Forestil dig en virkelighed, hvor det koster penge at bruge YouTube, hvis du er kunde hos TDC, mens det er gratis hos Telia. Til gengæld kan Netflix ikke garantere dig god kvalitet, medmindre du er kunde hos Telenor eller Fullrate, mens Spotify spiller bedst, hvis du har internet hos Stofa. Hvilken udbyder skal du vælge?
Ovenstående scenarier er langt fra det, man normalt forbinder med at vælge internetudbyder, men skeptikere frygter, at fremtidens marked for netforbindelser kan komme til at se radikalt anderledes ud, end vi er vant til.
I USA kører debatten om netneutralitet i højt gear i anledning af, at den amerikanske højesteret har afgjort, at internetudbydere har ret til at forskelsbehandle den trafik, der løber gennem deres kabler. Demokraterne raser, mens republikanerne er tilfredse.
På denne side af Atlanten er et forslag, der blandt andet skal sikre en grad af den omdiskuterede netneutralitet, på vej gennem EU-systemet.
Internetaktivister kalder mangel på netneutralitet for ‘enden på det frie internet’, mens udbyderne mener, de har ret til at forme deres produkter, som de vil, når de skal gennem de kabler, de selv driver.
Nye internettjenester som videostreaming fylder meget, og det kræver en udvidelse af kapaciteten – hvilket koster penge. Derfor er der behov for nye forretningsmodeller, lyder det.
Argumentet bakkes op af lektor ved DTU Fotonik Michael Stübert Berger, der bruger denne analogi til at beskrive forholdet mellem båndbredde og internettrafik:
»Pakker på internettet svarer meget til biler på vejnettet, og du kan løbe tør for asfalt. I lighed med vejnettet bliver man nødt til at udvide informationsmotorvejen med flere spor, det vil sige højere båndbredde og flere veje, og det kræver store investeringer.«
På nettet er alle lige
Men hvad er netneutralitet egentlig? Den amerikanske juraprofessor Tim Wu opfandt begrebet i 2003, og bag det ligger princippet om, at al internettrafik skal behandles ens – internetudbydere må ikke diskriminere.
Netneutralitet skal altså forhindre internetudbydere i at diktere eller påvirke, hvilket indhold brugerne vælger at benytte.
Tilhængere af netneutralitet mener, at det er essentielt for det frie internet, og at det er nødvendigt at gøre til lov, hvis man vil undgå scenarier, der ligner det, som er beskrevet ovenfor.
En af dem er Troels Møller, der er medstifter af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet. Han mener, at selvom det ser bedre ud i Danmark end andre steder, så er netneutraliteten ikke helt intakt herhjemme:
»Vi ser en del af det, jeg kalder positiv diskrimination. Eksempelvis findes der abonnementer, hvor man betaler for sit dataforbrug, men når man specifikt bruger Facebook, så betaler man ikke. Det tænder en advarselslampe, for det kan blive svært at komme ind på markedet med det næste Facebook, hvis det eksisterende har en aftale med internetudbyderen,« siger Troels Møller.
Aftaler mellem internetudbydere og tjenesteleverandører fastholder ifølge Troels Møller folk i bestemte tjenester og fører til et opgør med det internet, vi har i dag.
»Internettet vil begynde at udvikle sig til noget, der ligner kabel-tv, og det vil dræbe innovationen. Grunden til, at vi kan nyde godt af de tjenester, der har succes i dag, er, at der har været netneutralitet,« siger Troels Møller.
Danske politikere har hidtil afvist at lovgive om netneutralitet, og i USA har højesteret som nævnt underkendt de hidtil gældende regler. Det betyder, at amerikanske teleudbydere må blokere for tjenester, de ikke bryder sig om, eller kræve betaling fra virksomheder for at levere deres produkt i en ordentlig kvalitet.
Amerikanske demokrater har foreslået at få reglerne genindført via senatet, men da holdningerne til emnet er delt langs partilinjerne, mener observatører, at det har lange udsigter.
I EU skal et lovforslag på området behandles i udvalget for industri, forskning og energi (ITRE) i slutningen af februar, og man forventer en færdig lovtekst i 2014.
Forslaget slår fast, at man vil have netneutralitet i EU, men det tillader, at teleudbydere kan sælge ‘specialized services’, hvilket omfatter særaftaler om positiv særbehandling mellem internetudbydere og tjenesteleverandører.
Fortalere for netneutralitet kritiserer forslaget, da man mener, at det er meget åbent for fortolkning, hvad der kan ligge i en ‘specialized service’.
En mulighed i Danmark
Forbrugerrådet mener, at positiv særbehandling bør være ulovligt, og chefkonsulent Martin Salamon mener, at det er dræbende for innovationen.
»Den form for forskelsbehandling vil betyde, at at nye innovative tjenester får svært ved at blive spredt. Hvis det bliver sådan, at de eksisterende sætter sig på de gode forbindelser, så bliver det sværere for nye og bedre tjenester at slå igennem,« siger han.
Telebranchen er omvendt tilfreds med, at lovforslaget giver plads til positiv særbehandling af tjenester:
»Forudsætningen er, at det er transparent for forbrugeren. Den model, vi vil foretrække, er, at hvis man laver en aftale med en tjenesteleverandør som Spotify eller Netflix, så kan de sige, at hvis du har internetforbindelse hos en af de udbydere, vi har en aftale med, så kan vi garantere, at du får vores produkt i en god kvalitet. Det kan man jo godt forestille sig, hvis der er en attraktiv tjeneste, som vi gerne vil have, at folk bruger over vores net,« siger seniorrådgiver hos TDC Allan Bartroff.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
