[shareline:77135] Så hvorfor er it-ordførerne vrede over lige netop Samsung?[/shareline]
Det blev Samsung, som tabte stolelegen om, hvornår angsten for overvågning endelig fik befolkningen og Folketingets it-ordførere til at reagere. Det er blot ærgerligt, at lige netop Samsungs smart-tv ikke er et særlig grelt eksempel.
Samsung kom i søgelyset, da flere medier rapporterede om en klausul i Samsungs brugerbetingelser:
If you enable Voice Recognition, you can interact with your Smart TV using your voice. To provide you the Voice Recognition feature, some voice commands may be transmitted (along with information about your device, including device identifiers) to a third-party service that converts speech to text or to the extent necessary to provide the Voice Recognition features to you. In addition, Samsung may collect and your device may capture voice commands and associated texts so that we can provide you with Voice Recognition features and evaluate and improve the features. Please be aware that if your spoken words include personal or other sensitive information, that information will be among the data captured and transmitted to a third party through your use of Voice Recognition.
På dansk betyder det kort og godt: Det du siger til dit tv, bliver optaget og sendt til det firma, som leverer Samsungs talegenkendelse.
Det lyder umiddelbart ubehageligt, men det er stort set identisk til det, Apple har gjort med Siri på iPhone, som Wired beskrev i 2013. Microsoft og Google gør i øvrigt noget tilsvarende med Cortana og Google Now.
Der er altså ikke noget nyt i det, Samsung gør, men er det alligevel ikke en krænkelse af privatlivets fred, hvis tv'et lytter med vores brokkeri over, at der aldrig er andet end opstillede dokuserier og reality-tv på flowkanalerne?
Det er i hvert fald bekymrende nok til, at en straight flush af it-ordførere vil have ministeren til at skride ind. Det er altså umiddelbart noget, der vækker mere harme på Christiansborg end genindførelsen af sessionslogningen.
Men ser vi på det tekniske, så er Samsungs teknologi for det første ikke anderledes end de stemmestyringsfunktioner, som findes i mange biler eller på smartphones.
Ifølge Samsung er der to funktioner: En, der ligesom Microsofts Xbox One hele tiden lytter efter et bestemt aktiveringsord, her 'Hej tv'. Det er en offline-funktion, som stort set blot er en lydmæssig udgave af den infrarøde sensor til fjernbetjeningen. Den kan bruges til at skrue op ned for lyden eller skifte kanal ved eksempelvis at sige: 'Hej tv, kanal op'.
Hvem der så end ser tv i 2015, hvor de skifter kanal på denne måde og ikke via en elektronisk programguide, er uvist, men Samsung og de øvrige tv-producenter er jo pinedød nødt til at vise noget nyt frem hvert år på Consumer Electronics Show i Las Vegas.
Den anden funktion er online og aktiveres ved at trykke på en knap på fjernbetjeningen. Det kalder en søgefunktion frem, og der bliver vist et forholdsvis stort ikon på skærmen. Ligesom til Siri, Google Now og Cortana kan man så indtale en søgning, og tv'et får hjælp af en cloud-tjeneste til at udføre talegenkendelsen.
Alt hvad du siger, mens funktionen er aktiveret, bliver altså sendt ud i skyen for at blive fortolket og omsat til søgeresultater.
Tredjeparten, som omtales, er det amerikanske firma Nuance, der leverer talegenkendelse til biler, sundhedssektoren og altså også til flere smart-tv-producenter. Ud fra betingelserne kan vi se, at Samsung og Nuance forbeholder sig retten til at gemme det, du har sagt til dit tv.
Nu er USA ikke helt et uland på hverken forbrugerrettigheder eller beskyttelsen af privatlivet, så der stilles faktisk krav til sådan en indsamling. Vi kender ikke Samsungs implementering af kravene, men Apple løste det således - før der endda kom kritik af indsamlingen i Siri:
Hver søgning bliver gemt med et unikt identifikationsnummer, som genereres tilfældigt og ikke kan føres tilbage til den enkelte bruger. Hos Apple ligger lydfilen og den fortolkede tekst så på denne måde i seks måneder, hvorefter identifikationsnummeret slettes.
Talegenkendelse er en teknologi, som langt om længe er blevet så god - også på dansk - at den kan bruges i forbrugerelektronik. Indsamlingen af store mængder tale fra mange forskellige mennesker med forskellige dialekter er en vigtig brik i, at Microsoft eksempelvis har kunnet gøre det muligt at lave live-oversættelse mellem sprog i en Skype-samtale.
Så hvorfor er it-ordførerne vrede over lige netop Samsung?
Overvågning har de sidste par år stået højt på dagsordenen, men det har også været et følsomt emne. Det er politisk livsfarligt at være imod sessionslogning, fordi man så samtidig fratager myndighederne et redskab til efterforskning af kriminalitet, som omfatter børneporno og terror.
Derimod er det helt ufarligt at slå ned på et tv-apparat, hvor man skal tale til fjernbetjeningen på en måde, der mest minder om at bruge en hårbørste som mikrofon i badet.
Det er forståeligt, at politikerne gerne vil tage fat i overvågning. Med internetopkoblede termostater og andre Internet of Things-dimser er der potentielle problemer, som vi skal tage fat om, før design, der ikke tager hensyn til privatlivet, bliver til fast praksis.
At gå efter en påklistret funktion i et tv er teknologiforskrækkelse. Det ville være bedre for os alle, hvis politikerne ikke hægtede sig på en serie af misforståelser omkring teknologi, og i stedet tog fat på de mere fundamentale problemer, som vi står over for, når det handler om teknologi, der bliver brugt til at holde øje med, hvad vi foretager os.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
