Kommentar: Gode nyheder i Ny Digital Post - men også mangler, der undrer

Digitaliseringsstyrelsen arbejder nu på næste generation Digital Post, der bliver søsat, når den nuværende kontrakt med e-Boks ophører.

Digitaliseringsstyrelsen er i gang med at udvikle fremtidens Digital Post og har i den forbindelse en dialog med leverandører og andre interesserede om, hvordan løsningen skal se ud.

Både dagens og fremtidens brugere af Digital Post har naturligvis en forventning om, at kommunikationen med de offentlige myndigheder skal foregå effektivt, nemt og sikkert, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Rammerne for, hvad det vil sige, ændrer sig hastigt i takt med teknologiens udvikling, og Digitaliseringsstyrelsen arbejder derfor nu på næste generation Digital Post, der bliver søsat, når den nuværende kontrakt med e-Boks A/S ophører.

Nogle af projektet centrale spørgsmål er blandt andet:

  • Hvordan digitaliseres indhold, således at Digital Post bliver en sammenhængende brugeroplevelse for borgere?

  • Hvordan udvikles en løsning, der er tilpasningsdygtig til fremtidens teknologiske muligheder?

  • Hvordan forenes brugervenlighed og sikkerhed bedst muligt?

Der er lagt op til nye mål i næste generation Digital Post. En del af af nyskabelserne kan man kun glæde sig over:

Eksempelvis må løsningen fremover benyttes af flere, herunder private, til at vise post.

Det vil sige, at private aktører får mulighed for at etablere egne brugergrænseflader til visningen af Digital Post-meddelelser. De præcise vilkår kendes endnu ikke.

Læs også: Digital Post forbedres, men kun for virksomheder

Det er Digitaliseringsstyrelsens vurdering, at der med tiden, hvis visningen af posten gives fri, vil opstå et marked for klienter/brugergrænseflader, der kan vise Digital Post-meddelelser.

Det vil betyde, at borgere og virksomheder vil kunne vælge netop den visningsleverandør, som i størst udstrækning svarer den enkelte brugers konkrete behov.

Digital Post skal basere sig på standarder

Der er også lagt op til, at Digital Post baserer sig på internationale og udbredte standarder (e-mail og pdf) og med en særlig dansk applikationsprofil.

Løsningen bliver fremtidssikret, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Endelig er det positivt, at det bliver muligt for borgere at signere deres breve.

Samtidig med de positive visioner er der også et par ting, man må undre sig over.

Et hår i suppen her er, at der er lagt op til en 'smal' løsning, hvor intern postfordeling bliver overladt til modtageren. Problemet er, at der i dag ikke er en fælles praksis for anvendelse af metadata for dokumenter, der skal udveksles og deles, som kan understøtte en effektiv og sikker distribution.

Læs også: Digital Post 2 er landet - understøtter meddelelser på 99,5 megabyte i stedet for 200

Digital Post er stadig forbeholdt myndighedernes kommunikation med borgere og virksomheder, som kan tilgå posten på borger.dk eller i e-Boks.dk.

Man går med andre ord ikke hele vejen og tillader borgere og virksomheder at benytte systemet til at kommunikere indbyrdes. Altså virksomhed til virksomhed, borger til borger og ikke mindst virksomhed til borger.

Man må også undre sig over, at det i visionerne kun fremgår meget spartansk, hvad kommuner og regioner har af ønsker til fremtidens Digital Post. Måske har de ikke ønsket at deltage?

Fungerer Digital Post med kommunernes systemer?

I samme ombæring kan man frygte, at den digitale post-løsning ikke kommer til at spille optimalt sammen med kommunernes rammearkitektur. Med problemer med dobbeltarbejde, fejl på metadata m.v. til følge.

Læs også: Offentlig it-leverandør: Vi sukker efter en XML-løsning som supplement til e-mailknapper

Endelig er der i dag både en tilslutningsgebyr og en transaktionspris for myndighederne, når de benytter Digital Post. Grundtaksten er 0,19 kroner pr. meddelelse. Det bliver ikke til meget store beløb, men når det nu er gratis at køre på vejene, hvorfor skal myndighedene så betale for at sende e-mails?

Endelig kunne det være interessant at involvere borgerne i udviklingsarbejdet. Det kunne måske føre til forslag om end-to-end-kryptering, at man kunne læse sin post på sin egen mail-klient og selv bestemme arkivvalg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (8)

Esben A Black

Grundtaksten er 0,19 kroner pr. meddelelse. Det bliver ikke til meget store beløb, men hvorfor når det nu er gratis at køre på vejene, hvorfor skal myndighedene så betale for at sende e-mails?

Idén om at tage en lille betaling pr mail vil jo netop kunne forhindre at borgerne oversvømmes med post. Beløbet er med til at sikre at der i højere grad tænkes før der sendes.

Det med at lade folk sende preson<-->person er en god idem, men falder vel udenfor hvad staten skal løfte. Person til person digitalPost kunne være smart nok men så skulle der, bla. laves systemer til at indkræve betaling fra private medførende unødig kompleksitet.

Christian Nobel

... om vi bare fik en rigtig digital signatur.

På den måde kunne folk selv have ansvaret over egen postkasse, og signering af post mellem private parter ville heller ikke være noget problem.

Nåeh nej, det går jo ikke for så kan man jo ikke lade et privat amerikansk ejet firma være gatekeeper og profitere på det.

Utroligt at man her i landet bliver ved med at sovse rundt i at lave bizarre monolitløsninger, i stedet for bare at benytte de standarder der har eksisteret i dekader.

Povl Hansen

Det er sikkert et dejligt forslag for læserne herinde.

Tvivler dog meget stærke på af det er noget som flertallet gider spilde tid på af sætte sig ind i

Christian Nobel

Tvivler dog meget stærke på af det er noget som flertallet gider spilde tid på af sætte sig ind i

Hvis man satte sig bare et minimum ind i tingene, så ville man faktisk finde ud af at det på ingen måde er raketvidenskab - det vigtige er bare at man undgår at overlade den samlede løsning til et monopol.

Selvfølgelig er det nødvendigt at der udpeges et eller flere autoriserede nøglecentre, men herudover så kunne selve implementeringen gives fri, hvorfor der også ville komme løsninger som selv Hr. Hansen ville kunne forstå - desværre har den af Nets og den såkaldte "Digitaliseringsstyrelse" påtvungne fordummelsesløsning sat udviklingen 10-15 år tilbage her i landet.

Kevin Johansen

Der er stadig jobs til indscanningsfirmaer og postvæsenet, eftersom max. på forsendelsen stadig er (væsentlig) lavere end behovet, når det gælder forsendelse af aktindsigt. Der skal ikke mange indscannede breve til før de 100 mb er nået. Hvilket så giver medarbejderne (dyre cand. noget medarbejdere) opgaver som at splitte PDF'er og lign.
Det er så dumt som det overhovedet kan være...
Desuden bliver staten jo snydt af den her prismodel. Opkrævning på forsendelse giver ingen mening. Hvis man istedet brugte lagringsplads ville prismodellen være mere sammenlignelig med private alternativer (og priserne ville fremstå som de latterlige ågerpriser de er). Men næ, nej, det kan man ikke finde ud af i postvæsenet (ejerne), så derfor kræver man et engangsbeløb til at dække formodede omkostninger på lagerplads (ud fra gud ved hvilke kriterier) og opkræver forsendelsesafgift...SUK SUK OG ATTER SUK

Henrik Madsen

"Endelig er det positivt, at det bliver muligt for borgere at signere deres breve."

Men det betyder vel også at NemID i sin nuværende form hvor borgernes digitale nøgle ligger hos det amerikanske firma, bliver lavet om.

Jeg husker tydeligt at da man indførte NemID var meget påpasselig med netop ikke at kalde det en digital signaturløsning, af den simple grund at den ikke overholdt det mest basale krav til en digital signatur, nemlig at underskriveren selv havde kontrol over en del af signaturen.

Eller er vi nået dertil at man skider på det og bare går all-in og kalder det en juridisk bindende digital signatur selvom man bruger NemID's SingleSignOn løsning ?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 15:06

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 15:44

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017