Kommentar: Derfor hader it-folket valgkampen

De næste uger er der valgkamp. Altså et slags langtrukket it-projektmøde, hvor alle nye funktioner skal løses inden for samme budget og oven på den eksisterende legacy-kode, ingen tør røre ved.

Så kom mødeindkaldelsen. De næste 23 dage står den på valgkamp, og hvis du sidder derude som Version2-læser og allerede var træt af politikerne, inden Helle Thorning-Schmidt indtastede administrator-kodeordet for at bekræfte, at der skulle udskrives folketingsvalg, så er der en god grund. Du genkender måske hele det store cirkus fra din hverdag.

For politik - i særdeleshed i en valgkamp - minder i sin nuværende form uhyggeligt meget om et ulideligt projektmøde af den slags, der går i overtid ind i frokostpausen, så du begynder at fantasere om at æde de sødetabletter, der fulgte med den nu tomme kaffekande.

Alle har en lang liste med ønsker til ny funktionalitet, forbedringer og ændringer af systemet, men ingen har lyst til at spørge bestyrelsen om flere penge til projektet.

Derfor betyder tilføjelsen af en ny funktion, at der skal skæres andre funktioner fra. Det er der ingen, der har lyst til at tage ansvar for, så i stedet findes der plads til de nye funktioner inden for budgettet ved at foreslå, at vi skal løse nogle af de eksisterende opgaver med færre mandetimer.

En stor del af budgettet går til at få de nye funktioner i systemet til at fungere sammen med den legacy-kode, som ingen rigtigt tør røre ved, fordi det har vist sig at føre til stor organisatorisk modstand, hvis man ændrer eller udskifter gamle systemer.

Projektmøderne, der her strækker sig over 21 dage, kommer desuden med sikkerhed til aldrig at nå gennem hele dagsordenen. Det meste af mødet kommer til at gå med en ophedet diskussion ved whiteboardet af, hvorvidt der skal stå 'Annuller' eller 'Fortryd' på en knap. Derfor er der ingen, der tager hånd om problemet med systemets lange svartider.

It-folkene genkender naturligvis denne proces, og derfor ser vi ofte Version2-læserne falde i to kategorier: Dem, der har givet op - og dem, der kæmper for et komplet platformskift. Nogle få insisterer dog på at bevare legacy-koden, som har vist sit værd i forhold til de nye platforme.

Dem, der har givet op, er dem, der udmærket kan se, at svartiderne er for lange, men også ved, at det er håbløst at få forklaret problemet til projektlederen.

Dem, der kæmper for platformskiftet, mener, at hvis systemet virkelig skal løse de opgaver, de mener, at brugerne nok vil have systemet til at løse, så skal hele systemarkitekturen udskiftes. Og det er ikke nok bare at opgradere J2EE, SAP eller .NET.ASP til den nyeste version. Det hele skal bygges om. Fra grunden. Baseret på open source/Microsoft/kommunisme/trickle down.

Til projektmødet er det disse udviklere, som kan få hele mødet til at gå i hårdknude, fordi deres argumentation for et mistillidsvotum til platformen trækker ud helt til fyraften - især hvis der sidder to med hver deres favoritplatform til samme møde.

Det ender ofte med et kompromis, som indebærer, at der bliver afsat ressourcer til en mindre ændring i kravspecifikationen, som ingen rigtigt kan gennemskue, hvorvidt den vil få det hele til at styrte i grus.

Størstedelen af taletiden på mødet går til den projektansvarlige, som har masser af gode idéer til, hvordan det hele skal komme til at ligne det system, konkurrenten bruger. Eller hvordan det for alt i verden ikke må komme til at ligne det system, konkurrenten bruger. Det er mindre vigtigt, hvilket system brugerne efterspørger. Den projektansvarlige skal ikke selv kode en eneste linje, men sådan er det jo.

Visse medlemmer af bestyrelsen kan også finde på at blande sig ved eksempelvis at foreslå at outsource en del af driften for at reducere omkostningerne, selvom det kan føre til nye risici for de igangværende projekter. Atter andre bestyrelsesmedlemmer ønsker at stoppe outsourcing - i hvert fald til visse udenlandske leverandører. Som regel lyder argumentet, at det er skidt for projektet, hvis der er medlemmer af projektgruppen, som ikke kan kommunikere på dansk.

Helt sikkert er det, at projektlederne godt kan se, at udviklerne er blevet fjerne i blikket ved tanken om endnu et møde. Derfor vil de forsøge at sikre fremmødet ved at love kage eller morgenbrød til næste møde, flere bananer i frugtordningen eller håndværkerfradrag.

Uanset om projektlederne siger STOP, eller at vi skal videre, så hænger vi nok på den trygge vandfaldsmodel med store delleverancer hvert fjerde år fremfor at skifte til en agil model.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Jensen

og vælger ikke at følge med. Har ingen TV kanaler for tiden alligevel og aviserne på internettet er for useriøse med clickbait til jeg har besøgt dem i lang tid. :)
Om jeg gider stemme, ved jeg ikke. Det gør jo tilsyneladende ikke nogen forskel hvem der vinder.

  • 7
  • 4
Jesper Frimann

Det ikke at stemme eller stemme blank er selvfølgelig et signal, men måske ikke et særligt stærkt et.
Hvis man endelig skulle lave en protest, ville jeg foreslå at man lavede et 'vend stemmesedlen'. Altså stem på den kandidat der står nederst på listen på det parti du synes du sådan nogenlunde kan identificere dig med.

Hvis man nu kunne få nok folk med på den... så ville man... ved at bruge vores demokratiske ret.. sende et relativt stærkt signal, hvis man kunne få sendt 20% af toppen af dansk politik ud.. og erstattet dem med dem som egentlig kun er listefyld.

// Jesper

  • 16
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Hvis man endelig skulle lave en protest, ville jeg foreslå at man lavede et 'vend stemmesedlen'. Altså stem på den kandidat der står nederst på listen på det parti du synes du sådan nogenlunde kan identificere dig med.

Hvis bare det virkede. Men (undtagen ved sideordnet opstilling), så skal en kandidat længere nede på listen (næsten) have nok personlige stemmer til at komme ind bare på dem alene, ellers ryger alle stemmerne til den første på listen. Mere præcist: Der defineres et fordelingstal F lig med antallet af stemmer i kredsen delt med N+1, hvor N er antallet af mandater, det samlede antal stemmer i kredsen ville give. Hvis en kandidat har mere end F personlige kandidater, kommer han ind uanset prioriteringen på valglisten, ellers går alle stemmerne til de første på listen efter behov. Det kræver altså virkelig enighed i befolkningen om, at de nederste på valglisterne skal ind, før det virker.

Se f.eks. valg.oim.dk/media/365957/opgoer-ftvalg.pdf

  • 6
  • 0
Morten Grouleff

Torben, er det ikke kun SF og enhedslisten, der benytter kreds-opstilling?

Personligt synes jeg, at det er en uskik. Men det passer godt til de to partier, at det er partiet og ikke vælgernes stemmer, der reelt vælger hvem, der skal på tinge blandt de opstillede...

  • 1
  • 0
Peter Jensen

Helt enig med dig Erik. Dog vil jeg opfordre til at man stemmer blankt, i stedet for at undlade at deltage i afstemningen. Dette for at vise at man er tilhænger af demokrati, men at man ikke finder at nogen af politikerne eller partierne for repræsentative, værdige og vederhæftige nok til at man vil stemme på dem.

  • 4
  • 1
Karsten Nyblad

Helt enig med dig Erik. Dog vil jeg opfordre til at man stemmer blankt, i stedet for at undlade at deltage i afstemningen. Dette for at vise at man er tilhænger af demokrati, men at man ikke finder at nogen af politikerne eller partierne for repræsentative, værdige og vederhæftige nok til at man vil stemme på dem.


Problemet med den taktik er, at der er mange, der ikke kan gennemskue, at politikerne fylder os med valgflæsk, og at det bliver dem, der afgør, hvem der kommer til at sidde i folketinget. Det bliver altså en blanding af mennesker, der ikke følger særligt godt med i samfundsudviklingen og/eller ikke er intelligente nok til at gennemskue løgnene. Det er ikke særligt smart at overlade beslutningerne til sådanne folk.

Udviklingen bliver ikke bedre af at partierne skifter holdning, når de skifter leder. Bare se DF, som er i blå lejr, selv om deres socialpolitik ligger til venstre for socialdemokraterne. DF ved godt de ikke kan få V, K og LA med på den, så enten er det valgflæsk, eller også kommer DF til at skifte til rød blok. Ved man, hvad man stemmer på, når man stemmer på DF?

  • 3
  • 0
Jens Krabbe

Dog vil jeg opfordre til at man stemmer blankt, i stedet for at undlade at deltage i afstemningen. Dette for at vise at man er tilhænger af demokrati, men at man ikke finder at nogen af politikerne eller partierne for repræsentative, værdige og vederhæftige nok til at man vil stemme på dem.

Ja, at stemme blankt er bedre end ikke at møde op, men stadig væsentlig dårligere end at stemme på nogen, for hvis du stemmer blankt, slet ikke stemmer eller laver en ugyldig stemme (Anders And), så bliver effekten af din stemme (eller rettere mangel på samme) en støtte til vinderne af valget.

Det er der i mine øjne ikke meget protest i.

De blanke stemmer bliver heller ikke efterfølgende udråbt af pressen som protester mod kandidaterne eller folketinget.

Så den bedste demonstration af din utilfredshed med kandidaterne er stadig at stemme på den, du er mindst utilfreds med.

Det er både ulempen og styrken ved et demokrati: Som borger kan du bedst påvirke det gennem at deltage i valghandlingen.

stem for pokker, når du nu alligevel står i stemmeboksen med blyanten i hånden og kigger på stemmesedlen.

  • 5
  • 1
Peter Jensen

De blanke stemmer bliver heller ikke efterfølgende udråbt af pressen som protester mod kandidaterne eller folketinget.

Så den bedste demonstration af din utilfredshed med kandidaterne er stadig at stemme på den, du er mindst utilfreds med.

Det er både ulempen og styrken ved et demokrati: Som borger kan du bedst påvirke det gennem at deltage i valghandlingen.


Jeg er helt uening. At stemme på nogen man ikke er enige med, som optræder uværdigt eller er uvederhæftige er direkte dumt og destruktivt for samfundet.

At stemme på det mindste onde er som at skulle vælge mellem en lussing på højre eller venstre kind. Jeg accepterer ikke præmissen. Det er præcis det problem der gør at vi altid får det samme efter valget som vi fik før valget - dvs ingen reel forandring.

At møde frem og stemme blankt er også en deltagelse i demokratiet. At blive hjemme er det ikke.

  • 2
  • 0
Carsten Gehling

Det er præcis det problem der gør at vi altid får det samme efter valget som vi fik før valget - dvs ingen reel forandring.

Det er jo så kun et problem, hvis du virkelig mener at "ingen reel forandring" er skidt. De fleste mennesker har det rigtig godt med, at tingenes almindelige tilstand i vores fælles samfund ikke forandrer sig efter et folketingsvalg.

Det allerbedste ved et repræsentativ demokrati er, at vi lader 179 tosser kaste mudder på hinanden hver eneste dag i en munter arena. Alternativet er noget i retning af en borgerkrig hver 10. år.

  • 3
  • 1
Karsten Nyblad

Mener du det om alle de opstillede kandidater?
Der må da være nogen, som endnu ikke har optrådt uværdigt eller er uvederhæftige?


Der har været så mange valg, hvor opposition har stillet op på et valgprogram, som har indeholdt så meget valgflæsk, at man ikke behøvede at være mere end almindeligt politisk interesseret for at kunne se, at det program bare ikke holdt. Både Socialdemokraterne og V og K har gået til valg på sådanne programmer. Det gør det til en gættekonkurrence at finde ud af, hvad de enkelte politikere står for.

Selv om der er enkelte politikere, som fremstår som troværdige, så hjælper det ikke så meget, når de stiller op for partier, hvis program ikke er det.

  • 5
  • 0
Peter Jensen

Mener du det om alle de opstillede kandidater?
Der må da være nogen, som endnu ikke har optrådt uværdigt eller er uvederhæftige?


Der er da enkelte kandidater jeg anser for værdige og vederhæftige, men det er jo ikke nok. Man skal jo også være politisk enige med dem.

Desuden er det største problem måske i virkeligheden at de enkelte kandidater ikke i praksis kan få lov at stemme efter deres egen personlige overbevisning. De er alle underlagt partiernes ledelse og skal stemme i Folketingssalen som de får besked på.

Det er en narresut, og meningsløst, at stemme på en kandidat der ikke tør stemme i mod sit parti i afstemningerne. En stemme på en kandidat er i praksis bare en stemme på kandidatens parti.

En stemme på en kandidat man ønsker valgt, men som ikke kommer ind, vil normalt også få sine stemmer overført til partiet, som så i praksis vil gå til en anden kandidat på deres liste, som man måske slet ikke vil støtte.

  • 3
  • 0
Daniel Larsen

Tanke eksperiment,....

60% af alle Danskere er på en eller anden form for overførselsindkomst (ca)....

Mon ikke de partier der lefler mest for denne gruppe vinder? Måske ikke denne gang, men i HTS's plan skriver hun at yderligere 170.000 bliver pensionister i 2020,... Hvem mon så sætter dagsordenen?

  • 2
  • 4
Jesper Frimann

valg.oim.dk/media/365957/opgoer-ftvalg.pdf

Ved sidste valg, ifølge Danmarks Statistik, havde de fleste partier sidestillet opstilling.
Jeg formoder, at så kan man bedre lave listen attraktiv for folk, der stemmer på stereotyper.

Så ja.. det kunne lade sig gøre. Og modsat en blank stemme.. så når der opgøres personlige stemmer, så kan du ikke gemme det her væk. Hvis f.eks. Bo Sandberg (som faktisk er en rigtig fin fyr) i KBH storkreds fik næsten lige så mange personlige stemmer som HTS. Se det ville gi' genlyd.

// Jesper

  • 4
  • 0
Jesper Frimann

@Daniel Larsen
De fleste af os er på offentlig forsørgelse på et eller andet tidspunkt, helt eller delvist. Det er det administrative lag der er problemet. Det er højtuddannede folk der burde kradse penge hjem til landet, men nu bare administrerer.
Fik mig googlet frem til den her:

"Således viser Ugebrevet A4’s opgørelse, at der siden begyndelsen af 1980’erne årligt er vedtaget gennemsnitlig 2.100 nye regler, love og cirkulærer. Og antallet af nye regler er blevet markant flere år for år. Forskellen fra 1980 til 2011 svarer til, at borgerne i 1980 skulle spadsere under en kilometer for at passere papirslangen med årets nyproducerede regelkatalog, mens de i 2011 skulle finde gummiskoene frem og power-walke seks kilometer for at passere årets cirkulærehøst."

// Jesper

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Hvis man endelig skulle lave en protest, ville jeg foreslå at man lavede et 'vend stemmesedlen'

Man kan også sikre sig mod misbrug af sin stemme ved at vide, at partierne er troløse, så derfor stem personligt ved brug af beslutningstrin:

  • Personligt X på en person som du stoler på, eller..
  • Personligt X på en person der endnu ikke har kvajet sig, eller..
  • Personligt X på en person, der vil gøre det surt for et parti, som du ikke kan udstå.
  • 5
  • 1
Jacob Andersen

Der må da være nogen, som endnu ikke har optrådt uværdigt eller er uvederhæftige?

Der er pt. 8 partier i folketinget, men der er 10 partier opstillet. Hvis nu begge disse kom ind med min. 4 mandater ville det skubbe min. 8 af de "gamle" rotter ud. Det ville sikkert ikke være dem, vi helst ville af med, men det ville trods alt være et signal, der kunne bringe tankerne hos nogle tilbage til 1973. Og så ville 8 nye ansigter fra 2 nye partier forhåbentligt kunne bringe lidt kaos og medføre at ingen af de "gamle" blok-konstellationer vil kunne mønstre 90 mandater alene...

Det er ingen mirakelkur, men jeg tror den med mindre indsats kan give en større effekt end den tidligere foreslåede "vend stemmesedlen"-metode.

  • 2
  • 0
Peter Rosendahl

...at I er så negative omkring vores demokrati.

Har I selv gjort en indsats, f.eks. ved at melde jer ind i et parti og medvirke til at vælge den lokale folketingskandidat - så var det jo nok en I havde respekt for?

Eller er det nemmere at stå i hjørnet og grine af dem der vil tage et ansvar?

  • 2
  • 3
Bent Jensen

Synes mere det er et personlig spørgsmål om Politikere, og deres Integritet.
Når de partier man normal vil stemme på, alle peger på en ...hat. Som man ikke kan stole på, og som basere sin valgkamp på løserygter, uden meget hold i virkeligheden, allerede fra dag et.
Tror ikke at Persondata og sikkerhed, eller Open source og ligende, åbenhed i forvaltningen eller måden vi laver IT-Projekter på, har meget at sige om hvad man stemmer ?

Eller skulle man jo sætte sin stemme på Enhedslisten. Noget der kan bliver frygteligt aktuelt, i protest fra min side.

Men hader er et noget stor, det er jo bare noget der skal overståes.
Men tag ikke fejl, hvis man kunne ændre noget ved at stemme, så blev det ulovligt.

  • 2
  • 0
Ulrik Nyman

Jeg er helt uening. At stemme på nogen man ikke er enige med, som optræder uværdigt eller er uvederhæftige er direkte dumt og destruktivt for samfundet.


Hvordan kan du have den holdning uden selv at gå ind i politik? Du må da lave et parti eller stille op for et.

Hvis du ikke er enig med et af de 9 partier der er opstillet så må du jo have nogle anderledes synspunkter der burde blive repræsenteret. Lav dog et parti.

  • 1
  • 4
Ulrik Nyman

Tror ikke at Persondata og sikkerhed, eller Open source og ligende, åbenhed i forvaltningen eller måden vi laver IT-Projekter på, har meget at sige om hvad man stemmer ?

Alternativets it-politiske ordfører snakker da om open source og digitale frihedsrettigheder.

Jeg er udnævnt ordfører for IT og Digitale Frihedsrettigheder, så grundlæggende er mit fokus på disse områder. Jeg kan kommunikere bredt om IT og har en stor viden indenfor feltet, som jeg har grundlagt helt fra barnsben via en ekstrem-nørdet vidensbegærlighed omkring internettet. Min basisviden og forståelse har jeg udbygget bl.a. ved min tid som civil erhvervsefterforsker samt min tidligere politiske rolle som formand for Piratpartiet i Danmark. Bro-funktionen imellem dem, der programmerer vores IT landskab og de mere jordbundne forbrugere af IT, ser jeg som mit stærkeste kort til at udvikle bæredygtige, nærværende og forståelige IT løsninger.
[http://alternativet.dk/rolf-bjerre/]

  • 1
  • 1
Bent Jensen

@ Ulrik Nyman
Hvorfor venter du med 3 indlæg, før du repræsentere dig, med en meget stort part i sagen.

Det synes jeg er dumt, uvederhæftig, utroværdigt.

Og ikke en min stemme værdig.

Selv Uafhængigt af Part, og er en af tvivlerne i denne omgang. Kan det være alderen, man plejer jo at bliver mere "konservativ" med den, eller kvalitet af en enkelt af kandidaterne der er skyld i det.

  • 1
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Har I selv gjort en indsats, f.eks. ved at melde jer ind i et parti og medvirke til at vælge den lokale folketingskandidat - så var det jo nok en I havde respekt for?

Ja, I sin tid gjorde jeg netop det og jeg oplevede hvordan "pölsen" den bliver lavet:
Et par gamle nisser i toppen af partiet mente at kvindelige kandidater var den rigtige, moderne, ting at have. Men ikke en hvilken som helst kvinde, näh, den foretrukne kandidat var een som (på trods af en akademisk uddannelse) ingen erfaring havde inden for sit kandidatområde og når hun åbnede munden kunne man hurtigt forstå at det var der en grund til.

Heelt Blank og blottet for selvständige tanker - en tom tavle hvor parti-nisserne har frit spil til at placere alle mulige finurlige ideer og holdninger ;-)

På baggrund af disse (og mange andre) erfaringer med den politisk proces har jeg erkendt at det er de politiske partier, ikke välgerne, som välger regeringen og "skriver" politikken. Derfor får vi den samme "ansvarlige" politik uanset hvem som bliver valgt fordi särinteresserne naturligvis har et par agenter i toppen på ALLE partier til lige at "kvalitetsikre" demokratiet.

Hvis jeg skulle stemme, så vil jeg naturligvis stemme på en outsider - på et latterligt parti som ingen (endnu) tager alvorligt nok til at infiltrere.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere