Kommentar: Kære Skat, byg en sømpistol - ikke en tømrerrobot

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Computere er et nyttigt værktøj, men det er vigtigt, at politikere og embedsmænd også forstår, hvad computere kan, og især hvad de ikke kan.

Skat ser ud til at få nogle tiltrængte milliarder til at redde sig ud af en krise, som myndigheden er blevet skubbet ud i takket være store planer om at skære ned på den offentlige sektor og effektivisere ved hjælp af it.

Med 500 forskellige tagkonstruktioner skal du enten bruge 500 forskellige robotter, eller en robot, der kan 500 forskellige ting. EFI var en tømrerrobot.

En del af milliarderne skal bruges på et nyt system, der skal løse den opgave, det aldrig lykkedes at få det skandaleramte EFI-system til at klare. Tillad mig i den forbindelse at give politikerne et velment råd, der kan spare dem for at skulle gentage øvelsen om seks år.

It it-branchen er vi glade for at citere Maslows Hammer, som lyder noget i stil med:

Version2-journalist, Jesper Sandal: EFI virkede ikke. Det blev en dyr robot på afveje, som brød ikke bare Asimovs robotlove, men også den danske skattelovgivning Illustration: Privatfoto

Hvis dit eneste værktøj er en hammer, så ligner alle problemer et søm.

It-folk bruger ganske vist mest talemåden til at hænge kolleger ud for at skrive kode på den helt forkerte måde, fordi de bruger et dumt sprog og i virkeligheden skulle bruge et andet sprog, hvor alle problemer kan løses med en skruetrækker.

Læs også: Derfor gik det galt for EFI-systemet

Skat fik en hammer

Men en hammer har rødder helt tilbage til menneskets formentligt første værktøj til en tid, hvor værktøjskassen har rummet en kæp og en sten. Så lad os dvæle lidt ved stenen, der siden blev til hammeren.

Skattevæsenet var ét af de første steder, datamater og EDB blev indført. Det var et teknologispring, som målt i den enkelte skattemedarbejders produktivitet kan sammenlignes med, da den første primat samlede en sten op og begyndte at tæske løs med den på ét eller andet spiseligt, der indtil da havde været for besværligt at indtage.

EDB-maskinellet, som Skattevæsenet anskaffede sig, udviklede sig gennem årene fra en sten til en hammer, da det efterhånden ikke kun klarede de store kørsler på mainframen, men også kunne bruges af medarbejderne til opslag fra deres skriveborde i forbindelse med sagsbehandlingen.

Så langt så godt. Men som du måske har bemærket, hvis du har været inden for rækkevidde af en værktøjskasse, så har hammeren ikke ændret sig meget siden jernalderen. Den største teknologiske udvikling af hammeren har nok været kløftehammeren, som gjorde det muligt både at bøje et søm på normal vis og trække det ud - uden at skulle skifte værktøj.

Hammeren er ikke en 'brændende platform', der skal udskiftes med ny teknologi hurtigst muligt, men der er heller ikke mange forbedringer at komme efter i konstruktionen: Tung, hård klods for enden af et skaft.

Alt for mange søm og kun én hammer

Hvis vi vender talemåden om Maslows hammer og søm om, så er en hammer det helt rigtige redskab, hvis alle dine problemer er søm, der skal bankes i.

Men hvad nu, hvis du har rigtig mange søm, der skal bankes i?

Den enkleste løsning er blot at hamre løs. Så tager det bare den tid, det nu tager. Du kan også sætte flere hammere i gang, men da du også skal bruge en hånd til at holde sømmet, kan du kun bruge én hammer af gangen. Så du skal have en ven til at svinge hver ekstra hammer. Venner vil gerne have øl i bytte for at svinge hammere for dig, så det bliver dyrt, hvis du har rigtig mange søm, der skal slås i på kort tid.

Så når dit it-system er en hammer, men du har mange søm, der skal slås i, hvad gør du så?

Den daværende regering mente, at de i Skattevæsenet havde inviteret lidt for mange venner over for at slå søm i, og det blev dyrt i øl. Regeringen havde egentligt tænkt sig selv at drikke øllene, så de blev gnavne over, at Skattevæsenets venner altid drak de kolde øl i køleskabet.

Derfor besluttede regeringen, at Skat skulle have 'en bedre hammer'. Men regeringen og cheferne i Skattevæsenet var mest fokuserede på, at den nye hammer skulle sørge for, at Skattevæsenet inviterede færre venner over på øl.

Det vigtige var altså at eliminere den øldrikkende ven, der svingede hammeren. Så nogle EDB-leverandører med trebogstavsnavne blev bedt om at lave en ny hammer, der kunne svinges uden en tørstig ølnasser.

En dyr tømrerrobot

EDB-maskiner er gode til gentagelser. Det er faktisk den eneste ting, de er rigtigt gode til, men heldigvis kan mange problemer brydes ned til en bestemt sekvens af gentagelser. Sådan noget programmel koster imidlertid også et antal øl at få sat sammen, og en kasse øl får som regel kun løst ét problem af gangen.

Så hvad gør man, når man står med 500 varianter af et problem? Skat arbejdede med 500 forskellige fordringstyper, som EFI skulle håndtere.

Læs også: ITU-professor: Amatøragtigt forarbejde gjorde EFI og Polsag til IT-skandaler

For at vende tilbage til sømmene og hammeren, så svarer ét problem til at skulle bygge et tag. Det kræver én slags konstruktion til fladt tag med tagpap og en anden til et tegltag med rejsning. Selvom begge dele indebærer en del søm, der skal slås i, så er der forskel på hvor, hvor mange og i hvilken rækkefølge.

Det vil være muligt med rimelige ressourcer at konstruere en robot, der kan konstruere én bestemt slags tagkonstruktion. Men med 500 forskellige tagkonstruktioner skal du enten bruge 500 forskellige robotter, eller en robot, der kan 500 forskellige ting.

EFI var en tømrerrobot. Hvis det havde virket, ville Skat have sparet en masse øldrikkende venner. Regeringen og cheferne i Skat kunne have siddet i havestolen og beundret robotten, der helt af sig selv byggede tag, og der var ingen hamrende trælse venner, der tog den sidste kolde bajer fra køleren.

Men EFI virkede ikke. Det blev en dyr robot på afveje, som brød ikke bare Asimovs robotlove, men også den danske skattelovgivning, når den forsøgte at indkradse gæld, der havde overskredet forældelsesfristen.

Regeringen og Skattevæsenet skulle aldrig have bedt om en tømrerrobot. De skulle have se på, hvordan taget kunne bygges hurtigere af færre mennesker, men uden at forsøge at bygge en robot, der kunne gå amok.

De skulle have bygget en sømpistol.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Due Larsen

...eller også skulle de have startet med at kigge på, om tagene kunne standardiseres, så der ikke var 500 forskellige slags.


Det er altid en god idé, men man var måske endt på 200 slags tag, istedet for 500, så argumentet holder stadig.
Børnebidrag, færdselsbøder og skatterestancer skal kradses ind i henhold til tre forskellige lovkomplekser, så der er ingen vej uden om særlig håndtering. Giv nu skat det værktøj, der kan håndtere alt det nemme og overlad resten til kompetente medarbejdere.

  • 6
  • 0
Thomas Kjeldsen

Det er næsten som om bygherren har glemt at det har en pris når den konstant opfinder nye tag og kræver vinduer ændret og flyttet, og der iøvrigt skal være en kopi af samtlige tidligere eksisterende huse, fordi man skal kunne gå tilbage i tid og inspicere husene.

  • 3
  • 0
Ditlev Petersen

Man kan jo forholdsvis let lave en robot, der kan håndtere 500 forskellige slags tage (omend opgaven med at afteste konstruktionen synes ret vanskelig). Det er jo "bare" et spørgsmål om at kode de 500 tages parametre ind. Problemet er, at arkitekter og skatteål er travlt beskæftigede med at opfinde nye slags "tage", og dem kan vor robot ikke engang genkende. Og der er ikke folk nok tilbage, til at opdage, at noget er galt og gøre noget ved det. Robotter og skattecomputere er slet ikke intelligente, kreative eller nysgerrige nok til at reagere. Og de er meget langt fra at blive det.

  • 3
  • 0
Knud Larsen

Superfin historie - det burde da være til at forstå og alligevel sker der absolut ikke noget - ingen tilgang til løsninger på problemet.
Thomas siger det meget tydeligt, kan det være så svært.
Jeg hæfter mig ved, at der i alle nyhedsmedier er kritik og fordømmelse af Skat's udførende funktioner.
Den manglende logik og sammenhæng i lovene bagved findes simpelthen ikke.
I mine øjne er dette alene skabt i elendig lovgivning (inkl. forandringer som nævnt) og helt uden logik.
Computeren er skabt til at gentage logiske beslutninger og intet andet.
Et af mange eksempler.
Beskatning af afkast:
Dette emne er omfattende flere tusinde sider.
Der er generelle regler om kapitalafkast og skat eks. renter, der er særlige lovkomplekser om aktier, obligationer, optioner, warrants, ETF'er, penge anbragt i forsikring kører helt under sine egne og særlige lovkomplekser. ABL loven (aktier) er alene på 48§. Kapitalafkast på aktier og ejendom behandles helt forskelligt.
De kloge naboer (hvorfor vil Danmark altid gå sine egne veje, når man lever i en globaliseret verden, er det besværligt) Norge, Sverige, England etc etc. bruger en fast fast sats for kapitalafkast. I Norge er den 28% lige som grundskatten. Denne sats virker fuldstændig symmetrisk for udgift og indtægt. Tab har været fremførselsberettigede siden 1982 uden ændringer.

Hele miseren ligger i Folketing og ministerier, der ikke evner at forklare og indrette lovene logisk og med få forandringer, så borgerne har en chance for at lære at kende lovene og forstå dem.
Departementschefen og udøvende folketingsmedlemmer (nuværende og tidligere) skulle i stedet være fyret og uden pension.
Adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt opfyldes netop ikke som påstået i grundloven.

  • 8
  • 0
Erik Martino Hansen

Det kan godt være at der er 500 forskellige slags tagkonstruktioner. Men hver konstruktionstype bliver jo ikke bygget lige meget.

Man må kunne lægge et snit og sige, de her typer af tage er tilpas simple og findes i mange nok eksemplarer at det kan betale sig at bygge en tømrerobot. Tagejerne er jo glade for at kunne få lavet dem hurtigt.

Men for mange tagkonstruktions-typer er enten for komplicerede eller bygges i for få eksemplarer til at det kan betale sig at bygge en tømrerobot.

Så man kan sige at tømrerobotten skal kunne arbejde sammen med rigtige håndværkere så de hver især gør det de er bedst til.

  • 4
  • 0
Jesper Frimann

Hvorfor ?
Det er vel bare et beløb der skal kradses ind, indenfor en eller anden dato. Mere komplekst er det vel ikke ?


Øh, jo. Det her er jo ikke gamle dage, hvor der sad et dedikeret team klar hos Kommune Data og Datacentralen, til at implementere love og forordninger. Teams der havde full stack knowledge, det vil sige at den programmør, der skrev PL/1 koden til system X, der implementerede lovgivning Y, faktisk forstod ret meget om lovgivning Y.

I dagens multisourcing misk mask, kan du sagtens at for at implementere ny lovgivning så involverer implementeringen 3-4 forskellige leverandører, hvor nogen af dem er helt grønne, og at grænsefladerne ikke er godt beskrevne, og hvor dem der skal implementere den lovmæssige funktionalitet ingen 'forretnings viden' har på området, og at den tekniske platform indeholder alt godt fra havet.

Jo simplere lovgivning.. jo simplere er det at implementere.

// Jesper

  • 4
  • 0
preben nielsen

Hele miseren ligger i Folketing og ministerier, der ikke evner at forklare og indrette lovene logisk og med få forandringer, så borgerne har en chance for at lære at kende lovene og forstå dem.

Sjovt at du nævner det. Det har i mange år været min holdning, at man ikke skulle have lov at vedtage en lov, som man ikke "kunne programmere". Problemet er især, at de, der laver lovene, ikke kender de eksisterende love godt nok og ikke kan se komplikationerne og de steder, hvor det strider mod eksisterende "kode". I sådanne tilfælde træder jeg selv altid et skridt tilbage og vurderer, om den nye feature passer (loven kan vedtages), eller om den eksisterende kode skal ændres, så den nye ændring passer ind. Det politikerne spytter ud er utilgivelig spaghetti-kode!

  • 1
  • 0
Jn Madsen

K.I.S.S.

Skatteloven er vanvittig indviklet og ændres dag for dag. Politikerne skal lære at lovgivning også skal formes efter, hvad der er til at administrere. Staklerne der skal håndtere designet af IT-systemer til at håndtere dette kaos kan kun halse håbløst bagefter.

Såvidt jeg ved, er lovgivningen omkring A-kasser og arbejdsløshed på over 22.000 sider,- og støt stigende med flere hundrede sider hvert år. Det kræver et hav af jurister i A-kasserne og ministrerier at holde styr på. Det er bare et eksempel på håbløs bøvlet lovgivning.

Politikerne skal lære at strømligne deres arbejde ... lovgivningen. Men de rådgivende jurister og embedsmænd er nok ikke til megen hjælp der, det er jo deres levebrød at gøre det så bøvlet som muligt.

  • 2
  • 0
Knud Larsen

Jeg er ikke grundliggende uenig.
Desværre er der bare et par alvorlige forudsætninger, der slet ikke opfyldes.
De mange tilgodehavender, som Skat skulle indkræve stammer fra helt andre administrationer som, det sociale, licens , transport etc. Reglerne for rettighed og forfald er noget anderledes end det privilegerede Skatteområde.
Hovedproblemet er endvidere, at når 'Skat' som foreslået skulle være inddrivnings organ fik sagerne overdraget var det uden dokumentation for det retmæssige uden, indsigelser etc.
Som jeg ser det, er det bare baseret på statens generelle modregnings princip.
Dette modsætter jeg mig ikke, men advarer kraftigt, fordi jeg gentagne gange oplever, at myndigheden har klart uret. Altså kravet er slet ikke lovmæssigt funderet.
Og det er usundt at overføre sådanne krav til et fælles system. Myndigheden skal selvfølgelig kunne dokumentere og begrunde sit krav.
I Skats eget område er der eksempler på, at det opkrævede var betalt for mange år siden. Ligeledes eksempler på at Skat havde uret men nægter at tilbagebetale og bruge bare saldoen til at nedskrive i fremtidgige ikke forfaldne men formodede krav - det er helt ude i hampen. Fogedretten ville i øvrigt ikke gribe - den hjælper kun statsmagten.
Når der er sådanne grove fejl i systemet er det ikke muligt at lade en robot klare opgaven.
Et af de seneste eks. er de 'ulovlige og høje' ejendomsvurderinger. Skat nægter simpelthen at behandle klagerne.
Jeg har klaget til ombudsmanden, der nægter at gå ind i sagen, fordi sagen ikke er lukket?, trods det, at der intet er sket i 3 år.

  • 1
  • 0
Henrik Wivel

Det er samme problemstilling der gennemsyrer mange offentlige IT løsninger. Man har så mange regler, der ofte er i direkte modstrid med hinanden, så hvordan kan et IT system have en jordisk chance for at vælge den rigtige/mindst forkerte, når en domæne ekspert heller ikke er i stand til det?

Det eneste der virker at at rydde op, så der er forståelige regler. Det vil ikke kun lette IT systemernes arbejde, men også gøre det lettere for alle at forstå reglerne og deres konsekvens.

Det var et problem med ETL og en af de primære grunde til at Rejsekortet halter. Her er det umuligt at beregne prisen på en rejse før den er foretaget, da alle inveolverede selskaber har forskellige pris og rabatstrukturer.

  • 2
  • 0
Morten Hansen

Spændende analogi - og ikke mindst opfølgende analyser i kommentarsektionen.
Uden det har noget noget med præcision af problemet med SKATs kuldsejlede projekter og løsninger / erfaringer med dette, synes jeg også at mange politikere nuværende som tidligere slipper meget let fra ansvaret for en skandaløs håndtering af implementering af politiske luftkasteller:
http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-27-hans-engell-om-skat-det-politis...
Men et fælles klap på hinandens skuldre på tværs af partiskæl og regeringer, eliminerer åbenbart ansvar og konsekvenser.
Det styrker ikke min og mange andres tillid til "vores" politikere.

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Meget a propos kan Berlingske i dag bringe de første frigivne undersøgelser fra Skats interne kontrol om de ringe forhold, der hersker ved inddrivelsen.
se linket http://www.b.dk/nationalt/skats-fogeder-begaar-fejl-paa-stribe

Som Skatteborgerne godt ved har dette problem været yderst betændt i årevis.
pantefogeden ulejliger sig end ikke med at give en påstået skyldner en sidste chance for at betale - det kunne meget være, at 'skyldneren' slet ikke ved det.
Det er også stærkt krænkende at udpantning sker på rene formodninger om at skatteyder nok ikke vil betale (det kunne i øvrigt være at kravet er ulovligt).
Har selv prøvet at få pantet et større beløb uden at vide at et sådant var på vej og på trods af mine anker og protester.
Det tog 10 år at få pengene tilbage og uanede mange timer for at få det udredet .
De påløbne renter på det fiktive beløb blev der aldrig redegjort for - det skal man bare leve med.
se link og mere på http://skat-uret.dk/umbraco/umbraco.aspx#content

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize