Kommentar: Har vi overhovedet brug for smartwatches?

Teknologi skal om håndleddet – den trend stod tydeligt frem på den nyligt overståede forbrugerelektronikmesse IFA i Berlin. Men producenterne synes mere forelskede i deres smarte ure end forbrugerne.

Alle hardwareproducenter skal have et smartwatch i deres produktsortiment – ikke nødvendigvis fordi de egentlig har behov for det eller er særlig gode til, og har erfaring med, at lave ure. Men alle konkurrenterne har ure på programmet, og så er det bare med at følge trop for ikke at tabe teknologisk ansigt.

Sådan er indtrykket, når turen går gennem de store messehaller i Berlin, hvor forbrugerelektronikmessen IFA netop er løbet af stablen. Producenter som Samsung, Lenovo (Motorola), LG, Sony og Huawei har alle smartwatches med på messen. Det samme har en lang række især asiatiske firmaer, hvis produkter næppe dukker op i de danske butikker.

Også pc-producenten Asus er på vej med et smartwatch, ligesom traditionelle urproducenter lige fra Swatch til TAG Heuer har kig på markedet. Endelig har Apple deres Apple Watch, som efterhånden synes at være lanceret alle andre steder end i Danmark.

Læs også: Swatch satser på smartur med billige NFC-chips

Rundt eller firkantet?

Smartwatch er meget tydeligt en produktkategori, som befinder sig i en modningsproces, hvor producenterne trækker i mange forskellige retninger på en og samme tid.

Alene at finde frem til en velfungerende formfaktor er en udfordring. Skal et smartwatch være rundt, firkantet, eller kan det fint være begge dele?

Noget af den diskussion handler om det rent æstetiske. Hvis forbrugerne skal lokkes til at spænde teknologi om håndleddet og smide 2.500 kroner eller langt mere i producenternes kasse for ulejligheden, så må det også gerne tage sig godt ud. Det nytter ikke noget, at et smartwatch ligner noget, der kan findes i en billig science fiction-filmproduktion.

Men formfaktoren er ikke blot en ren æstetisk overvejelse. Det har også rent praktisk betydning for udvikling og udvalget af apps. Der har været flere eksempler på apps designet til en firkantet urskive, som på de runde ure ender med at placere tekst eller ligefrem navigation uden for skærmen.

Det er ikke noget, forbrugerne kan være tjent med.

Problemerne med runde og firkantede apps ser heldigvis ud til at kunne tilskrives begyndervanskeligheder. App-udviklerne er, presset af omstændighederne og producenterne, blevet tvunget til enten at finde et visuelt designsprog, der fungerer på begge typer af skærme – eller ligefrem producere en rund og en firkantet udgave af deres apps.

Styresystemer og økosystemer

En lang række af de smartwatches, vi får at se i de danske butikker, vil være baseret på Googles styresystem, Android Wear, som blandt andet benyttes af Lenovo, LG, Sony, Huawei og Asus. Android Wear spiller selvfølgelig direkte sammen med Android-telefoner, men er også for nylig blevet kompatibelt med iPhone.

Om Android Wear-understøttelsen af iOS betyder, at producenterne også får iPhone-brugere som kunder, er tvivlsomt – der er en meget stor kulturkløft mellem Android og iOS som styresystemer. Men det giver til gengæld god mening at have et vidt udbredt styresystem som Android Wear i urene og dermed adgang til et langt større udvalg af apps.

Android Wear har for producenterne også den fordel, at de kan sparke ethvert spørgsmål om sikkerhed i Googles retning: »Det tager de sig af,« lød udmeldingen fra både Lenovo og LG på IFA.

Apple benytter selvfølgelig deres helt eget styresystem, så deres kunder ikke behøver at forlade et økosystem, de føler sig trygge ved. Det giver for forbrugeren en sikkerhed at vide, at ur og telefon selvfølgelig fungerer sammen. Men Apple er ikke nødvendigvis de bedste til at realisere potentialet i smartwatches.

Endelig har Samsung valgt helt og holdent at satse på deres eget styresystem, Tizen, som så fungerer sammen med nyere Android-versioner. Valget af Tizen giver Samsung fuld kontrol over deres smartwatch, men vil ganske givet også resultere i et mindre udvalg af apps.

Læs også: Gartner: Wearables vil få privacy-sager til at boome

Et smartwatch skal være helt sin egen

På IFA synes producenterne meget forelskede i deres smarte ure. Måske også langt mere end forbrugerne, der med de dyre ure i hænderne må spørge sig selv, hvad de i alverden de skal bruge dem til.

Før de smarte ure rigtig skal give mening, skal de kunne stå på egne ben så at sige. De første mange ure på markedet har i alt for høj grad fungeret som en ekstra skærm til telefonen og er ikke i stand til at foretage sig alverden på egen hånd, uden at telefonen befinder sig i umiddelbar nærhed.

Det er et brugsmønster, der giver meget lidt mening.

Et smartwatch skal være en selvstændig enhed, før det giver mening at investere i et sådant. Uret skal give brugeren mulighed for at lade telefonen blive hjemme eller tilbage på skrivebordet, når frokosten på jobbet kalder. Ikke at uret skal kunne fungere som telefon – for hvem har lyst til at føre en samtale med deres håndled – men uret skal på egen hånd kunne håndtere beskeder med videre.

Før de funktioner for alvor kan opfyldes, er det ikke nok med wifi-understøttelse og lidt lagerhukommelse i uret. Et smartwatch skal have sin helt egen mobile dataforbindelse. Men så spøger nogle af de æstetiske overvejelser igen, for der skal gøres plads til et sim-kort, og sådan et fylder.

En anden mulighed er at gøre som Samsung, der i deres nye Gear S2 understøtter e-simkort. Det er en fornuftig løsning, men desværre ikke en, vi får glæde af i Danmark lige med det samme.

Læs også: Apple, Samsung og teleindustrien på vej med elektronisk erstatning for simkortet

Et smartwatch skal bare fungere – så enkelt er det

Som produkt står smartwatch over for flere udfordringer, der lige nu gør det uinteressant at investere i hardwaren.

Der er urenes batteritid, som befinder sig et sted mellem blot timer og et par dage – alt efter brug selvfølgelig. Det er irriterende nok at være nødsaget til at oplade telefonen dagligt, så behovet for at huske på at fylde endnu en enhed med strøm er til at overse. Og når urene skal have strøm, så lad det fremover ske trådløst. Kabler og ure er en tåbelig kombination.

Et helt andet indsatsområde for både Apple, Samsung og Google, også i forhold til smartwatches, er talegenkendelsen. Urskiven er for lille til en regulær input-brugerflade, derfor er talegenkendelse og tale-til-tekst allerede implementeret i urenes styresystem.

Men systemerne kræver fortsat, at brugeren skal sætte sig ind i og bruge en bestemt syntakst for at fungere. Hvis smartwatches skal give mening, skal brugeren verbalt kunne stille spørgsmål eller give kommandoer til sit ur uden at skulle passe det ind i et begrænset ordforråd.

Endelig skal tingene bare fungere – helt enkelt.

Tanken om et smartwatch virker for eksempel absurd, når Motorola på IFA vil demonstrere, hvordan det med et enkelt tryk på det smarte ur er muligt at låse din hoveddør op. Uret kommunikerer tydeligvis med låsen, men låsepalen bevæger sig ikke en millimeter. Der forsøges igen og igen og igen, til det står pinligt klart, at det havde været langt nemmere bare at benytte en helt almindelig gammeldags analog nøgle.

Det er selvfølgelig hverken uret eller Motorolas skyld, at demonstrationen af den digitale hoveddørslås fejler. Men før vi overhovedet har brug for smartwatches, så er der brug for, at de i det hele taget giver mening.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Kan god være det er et flop, men vent nu og lad marked bestemme...
Urene er slet ikke modnet der til hvor det er godt nok, så lad os vente på det før vi afgøre det.

At alle producenter håber på et nyt boom eller marked det er noget andet.
Det er også træls at resurser og penge spares når telefonen fra sidste år er god nok, og den holder.
Og man så ikke kan finde noget nyt at sælge.

Thomas Andersen

Som vi ikke have brug for smartphone ?


Vi havde da brug for smartphonen. Den kom jo ikke ud af en dump phone, men af en glidende overgang i mellem feature phone og PDA.

Personligt tror jeg ikke vi har "brug" for et smart watch. Men det er da meget sjovt at have alligevel. Dog gider jeg ikke kaste så mange penge efter det, da jeg sikkert ikke får gået med det (har masser af flotte analog ure, men de kommer for det meste ikke på i hverdagen)

Jesper Høgh

Jeg tror, at der grundlæggende kan være disse tre argumenter (undskyldninger) for at anskaffe sig et smartwatch:

  • Gadget argumentet.
    Selv er jeg nok lidt af en gadget addict, som har skabe og skuffer fyldt med gadgets indkøbt udelukkende af nysgerrighed. De fleste af disse tilbringer meget kort tid fremme i lyset, hvorefter de henslæber resten af deres tilværelse bagest i en skuffe eller et skab.

  • Funktionalitets argumentet.
    Nogle mener, at en fjernbetjening til smartphonen er et must, funktionalitetsmæssigt set.
    Ikke et ondt ord om dem. Men jeg kan altså ikke få øje på det smarte ved et smartwatch.

  • Identitets argumentet.
    Dette argument taler vidst for sig selv - sørgeligt.

Men hvem ved - jeg kan godt have mig selv mistænkt for en dag at komme til at klikke på add to basket - sådan lidt uovervejet.

Martin Kirk

Mine 2 Seiko ure har tikket i 6 år nu og har ikke fået skiftet batteri.

De fortæller tiden præcist nok og ser godt ud.

Jeg holdt dog op med at gå med ur i et års tid og ironisk nok var det et FitBit steptracker som fik mig til at gå med ur igen.. Fitbit'en gav jeg væk. Dens funktion gav ingen værdi for mig og som ur var det ikke godt nok.

Jeg ser ingen fremtid for alle de nuværende smart watches - de er alle for dårlige og giver ingen mening når man alligevel har en 5“ skærm i den anden hånd/lomme som desuden gør alt arbejdet.

Apples guld ur til 10.000$ er en joke for ur samlere.. Et rolex, speedmaster eller lign holder deres værdi meget bedre og deres funktioner er ikke forældet 2 år efter køb..

Peder Hindborg

Nu har jeg selv ejet to "smartwatch" ure. Et Pebble (1. generation) og et Sony Smartwatch 3 med Android Wear.

Android Wear virker efter mine øjne endnu ikke som et modent produkt. Problemet er at apps primært optræder som "kort" (som fx i Google Now) og træder så frem når uret formoder et behov. Det virker desværre ikke altid efter hensigten og man bruger derfor for lang tid på at skyde sig igennem menuerne på den lille skærm. Samtidig skal uret lades hver dag og opstod der en fejl i en bluetooth overførsel kan batteriet være brugt på et par timer, hvorefter uret hurtig ryger i tasken... og har man været vant til at bære et ur i det meste af ens vågne timer, så virker det helt forkert.

Pebble uret virker efter hensigten og tilbyder brugeren en mere funktionsdygtig platform der dog er noget simplere end Android Wear - til gengæld fungerer den efter hensigten. Gode gennemarbejdede ur-funktioner som nedtællingsur, stopur og alarmer virker bare og er enormt brugervenlige i forhold til fx et Casio ur. Den store skærm giver brugeren et godt overblik og understøtter de velkendte ur funktioner.

Notifikationer, Kontrol af telefonens motionsapp samt musikkontrol er så nye "Smartwatch" funktioner som virker helt upåklageligt og giver brugeren brugbare mer-funktionalitet der samtidig er velegnet til et håndled. Det er primært her vi skal kigge, i forsøget på at legitimere et smartwatch køb. Herudover tilbyder Pebble butikken en lang række apps, men de fleste fungerer bedre på en smartphone.

Pebble uret tilbyder derfor et smartwatch der, i mine øjne, faktisk er pengene værd. Specielt når man tænker på at batteriet holder 5-7 gange længere end et Apple Watch/Android Wear.

Allan S. Hansen

Jeg har allerede vendt mig til at læse notifikationer på mit Pebble 2 i stedet for telefonen.
Har vi "brug" for Smartwatches - sikkert ikke - men det giver mig nogle redskaber og muligheder som ellers ikke var der, og det er sådan set nok til mig. Og så kan behovet altid opstå med mulighederne i stedet for mulighederne dikterer behovet.
Jeg har en mængde ideer til apps der kunne være hjælpsomme, men måske ikke direkte "nødvendige".
Jeg have heller ikke et overvældende behov for at kunne gå på nettet fra en telefon før jeg havde muligheden.

At det så holder batteri i en uge (ift. min telefons 2½ dag), og kan vise tiden uden jeg behøver hive en telefon frem er da altid dejligt.
Og så har jeg misset betydelig færre opkald pga min telefon altid kan være lydløs nu.

Jesper Høgh

Mine 2 Seiko ure har tikket i 6 år nu og har ikke fået skiftet batteri.


Martin, din nævnen af Seiko, kan ikke få mig fra, at nævne følgende:
Midt i halvfjerdserne købte jeg et Seiko, til ca 300 kroner. Et selvoptræk ur - ren mekanik.
Dette selvoptræk ur havde jeg i omkring 10 år.
Så kom der nogle cool elektroniske ure, og så forærede jeg mit Seiko til en ven.
Og her kommer så den søde del af historien:
Min gode ven, som jeg havde foræret uret, går en dag ned til åen for at fiske. Og mens han sidder der og forsøger at hive i land, så kommer en knægt på ikke meget mere end 8-10 år hen til ham og spørger hvorfor han ikke fanger noget, og efter en tid, så må min ven se sig slået. Og hvad gør han så? Han afleverer uret til knægten - som fortjent.

Ditlev Petersen

Jeg har også et almindeligt armbåndsur, det går ca. 5 år på et batterisskift. Jeg har absolut ingen drøm om at skifte til noget, der skal lades op i tide og utide. Jeg har sågar et par optrækkelige ure (de skal trækkes op hver dag, men det tager ingen tid - og man ser sjov ud med et lommeur i kæde). Jeg har forresten heller ingen smartphone at koble det op til.
Meeen - Dick Tracys 2-way wrist tv VAR nu fantastisk, det er nok stadig det, man fantaserer om. Vi nærmer os hastigt.
Men jeg har ikke BRUG for det, på ingen måde.

Kasper Hovgaard

Jeg kan komme på følgende faktiske nyttesituationer:
- Kortnavigation på cykel eller løb
- Læse meget korte tekstbeskeder bag rattet eller på cyklen

Altså kun situationer, hvor håndfri betjening er en stor fordel/nødvendighed. Men hvis batterilevetiden ikke tidobles, er den komplet uegnet til f.eks. netop kortnavigation.

David Christensen

...men jeg aner ikke hvad jeg skal bruge det til.

Har i den seneste tid haft et Apple Watch på armen, da jeg til daglig arbejder som udvikler til iOS-platformen på kommerciel basis.

Jeg har endnu ikke kunne komme på en konkret app, jeg ville kunne sælge til en kunde. Hvorfor?

  • Interaktionsformen er for begrænset
  • Urene kan, standalone, for lidt
  • Alle mulige apps er bare, well, bedre realiseret på en telefon.

Dette gælder også de Android- og Tizen smartwatches, jeg prøvede for længere tid siden... Samt Pebble.

Men de er pæne, rare at have på, og sådan set meget smarte i hverdagen. Jeg kan godt lide at have direkte adgang til (og at få alerts om) kalenderaftaler, samt andre notifikationer. Jeg er bare ikke sikker på jeg ville betale prisen for den smarthed, hvis jeg selv skulle købe et ur.

Jesper Høgh

Der er selvfølgelig et fjerde argument for at købe noget, man ikke har brug for.
Og det er manualen.

Hvis man holder sig til kinesiske produkter, hvortil der følger en udførlig engelsksproget manual, så er underholdningen sikret.

Et par eksempler:
»Our website: xxxx«
»Our another website: xxxx«

Og:
Fornylig købte jeg en HDMI splitter via eBay fra et helt ok firma, som hedder digi4u.
Og da de afsendte ordren, fik jeg denne meddelelse:
»your order has been sent out today and should arrive with yourself shortly.«
Det er sgu da morsomt.

Ordren kom som forventet, men der var kun en kinesisk netadaptor med, så jeg skrev venligt tilbage og klagede min nød.

Det resulterede i følgende (ordret) svar:
»Sorry about that. Are you happy to keep the problem otherwise?«

Det syntes jeg sgu var så sødt, at jeg valgte bare at »keep the problem otherwise«

Ikke et ondt ord om digi4u. De er billige og leverer hurtigt. Men når det kommer til sproglig interageren, så må man forvente, at noget bliver lost in translation.

Jesper Pedersen
Log ind eller Opret konto for at kommentere