Kommentar: Ser du it-tsunamien komme?
Der tales og skrives meget om det, men de færreste fatter nok, hvad det er ved at gøre ved vores samfund: Den intelligente software, som allerede nu er ved at bevæge sig ind i fase to.
Lige nu ser vi en hastig udbredelse af 'maskiner' med artificial narrow intelligence, altså software, der er supervised eller trænet til en bestemt funktion. F.eks. at lande et fly på en AI trafikstyring til luftfarten, standse kreditkortkriminalitet ved at gennemskue anormali i vores betalingsmønstre eller finde hidtil ukendte mønstre og sammenhænge på finansmarkederne.
Men det som er godt på vej, er artificial generated intelligence, altså non-supervised intelligens, der i princippet kan håndtere enhver udfordring, lige som os selv.
»Computerne kommer til at lammetæve os bare med de nuværende algoritmer,« sagde Janos Flösser, der er Senior Partner i it-investeringsfirmaet Promentum Capital, på IT-Branchens årlige branchetræf, Lederdøgn, i Nyborg i går.
Allerede nu er digitale personlige assistenter så 'kloge', at de ikke alene responderer på et spørgsmål eller en udfordring, men forstår at sætte det i en kontekst, så det giver den rigtige mening.
Altså hvis man eksempelvis siger til Siri, at »jeg er så træt at jeg snart hopper i havnen«, så giver den ikke bare en anvisning til nærmeste bro....
Mulighederne øges med så voldsomme skridt, at vi er godt på vej til at blive overhalet alene i opfattelsen af, hvad det kan føre til.
Når intelligent software i år 2025 ifølge Google forventes at kunne præsentere en intelligens på niveau med vores, reduceres vi til chimpanser i sammenligning, sagde Jonas Flösser.
Vi får altså i den grad baghjul og risikerer at stå tilbage som mindrebemidlede tåber, mener han:
»Vi har jo ikke et scenarie for en IQ på 12.000,« som Jonas Flösser udtrykte det.
Der er næsten ikke grænser for, hvor vores erfaringsbaserede kompetencer kan erstattes af superintelligente maskiner.
Hvorfor lade flyledere styre lufttrafikken, når maskinen kan gøre det meget mere præcist og sikkert? Hvorfor lade mennesker stå for kundeservice i call-centreret når den intelligente CRM-robot intuitivt forstår vores ærinde, altid taler pænt og har en god dag? Hvorfor lade sygeplejersken tage 112-opkaldet, når en maskine er bedre til at høre, om borgeren er ved at dratte omkuld?
Hvorfor lade læger diagnosticere, når maskiner kan rumme et langt, langt større arsenal af viden at trække på, når den rigtige diagnose skal stilles - og derfor bedriver færre fejl?
Hvad skal vi i det hele taget med humane læger, revisorer, sagsbehandlere og dommere, som alle baserer deres analyser og afgørelser på erfaring, er hæmmet af begrænset hukommelse og kun kan rumme et mindre antal historiske udfald i jagten på det optimale, spørger de mest it-ivrige om?
I modsætning til os står computeren, som kan kombinere et uendeligt antal tidligere udfald, til den absolut mest effektive, mest retfærdige og mest korrekte beslutning.
Mens skeptikerne vil fastholde, at det menneskelige skøn er uomgængeligt, og at brugen af intelligent software til forudsigelse eller skønsdannelse derfor til stadighed flopper og svigter. Som vi så det i Chicago, hvor et forsøg på at forebygge voldskriminalitet måtte skrottes.
Fakta er imidlertid, at vores hjerne kun mestrer en 'klokfrekvens' på beskedne 200-1000Hz, og selv om et kolossalt antal neuroner arbejder parallelt, så er vi oppe imod dagens processorer, som præsterer 5-8GHz. Vores arbejdshukommelse kan rumme 7 blokke af information samtidig - eller 7 bits RAM - mens computere med 128GB RAM er udbredte i dag.
Computerne kan lære det samme på ét sekund, som vi bruger 10 år til, lyder det fra eksperterne.
Når supercomputere og super intelligent software for alvor sættes i sving med at behandle de gigantiske mængder, der allerede er indsamlet, åbner det for svimlende muligheder. Allerede nu lever vi i en zettabyte æra med 4ZB data indsamlet - et tal der vil stige med en faktor 10 om fire år - men hidtil er kun 0,5 procent analyseret. Så vi har så absolut kun set spidsen af jetjageren.
Det er virksomheder som Google, Facebook og Apple, der løber med guldet. Som tidligere nævnt på Version2 støvsuger The Big Five markedet for innovative virksomheder inden for AI, og indtager en monopollignende position. Også inden for områder, de hidtil ikke har haft det mindste indblik i - se bare på Google position inden for selvkørende biler, som selskabet intet vidste om for få år siden.
Hvis vi skal klare os i en verden, hvor 65 procent af vores børn kommer til at arbejde med noget, som vi ikke kender og som ikke findes endnu, så bliver vi nødt til at forholde os mere aktivt til udviklingen.
Risikoen er - som nævnt af mange andre tidligere - en nedsmeltning af økonomien, fordi vi ikke kan erstatte de udfasede jobs med nye.
Optimisterne tror på, at vi skal tilføre det 'kreative lag' til computernes indsats. Andre mener slet ikke, der er efterspørgsel efter så meget kreativitet - og det bliver i hvert fald ikke til de middelklasselønninger, som vi hidtil har set - og som er fundamentet under hele den vestlige verdens velstand.
Ser du it-tsunamien komme?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
