Jeg nåede fire afsnit ind i Star Trek: The Original Series (Remastered), før jeg fik at vide, at jeg havde taget fejl. I januar var min vurdering, at Netflix ikke ville gøre alvor af truslen om at spærre for proxy'er og VPN-tunneler til at omgå geoblokering af indhold på Netflix.
Men jeg tog fejl.
Netflix har været særdeles aktiv og har ikke blot spærret for de IP-adresser som forskellige VPN-udbydere benytter sig af. Selv det udskældte Hola-browserplugin er blevet blokeret, og på det dedikerede sub-Reddit er der adskillige teorier om, hvordan Netflix bærer sig ad.
Mit argument i januar var, at Netflix ikke har nogen interesse i at håndhæve geoblokering. Men indholdsleverandørerne må tilsyneladende have sat pistolen for panden på Netflix og tvunget selskabet til sætte effektivt ind over for de kunder, der tilgår indhold fra andre lande.
Der kommer sikkert et modtræk fra internetbrugere, som ikke er begejstrede for at blive afskåret fra fortrinsvis det amerikanske indhold. I et teknologisk våbenkapløb har Netflix dog den trumf, at selskabet i sidste ende vil kunne låse en brugers konto til et bestemt land.
Der vil også være en mindre gruppe Netflix-kunder, som dropper tjenesten, fordi det lokale indhold i for eksempel Danmark ikke lever op til deres forventninger. En del af disse kunder vil vende tilbage til piratkopiering.
Vi kan altså konkludere, at selvom Netflix har millioner af kunder på verdensplan, så holder indholdsproducenterne fast i den gamle model, hvor distributionen aftales med lokale partnere. Det er måske ikke så underligt i betragtning af, at de selskaber, der producerer film og tv-programmer ejes af kabeltv-selskaber som Comcast eller som 21st Century Fox er medejere af lokale kanaler i blandt andet Europa.
Sprækker i det amerikanske marked
På det amerikanske marked står Netflix desuden over for stadig større konkurrence. Hvor tv-stationerne først var gået sammen om Hulu, så har flere af dem med CBS i spidsen trukket mere indhold ud til deres egne streamingtjenester. De er hovedsageligt reklamefinansierede, men når CBS i 2017 sender en ny Star Trek-serie, så bliver det på en relanceret streamingtjeneste, der kræver abonnement.
Situationen er speciel, for selvom Netflix i princippet burde står stærkt med et stort internationalt publikum, så er streaming tæt på at være en triviel teknologi, og indholdsproducenterne øjner muligheden for selv at distribuere deres indhold til streaming-publikummet - ligesom de historisk har gjort det gennem tv-signaler og kabeltv.
Fra Netflix side bliver budskabet gentaget om, at selskabet vil stå for flere egenproduktioner. Selskabet har haft en stor succes med House of Cards. Men der har også været produktioner, der har fået en mere lunken modtagelse.
Flere af de serier, Netflix markedsfører som egenproduktioner, er desuden reelt et samarbejde med tv-kanaler. Det gælder eksempelvis Breaking Bad-spinoff'et Better Call Saul, som er produceret til AMC.
Pandoras æske er åbnet
Er det indhold, man finder på dansk Netflix tilstrækkeligt til at fastholde brugerne? Måske, men storforbrugerne af aktuelle tv-serier vil nok begynde at se sig om efter alternativer. Platforme som Amazon Prime og iTunes kunne med deres lidt anderledes afregningsmodeller få lettere ved at blive globale distributører til en del af dette publikum - hvis indholdsproducenterne vil tillade det.
Mere realistisk, så kommer vi nok til i Europa at stå på sidelinjen, mens det amerikanske streamingmarked finder ud af, hvordan de amerikanske produktioner skal distribueres.
Problemet for en storforbruger som mig er, at Pandoras æske er åbnet. Jeg følger med i, hvad der kommer af nye (og gamle) serier på lige fod med det amerikanske hjemmepublikum, men hvor jeg tidligere har kunnet benytte mig af en gråzone til at få adgang, så bliver jeg efterladt med et valg om at gå til den mørke side eller lægge vanerne om.
Det mest paradoksale er, at jeg jo er en forbruger, som efterspørger et produkt, hvor den eneste barriere er en kontrakt om, at TV 2 eller Kanal 5 vist en gang har sendt noget Star Trek og sidder på rettigheder, de ikke bruger.
I visse tilfælde er det endda så bizart, at selvom en dansk tv-station har rettighederne til en serie, så har de ikke rettighederne til at streame den på deres streaming-tjeneste. DR 3 sender eksempelvis The Walking Dead, men afsnittene er kun tilgængelige i syv dage, før der bliver spærret for streaming.
Det rammer det andet problem for streaming-publikummet. Når først man har sagt farvel til flow-tv, så er det svært at gå tilbage til en verden, hvor adgang til indhold er knyttet til et arbitrært afgrænset tidsrum.
Piratkopiering lurer på ny
Med Pandoras æske på vid gab, så vil vi nu med Netflix' hårde kurs se først modtræk på proxy-siden og siden det uundgåelige modtræk i form af en ny opblomstring af piratkopiering. Det er trist, fordi vi var så tæt på at have udryddet undskyldningerne for at piratkopiere.
Det kan lyde som en gang klynk, men Netflix ser lige nu ud til at have tabt første runde af opgøret med de virksomheder, som fortsat sidder på en stor del af den amerikanske tv-produktion.
Ikke at det ser meget bedre ud i Danmark. Det er ikke fordi den danske Netflix-udgave er et overflødighedshorn af danskproduceret indhold. I stedet er det danske indhold - ligesom i USA - fordelt mellem tv-kanalernes egne bystater, som hver især har overordentligt svært ved at få lokket kreditkortet op af lommen på en moderne streaming-forbruger.
