Kommentar: Tech-branchen har brug for at blive rusket tilbage til virkeligheden

Alt for mange it-iværksættere glemmer det mest basale, når de udvikler nye apps, web-tjenester og dimser, der skal 'revolutionere verden'.

Kender du det, når man har lyst til at ruske en person tilbage til virkeligheden?

Det er sådan, jeg har det med tech-branchen i øjeblikket.

På overfladen vil de fleste sige, at det går glimrende. Men det er ikke hele sandheden.

For nylig var jeg til Web Summit i Dublin, som er blandt de største og mest kendte tech-konferencer i øjeblikket.

Tusinder af startups og mere end 40.000 deltagere, der vrimler rundt og febrilsk forsøger at finde hoved og hale i et overvældende monstrum af reklamestandere, neonlysende plasticbokse og gratis notesblokke.

Det er på den ene side spændende at være vidne til så mange spændende idéer og ny teknologi.

Men efter at hundredvis af ivrige iværksættere har hevet mig i ærmet og forsøgt at sælge deres ideer, får jeg mest af alt lyst at løbe ned på pubben og snuppe en Guinness.

For der er et eller andet galt.

Har vi virkelig brug for en app, der kan beslutte, hvilket tøj vi skal tage på om morgenen?

Hvem vil gå rundt med en stor og klodset fingerring, der lyser op, når man modtager en sms?

Og hvorfor er der behov for endnu en 'supersimpel og smart' kalender-app?

Det undrer mig, at der er så mange, som kaster sig hovedkulds ud i at blive it-iværksættere uden at vide, om der rent faktisk er nogle mennesker, som har brug for det, de laver.

Tag for eksempel de tre franske gutter, som har udviklet appen, der beslutter, hvilket sæt tøj du skal tage på. De har hver især brugt fem timer om dagen over det seneste halve år på at udvikle appen. De har brugt deres egen opsparing på det og har fuldtidsarbejde ved siden af. »Kæresterne er ikke glade for det,« som den ene bekymret udtrykker det.

Jeg må tage hatten af for deres arbejde: Det er en utrolig avanceret og flot designet app, de har bygget. De har blandt andet udviklet en række avancerede algoritmer, der ud fra tidspunkt på dagen, vejr-information og kendskab til din personlige stil kan komme med anbefalinger om, hvilket sæt tøj i din garderobe, du skal vælge.

Appen er lige i skabet, så at sige.

Problemet er, at iværksætterne er stort set uvidende om brugernes behov. De har ganske vist hevet omkring 20 personer ind i et specielt designet testlaboratorium. Men hvordan ved de, om der rent faktisk er nogen, som gider bruge sådan en app om morgenen?

Det gør de heller ikke - men de finder ud af det til beta-testen i januar, fortæller de. Så er der også 'kun' gået 10 måneder.

For hver måned der går, har de investeret mere tid, flere penge og ikke mindst mere stolthed i projektet. Og for hver måned de fortsætter sådan, bliver det sværere for dem at erkende, at de måske er ude på et sidespor.

Det her er tre håbefulde unge mennesker. Men ligheden til offentlige it-skandaler er på sin vis slående: et teknisk kompliceret produkt og en slående mangel på viden om brugernes reelle behov før sent i projektet.

Læs også: Dumpekarakter fra Rigsrevisionen til offentlige selvbetjeningsløsninger

Det er meget populært at klandre det offentlige for it-projekter, der er gået galt. Men min påstand er, at den slags sker hele tiden - også blandt nystartede iværksættere. Vi lægger bare ikke lige så meget mærke til det.

Det er nemt at pege fingre, langt sværere at se indad. Jeg er også selv i gang med at udvikle en it-platform for udvekslingsstuderende på gymnasier, og det slog mig først for nylig, at jeg var ved at gå ind i samme fælde: Jeg var blevet for forelsket i min egen idé. Det var så fedt at bygge mit eget produkt, at jeg forsømte at se virkeligheden i øjnene.

Det er nemt at lade sig narre, når man hiver folk ind i et opsat laboratorium eller spørger, om de synes, ens projekt er en god idé. For folk siger oftest kun det, der er mest bekvemt at høre på. Det er derfor, at en sund it- og produktudvikling handler om at forstå det, som folk gør, og ikke det, de siger.

Efter min tur til Dublin indså jeg, at jeg selv var ved at lave den samme fejltagelse som mange af de andre iværksættere. Jeg havde brugt adskillige måneder og over 20.000 kr. på at udvikle en web-platform fra bunden i den tro, at den ville blive et hit.

Men jeg havde ikke testet den af på brugerne endnu, på trods af at jeg kunne have gjort det gratis og med kun et par ugers arbejde. I bund og grund var jeg nok nervøs for, at mit produkt ikke var det hit, som jeg gik rundt og håbede på. Og så er det lettere at lukke øjnene, udvikle videre på projektet og håbe på det bedste.

Det er vores egen forfængelighed og angst for at tage fejl, der er skyld i meget ulykke.

Når man arbejder som it-iværksætter, er det let at sammenligne sig med Airbnb og andre gigant-succeser, og så prøver man at sætte en kunstig facade op for at leve op til omgivelsernes og ikke mindst sine egne forventninger.

I kraft af mit arbejde som journalist kan jeg dog se, at det stikker langt dybere end små enkeltstående tilfælde. Det sker hele tiden.

De tre franske app-magere var ikke de eneste iværksættere til Web Summit, der havde svært ved at svare på det vigtigste spørgsmål: Hvorfor er det, du laver, en god idé?

Hvis man ikke konstant stiller sig selv det spørgsmål, så vil man hurtigt miste virkelighedsfornemmelsen.

Og når den først er røget, så er det let at bilde sig selv ind, at det går glimrende.

Hvorfor bliver vi konstant bombarderet med reklamer for, hvor fantastisk betalings-appen Swipp er (udviklet i et samarbejde mellem seks bankorganisationer)?

Mit gæt er, at der sidder en række udviklingsansvarlige, som er bange for at indrømme, at de glemte at teste, hvad brugerne egentlig var interesseret i.

Det kan godt være, at du kan overføre flere penge om dagen med Swipp end med MobilePay. Der er muligvis også andre grunde til, at Swipp på enkelte punkter er bedre.

Men når MobilePay har 2,5 mio. brugere og Swipp kun 800.000, så skyldes det næppe, at førstnævnte blev lanceret en måned før.

Det skyldes det meget simple faktum, at MobilePay forstår brugernes behov. En MobilePay-bruger kan sende og modtage penge fra enhver anden - også selvom de ikke er kunder i Danske Bank. Swipp-brugere skal omvendt være kunder i de banker, som er en del af samarbejdet, for at kunne sende penge til hinanden.

Det kræver ikke meget for at lægge 2 + 2 sammen: Hvis jeg skal vælge en app, som jeg kun kan bruge med halvdelen af mine venner og så en, der fungerer med alle, så vil jeg have den sidste.

Igen er brugernes virkelige adfærd nøglen til at forstå, hvad der er et godt it-projekt.

Det undrer mig, at Swipp stadig insisterer på at fastholde et så tosset designvalg.

Jo, men 800.000+ brugere er da også flot, kan du sige.

Det er det. Men problemet er, at brugertallet ikke fortæller hele historien. Brugertal er et af de mest misbrugte forfængelighedsmål i tech-branchen.

Hvad brugertallet for Swipp fortæller, er snarere noget om størrelsen på de banker, som står bag appen. Det fortæller historien om, hvordan de kan bruge deres eksisterende platforme som netbanker til at lokke nye brugere til betalings-appen.

Men hvor er de tal, som fortæller hele historien?

Faktum er, at vi ikke aner, om disse 800.000+ ‘brugere’ overhovedet bruger Swipp-appen.

Swipp har gentagne gange afvist min anmodning om at udlevere tal over bruger-aktiviteten med 'konkurrencehensyn' som begrundelse.

Et kvalificeret gæt er, at de tal nok ikke er noget at råbe hurra for.

Omvendt har Danske Bank ikke noget problem med at udgive statistik over antallet af månedlige overførsler i MobilePay. Og hvorfor skulle banken også have et problem med det? Appen er - indtil videre - en bragende succes.

Men hvem rusker Swipp tilbage til virkeligheden?

De danske it-iværksætteren bag Fitbay oplevede selv for nylig betydningen af et reality-check.

Deres app, der gør det muligt at shoppe efter tøj, der passer til ens krop, havde ellers fået lovende omtale. Over 12 millioner kr. i investeringer og noget, der lignede eksponentiel tilvækst af brugere.

Men i sidste uge måtte den danske gren af selskabet erklære sig konkurs. Det kunne ikke rejse nok penge til at fortsætte.

Hvad der gik galt, kan de nok bedst selv svare på. Men historien om millioninvesteringer og en massivt voksende brugerskare kender vi fra efterhånden en hel del andre danske startups.

Spørgsmålet er: Hvor meget fortæller den historie egentlig?

I en tid, hvor det igen er populært at blive sin egen lykkes smed og skabe nye it-imperier, så er det i den grad værd at holde øje med, om der er tale om solide bygninger eller luftkasteller.

Blandt it-iværksættere er det meget populært at fortælle sin egen personlige historie om noget, der frustrerede en, og hvordan det herefter blev til en million-succes af en app.

Vi elsker at høre historien om danske Vivino: To unge mænd, der ikke anede noget om vin, blev anset som lidt skøre af vinhandlerne og endte med at lave verdens mest populære vin-app.

Derfor blev jeg i første omgang skuffet, da jeg hørte om en anden dansk it-succes: Online-kø-tjenesten Queue-it. Den var ikke startet i en muggen kælder på magisk vis, men var resultatet af en systematisk proces, hvor iværksætterne havde gennemgået potentialet i omkring 20 andre ideer først.

Deres historie er måske ikke så dødspændende, men den fortjener mindst lige så meget respekt. Selvom Vivino er et år ældre end Queue-it, har selskabet endnu røde tal på bundlinjen. Queue-it har dermed haft stigende overskud i flere år indtil videre.

Den historie bliver fortalt for sjældent.

Når vi ikke ser videre end forfængelighedstallene og de til tider opblæste historier, hylder vi it-iværksættere på et forkert grundlag. Og som iværksætter og udvikler risikerer man at tro blindt på sine egne forestillinger i stedet for virkeligheden hos brugerne.

Så er vi tilbage til historien om Narcissus, der bliver forelsket i sit eget spejlbillede og ender med at visne og dø.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
ask josephsen

Det er jeg ikke enig i. Det kan godt være du ikke kan se pointen i diverse skøre og urealistiske ideer, men det betyder jo ikke at de ikke er flyvefærdige. En anden kontekst kan giver en mærkelig opfindelse mening. Og det er ikke engang sikkert at opfinderne selv havde tænkt tanken. Derfor er der "brug" for masser af skøre ideer og tiltag - det vigtigste er dog at de efterlever lean start-up tankerne for at gøre processen hurtig og billig - og så man hurtigt afliver dødfødte ideer.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Det er ikke ideen og gå på modet jeg er efter. Men denne falden på halen over ingenting.

At man skal få en uddannelse, lidt erfaring og blive klædt på. Det giver måske som du selv skriver en bedre basis for et realitetscheck

Som kejserens nye klæder. Mange af H.C.A. eventyr og pointer er stadig lige aktuelle.
Måske derfor han anset som en stor forfatter :-)

Men velkommen tilbage til virkeligheden, bedre sent end aldrig.

http://www.version2.dk/artikel/lave-den-naeste-facebook-maa-man-saelge-s...

http://www.version2.dk/artikel/startup-land-vanvittigt-uheld-rammer-dans...

http://www.version2.dk/artikel/crowdfunding-er-ikke-laengere-amatoerer-1...

http://www.version2.dk/artikel/derfor-arbejder-airtame-ivaerksaettere-op...

  • 1
  • 2
Elías Christian Lundström

Du har ret i, at der er brug for skøre idéer og tiltag - det er heller ikke min anke. Der kan sagtens være et marked for dem uden at jeg nødvendigvis kan se det. Det som undrer mig er, at flere opfindere/iværksættere er for lang tid om at teste dem af på brugerne og få valideret deres hypoteser tidligt - jf. lean startup.

Hvis du bliver for forelsket i din idé og investerer for meget tid og penge i den uden at teste den løbende, så er du ude på en glidebane.

Og hverken investeringer, skulderklap, positiv omtale i pressen eller nødvendigvis høje brugertal er en gyldig validering af din idé. Selvom det i nok lidt for mange af tilfældene er det, man hører mest om.

  • 1
  • 0
Elías Christian Lundström

Men velkommen tilbage til virkeligheden, bedre sent end aldrig.

Jeg er ikke sikker på, hvad du mener med den kommentar, Bent.

Principperne i denne artikel er såmænd ikke meget anderledes end fra denne, som du ynder at bringe frem ved enhver given lejlighed: http://www.version2.dk/artikel/lave-den-naeste-facebook-maa-man-saelge-s...

Det er nogle grundlæggende betragtninger omkring agil udvikling: det er smartere udvikle i små iterationer og løbende teste brugernes behov i stedet for at tro, at man på forhånd ved, hvad brugerne vil have.

Simpelt i teorien, sværere at efterleve i praksis.

Der hvor filmen knækker for mig er, når du ser beskriver iværksættere der følger disse principper som "kejseren uden klæder".

Det er netop udtryk for sund produktudvikling, at man er hurtig til at teste brugernes behov og "sælge skindet før bjørnen er skudt". For hvis skindet sælger, så er der trods alt et behov. At sælge tidligt er ikke det samme som at udvikle et dårligt produkt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere