation, og så er der pludselig ikke langt til 100/30 eller det dobbelte.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 0
Michael Lykke

Når det er sagt, så komme den store hastighedsforøgelse først, når teleselskaberne opgraderer til LTE-A og indfører carrier aggregation, og så er der pludselig ikke langt til 100/30 eller det dobbelte.


Jo der er stadigvæk rigtig langt - De høje hastigheder gælder kun hvis du bor ret tæt på en mast, forudsætter at der ikke er nogle radiohuller osv. Dertil kommer at udbydernes dataloft sætter store begrænsninger allerede i dag og om få år er de begrænsninger endnu større. Det er fortsat en delt ressource som ikke er dimensioneret til at understøtte meget tætbefolkede områder hvis alle skal benytte LTE.

I sidste ende har vi en teknologi som fiber der kan give pingtider i nærheden af 4 ms, som har kapacitet til at håndtere mange gigabit og som derfor også er robust og stabilt til at være infrastruktur på alt fra internet til telefoni, TV m.m. LTE er ikke i nærheden af at kunne tilbyde disse muligheder og ingen af de kommende udgaver af LTE er i nærheden af disse muligheder, så derfor er det ganske enkelt ikke et alternativ til fiber - Det kan højst ses som et supplement.

Når man hårdnakket bliver ved med at påstå at LTE er vejen så virker det ærligt talt som om man har en økonomisk interesse i at fremhæve denne teknologi til trods for dens utallige åbenlyse fejl og mangler.
Og hvorfor skal vi overhovedet spilde vores tid på at investere i en teknologi(LTE) når der allerede eksistere en teknologi(fiber) der er uendeligt meget bedre på stort set alle punktet.

  • 1
  • 0
Michael Lykke

Jeg har tallet fra Sydenergi, og det er 1/5 del af 500 GB.


Ja et gennemsnitligt tal der er målt på tværs af alle kunder. Dvs. det inkludere også de kunder der stort set aldrig bruger deres forbindelse eller dem som kun benytter det til en daglig omgang Facebook. Det tilgodeser ikke de mange brugere der benytter internettet i langt højere grad og som benytter sig af streaming services osv.

Min sidste måling for en husstand med to personer gav et forbrug i omegn af 900 GB og det er med dagens standarder. Når vi om kort tid får langt højere kvalitet fra Netflix og lign. services såvel som indtog af 4K tv og flere og flere services bliver flyttet til skyen så vil det tal bare stige og stige.
Selv hvis vi ser helt bort fra selskabernes kunstige skabte grænse med trafiklofter så har du fortsat ikke løst de mange andre problemer omkring teknologien. Og selv hvis du løste mange af de problemer så ville du stå tilbage med en teknologi der fortsat er langt ringere end fiber, så hvad er årsagen til denne ensidige fokus på LTE som løsningen på fremtidens infrastruktur?

  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

...når teleselskaberne opgraderer til LTE-A...

Allerede TDC's 20MHz (på 4G/LTE800) kan teknisk set levere over 100 Mbit/s under rimelige forhold - ikke for langt fra masten eller længere væk med et par antenner.
Hvordan TDC evt. sætter sine praktiske grænser lavere er vel overvejende et forretningsspørgsmål.

Lars :)

PS! @Johnny, re Frederikshavn. Hvorfor kan jeg ikke finde TT's LTE master i mastedatabasen ?

  • 0
  • 0
Stig Myken

Hej Mogens

Du har ret i at Oranges net aldrig nåede at blive belastet med for meget trafik før det overgik til nyt ejerskab. Faktisk var den ubetinget største kommercielle succes på fastnetsiden aftalen med Københavns Kommune, men man kan næppe regne Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Københavns Brandvæsen og alle de kommunale institutioner med i udkantsdanmark. Medmindre man sidder i Sønderborg eller Frederikshavn ;-)

Orange var jo dengang en statsejet virksomhed, og der er en del forskel på eksekveringsevnen i denne type organisation sammenlignet med kapitalfondsejede virksomheder som Cybercity, og TDC for den sags skyld.

Virksomheder uden stærke private aktionærer leverer bare ikke produktivitet, som jo er temaet i Produktivitetskommissionens rapport.

Så det vi i virkeligheden har behov for, er en forståelse blandt netejerne for, at det giver mening at drive så meget trafik og omsætning ind over sit net som muligt - også fibernet - og en netværksoperatør som har evner og motivation til at drive en vækstorienteret wholesale forretning på tværs af sognegrænser og teknologier.

TDC har evnerne men ikke helt motivationen for at lukke op på alle platforme (endnu). Andre mangler måske begge dele, altså ifølge Produktivitetskommissionen.

Mit bud er, at der er en forretningsmulighed for at udbyde løsninger som udnytter den omfattende eksisterende infrastruktur i Danmark, og at det måske er mere realistisk at skabe en helt ny uafhængig wholesale operatør end at opdele TDC via funktionel separation?

Mvh Stig

  • 2
  • 1
Johnny Olesen

Jo der er stadigvæk rigtig langt - De høje hastigheder gælder kun hvis du bor ret tæt på en mast, forudsætter at der ikke er nogle radiohuller osv.

Så er det jo godt, at vi i Danmark har nok verdens højeste koncentration af mobilmaster. En typisk mobilmast ude på landet dækker i en radius af maks. 6 km og nogle få steder 8 km.

De fleste mobilmaster på landet står dog under 8 km fra hinanden og dækker dermed kun maks. 4-5 km i radius. Det er mere end rigeligt til carrier aggregation på LTE800/1800 og i en god del af området også LTE2600.

Radiohuller - ja, de er svære at undgå, men mange kan kan afhjælpes med en højt placeret ekstern antenne.

Det er fortsat en delt ressource som ikke er dimensioneret til at understøtte meget tætbefolkede områder hvis alle skal benytte LTE.

Helt enig, men der er heller ingen der har talt om at vi alle sammen kommer til at bruge LTE - LANGT FRA! vi kommer til at bruge et miks af forskellige teknologier, hvoraf LTE er en af mulighederne

  • 0
  • 0
Erik Trolle

Og endnu mindre, når nettet er xdsl/ustabilt mobilt bredbånd- og fiber er noget "nogen kan få". Men det mener Venstre borgmesteren altså.


Hej Tine,
Jeg ved ikke om du har givet op med xdsl, men jeg har kæmpet med kobber ejeren Skanova her i Sverige indtil de fandt noget godt kobber til mig. Da jeg fik min adsl kunne jeg kun få 800/200Kbit/s igennem med extrem packetloss og lange lange pingtider. Jeg bor langt ude på linjen 6.3km iflg. netværks-ejeren. Så jeg vidste at jeg aldrig ville få noget fantastisk. Mit abonnement hedder 2-6/1Mbit/s. Efter at have kæmpet et halvt år med dem og de var skide trætte af mig, så kunne jeg få 4.9/0.8Mbit/s igennem, men forbindelsen var stadigvæk ustabil, den hoppede jævntlig af og rejste sig igen. Så var der en flink helpdesk pige, der hjalp mig med at skrue på dslam oppe på centralen og da den stod på 4Mbit i download, blev linje stabil. I dag får jeg 3.3-3.5Mbit i download igennem, har rimelig lidt packetloss og latency på 44ms i gennemsit over en måned. Problemet på den dårlige forbindelse var fugt, og da alle stederne blev fundet og vi fandt den rigtige hastighed, blev min linje stabil. Vi kører med lidt andre kabeltyper end i Danmark, så jeg kan ikke fortælle om det kan lykkes hos dig. Jeg har lavet samme nummer med en kammerat uden for Roskilde og specielt hvis man ikke er kunde hos TDC, så er det noget af en kamp, men han endte også med er rigtig god forbindelse.

Men det kræver tålmodighed! Og skal ikke lade sig overtale om det ikke kan blive bedre. Mogens Ritsholm har skrevet, at der findes steder med rigtigt dårligt kobber i Danmark, så jeg ved jo ikke om det er sådan et sted du bor.

Jeg har naboer hvor linje er lige så dårlig som min var, men de orker ikke at kæmpe med netværks ejeren.

/erik

  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

så hvad er årsagen til denne ensidige fokus på LTE som løsningen på fremtidens infrastruktur?

Det er den langt den hurtigste måde at sikre bredbånd til alle og derudover langt, langt den mest rentable måde, at nå de skønnede 500.000 husstande, hvor der skal graves mere end få meter, for at fa en passende fast forbindelse.

Det drejer sig for produktiviteten ikke om at være rimelig, eller om det for kunden dejlig
Det drejer sig udelukkende om, at de værdier, der kan opgøres i penge, er større end de udgifter/omkostninger, der ligeledes kan opgøres i penge.

Om Maren i Kæret ikke kan streame HD film eller føler sig 'udkantet' - er ikke et produktivitetsproblem.

Lars :)

  • 1
  • 1
Lars F. Jensen

Godt spørgsmål. Det skulle ikke undre mig, at den er gal hos Mastedatabasen.dk, da det er set et par gange før, at data forsvinder i visse områder fordi teleselskaberne ikke lige har indrapportet data for området korrekt.

Her er jeg jo 100% uden forståelse.
Ja, skal der indberettes, så er det ubegrænset vigtigere at papirarbejdet er rettidigt end om de faktisk har fået masten i drift.
Det drejer sig jo om klare offentlige interesser både for 4G brugere og fx for 800MHz båndet også for DVB-T antenne-tv-brugere.

Lars :)

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Helt enig, men der er heller ingen der har talt om at vi alle sammen kommer til at bruge LTE - LANGT FRA! vi kommer til at bruge et miks af forskellige teknologier, hvoraf LTE er en af mulighederne


Se, det er vi helt enige om. Jeg får bare indtrykket at du mener at LTE er løsningen for de fleste og det er jeg dybt uenig i. Jeg ser den rette løsning som værende et landsdækkende fibernetværk hvor alle hustande(med få undtagelser) kan kobles på(Uden det involvere 15.000+ kr i etableringsomkostninger for husstanden) og med LTE som supplement til undtagelsesområderne og til dækning af den stigende brug af mobile devices.
Så får man det bedste af begge verdener, men det nuværende kobbernet har udtjent sin værnepligt for længe siden og ikke i en kvalitet hvor vi bør arbejde videre med det. Det kan godt være der kommer nye standarder indenfor DSL teknologien men når vi allerede nu oplever at kobberet er i så dårlig stand at mange ikke kan få mere end få Mbit, så er det ikke brugbart. Jeg har netop fået mulighed for at skifte fra traditionel ADSL til en anden form af DSL teknologi i centrum af Århus og til trods for at Telenor(min udbyder) tilbyder op til 50 Mbit download så kan kobberet på adressen trække max 40 MBit.

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Mit bud er, at der er en forretningsmulighed for at udbyde løsninger som udnytter den omfattende eksisterende infrastruktur i Danmark, og at det måske er mere realistisk at skabe en helt ny uafhængig wholesale operatør end at opdele TDC via funktionel separation?

jeg er meget enig i dine betragtninger om, at det drejer sig om bedst mulig udnyttelse.

Men det gælder ikke kun det eksisterende. Det gælder i endnu højere grad for nye langsigtede investeringer.

Og jeg forstår dig således, at du er enig i, at en funktionel adskillelse, hvor den samlede og langsigtede udnyttelse og ikke kun vertikal integration er hovedhensynet, kan hjælpe hertil.

Det er faktisk også det, man har gjort på elområdet med en klar opdeling i energiproduktion, overordnet net og fordelingsnet, selv om Dongs dominans tilslører den faktiske skarpe opdeling og afgifternes dominans forhindrer synlig konkurrence for private.

Krav om funktionel adskillelse til TDC og elselskabernes fibernet er for mig at se et muligt - og reelt det eneste mulige - første skridt. Jeg er sikker på, at det vil være en katalysator for en ny tankegang, hvor opdelingen hurtigt vil blive helt naturlig. Og jeg ser også fremtidige konsolideringer på området for mig i tågen.

Ærgerligt, at kommissionen ikke har evnet at gå til benet i problemstillingen. Man aner en tøven over for det, som kunne opfattes som kritik af den nuværende teleregulering og de myndigheder, der har ansvar herfor.

Det sjove er, at strukturel/funktionel separation i virkeligheden også er til fordel for TDC, som jeg har belyst i en anden tråd.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Og selv hvis du løste mange af de problemer så ville du stå tilbage med en teknologi der fortsat er langt ringere end fiber, så hvad er årsagen til denne ensidige fokus på LTE som løsningen på fremtidens infrastruktur?

Vi skal IKKE har en ensidig fokus på LTE, ligesom vi ikke skal have en ensidig fokus på fiber. Vi kommer til at benytte en hel række teknologier inkl. xDSL og internet via coax, så det handler ikke om det ene eller det andet.

LTE ser jeg dog som et sikkerhedsnet, som vil kunne benyttes af alle dem, der ikke kan få internet via kabel. Ja, der er huller i dette sikkerhedsnet, men det er meget få der vil falde igennem.

Jeg har intet imod fiber sålænge jeg ikke skal betale for det over skattebilletten. Hvis fiberselskaberne vil rulle fiber ud til alle, så er det fint.

  • 0
  • 2
Johnny Olesen

Jeg har netop fået mulighed for at skifte fra traditionel ADSL til en anden form af DSL teknologi i centrum af Århus og til trods for at Telenor(min udbyder) tilbyder op til 50 Mbit download så kan kobberet på adressen trække max 40 MBit.

Hvis du allerede i dag kan trække 40 Mbit/s, så kan du glæde dig til starten af 2015, når TDC starter op på VDSL2 med vectoring, for så vil du får adgang til en 100/30 Mbit forbindelse.

  • 0
  • 3
Erik Trolle

Den stigning som du henviser til i Sverige er altså på ingen måde "enorm" sammenlignet med f.eks. Danmark. Det er en ganske naturlig evolution fra 3G til 4G, som vil forsætte de næste 5 år.


Nå du er lige så vidende om Sverige som John Strand er. Godt gået - men nu er det jo sådan at Region Skåne har 100% LTE dækning ikke LTE-A, men det er fint nok for mig. Da jeg kommer mange steder på Sjælland fra Næstved i syd til Helsingør i Nord. Jeg kan bare konstatere at jeg har meget bedre dækning i Skåne. Det er klart at du som dansker vil fremhæve Danmark, men når man har boet i udlandet nogen år, finder man ud af danskerne tror meget om sig selv.

Tror du det er for sjov at man sætter datalofterne ned her i Sverige, jeg er sikker på, at hvis Telenor/Tele2/"3" kunne stjæle alt det de kunne fra de faste forbindelser, havde de gjort det. Det du skriver er ikke logisk.

Jeg har forøvrigt lige læste John Strands forudsigelser for 2014, og der har han ordnet Danmark og hele EU, god læsning ;-)

http://www.prepaidmvno.com/2014/01/07/john-strand-predictions-2014-expec...

  • 2
  • 0
Palle Kjær Laursen

Alene det at man vurdere tingene udelukkende ud fra produktivitet viser da også man fuldstændig har misforstået hvad et samfund betyder. Det handler om langt mere end bare produktivitet der skal tilgodeses.

Præcis! Kunne ikke have sagt det bedre.

Det her handler ikke om produktivitet. Det handler om, hvilken type samfund vi ønsker at være. Skal der rent teknologisk være et A- og et B-hold? Skal vi alle bo i byerne?

Markedskræfterne magter ikke opgaven, og så må der lovgivning på banen.

  • 5
  • 0
Gert Madsen

Det virker som en mærkelig konklussion.

En markedsbaseret udvikling vil totalt ignorere afledte gevinster som besparelser ved tele-medicin, mindre behov for veje ved hjemmearbejdspladser og videomøder mm.

Rapporten skriver at udbredelse af bredbånd har haft stor økonomisk betydning. Man har ingen troværdige rapporter om effekten af at øge hastigheden, hvor der allerede er bredbånd.
Derfor konkluderer man at en forøgelse af tilgængelig minimumshastighed ikke har nogen særlig betydning.
Det vil jeg påstå er en meget diskutabel konklussion.

Der peges i rapporten på at der er store problemer med konkurrencen, dels som følge af TDC markedsandel, og dels som følge af manglende adgang til Eldistributionsselskabernes fiber-net.
Herefter konkluderer man at markedet selv vil sørge for udbygning af kapaciteten, der hvor det er hensigtsmæssigt.
Igen er man ude i en konklussion, som man ikke rigtigt kan bakke op i rapporten.

  • 5
  • 1
Lars F. Jensen

En markedsbaseret udvikling vil totalt ignorere afledte gevinster som besparelser ved tele-medicin, mindre behov for veje ved hjemmearbejdspladser og videomøder mm.

Nej, den påpeger, at hvor disse gevinster er rimeligt store, forventes der også at ske en markedsudvikling, der vil tilbyde de ønskede hastigheder. Forskellen er, at der ingen produktivitet ses i at staten gennemtvinger at nogen skal servicere de 'få og fjerne' - de er ganske enkelt for få og for dyre at grave til.

Rapporten skriver at udbredelse af bredbånd har haft stor økonomisk betydning. Man har ingen troværdige rapporter om effekten af at øge hastigheden, hvor der allerede er bredbånd.
Derfor konkluderer man at en forøgelse af tilgængelig minimumshastighed ikke har nogen særlig betydning.
Det vil jeg påstå er en meget diskutabel konklusion.

Ja i det omfang at minimumshastigheden er meget lav - måske < 1-2Mbit/s - så samfundet ikke kan påtvinge borgerne fx brugen af kommunens hjemmeside til at søge folkepension eller email, så postbuddet kan spares helt væk, så er konklusionen i rapporten ikke rigtig.

Men da 99,5% af alle boliger og sommerboliger, dækkes med 4G/LTE (min 10 Mbit/s) inden udgangen af 2015 , så er der ikke sådanne hensyn - udover i meget, meget få tilfælde.
Er det billigt eller sjovt - Ja, bestemt billigt nok til almindelig brug og til alle de mig bekendte telemedicinske opgave direkte med private.

Men en Gadget bruger vil muligvis ikke synes det er sjovt nok - men det er produktivitetskommisionen helt og aldeles ligeglad med!

Der peges i rapporten på at der er store problemer med konkurrencen, dels som følge af TDC markedsandel, og dels som følge af manglende adgang til Eldistributionsselskabernes fiber-net.
Herefter konkluderer man at markedet selv vil sørge for udbygning af kapaciteten, der hvor det er hensigtsmæssigt.
Igen er man ude i en konklussion, som man ikke rigtigt kan bakke op i rapporten.

Nu påpeges der vel kun, at det kunne let tænkes, at der er problemer med monopol opførsel i markedet, og at dette bør undersøges. Man peger på, at det kunne være en løsning med en opsplitning mellem produktion/engros-salg af forbindelser og salget af ydelser direkte til brugerne.
Men her tænkes indlysende lige så meget på en for høj prissætning, hvor der er kablet godt, som på ekstra ny tilgængelighed.
Rigtigt Ud-over-kanten-Danmark kommer det aldrig til at kunne betale sig at forsyne med faste forbindelser.

Lars :)

  • 1
  • 3
Johnny Olesen

Nå du er lige så vidende om Sverige som John Strand er.

Erik, hvis jeg har skrevet noget om Sverige, som er faktuelt forkert, så vil jeg da gerne vide, hvad det er, så jeg ikke gentager fejlen.

Men den eksplosive vækst målt i procent, som Sverige og mange andre lande oplever, det er altså ikke unikt for Sverige.

Godt gået - men nu er det jo sådan at Region Skåne har 100% LTE dækning ikke LTE-A, men det er fint nok for mig. Da jeg kommer mange steder på Sjælland fra Næstved i syd til Helsingør i Nord. Jeg kan bare konstatere at jeg har meget bedre dækning i Skåne.

Det er selvfølgelig din subjektive vurdering, men når du besøger Danmark engang efter April måned, så vælg lige Telia eller Telenor som roaming partner, og så vil du ikke længere opleve nogen væsentlig forskel på 3G - 4G LTE er en anden sag, og der vil vi først komme med på vognen ultimo 2014 eller primo 2015.

Det er klart at du som dansker vil fremhæve Danmark, men når man har boet i udlandet nogen år, finder man ud af danskerne tror meget om sig selv.

Hvor er det helt nøjagtigt, at du læser, at jeg fremhæver Danmark? Læser du nu mellem linjerne igen Erik?

Tror du det er for sjov at man sætter datalofterne ned her i Sverige, jeg er sikker på, at hvis Telenor/Tele2/"3" kunne stjæle alt det de kunne fra de faste forbindelser, havde de gjort det. Det du skriver er ikke logisk.

Nej, så simpelt kan du ikke gøre regnestykket op. Du ved absolut intet om, hvad teleselskabernes regnedrenge lægger til grund for deres prissætning og deres produkter. Og på det punkt skal jeg heller ikke gøre mig klogere end dig.

Men du sammenligner Danmark og Sverige, hvor vi har to forskellige markedssituationer skønt landene (endnu) ligner hinanden relativ meget hvad angår kultur, historie osv.

Vi havde en intensiv priskrig i årevis på det danske marked, mens priserne forblev relativt stabile i Sverige. Først senere kom den udvikling til Sverige. Sverige har også have op til to års bindingsperiode, hvilket man først for relativt fornyeligt har gjort op med. Sverige var også tidligere ude med netværksdeling, hvilket vi først fik meget senere i Danmark.

Jeg er sikker på, at de to markeder kommer til at ligne hinanden mere i fremtiden. Men den gentagende bug af Sverige som skræmmeeksempel er altså ikke noget, der får mig til at ligge søvnløs om natten - hvis vi taler indvandring, demokrati og den generalle samfundsudvikling, så kan vi fint bruge Sverige som skræmmeeksempel.

  • 1
  • 4
Erik Trolle

Erik, hvis jeg har skrevet noget om Sverige, som er faktuelt forkert, så vil jeg da gerne vide, hvad det er, så jeg ikke gentager fejlen.


Det gør du hele tiden! Så det orker jeg ikke!

Men den eksplosive vækst målt i procent, som Sverige og mange andre lande oplever, det er altså ikke unikt for Sverige.


Du læser åbenbart ikke hvad Morten Nielsen skriver om, at man opdaterede netværket med LTE i Sverige i 2012 til 2013 fra 48% dækning til 93%. Og det er hastighed som nogen steder i USA og få lande i Asien.

Det er selvfølgelig din subjektive vurdering, men når du besøger Danmark engang efter April måned, så vælg lige Telia eller Telenor som roaming partner, og så vil du ikke længere opleve nogen væsentlig forskel på 3G - 4G LTE er en anden sag, og der vil vi først komme med på vognen ultimo 2014 eller primo 2015.


Forskellen på dig og mig er at jeg skriver hvordan verden ser ud og du skriver hvordan du formoder den bliver. Og så kan man kun konstatere dine påstande er korrekte, når det er sket.

Hvor er det helt nøjagtigt, at du læser, at jeg fremhæver Danmark? Læser du nu mellem linjerne igen Erik?


Det gør du da hver gang jeg fortæller noget om forholdene i Sverige! Og specielt hvor jeg konstatere at vi er foran.

Nej, så simpelt kan du ikke gøre regnestykket op. Du ved absolut intet om, hvad teleselskabernes regnedrenge lægger til grund for deres prissætning og deres produkter. Og på det punkt skal jeg heller ikke gøre mig klogere end dig.


Du har ret jeg har ikke en jordisk chance for at vide, om det kommer til at ske i Danmark, det er muligt at tætheden af gadget i Danmark bliver meget mindre og din påstand om flere og bedre antenner bliver virkelighed. Men jeg har sådan på fornemmelsen, at Danmark kommer, p.g.a. kapacitet problemer, nogenlunde til at se ud som Nord Amerika og Sverige og her har data loft været faldende.

Og som Morten Nilsen forklarede at det også skete i Korea.

Men jeg ville da glæde mig på jeres vegne hvis nettet kommer til at blive så godt i Danmark, at det ikke sker.

Men du sammenligner Danmark og Sverige, hvor vi har to forskellige markedssituationer skønt landene (endnu) ligner hinanden relativ meget hvad angår kultur, historie osv.

Vi havde en intensiv priskrig i årevis på det danske marked, mens priserne forblev relativt stabile i Sverige. Først senere kom den udvikling til Sverige. Sverige har også have op til to års bindingsperiode, hvilket man først for relativt fornyeligt har gjort op med. Sverige var også tidligere ude med netværksdeling, hvilket vi først fik meget senere i Danmark.


Nu boede jeg i Danmark da man lovgav omkring bindingtider. Men bindingstider har været en markeds parameter her, fordi det hele tiden var iblandet hardware. Så du kunne vælge bindingstiden, det var kun et spørgsmål om pris på abonnement. Men det er ikke noget problem mere, fordi der er ikke mange der handler på den måde mere. Og da markedet er så hot, så er det bare om at få kunderne i hus. Man talte om at lovegive om bindingstider ligesom i Danmark, men det er ikke nødvendigt lige nu. Jeg ved at der er et lovforeslag, men om det bliver til noget ved jeg ikke.

Jeg syntes nu også vi har haft priskrig i umindelige tider.

Du tro du kender det Svenske marked, men det er bare meget mere nuanceret end 2 år bindings tid! Og jeg syntes aldrig det er været speicelt dyrt.

Ja, Sverige var tidlige ude med netværksdeling, delingen sker i tyndt bebyggede områder, da alle operatører har god dækning i byerne. Og det er en temmelig logisk måde af gøre det på. Jeg er ikke helt klar over om det er rigtigt, men jeg mener også at TeliaSonera er med nogen steder.

Det er ikke kun på mobil man deler, min ISP som er et datterselskab af Telenor, de deler dslam med Tele2. Hvor de før havde hver deres. I det hele taget er der blevet et mildere klima mellem operatørerne efter den strukturelle separation af TeliaSonera. Det er min opfattelse.

Jeg er sikker på, at de to markeder kommer til at ligne hinanden mere i fremtiden. Men den gentagende bug af Sverige som skræmmeeksempel er altså ikke noget, der får mig til at ligge søvnløs om natten -

Nej hvor skulle du dog ligge søvnløs, bare fordi jeg ikke mener at verden bliver som du forudsætter.

Jeg har lige fået et tilbud fra min ISP med en ZTE MF93D LTE MiFi for s.kr. 295,- med 9 timers batteri tid og et tillægs abonnement på s.kr. 99,- for 10GB. om måneden til min ADSL2+. Hvis jeg var en let bruger kostede abonnementet s.kr.199,- og MiFi routeren s.kr.1295,- specielt når man skal trække 16% fra for at nå danske kroner.

Det er lidt morsom jeg køber idag data til min mobil for s.kr. 55,- hver måned for 1GB, så det behøver jeg ikke mere. Så jeg får en øget omkostning på s.kr.44,- får jeg en hurtigere forbindelse og 10GB.

Det er helt sikkert at jeg hopper på den. Selv om jeg får en mini router/dongle i overskud.

Du tror jeg skræmmer, men det mener jeg egentlig ikke jeg gør. Jeg mener at LTE er et super supplerende produkt til min faste forbindelse og til næsten ingen penge. Og folk får masser af mobilt bredbånd, men det bliver en mindre del som har det som deres primære forbindelse.

-...hvis vi taler indvandring, demokrati og den generalle samfundsudvikling, så kan vi fint bruge Sverige som skræmmeeksempel.

Jeg gider ikke at diskutere politik med dig. Du har nogen fordomme om Sverige, som jeg mener ligger langt fra virkeligheden. Der er forskelle, men de er mindre end du tror. Meget ligger i politisk retorik.

  • 2
  • 3
Palle Kjær Laursen

På Mastedatabasen kan jeg se, at især TDC har planer om at opgradere deres udstyr til LTE i mit område. Dvs. de planlægger ikke at rejse nye master, men tilsyneladende skal eksisterende master opgraderes til LTE.

Kan jeg så regne med, at LTE vil give et bedre signal på min bopæl, eller er alle os, som af den ene eller den anden grund (terræn, skov, etc. )i dag har et dårligt 3G-signal, lige ilde stedt uanset om vi taler 3G eller LTE?

Pft.

  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

[quote id=261213]...
Kan jeg så regne med, at LTE vil give et bedre signal på min bopæl, eller er alle os, som af den ene eller den anden grund (terræn, skov, etc. )i dag har et dårligt 3G-signal, lige ilde stedt uanset om vi taler 3G eller LTE?[/quote

Det afhænger noget af om det er LTE800 eller LTE2600, der kommer, og hvor langt du bor fra mobilmasten. I almindelighed vil LTE være meget mere robust. Men bor du i et tilstrækkeligt dybt hul inde i en skov, så kan det naturligvis blive svært for selv den bedste.
Signalet vil uanset system, blive dæmpet meget på vejen ind/ud af bygninger og det vil afgørende kunne påvirke hastigheden for data (tale sendes pt. ikke via 4G, og kræver i øvrigt kun en meget ringe bitrate)

Vil man anvende 4G/LTE som en permanent forbindelse til internettet, vil en 4G router og evt. et par antenner kunne øge hastighed og kvaliteten af forbindelsen, hvis man ikke bor tæt på mobilmasten.

Lars :)

  • 0
  • 0
Palle Kjær Laursen
  • 0
  • 0
Johnny Olesen

På Mastedatabasen kan jeg se, at især TDC har planer om at opgradere deres udstyr til LTE i mit område. Dvs. de planlægger ikke at rejse nye master, men tilsyneladende skal eksisterende master opgraderes til LTE.

Kan jeg så regne med, at LTE vil give et bedre signal på min bopæl, eller er alle os, som af den ene eller den anden grund (terræn, skov, etc. )i dag har et dårligt 3G-signal, lige ilde stedt uanset om vi taler 3G eller LTE?

Pft.

Lars og Erik har sådan set svaret fyldestgørende på spørgsmålet, men jeg går ud fra, at du har TDC i dag? TDC benytter UMTS2100 - altså 3G på 2100 MHz - og derfor oplever du ringe 3G dækning langt fra mobilmasten.

TDC udruller UMTS900 samtidig med LTE800 flere steder i landet, men det er pt. ukendt om TDC udruller UMTS900 alle steder.

Mange folk ude på landet har her og nu større chance for et godt signal, hvis de benytter Telia eller Telenor (eller CBB, Bibob, CallMe, Greentel m.fl.), da Telia/Telenors netværk har masser af UMTS900 mobilmaster.

Du kan kigge efter en Huawei B593 mobilrouter og Poynting XPOL-A002 antenne http://www.komplett.dk/poynting-xpol-a002-8-dbi-panelantenne/776064

Der medfølger 5 meter antennekabel til antennen, og den er retningsbestemt, så du skal rette antennen imod nærmeste TDC mast. Routeren kører på både UMTS900/2100 og de LTE frekvenser vu benytter i Danmark 800/900/1800/2600.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Men den eksplosive vækst målt i procent, som Sverige og mange andre lande oplever, det er altså ikke unikt for Sverige.

Du læser åbenbart ikke hvad Morten Nielsen skriver om, at man opdaterede netværket med LTE i Sverige i 2012 til 2013 fra 48% dækning til 93%. Og det er hastighed som nogen steder i USA og få lande i Asien.

Jo, Erik Trolle - jeg læser skam, hvad Morten Nielsen skriver, men nu var det DINE tal på antallet af LTE abonnementer og ikke Morten Nielsens dækningsprocenter vi diskuterede.

Og med hensyn til den "eksplosive" vækst i LTE abonnementer, så vil jeg da gerne gentage, at sverige på ingen måde har haft en unormalt tilvækst i LTE abonnementer. Den vækst der er sket i sverige ses også i andre lande. Ja, der kan have været nogle "promotions" fra de forskellige teleselskaber, men selve væksten i LTE abonnementer er ikke unormalt set i internationalt perspektiv, og vi ser samme vækstrater i Danmark. Om tallet lige er 400 eller 800% skal jeg være usagt på nuværenede tidspunkt, men tallet målt i procent er stort, da mange abonnementer per automatik er blevet "opgraderet" til LTE.

Jeg har ikke 100% styr på de nøjagtige dækningsprocenter fordelt på årstal på det svenske marked, men Morten Nielsens tal lyder ikke helt forkert. Et sådan spring er dog heller ikke unormalt, og vi så et lignende spring, da Telia opgraderede deres netværk til UMTS900 i Danmark.
Godt nok var springet kun fra 80% til 99%, hvis man måler demografisk dækning, da Telia havde opsat nogle få 3G master i de store danske byer for at opfylde deres licensforpligtelser på 80% demografisk dækning. Men hvis man derimod måler geografisk dækning, så var springet enormt fra omkring 25% til 99% af landet på lidt over et år.

  • 0
  • 1
Erik Trolle

Tja... Johnny
Du har som altid en masse forklaring/bortforklaring og det bliver man rigtigt træt af, og jeg gider ikke bruge en masse tid på dine udsagn, så jeg stopper her.

Jeg ser det som er sket for mig i Sverige som meget positivt, jeg har fået en enorm forbedring mobilt inden for det sidste halve år, og jeg er egentlig ligeglad hvad årsagen er. Jeg kan få en en enorm billig og hurtig forbindelse nummer 2 som er mobil. Og jeg har rigelig i 10GB som dataloft på mine mobile enheder. Og jeg kan køre mine faste installationer over min ADSL2+ forbindelse som er flatrate. Så jeg er en glad mand!

Og havde jeg været i fiber område, ville jeg bare være endnu mere glad, for jeg ville stadigvæk ud over have en super god mobil forbindelse.

Og Johnny jeg vil ikke have ødelagt mit ellers gode humør af dig.

Og jeg håber at alle i Danmark opnår det samme, også lignende steder som mig, ude i en skoven i et tyndt befolket område. Om det bliver jeres primære eller sekundære forbindelse.

/erik

  • 1
  • 0
Palle Kjær Laursen

Tak for svar, kommentarer og links, alle tre.

Den antenne giver grund til forsigtig optimisme, nu hvor Telia tilsyneladende har planer om at opgradere til UMTS900 (jf Mastedatabasen og egen webside.)

Min nuværende udbyder er i øvrigt 3, der som de eneste, og vel imod alle odds, kan levere omkring 1 mb på en god dag.

  • 1
  • 0
Lars F. Jensen

Der er tale om LTE800. ... åbne marker med 5 km til de to nærmeste master.

Mange folk ude på landet har her og nu større chance for et godt signal, hvis de benytter Telia eller Telenor (eller CBB, Bibob, CallMe, Greentel m.fl.), da Telia/Telenors netværk har masser af UMTS900 mobilmaster.


Meget muligt lige nu. Men 5 km fra nærmeste mast er et rigtigt godt eksempel på et tilfælde, hvor TDC's 20MHz 4G/LTE båndbredde i 800MHz båndet faktisk kan forventes at være bedre end TT's 10 KHz 4G/LTE800 eller TT's LTE1800, samt naturligvis 3G - ja også bedre end 3G/UTMS900.

Det er også et eksempel på, et sted, hvor en 4G-router med antenne kan forventes at give et stort udbytte - uanset udbyder.

Lars :)

@Johnny ved du, hvordan 3 og TT nøjagtigt har opdelt deres 900MHz tildelng (5MHz og 20,8MHz) mellem GSM og UTMS ?

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Meget muligt lige nu. Men 5 km fra nærmeste mast er et rigtigt godt eksempel på et tilfælde, hvor TDC's 20MHz 4G/LTE båndbredde i 800MHz båndet faktisk kan forventes at være bedre end TT's 10 KHz 4G/LTE800 eller TT's LTE1800, samt naturligvis 3G - ja også bedre end 3G/UTMS900.

Det er også et eksempel på, et sted, hvor en 4G-router med antenne kan forventes at give et stort udbytte - uanset udbyder.

Lars :)

@Johnny ved du, hvordan 3 og TT nøjagtigt har opdelt deres 900MHz tildelng (5MHz og 20,8MHz) mellem GSM og UTMS ?

Det er helt klart, at TDC potentielt kan levere langt højere hastigheder og mere kapacitet langt fra deres mobilmaster, da de har 20 MHz til rådighed uden restriktioner. Men hvordan det bliver i praksis vil jeg godt lige teste først. TT-netværket har jo begrænsninger på sendestyrken og kun 10 MHz til rådighed på 800 MHz, men mastetætheden og hvilke mobilmaster de vælger at opgradere har også noget at sige.

Jeg ønsker ikke at være pessimist ligesom visse andre debatører, men jeg sætter altså ikke min lidt til TDC. Måske dækker de, men følger abonnementerne med?

Mht. til spørgsmålene til 3 og TT-netværket, så benytter 3 deres 5 MHz til 3G. TT-netværket kommer i løbet af første halvår 2014 til at benytte 2 x 5 MHz på 900 MHz på 3G, da TT-netværket fra uge 7 begynder opgraderingen til DC-HSPA+ på samtlige 900 MHz 3G positioner.

Og som en god ting til specielt Telenors kunder i landets største byer (København, Odense, Horsens, Vejle m.fl.), så kommer der også 3G på 900 MHz i disse byer, hvor der tidligere kun var 3G på 2100 MHz. Det burde hæve indendørsdækningen ganske meget. Telias kunder har i forvejen 3G på 900 MHz i storbyerne, så de har allerede fordelen af 900 MHz, men får samtidig fordelen af netværkssammenlægningen, der gør mange mobilmasters radius en hel del mindre.

  • 0
  • 0
John Strand

Nogle gange tænker jeg over hvorfor der i dette land findes folk som mener at det politiske system skal styre bredbåndsudviklingen i landet.

Hvad får disse mennesker ti at foreslå at dem der har ansvaret for de mange nationale IT skandaler herunder Nemid og som har ansvaret for DSB skulle være dygtigere til at styre den udvikling end den industri der bruger deres aktionærers penge på infrastruktur.

Det virker grotesk at man på den ene side ikke har den stor tillid til politikernes evner samtidig med at man vil give dem et større ansvar på den anden side.

Lad os bare forfremme dem der har det overordnede ansvar for IT sikkerhed i vort land og for en masse offentlige IT skandaler overtage ansvaret for noget der er mindst lige så komplekst - det næste er vel at man vil bruge tømre som neurokiruger på Rigshospitalet.

  • 1
  • 7
Palle Kjær Laursen

Nogle gange tænker jeg over hvorfor der i dette land findes folk som mener at det politiske system skal styre bredbåndsudviklingen i landet.

Fordi der er tale om et stykke infrastruktur, der er for vigtigt til, at man kan overlade dets udvikling til markedskræfterne.

Det er i samfundets interesse, at man fortsætter den digitalisering, vi er i gang med, og så må samfundet også sørge for, at visse betingelser er opfyldt - herunder internetadgang af en vis kvalitet for alle.

Hvad får disse mennesker ti at foreslå at dem der har ansvaret for de mange nationale IT skandaler herunder Nemid og som har ansvaret for DSB skulle være dygtigere til at styre den udvikling end den industri der bruger deres aktionærers penge på infrastruktur.

TDC m.fl. har som overordnet mål at tjene penge til aktionærerne. Politikerne er nødt til at lytte til vælgerne for at blive genvalgt, og derfor kan de påvirkes.

Der er ikke noget nyt i, at politikere agerer som beslutningstagere på områder, som de på papiret ikke er eksperter i - det gælder mange fagområder og ikke kun IT-området. Afhængigt af øjnene, der ser, bliver der givetvis taget mindre heldige beslutninger, men sådan er præmissen. De kan jo ikke bare holde op med at tage beslutninger.

Det virker grotesk at man på den ene side ikke har den stor tillid til politikernes evner samtidig med at man vil give dem et større ansvar på den anden side.


I min optik ville det være tilstrækkeligt, hvis bare politikerne tog en principiel beslutning om at alle SKAL have adgang til en tidssvarende internetforbindelse. Så må eksperterne hjælpe dem med at strikke en løsning sammen.

  • 8
  • 1
John Strand

TDC m.fl. har som overordnet mål at tjene penge til aktionærerne. Politikerne er nødt til at lytte til vælgerne for at blive genvalgt, og derfor kan de påvirkes

Ja det er derfor de gang på gang tager beslutninger der lyder godt i folket øre men som set ud fra en økonomisk betragtning viser sig at være knald i låget.

Læs http://produktivitetskommissionen.dk seneste rapport den er fyldt med den slags eksempler.

Når du taler om at politikerne kan påvirkes så må jeg formode at det betyder at du vil have politikerne til at skabe dit Utopia og det skal gøres på bekostning af andres ønske om at skabe deres Utopia.

I praksis så er du ikke til freds med det som teleselskaberne gør og de tilvalg og fravalg som millioner af danskere foretager sig. Fordi verden ser således ud vil du have at det politiske system som ikke har den store indsigt i dette område skal dreje verden i den retning som du mener at den skal drejes.

Er dine holdninger ikke et udtryk for din afmagt over at verden ikke sr ud som du gerne vil have den og du har et ønske om at bruge politisk magt til at tilsidesætte den udvikling som millioner af danskere driver.

I praksis så tror du at dem der ikke kan købe toge, rejsekort, IT og digital identitet ind skulle være bedre til at bedømme hvad markedet har brug for end dem der har hånden på kogepladen og som hvert år investere tæt på 7 milliarder i infrastruktur.

  • 0
  • 11
Johnny Olesen

I min optik ville det være tilstrækkeligt, hvis bare politikerne tog en principiel beslutning om at alle SKAL have adgang til en tidssvarende internetforbindelse. Så må eksperterne hjælpe dem med at strikke en løsning sammen.

Det HAR politikerne allerede gjort. Politikerne fik undersøgt bredbåndsbehovet i 2020, og de har sat et officielt mål om 100/30 Mbit/s i 2020.
Derudover har de forpligtet TDC (via en licens auktion) at dække en hel række specifikke postnumre med mobilt bredbånd.

Politikerne har ageret på den måde, fordi de ikke ønsker, at ændre på den måde hvorpå telemarkedet fungerer i Danmark.

Det har den konsekvens, at mange danske husstande allerede i dag kan få højhastighedsinternet. Men der er en række danskere, fortrinsvis på landet, som ikke har adgang til denne højhastigheds infrastruktur. Disse danskere vil blive "reddet" af det sikkerhedsnet, som mobilselskaberne etablerer i form at de fremtidige LTE netværk.

I det hele taget så synes jeg denne diskussion er latterlig. Vi ved allerede nu, at der der kommer til at ske enorme fremskridt i 2014/2015 og alligevel sidder der en række folk og tuder over manglende bredbånd.

Hvorfor kan vi ikke lige slå bare lidt kold vand i blodet og afvente, hvad markedskræfterne disker op med i løbet af de næste 18 måneder, før vi maler fanden på væggen?

Vi ved allerede nu:
- TDC og TT-netværket opgraderer med LTE over hele landet i 2014/2015.
- TDC er forpligtet til at levere LTE i en række specifikke områder med dårlige bredbåndsforbindelser
- TT-netværket ruller 3G DC-HSPA+ ud via 900 MHz i 1. halvår 2014
- TDC opgraderer med VDSL2 vectoring, pair bonding og fremskudte centraler over hele landet primo 2015 (og fremefter)
- YouSee opgraderer til højere hastigheder medio 2014
- Fiberselskaberne forsætter udrulningen af fiber

Når man sidder og kigger på alle de tiltag, som allerede er i gang, hvorfor er det så at vi sidder og diskuterer om markedskræfterne kan levere? Markedskræfterne kan sagtens levere, men Rom blev ikke bygget på én dag, og alle markedskræfterne er allerede i gang.

  • 0
  • 1
Jarle Knudsen

I praksis så tror du at dem der ikke kan købe toge, rejsekort, IT og digital identitet ind skulle være bedre til at bedømme hvad markedet har brug for end dem der har hånden på kogepladen og som hvert år investere tæt på 7 milliarder i infrastruktur.

Det er fordi du (og teleselskaber) er fastlåst til kortsigtige, tangible gevinster til aktionærerne.

Politikere kigger også på langsigtige, non-tangible samfundsmæssige gevinster og det er noget HELT andet.

  • 5
  • 0
Palle Kjær Laursen

Ja det er derfor de gang på gang tager beslutninger der lyder godt i folket øre men som set ud fra en økonomisk betragtning viser sig at være knald i låget.


Som jeg allerede har skrevet ovenfor, så interesserer "økonomiske betragtninger" mig ikke. Vi bør ene og alene fokusere på spørgsmålet om, hvilken type samfund, vi ønsker - om man for eksempel SKAL bo i en by for at kunne streame tv, etc.

Når du taler om at politikerne kan påvirkes så må jeg formode at det betyder at du vil have politikerne til at skabe dit Utopia og det skal gøres på bekostning af andres ønske om at skabe deres Utopia.

I praksis så er du ikke til freds med det som teleselskaberne gør og de tilvalg og fravalg som millioner af danskere foretager sig. Fordi verden ser således ud vil du have at det politiske system som ikke har den store indsigt i dette område skal dreje verden i den retning som du mener at den skal drejes.

Er dine holdninger ikke et udtryk for din afmagt over at verden ikke sr ud som du gerne vil have den og du har et ønske om at bruge politisk magt til at tilsidesætte den udvikling som millioner af danskere driver.

Jeg mener ikke, det er en utopi at ville give alle danskere adgang til stabilt internet. Hvis Skyline havde været lidt bedre til at drive deres forretning, så havde vi stort set været i mål - jeg ville i hvert fald ikke have haft noget at klage over.

Jeg forstår dog ikke helt, hvad det er for en styreform, du plæderer for, John Strand. Vi bor i et repræsentativt demokrati, og jeg har fuld tillid til den styreform. Så jeg bruger selvfølgelig min demokratiske ret til at stemme i håbet om at de valgte politikere er deres opgave voksen. Jeg føler mig således på ingen måde afmægtig - jeg mener bare internettet og adgangen til det er så centralt, at der er større hensyn at tage end lige etableringsomkostningerne.

  • 6
  • 0
John Strand

Markedskræfterne kan sagtens levere, men Rom blev ikke bygget på én dag, og alle markedskræfterne er allerede i gang.

Du burde have skrevet at teleselskaberne siden liberaliseringen har leveret markant mere end kunderne / markedet efterspørger - det har et hav af rapporter og senest har Produktivitetskommissionens rapport slået det fast.

Og alt det er sket på et marked hvor priserne er faldet ret kraftigt. Bredbånds debatten drejer sig ikke om hvad folk efterspørger og hvad de kan få men om at der er nogle der gerne vil have politisk hjælp med at realisere deres Utopia på bekostning af dem der bygger og driver noget af verdens bedste teleinfrastruktur,

  • 2
  • 5
Palle Kjær Laursen

Johnny, jeg er sådan set enig med dig. Der er meget at glæde sig over, og med det rette udstyr vil mange utvivlsomt kunne forbedre deres situation væsentligt. Det var også den konklusion jeg tidligere forsøgte at finde grundlag for, da jeg spurgte ind til de forventede fordele ved LTE.

Jeg synes ikke debatten er mere latterlig en så mange tidligere debatter om dette emne. Den bliver måske bare lidt mudret af, at den både forsøger at forholde sig til den omtalte rapport OG til bredbåndsspørgsmålet generelt.

  • 0
  • 0
John Strand

Som jeg allerede har skrevet ovenfor, så interesserer "økonomiske betragtninger" mig ikke.

Det er nok den nemmeste tilgang at have til tingene. Nu er det sådan at du er borger i et samfund hvor både samfundet og virksomheder (på samme måde som jeg formoder at du selv) må forholde sig til den økonomiske virkelighed.

Det er så nemt at sige at samfundet bare skal betale - men det ændre ikke ved at staten har begrænsede resurser og staten har to valg, et at skabe nogle ramme betingelser der gør at private løfter opgaven alternativt så må staten selv betale og det vil med den tilstand som statens økonomi er i lige nu betyde at man må skære i den velfærd som samfundet tilbyder borgerne.

Det hedder realpolitik og de er noget de fleste danskere forstår indtil at de selv oplever at de ikke kan få deres ønsker opfyldt.

Du vil gerne have samfundet skaber dit Utopia men du er ligeglad med hvor pengene skal komme fra - Det er en dejlig nem tilgang at have til tingene men næppe en der gør at man får sine ønsker opfyldt.

  • 0
  • 5
Jan Lunddal Larsen
  • 3
  • 0
Jarle Knudsen
  • 4
  • 0
Marc Munk

@John Strand

Din påstand om at folk ikke vil have de store forbindelser er tilbagevist flere gange end du har henvist til en af de hemlige rapporter dit firma producerer i overflod....

Der er ikke andre end dig der har givet udtryk for at samfundet skal betale. Jeg går ikke ud fra at du har et problem med at TDC har fået et offentligt betalt landsdækkende net i sin tid...

Det er ivrigt ikke nødvendigvis realpolitik når man fjerner penge fra vælfærd.

  • 4
  • 1
Jarle Knudsen

Nu kan jeg se t din indsigt i sådanne projekter er ret begrænset. For det første så betaler staten kun en mindre del langt den største del af et sådant projekt er finansieret af private midler.

Det var et langt, undvigende svar, men du kan ikke bortforklare at de 500.000 DKK som hun har fået, kommer fra staten.

Altså de gamle, de syge og børnene.

  • 4
  • 1
Lars F. Jensen

Som jeg allerede har skrevet ovenfor, så interesserer "økonomiske betragtninger" mig ikke.

Men det interessere mig og Corydon meget. Og værre det interessere min arbejdsgiver uhyre meget, når han skal afgøre, hvor vi skal placere en opgave/produktion.

Du kan så påstå 'at arbejdsgiverne er tåbelige', men så længe de fortsat er så 'dumme', vil jeg nu mene at lidt interesse er OK.

Man kan ikke få ordentlige løsninger uden, at se på pengene, hvad er nødvendigt indenfor en vis tidsperiode, hvad er bare 'nice to have' - det sidste skal så bare indlysende ikke gennemføres med penge fra andre end dem, der elsker luksus.

Vi andre kan let se 'need to have' opgaver, som tilskudsmidler bør bruges på.

Lars :)

  • 0
  • 1
John Strand

Det var et langt, undvigende svar, men du kan ikke bortforklare at de 500.000 DKK som hun har fået, kommer fra staten.

Nu vrøvler du igen - over en periode på 3 1/3 år får vi et tilskud til et forskningsprojekt hvor vi betaler hovedparten af det. Et projekt som vi laver sammen med et dansk universitet.

For de penge levere vi ikke blot forskningsresultater som er offentligt tilgængelige og som andre kan bruge men også en del ydelser til universitetet.

Du kan sige at Staten køber en række ydelser af os - det gør de også af en række andre virksomheder der laver forskning på samme måde.

Der er forskel på at sælge en ydelse til staten og så bede staten om at betale regningerne for nogle der så smider alle indtægterne i egen lomme - de værdier vi skaber gennem forskning er der meget klare regler for hvem ejer og hvorfor.

Din indsigt er vist meget begrænset :-)

  • 0
  • 4
Marc Munk

@John

Jeg vil forsøge at lade være med at tale ned til dig. Tror du at du kunne overkomme det samme den anden vej.

Min indsigt fejler ikke noget. Men du skal da være velkommen til at fortælle mig hvem der har betalt for kobbernettet?

Jeg brugte ikke min tid på Bubber, jeg læste bøger. Du burde overveje det, det kan muligvis udvide dit ordforråd og det har du brug for...

  • 5
  • 3
John Strand

Min indsigt fejler ikke noget. Men du skal da være velkommen til at fortælle mig hvem der har betalt for kobbernettet?

Det har i første omgang ejerne af de mange regionale telefonselskaber derefter er det kunderne der har betalt. På samme måde som det er i alle andre virksomheder.

Fordi du bruger penge hos en kommerciel virksomhed så er det ikke det samme som at du ejer den. Der findes nogle mennesker I Danmark som mener at fordi at de har betalt deres telefonregning så betyder det at de har betalt for nettet og dermed er det deres.

Fordi man køber mange hot dogs hos pølsemanden så gør det ikke en til medejer af hans forretning.

At du køber og drikker øl gør ikke dig til medejer af Carlsberg

I Danmark var det sådan at Staten ejede Tele Danmark og på et tidspunkt så valgte man at sælge virksomheden og putte pengene i Statskassen

Det er ikke så komplekst - jeg taler ikke ned til dig men prøver at fortælle dig lidt om hvordan virkeligheden er og hvad der er sket historisk.

  • 1
  • 2
Mogens Ritsholm

Det var Staten der ejede TDC og for en del år side valgte den daværende regering at sælge TDC - formoder at det skete på et tidspunkt hvor du bar meget ung og mens vi andre fulgte erhvervsnyhederne så så du Bubbers Badekar.

Staten ejede ikke TDC.

Det var nemlig en helt afgørende forudsætning for samlingen af teleselskaberne i Tele Danmark, at staten i processen endte med ca. 50 % ejerandel ligesom udgangspunktet var for ejerskabet i KTAS og Jysk telefon.

Efter indløsning af private aktier i KTAS og Jydsk telefon nedbragte staten sin ejerandel ved en emission, som staten ikke selv deltog i. Og i den forbindelse lovede staten i prospektet, at man ville agere som enhver anden ejer.

Man ville altså ikke benytte sit dominerende ejerskab til at gennemføre en politik, der ikke var begrundet i selskabets interesse.

Alt dette skete i 1994, og det var forsinket, fordi mulighederne for en nordisk konsoliderng med Telenor, Telia og Sonera skulle undersøges.

Staten valgte så efterfølgende i 1997 at sælge sin aktiepost til Ameritech. Men det var som omtalt en aktiepost, der ikke alternativt af staten kunne bruges til at gennemføre ting, der ikke var i andre aktionærers interesse.

Du taler med en, der ved alt om det - og som forstår det.

  • 3
  • 0
Erik Trolle

Det er ikke så komplekst - jeg taler ikke ned til dig men prøver at fortælle dig lidt om hvordan virkeligheden er og hvad der er sket historisk.


I stedet for Johns forsimpling så læs hellere forløbet her:

http://da.wikipedia.org/wiki/TDC

Det er faktisk meget godt beskrevet og uden politisk hældning.

Jeg kan huske at en del i IT-branchen, sammen med mig selv, var meget enige om, at det var en fejlhandling at sælge netværket. Da staten ejede 41% af selskabet burde de have udskilt nettet i et selskab for sig. Men det er historie nu og som selv nogen af politikerne fra dengang, idag anerkender som en fejl. Bl.a. Lykketoft m.fl.

Men det er jo klart at politikerne så ikke at data var fremtiden og telefoni var uddøende, de mærkede knap på deres krop at man gik fra reælskiftning til digitalisering.

Men at verden kom til at se ud som den gør idag var der nok ikke mange der havde spået.

Der bliver ustandselig smidt ud i luften hastigheder også i den sidste PK rapport, og som artiklen handler om de 100/30Mbit/s. Da jeg som tekniker eksakt kan måle hastigheder, kunne jeg godt tænke mig at få at vide hvor de måle punkter er også tolerancerne på målepunktet der skal give 100/30Mbit/s. Jeg har været med til at levere til det offentlige og der var ingen tvivl om hvilke krav de stillede til det leverede netværk.

Når politikere og embedsmænd bliver indblandet bliver det pludselig et elastik mål!

Så når Produktivitetskommissionen siger at 100/30Mbit/s er for høj, hvor ved de det fra, de er jo økonomer og kender jo heller ikke målepunktet. De forstår formodentlig slet ikke hvordan netværk virker, som så mange andre i diskussionerne som bevæger sig på marketings niveau.

Dem der påstår at folk ikke køber op, forstår jo ikke at det er 10% af brugerne der bruger 90% af båndvidden. Inden nogen råber op, er jeg klar over at det er ved at ændre sig. Selvfølgelig køber de 90% af brugerne ikke op, fordi de har ikke behovet.

Og det er klart at de 3 personer her i tråden, som går meget ind for den mobile verden, er ret ligeglad med, at man i Danmark laver spagetti netværk på faste forbindelser. De er jo vante til delte ressourcer og svingende hastigheder og kvalitet og tror jo blindt på at software folkene løser manglerne i netværket.

Hvorfor har vi disse lange debatter, jo det er klart fordi mange af os taler ikke samme sprog. Nogen taler marketing sprog og andre teknikker sprog.

Definitionen at alt skal dreje sig om hastigheder er klart marketing sprog.

Disse lange debatter kommer aldrig til at stoppe, så længe definitionerne ikke er i orden.

(undskyld Mogens du kom mig i forkøbet)

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Kære Marc, Din indsigt i hvad der er sket i Danmark er ikke eksisterende. måske skulle du sætte dig ind i fakta i stedet for at deltage i debatten og så komme med sådan noget sludder som du skriver.

Det er meget usmageligt, at du nedgør andre, når du selv begår så fatale fejl,der tydeligt viser, at du slet ikke har forstået sagens kerne.

Både før og efter dannelsen af Tele Danmark har staten reelt kun kunnet varetage egne interesser gennem regulering - og ikke gennem ejerskabet.

  • 4
  • 0
John Strand

I stedet for Johns forsimpling så læs hellere forløbet her:

http://da.wikipedia.org/wiki/TDC

Det er faktisk meget godt beskrevet og uden politisk hældning

Kære Erik

Jeg er glad for at du kan linek til den samme artikel som jeg linkede til i et indlæg den 12 Januar kl.22.15

Måske skulle du og Mogens læse hvad jeg skrev tidligere inden i i meget lange indlæg begynder at påstå at jeg har beskrevet tingene i en simpel version.

Kan kun anbefale dig og Mogens at læse det jeg skriver inden i kritisere mig - det er vel ikke et urimeligt krav at stille til to gamle mænd som jer.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 3
Mogens Ritsholm

Kan kun anbefale dig og Mogens at læse det jeg skriver inden i kritisere mig - det er vel ikke et urimeligt krav at stille til to gamle mænd som jer.

Jeg gentager: Staten har aldrig ejet Tele Danmark.

private aktionærer i KTAS og Jysk Telefon fik tilbudt konvertering til aktier i Tele Danmark. Ellers blev deres aktier indløst.

Efterfølgende blev statens ejerskab nedbragt gennem en emission, så staten efter den samlede proces hverken ejede mere eller mindre af sektoren. Husk at staten var 100% ejer af statens teletjeneste og Tele Sønderjylland. Derfor endte det med 42% ligesom det tidligere ejerskab i sektoren inden dannelsen af Tele Danmark.

Der har oven i købet været en retssag om spørgsmålet. For inden nye aktier i Tele Danmark formelt var overdraget til gamle aktionærer i KTAS og Jysk Telefon kunne man hævde, at staten var eneejer i et splitsekund.

Nogle pensionskasser mente dermed, at staten som kortvarig eneejer havde overtaget pensionsforpligtelser. Men det afviste højesteret.

Så din opfattelse er ikke bare forkert. Den giver et helt forkert billede af statens handlemuligheder som tidligere ejer. Og det er groft misvisende.

Staten har gennem ejerskabet f.eks. aldrig kunnet beslutte, at infrastrukturen skulle drives som et rent statsselskab.

Men man kan selvfølgelig kræve opsplitning gennem lovgivning.

  • 3
  • 1
Marc Munk

Fordi du bruger penge hos en kommerciel virksomhed så er det ikke det samme som at du ejer den. Der findes nogle mennesker I Danmark som mener at fordi at de har betalt deres telefonregning så betyder det at de har betalt for nettet og dermed er det deres.

Hvor er det godt at vi har en "analytiker" til at fortælle det åbenlyse. Er dine "rapporter" også fyldt med ligegyldigheder?

Det er ikke så komplekst - jeg taler ikke ned til dig men prøver at fortælle dig lidt om hvordan virkeligheden er og hvad der er sket historisk.

Jeg vil da se frem til at jeg støder ind ind i noget hvor du faktisk kan fortælle mig noget. Indtil videre har du blot været nedladende. Men når det er niveauet du vil køre kan jeg da godt anbefale dig Lotte og Totte bøgerne. De vil uden tvivl være med til at højne både dit sproglige og faglige niveau.

Når du er færdig med Lotte og Totte kan du læse en hemlig rapport jeg har udgivet der kan hjælpe dig med at forstå hvad realpolitik faktisk er.

  • 6
  • 0
Jens Jönsson

Man kan ikke få ordentlige løsninger uden, at se på pengene, hvad er nødvendigt indenfor en vis tidsperiode, hvad er bare 'nice to have' - det sidste skal så bare indlysende ikke gennemføres med penge fra andre end dem, der elsker luksus.

Vi andre kan let se 'need to have' opgaver, som tilskudsmidler bør bruges på.

Når det så er sagt, så er det endog meget svært at se mere en 5 år ud i fremtiden.
Men tager vi f.eks. TDC så har jeg meget svært ved at se at måden de agere på giver ordentlige løsninger, som er fornuftige til pengene.
Jeg ser flere steder, hvor de graver COAX kabel ned. De gør det ikke engang i rør, så de senere kunne trække et fiber kabel igennem, hvis det var nødvendigt. Kablet bliver gravet direkte ned.

Det skal siges at de har forsøgt sig med at være fremsynede. Da jeg byggede hus for 6 år side, der fik jeg lagt et kombi-kabel ned. Et der var både kobber og rør til at blæse fiber igen. Desværre så håndterede deres egen tekniker kabel mere eller mindre uhensigtsmæssigt. Jeg tvivler på at de nogensinde får fiber igennem det efter den behandling.

  • 2
  • 0
Mogens Ritsholm

Når det så er sagt, så er det endog meget svært at se mere en 5 år ud i fremtiden.
Men tager vi f.eks. TDC så har jeg meget svært ved at se at måden de agere på giver ordentlige løsninger, som er fornuftige til pengene

Rigtigt. Men man kan godt se, når man er på vej ud ad en blind vej, selv om enden af vejen ikke kan ses. Det står jo på skiltet, hvis man ellers forstår det.

Højhastighedskomiteens formand sagde glædesstrålende, at han havde hørt, at der snart ville komme 100 Mbit/s på mobil svarende til tilsvarende hastigheder på fiber. Så der var slet ikke grund til at tage stilling til teknologien. Han havde ikke forstået, at mobil er en delt ressource.

Og nu henviser TDC til pair bonding og vektoring. Og naive sjæle, der også optræder her i debatten, tror så, at det vil hjælpe alle.

vektoring giver kun noget på forholdsvis korte og ensartede linier. For dem, der ligger langt ude, er signalet 100 gange svagere og kompensationsmekanismen giver ikke rigtigt forbedringer.

Også i byområder giver vektoring problemer. For her er der typisk mange operatører på rå kobber. Og så virker vektoring jo ikke.

Pair bonding giver højere hastighed ved brug af flere linier.

Men i udkanten er problemet ofte, at ikke alle linier er egnede.

Lad os sige, at der er 20 linier til en landsby, og kun de 10 er velegnede og i brug til XDSL. Så skal man jo tage hul på de dårlige 10 til pair bonding eller smide nogle eksisterende kunder af.

Pair bonding og vektoring kan give forbedringer. Men ikke til alle. Og i virkeligheden gør det udbuddet på XDSL endnu mere skævt.

Hvis du kun kan få 10 Mbit/s i dag eller derunder, skal du ikke forvente forbedringer.

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Og nu henviser TDC til pair bonding og vektoring. Og naive sjæle, der også optræder her i debatten, tror så, at det vil hjælpe alle.

vektoring giver kun noget på forholdsvis korte og ensartede linier. For dem, der ligger langt ude, er signalet 100 gange svagere og kompensationsmekanismen giver ikke rigtigt forbedringer.

Også i byområder giver vektoring problemer. For her er der typisk mange operatører på rå kobber. Og så virker vektoring jo ikke.

Pair bonding giver højere hastighed ved brug af flere linier.

Hvilke naive debatører tænker du her på Mogens?
Jeg kan nemlig ikke se, at en eneste debattør i denne debat, har påstået af vectoring og pairbonding vil hjælpe alle danske xDSL kunder.

Men i udkanten er problemet ofte, at ikke alle linier er egnede.

Lad os sige, at der er 20 linier til en landsby, og kun de 10 er velegnede og i brug til XDSL. Så skal man jo tage hul på de dårlige 10 til pair bonding eller smide nogle eksisterende kunder af.

Pair bonding og vektoring kan give forbedringer. Men ikke til alle. Og i virkeligheden gør det udbuddet på XDSL endnu mere skævt.

Hvis du kun kan få 10 Mbit/s i dag eller derunder, skal du ikke forvente forbedringer.

Så hvis man skal følge din logik, så skal TDC altså helt droppe deres planer om at benytte vectoring og pairbondig og så i stedet for straks påbegunde FTTH udrulningen over hele landet?

Ret mig lige, hvis jeg lægger ord i din mund.

Jeg skal lige se, om jeg kan følge den logik til ende; TDC bør altså lade være med at indføre vecoring og pairbinding, selvom det vil kunne give markant højere hastigheder for flere hundrede tusinde husstande i løbet af relativ kort tid.

I stedet for bør TDC bruge pengene på FTTH, som så betyder, at langt færre danskere får adgang til højhastighedsbrebånd og at endnu flere danske husstande bliver helt koblet af udviklingen?

Er der så tale om et fremskridt eller et tilbageskridt? På den lange bane vil det helt sikkert være positivt med FTTH til alle husstande, men det vil efterlade en pokkers masse husstande strandet på perronen i mange mange år, såfremt vi overlader udviklingen til de kommercielle spillere.

  • 1
  • 2
Mogens Ritsholm

Så hvis man skal følge din logik, så skal TDC altså helt droppe deres planer om at benytte vectoring og pairbondig og så i stedet for straks påbegunde FTTH udrulningen over hele landet?

Ret mig lige, hvis jeg lægger ord i din mund.

Jeg prøver at føre diskussionen på et andet niveau.

Selvfølgelig skal TDC forfølge deres muligheder.

Men set med samfundsbriller repræsenter TDC jo ikke helheden, og deres ageren er set med samfundsbriller en suboptimering af selskabet TDC.

Den merværdi, der ligger i rimeligt godt bredbånd til alle, falder kun delvist i TDCs kasse. Man kan tværtimod sige, at TDC har økonomisk fordel af, at godt bredbånd er en knap ressource. Sådan må det jo være. Det er alene konkurrencen på markedet, der er den egentlige motivator for en aktør.

Som jeg har belyst i et andet indlæg, ligger der en betydelig værdi i sikring af rimeligt godt bredbånd (til enhver tid) til alle.

Det burde produktivitetskommissionen have indset.

  • 2
  • 0
Mogens Ritsholm

Jeg har som profession i telesektoren taget hele turen fra 300 bit/s.

I en periode havde jeg ansvaret for rullende tiårsprognoser for datakommunikation i Danmark.

Vi troede dengang, at der ville være en slags overgrænse for behovet. For der er jo grænser for den informationsmængde, som et menneske kan konsumere. Og når vi nåede den, ville behovet flade ud med en lavere stigningstakt.

Det var helt forkert.

I midten af firserne kunne en bankfilial klare al kommunikation med deres datacenter via 9,6 kbit/s. Få år senere skulle de have mindst 2 Mbit/s.

Det er jo ikke fordi de laver 200 gange mere i filialen.

Båndbredde er ikke i sig selv en konsumvare. Det er snarere en maskinel IT-komponent på linje med CPU-kraft eller lagerstørrelse. Behovet følger ikke snævert det menneskelige behov, men systemernes behov. Og systemerne æder al den kapacitet, som de har til rådighed i takt med at båndbredde, CPU-kraft og lager på markedet kan yde stadig mere.

Og hvis man ikke opgraderer basiskomponenterne løbende, vil selv uændrede anvendelser stille og roligt gøre din CPU, dit lager og dit bredbånd obsolete.

Så man behøver egentlig ikke pege på helt nye anvendelser for at forudsige stadig stigende behov for bedre bredbånd langt ind i fremtiden.

Men skævheden er et problem. Andre komponenter kan vi alle opdatere med jævne mellemrum. For bredbånd er der snart en 100-faktor mellem de bedst og de dårligst betjente.

Tænk, hvis du kun kunne købe en harddisk på 10 MB, fordi du bor der, hvor du bor, mens andre let kunne købe 1 TB harddiske.

  • 5
  • 1
Jens Jönsson

Men skævheden er et problem. Andre komponenter kan vi alle opdatere med jævne mellemrum. For bredbånd er der snart en 100-faktor mellem de bedst og de dårligst betjente.

Tænk, hvis du kun kunne købe en harddisk på 10 MB, fordi du bor der, hvor du bor, mens andre let kunne købe 1 TB harddiske.

Mogens, igen er det bare Spot On!

Du rammer hovedet på sømmet, det er nemlig lige nøjagtigt udfordringen. Det er der bare tydeligvis rigtigt mange der ikke forstår.
Især én af dem der burde forstå det og som kalder sig "teleanalytiker".

Men han er ikke en af dem der har problemet, han kigger kun på rapporter der siger at alle kan bimle og bamle, selvom rapporterne er forkerte og opgørelsen over hvad man kan få hvor, er misvisende....

Læg dertil at dem der kunne købe 1 Tb Harddisk, der er det en SSD i RAID, hvor dem med 10 Mb harddisk er det en IDE med bad sectors.

  • 2
  • 1
Christian Nobel

Tænk, hvis du kun kunne købe en harddisk på 10 MB, fordi du bor der, hvor du bor, mens andre let kunne købe 1 TB harddiske.

Og hvad værre er, at selv om man så gerne ville betale den normale markedspris, så misbruges det stadigvæk af "nogen" til at påstå at kun XX procent køber diske på 1TB (af "nogen" endda påstået som udbudt).

  • 0
  • 1
Johnny Olesen

Men skævheden er et problem. Andre komponenter kan vi alle opdatere med jævne mellemrum. For bredbånd er der snart en 100-faktor mellem de bedst og de dårligst betjente.

Tænk, hvis du kun kunne købe en harddisk på 10 MB, fordi du bor der, hvor du bor, mens andre let kunne købe 1 TB harddiske.

Jeg kan godt lidt måde hvorpå du illustrer en forskel på faktor 100 ved bruge en faktor 100.000.

Og så er der altså ikke en faktor 100 i forskellen på dem der har mindst og dem der har mest. Alle danskere kan få leveret en satellitforbindelse i morgen med 20/6 Mbit, og langt de fleste (også bønderne) kan i dag få leveret et sted mellem 2-10 Mbit via 3G (evt. via en ekstern antenne). Og i mange områder er hastigheden højere med 4G LTE eller via lokale Wi-Fi foreninger.

Der ER visse danskere, der ikke kan få nok båndbredde - både på landet i på Vesterbro i København, men stort set alle husstande kan få en eller anden form for højhastighedsinternet, såfremt de ønsker at betale et rimeligt beløb for det, og såfremt de vil acceptere, at de bliver underlagt nogle rimelige fairuse begrænsninger.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på eksemplet fra Aarhus, hvor Michael Lykke klager over TDC elendige xDSL forbindelse, men samtidig sagtens kan få leveret internet via Stofa.

Hvis vi starter med at frasortere dem som kan få, men som af en eller anden grund ikke ønsker et bestemt teleselskab/vilkår for abonnement, og så kigger vi udelukkende på få de folk, der reelt ikke kan få men gerne vil have, så vil diskussionen nok blive mere fornuftig.

Hvor stor er det reelle problem, hvis vi frasorterer alle der er dækket via 4G, fiber, xDSL (med vectoring og pair bonding), kabel-TV eller Wi-Fi netæværk? Og så glemmer vi lige alt om satellitinternet og Net1 i en kort stund.

Taler vi om 500, 5000 eller 50.000 husstande?

  • 1
  • 3
Johnny Olesen

Det er forøvrigt sjovt, at Ivan Munk, it-chef i Landbrug & Fødevarer (en af landbrugets interesse organisationer) ligefrem roser Skyline og deres nu nedlagte WiMax løsning:
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2013/10/9/Landmaendkani...

Hvis landbruget kan "nøjes" med WiMax, så kan de også "nøjes" med LTE, hvilket også fremgår af artiklen.

  • 1
  • 2
Marc Munk
  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Så du mener at du har nok indblik i alle forhold til at du kan gøre dig til dommmer over hvad der er rimelige forhold?

Nej, jeg skal ikke gøre mig til dommer, men jeg kan godt sidde på sidelinjen som tilskuer, og se selv samme kamp på banen og mene, at dommeren er blind.

Der er statistik på området, men den er ikke fyldestgørende - det er diskuteres til hudløshed, så det behøves vi ikke diskutere mere.

Men det store spørgsmål er hvor stor "problemet" reelt er. Hvor mange husstande kan reelt set ikke få den ene eller anden form for højhastigheds bredbånd (inden udgangen af 2015)?

Min påstand er, at der reelt ikke er ret mange husstande, som står helt uden nogen form for højhastigheds bredbånd og stort set INGEN, der ikke kan få bredbånd.

Hvor stor er det reelle problem, hvis vi frasorterer alle der er dækket via 4G, fiber, xDSL (med vectoring og pair bonding), kabel-TV eller Wi-Fi netæværk? Og så glemmer vi lige alt om satellitinternet og Net1 i en kort stund.

Mon ikke tallet bliver lidt anderledes hvis man ikke bundler det dårlige med det gode?

Jeg ser ikke de enkelte teknologi som gode eller dårlige. Jeg har ingen interesse i at stemple den ene eller anden teknologi som god eller dårlig, sålænge de er "gode nok" til at løse opgaven.

Vi kan hurtigt blive enige om, at fiberen er teknologisk overlegen på alle områder. Men hvis landmanden Bent i vesthimmerland kan nøjes med 4G LTE eller førtidspensionen Bente på Nørrebro kan nøjes med internet via kabel-TV, så synes jeg ikke man skal ignorer det og skrige på fiber.

  • 0
  • 2
Marc Munk

Nej, jeg skal ikke gøre mig til dommer, men jeg kan godt sidde på sidelinjen som tilskuer, og se selv samme kamp på banen og mene, at dommeren er blind.

Du har da ikke noget problem med at konstatere at man piver blot fordi man ikke vil have en tv pakke fordi man gerne vil have en internet forbindelse. Hvis det ikke er at gøre sig til dommer er John Strands rapporter af høj kvalitet... :p

Der er statistik på området, men den er ikke fyldestgørende - det er diskuteres til hudløshed, så det behøves vi ikke diskutere mere.

Hvad taler vi om her?

Men det store spørgsmål er hvor stor "problemet" reelt er. Hvor mange husstande kan reelt set ikke få den ene eller anden form for højhastigheds bredbånd (inden udgangen af 2015)?

Der er vel en del faktorer der spiller ind her.

1) Hvad er bredbånd?
2) Skal de være fremtidssikret

Min påstand er, at der reelt ikke er ret mange husstande, som står helt uden nogen form for højhastigheds bredbånd og stort set INGEN, der ikke kan få bredbånd.

Der er da sikkert en hel del husstande der er dækket ind under LTE. Men de skal så lide under det samme som adsl kunderne lider under idag. Jeg ved godt at du ser en eksten antenne som en løsning fra himlen. Men jeg har kendskab til en virksomhed der havde brug for en mobilløsning. De brugte 3g modem med ekstern antenne og alligevel måtte de 3 ud af 6 steder have et kabel fra en nabo til hjælp for at få internet.

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Der er statistik på området, men den er ikke fyldestgørende - det er diskuteres til hudløshed, så det behøves vi ikke diskutere mere.

Hvad taler vi om her?

At den officielle danske telestatistik på ingen måde er fyldestgørende til at belyse problemerne med bredbånd. Man kan meget let læse statistikken som fanden læser biblen. Men jeg orker simpelthen ikke hele den diskussion - finder nogle af de gamle tråde på Version2 - Mogens Ritsholm har vidst lavet forklaringen flere gange.

Men det store spørgsmål er hvor stor "problemet" reelt er. Hvor mange husstande kan reelt set ikke få den ene eller anden form for højhastigheds bredbånd (inden udgangen af 2015)?

Der er vel en del faktorer der spiller ind her.

1) Hvad er bredbånd?
2) Skal de være fremtidssikret

Bredbånd er forbindelser på mere end 2 Mbit/s eller 30 Mbit/s jf. EUs defination.

Hvad er "fremtidssikret"?

  • 0
  • 2
Jens Jönsson
  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Hvad er "fremtidssikret"?

Hm.... Det er jo i virkeligheden ikke så svært. 4G/LTE ? Adsl ? Coax ? Fiber ?

Jeg ved godt hvad jeg ville sætte min penge på. Især når man samtidigt tager med i overvejelserne at fiber graves ned i rør. Så kommer der et nyt kabel der kan "punktsvejse under vand", så hiver man det gamle fiberkabel ud og smider det nye super duper kabel i i stedet....

Men forsøg at kigge ud i horisonten og fortæl så hvilken teknologi der stadig eksisterer om 20 år....

  • 1
  • 1
Johnny Olesen

Øh ja ? Er det netop ikke det vi siger ? De kommercielle spillere kan ikke klare opgaven alene.....

Skal vi ikke lige udpensle det lidt mere, så ingen kan misforstå det; De kommercielle spillere kan sagtens indfri regeringens og EUs bredbåndsmålsætning. Men hvis målsætningen derimod er fiber til alle, så kan de kommercielle spillere ikke levere varen.

  • 1
  • 1
Jens Jönsson

Min påstand er, at der reelt ikke er ret mange husstande, som står helt uden nogen form for højhastigheds bredbånd og stort set INGEN, der ikke kan få bredbånd.

Og det er så her man ikke føler at du hører efter, sammen med John Strand. Det er ikke hastigheden der er interessant, det er stabiliteten....

Det er fint at du kan få 20 Mbit/s på 3G, men hvis forbindelsen dropper hvert andet øjeblik så er det ikke så interessant, samtidigt med at svartider er helt tåbelige...

  • 5
  • 1
Johnny Olesen

Og det er så her man ikke føler at du hører efter, sammen med John Strand. Det er ikke hastigheden der er interessant, det er stabiliteten....

Det er fint at du kan få 20 Mbit/s på 3G, men hvis forbindelsen dropper hvert andet øjeblik så er det ikke så interessant, samtidigt med at svartider er helt tåbelige...

Rigtig mange folk kan sagtens have stabilt 3G, selvom det ikke ligger til højre benet for teknologien, at blive brugt som erstatning for en fast forbindelse.

Det er min klare opfattelse, at hvis man har en fornuftig installation til at starte med, så er problemerne med cell-breathing yderst begrænset i landområder - storbyer er noget helt andet. Naturens luner kan vi nok ikke gøre så meget ved.

Men personligt så sætter jeg min lid til 4G LTE, som har mange fordele frem for 3G. Alene det faktum, at cell-breathing ikke er et problem med 4G LTE afhjælper eller minimerer en lang række udfordringer.

  • 1
  • 3
John Strand

Det er helt fint du kan leve med en dårligere internet forbindelse. Jeg har brug for en stabil og gerne hurtig både op og ned så indtil videre er der ikke andet end fiberen der kan bruges for mig.

I denne verden er der mange mennesker som har en drøm, nogle ønsker og af og til så bliver de skuffet.

Du bor i et land som har noget af verdens bedste internt i henhold til OECD og EU og hvor du også har ret lave priser.

Det er sådan i denne verden bor 4% af telekunderne i USA og de amerikanske operatørers investeringer i USA udgør 25% af de globale teleinvesteringer.

I EU investere telebranchen over en 10 årig det halve af det man har investeret i USA. Der er nogle få lande i EU der skiller sig og hvor teleselskaberne har investeret det samme pr indbygger som i USA - et af de lande er Danmark hvor telebranchen har investeret det samme pr indbygger som man har gjort i USA.

I Danmark er der masser af folk der har adgang til højhastighedsbredbånd nogle via den ene teknologi andre via andre teknologier. Langt de fleste danskere kan vælge mellem en håndfuld leverandører og det skaber konkurrence og billige produkter.

De steder hvor man har lavet FTTH er det sådan at tre ud af fire har sagt nej tak til fiber og dem der køber fiber vil ikke betale nok til at man kan forrente det som det koster at lave FTTH.

Du kan få det bredbåndsprodukt du vil have hvis du vil bo der hvor du kan få det - Der er ingen Bilka, Netto eller Rema 1000 på Bornholm og derfor kan man ikke handle i de butikker på den ø.

Der er mange ydelser i vort samfund som kun udbydes regional omvendt så har vi borger heldigvis mulighed for selv at vælg hvor vi vil bo og det valg giver os mulighed for at vælge fra og til.

Hvis teleindustrien skulle tilrettelægge sine investeringer efter enkelt individers krav eller efter hvem der råber højst så ville vi få en rigtig dårlig infrastruktur i Danmark alternativt så skulle priserne stige markant.

Man kan også lade staten betale omvendt det er der ikke politisk flertal for og Staten har ikke de midler det vil kræve.

Bundlinjen er at dem der har urimelig krav til Julemanden nok bliver skuffet - omvendt så er det ikke samfundets job at lege julemænd for dem der råber højst og kræver mest :-)

  • 1
  • 3
Marc Munk

I denne verden er der mange mennesker som har en drøm, nogle ønsker og af og til så bliver de skuffet.

Jeg har ingen grund til at være skuffet. Jeg sidder med en fiberforbindelse i dag.

I Danmark er der masser af folk der har adgang til højhastighedsbredbånd nogle via den ene teknologi andre via andre teknologier. Langt de fleste danskere kan vælge mellem en håndfuld leverandører og det skaber konkurrence og billige produkter.

Konkurrence er godt. Det kan jo derfor undre at du er så stor modstander af at elselskaberne smider fiber i jorden. Men problemet er vel at dine "kunder" ikke har et modsvar til de kvalitetsprodukter elselskaberne kan levere...

De steder hvor man har lavet FTTH er det sådan at tre ud af fire har sagt nej tak til fiber og dem der køber fiber vil ikke betale nok til at man kan forrente det som det koster at lave FTTH.

Og ifølge dine egne tal er der 93% der fravælger mobilt internet som du har udråbt til at være fremtiden.

Hvormange fravælger kabel tv? Af de huse jeg har kendskab til her på vores vej har langt de fleste valgt fiber fremfor yousee kabel tv. Enkelte er kommet til senere grundet den dårlige kvalitet tdc kunne levere på adsl. De ville sjovt nok også gerne have tv, internet og telefon når det regner. Det har i de i dag hvor de har fiber. Da de brugte tdc' gamle kobber var der dårlig gående mod ingen forbindelse...

Bundlinjen er at dem der har urimelig krav til Julemanden nok bliver skuffet - omvendt så er det ikke samfundets job at lege julemænd for dem der råber højst og kræver mest :-)

Jeg er så glad for at du kan belære mig om hvad samfundets opgave er. Du har jo udvist en hel enorm forståelse for politik og hvad har vi.

  • 4
  • 1
John Strand

Konkurrence er godt. Det kan jo derfor undre at du er så stor modstander af at elselskaberne smider fiber i jorden. Men problemet er vel at dine "kunder" ikke har et modsvar til de kvalitetsprodukter elselskaberne kan levere...

Jeg har INETET imod at fiberselskaberne smider fiber i jorden. Det er deres egne penge og deres ejere har givet grønt lys til de projekter.

Det jeg siger er at fiberbranchen har et meget urealistisk biled af telemarkedet og jeg bryder mig ikke om når de siger at vi skal bruge skattyderpenge på bredbånd.

Lad være med at tillæge mig holdninger jeg ikke har.

  • 2
  • 3
John Strand

Sidst jeg var på øen handlede jeg i Netto. Og Rema1000 har planer om at etablere forretninger på Bornholm.

Kære Claus

Jeg udtrykte mig ikke klart nok - på Bornholm er kommunen ved at overveje (de har de gjort i lang tid) om der må komme flere Nettoer, om Rema 1000 og Fakta må etablere sig på øen.

I praksis så er den lokale købmands venner ved at afgøre om han skal have konkurrence og om kunderne må foretage et valg.

Hilsen

John Strand

  • 1
  • 5
Marc Munk

Jeg har INETET imod at fiberselskaberne smider fiber i jorden. Det er deres egne penge og deres ejere har givet grønt lys til de projekter.

Så kan det jo godt undre hvorfor du konstant kommer flyvende med bål og brand bare en kommer til at nævne at der er mere fremtid i fiber end i det dine "kunder" sælger.

Det jeg siger er at fiberbranchen har et meget urealistisk biled af telemarkedet og jeg bryder mig ikke om når de siger at vi skal bruge skattyderpenge på bredbånd.

Har de udtalt det da?

Lad være med at tillæge mig holdninger jeg ikke har.

Jeg ved jo ikke hvad du er betalt for at mene denne uge...

  • 3
  • 2
Gert Madsen

Nej, den påpeger, at hvor disse gevinster er rimeligt store, forventes der også at ske en markedsudvikling, der vil tilbyde de ønskede hastigheder.


Den forventning er kommissionens. Rapporten angiver netop ingen undersøgelser, som giver belæg for den forventning.

Teleselskaberne baserer udbygningen af forbindelserne på fortjenesten ved salg af forbindelse og/eller trafik.

Så hvis omkostningen til datatransmissionen var en stor del af de samlede omkostninger til telemedicin, så kunne der være lidt grund til den forventning. Men det er jo kun en ganske lille del.

Det er et kæmpe potentiale i at have sikkerhed for at tingene virker. Omkostningen ved at skulle vedligeholde en database over dækningen hos alle klienter er ganske stor. Det skal også virke på de dage hvor vejret gør en 3G/LTE forbindelse ubrugelig, eller når masteejeren lige har justeret dækningen for at tilgodese en anden side af masten.

Alt i alt virker rapporten som endnu en ubrugelig politisk rapport.
Man lister lidt information som alle kender i forvejen, og når man kommer til de interessante parametre - altså det man ikke ved i forvejen -, så diskes der op med løse formodninger, som lugter langt væk af politisk motiveret ønsketænkning.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere