Kommentar: Internet of Things er mere end en intelligent ble - men virksomhederne sover i timen

Selvom virksomhedsledere anerkender potentialet i de teknologiske landvindinger, så formår de ikke at integrere dem i virksomhederne. Det sætter en stopklods for en ellers potent udvikling.

Revolutionen lader vente på sig.

Det må indtil videre være overskriften for Internet of Things (IoT), som ellers gerne omtales som den fjerde industrielle revolution.

Stilstanden skyldes ikke så meget, at der ikke findes spændende teknologiske løsninger med et stort potentiale. Det tyder snarere på, at virksomhedslederne står og tripper og venter på, at en af de andre hopper først.

Selvmodsigelsen er åbenlys: De fleste chefer er enige om, at der er et kæmpe potentiale i at anvende IoT strategisk og dermed skabe vækst og arbejdspladser på lang sigt. Alligevel er det kun en meget lille del af dem, der har fulgt det til dørs og investeret på området, viser en rapport fra Accenture baseret på en undersøgelse blandt 1.400 topledere.

En af forklaringerne lyder, at 'kunderne ikke efterspørger Internet of Things'. Men det svarer til, at man i starten af 00’erne heller ikke kunne spore nogen efterspørgsel på smartphones. For hvordan skulle man dengang kunne vide, hvor afhængige vi i dag er blevet af konstant at være forbundet med hinanden?

Internet of Things er stadig på babystadie

Under IoT-konferencen M2M Symposium i Stockholm i sidste uge blev det flere gange nævnt, at IoT-fænomenet befinder sig på samme stadie, som internettet gjorde før årtusindskiftet.

Hvorvidt vi står over for en revolution af samme kaliber, er stadig gætværk, men det er i hvert fald sikkert, at der skal mere til end en snak om sensorer og big data, for at det sker.

Sandheden er nok snarere, at det er kompliceret at skabe radikalt nytænkende løsninger, der samtidig giver værdi for brugerne. Bare fordi man kan udstyre en ble med en sensor og wifi for at registrere babyens afføring, det betyder ikke nødvendigvis, at man skal gøre det.

Ikke desto mindre er det hurtigt der, vi ender, når der går teknik-fascination i den. Så glemmer man formålet med teknologien. De fleste vil nok ikke have et problem med at kunne lugte, når bleen skal skiftes, og på samme måde er mange teknologiske opfindelser næppe så uundværlige, som de ellers skal få en til at tro.

Det er opfindelser som den intelligente ble, der får større virksomheder til at trække følehornene til sig og afskrive potentialet for nye produkter, der skaber stor værdi for brugerne.

Og derfor ender de i stedet med at bruge teknologien til at rykke på et område, hvor virksomhederne er på hjemmebane - nemlig i forhold til effektivisering.

Ved at installere sensorer til at registrere aktiviteten på toiletterne, kan rengøringspersonalet automatisk få besked om, hvor og hvornår de skal gøre rent. Det kan måske spare dem for et par timers arbejde om ugen, fordi de ikke skal stå og skrubbe toiletter, der i forvejen er rene, for blot at kunne sætte et flueben på et stykke papir.

Desuden ses stadigt flere sensorer placeret på industrimaskiner og koblet på nettet, således at man fra centrale enheder kan sikre vedligehold, inden produktionen går i stå pga. maskinstop.

Læs også: Professor: Ukrypterede sensordata giver hackere frit spil til styring af ventiler og droner

I samme boldgade har St. Lukes Medical Center på Filippinerne samlet og analyseret data på tværs af hospitalets mange apparater for at mindske den tid, der går med tomme hospitalssenge, med 51 minutter i gennemsnit.

Ganske vist en imponerende bedrift, der er med til at nedsætte ventetiden for patienterne, men langtfra den revolution, som ellers er bebudet. Og langtfra en strategisk anvendelse af IoT.

Hvor er de store visioner?

Det er især bemærkelsesværdigt, at kun 13 pct. af topcheferne i undersøgelsen regner med, at Internet of Things kan føre til helt nye produkter og tjenester.

Men hvordan var det mon gået for internettet, hvis den samme svada havde været gældende før dets gennembrud?

Det er i dag svært at forestille sig livet uden nyskabende virksomheder som Google, Wikipedia og Amazon. Men deres succes var næppe evident for 30 år siden.

Med Internet of Things følger nogle nye muligheder for ikke blot at optimere og effektivisere.

Telia satser på, at forbrugerne i fremtiden vil installere en tracker i deres bil for at kunne få rabat på forsikringen. Når forsikringsselskabet kan holde styr på, om kunden overholder fartgrænserne, så bliver det også klogere på kundens risikoprofil.

Læs også: Nyt tracking-device overvåger din bil og giver rabat på forsikringen - hvis du kører ordentligt

Mulighederne for at installere sensorer i bilen og synkronisere data i skyen i stor skala er med til at skabe en helt ny type produkter inden for forsikringsbranchen. I 2013 var der således 5 mio. bilister med denne nye type bilforsikring på verdensplan, og det tal forventes ifølge konsulentfirmaet Ptolemus at nå 100 mio. i 2020.

Nye datakilder betyder også muligheder for nytænkning.

Det er dog først, når ideerne giver mening for slutbrugeren, at de vil udbredes. Der er næppe nogen, som frivilligt går med til at sætte sensorer op i hjemmet og dele data med en masse virksomheder, uden at det gør deres liv lettere eller sparer dem nogle penge.

Derfor har smarte målere i biler potentiale til at blive en succes: De har en håndgribelig fordel for forbrugeren, der trods bekymringerne om privatlivet kan spare nogle penge. Det kan også være i forhold til tilbud om bilservice, når sensorer viser, at det er tid - eller billig benzin, når tanken nærmer sig tom.

Forretningsideer af den art bygger samtidig på en trend om at kapitalisere på den øgede indsigt i vores adfærd, som teknologien bringer.

Hvis lederne i virksomhederne virkelig mener det med potentialet i Internet of Things, så skal der gang i udviklingsafdelingerne og investeringerne, og ambitionerne bør være højere end blot at effektivisere.

FAKTA: Et udpluk af de ledende IoT-platforme og -værktøjer

  • Qualcomm AllSeen Alliance - en udbrydergruppe fra Open Internet Consortium - driver open source IoT-operativsystemet AllSeen AllJoyn, som allerede anvendes i Panasonics' lydsystemer og LG's Smart TV (begge selskaber er medlemmer). Det understøtter cross-platform med API tilgængeligt for Android, iOS, OS X, Linux og selv Windows 10, selv om den brede opbakning medfører en del kompleksitet. Der er også nogle bekymringer om sikkerhed.

  • Intel IoTivity - middleware anbefales af Open Internet Consortium (OIC) og fungerer på den såkaldte Application Protocol (coap). Det er middleware, der fokuserer på sikkerhed, enkelhed og hurtig udvikling, men som dog f.eks. ikke understøtter HTTP. Intel har overladt kontrollen over det til OIC, og den er dog open source. Enhver device-producent kan anvende det.

  • IBM IoT Foundation - platformen er baseret på cloud-leverandøren Softlayer og kombinerer sikkerhedsservices, analyseværktøjer og BlueMix PaaS. Dermed forsøger IBM at komme på forkant med IoT med en platform, hvor deres kunder kan bygge deres egne programmer. IBM tyder på, at partnerskaber som den med vejrtjenesten Company og med Twitter er hjørnestenene i en strategi, som skal sætte big blue på forkant med en spirende teknologi. IBM har et partnerskab kørende med Philips, som anvender IBNM IoT-services til at sikre indhold i tv-apparater.

  • Ericsson Device Connection Platform - en cloudtjeneste, der hjælper operatører med at tilbyde administration af forbundne enheder til erhvervskunder. Det bliver blandt andet brugt af TeliaSonera samt en række vinproducenter, der bruger det til at holde styr på tusindvis af sensorer på markerne. Platformen understøtter IoT-forretninger på tre områder: administration af forbundne enheder gennem deres livscyklus, salgsforberedelse og forretningsudvidelse.

  • Google Brillo - en Android-baseret embedded operativsystemplatform, møntet på software til IoT-hardware med embedded OS, core services, developer kit og en developer consol, som anvender Googles nye sprog kaldet Weave. Det er en delmængde af Android OS, som samtidig tilbyder cross-platform-API'er.

  • Apple HomeKit - Apples IoT-platform anvender den proprietære HomeKit Accessory Protocol (HAP), hvilket begrænser muligheden for sammenkobling af forskellige enheder. Der er altså tale om et closed source-projekt, og hver enkelt IoT-enhed skal være udviklet til iOS (Made For iOS, MFI). Hvis et tilstrækkeligt antal enheder bliver MFI-udviklede eller kompatible, vil det slå igennem.

Har du kendskab til andre tekniske IoT-platforme eller tilføjelser til ovenstående, så skriv gerne til os.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Jensen

Tak, det er en meget spændende og velskrevet artikel der forklarer verdenen som den rent faktisk ser ud.
Vi har IoT, men ikke nogen konkrete behov. De behov der findes, er opfundet af dem der vil analysere Big Data og lave Cloud løsninger. Nede på jorden er der ikke meget udvikling.
Jeg synes det er skræmmende at der allerede er så mange protokoller og OS i støbeskeen. Ingen af dem er tilsyneladende færdigudviklet, og man kan frygte at det er historien om VHS, Betamax og Video2000 om igen. Desværre viser historien at det ikke nødvendigvis er den bedste løsning der vinder.
Man kan så undre sig over behovet for at opfinde den dybe tallerken (protokoller) igen. Sikkerhed vil nogen råbe. Andre vil i flæng nævne lukkede systemer som ikke er kompatible med konkurrentens. Ses i dag især i IBI og CTS anlæg hvor lukkethed er blevet en Akilleshæl for nogen der nu bliver fravalgt.
Det er naivt at tro at f.eks. en fremtidig SmartCity kan bygges med IoT fra en enkelt platform. Jeg vil gerne se den integrator der kan overskue så mange data, fra så mange sensorer og med et uoverskueligt antal forskellige protokoller og OS. For slet ikke at tale om at holde det hele sikkerhedsopdateret. Det lyder smukt, men er dødsfødt.

  • 3
  • 0
Sune Monrad

Spændende artikel om den aktuelle status på IoT. Udover de nævnte findes der en række andre middleware teknologier, som vil gøre sig godt med IoT. Jeg tænker specielt på OMGs Data Distribution Service, som er den eneste middleware teknologi der benytter sig af et public subscribe pattern, som gør den fuldt ud distribueret uden brug af servere. For de interesserede findes der to konkurrende implementeringer af standarden, nemlig RTIs NDDS og open source implementeringen openDDS.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

"Men hvordan var det mon gået for internettet, hvis den samme svada havde været gældende før dets gennembrud?"

Der er/var da mange virksomheder som ikke var med eller først kom på meget sent. I det offentlige er de slet ikke med endnu, med hensyn til modtagelse og afsendelse af sikkert og signeret mail .

Mange firma er døde, døende og på vej væk, enten fordi de ikke var med på "noderne" eller deres forretningsmodel slet ikke passede til en fri og åben verden.
Mange er stadig døende eller på vej til marginalisering.

Så der var ikke mange der så lyset i 90'erne hvor der ellers kom meget præcise estimater om hvor meget handel der vil flytte sig til Internettet, at Spil vil overhale Film industri. Men om firma ikke flytter sig med, det er ligemeget, undtaget for firmaet. På et åben global marked kan nye aktøre klare sig bedre, når de ikke har alt for meget "lort" med i bagagen. Så gevinsten ved den nye teknologi, skal nok komme når tiden, tingene og timingen er klar.

Nokia burde have overlevdet, men det var uanmindelig dårlige ledelse og beslutninger der tog livet af dem, ikke Internettet.

  • 1
  • 0
Erik Haahr

Nye forretningsmodeller er allerede så småt på vej "pay-per-use" og abonnementsmodeller blandt andet.

Vi har endnu ikke set så meget til det endnu, men nogle eksempler er der dog.

Printere, der selv bestiller toner og fuser ogl. i tide inden printeren stopper har været tilgængelige længe. Nogle er sågar begyndt at sælge print pr. side i stedet for at sælge printere, toner og sliddele.

Rolls Royce sælger nu flyvetimer og ikke flymotorer. Det er gjort muligt ved at risikoprofilen er bragt ned i et acceptabelt leje ved hjælp af IoT. Det er godt nok ikke "ægte" IoT (endnu i hvert fald) for af sikkerhedsmæssige årsager hentes sensor data ved manuel aflæsning efter landing.

DriveNow sælger bilkørsel pr. minut - en ændring af traditionel biludlejning der kun er mulig på grund af IoT.

Der er lange traditioner for at tænke i effektivisering og IoT kan bidrage til et ekstra niveau af effektivisering. Ud fra den betragtning handler IoT om at reducere spild - enhver form for spild. Den proces er i gang og accelererer allerede.

Dele-økonomi er blevet bredt kendt som koncept med Air-BnB, Uber m.fl. DriveNow kan også siges at tilhøre denne kategori - Dele-økonomi konceptet vil formodentlig vinde indpas i mange flere brancher de kommende år. For nogle branchers vedkommende vil IoT spille en stor rolle i udbredelsen.

Den, der får ideen til at indføre "pay-per-use" eller abonnementsmodeller i en ny branche, vil kunne "disrupte" den pågældende branche. Og det er her vi vil se det helt store potentiale for IoT og Big Data, men det er også her vi har svært ved at fatte hvad konsekvenserne kan blive. Af samme grund vil denne udvikling tage længere tid - ikke forstået sådan at store forandringer først vil ses om mange år, men at der ligesom med Internettet vil gå mange år før det fulde omfang af forandringerne går op de brede masser.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere