Kommentar fra regionerne til Ingeniøren-leder: Vi er på vej med bedre datadeling

På baggrund af lederen i avisen Ingeniøren og på Version2.dk i fredags har formanden for RSI, Regionernes Sundheds-IT, Dorte Stigaard sendt følgende kommentar:

Dorte Stigaard

Regionerne vil gerne have, at behandlere i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer har adgang til relevante data om deres patienter. Det er ganske enkelt en nødvendighed for et effektivt sundhedsvæsen.

Derfor var det trist læsning, da Ingeniøren og Version2 for nylig skrev, at der bliver delt for få data om patienterne.

Læs også: Leder: Den landsdækkende patientjournal – et livsfarligt luftkastel

Det er spild af penge, giver risiko for dobbeltbehandling og kan i værste fald være livstruende, skrev de to medier.

Screenshot af lederen på Version2

Men omtalen giver heldigvis anledning til at nuancere budskaberne, for på flere områder er der allerede muligheder eller løsninger på vej:

  • Sundhedsjournalen åbner i den her måned for adgang til vaccinationsregistret
  • Røntgenbeskrivelser bliver også tilgængelige på Sundhedsjournalen, og billederne bliver tilgængelige i lokale EPJ-systemer
  • ”Labsvarportalen” kan leverer svar på blod- og vævsprøver
  • Og sidst men ikke mindst kan e-journalen sikre elektronisk dataoverførsler af en del data fra ét sygehus i én landsdel til et sygehus i en anden landsdel. På dén måde kan information, der skal overføres på anden måde begrænses. Når sundhedsansatte ringer fx til et sygehus i naboregionen for at få tilsendt en papir-journal, er svaret heldigvis ofte, at en del af materialet allerede er tilgængelige i e-journalen.

En vigtig forudsætning for deling af data er naturligvis, at data både bliver leveret og kan tilgås.

Derfor arbejder vi løbende på at informere ansatte om dé muligheder, der kommer og allerede eksisterer. Én eneste fælles elektronisk platform kan lyde som et ønskescenarium, men er ikke hverken teknisk eller praktisk mulig pt. Så ”De gule sider – findes det, findes det her”!

Den slags kan vi altså ikke forvente i en elektronisk journal-udgave.

Vi vedkender os dog, at der stadig er hængepartier: Fx håber vi på en aftale med praksislæger, så sygehuspersonale kan tilgå oplysninger derfra, ligesom der er visse lovmæssige begrænsninger.

Netop i denne tid afventer vi heldigvis svar fra Christiansborg, der på baggrund af henvendelser fra regionerne nu arbejder på en lovændring, der skal lette adgangen på nogle af de områder, hvor vi har oplevet barrierer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Partnernyheder

Welcome to a seminar on tools that help you become GDPR compliant!

Getting GDPR compliant by May 2018 implies a lot of activities covering the legal aspects, internal business processes, data management, and security technology.
28. feb 2017

Maja Rosendahl Larsen ansat hos Affecto

24. jan 2017

Introduction to Jedox – Affecto Seminar, Copenhagen

12. jan 2017