Kommentar: Bannerreklamer kommer aldrig i liga med Irma-hønen

Bannerreklamer er lige så upopulære som reklametryksager i postkassen, men det er reklamebranchen måske medskyldige i.

En sort skikkelse er i frit fald mellem skyskraberne, mens temamusikken spiller. Introen til tv-serien Mad Men kunne give os indtryk af, at hovedpersonen, reklamemanden Don Draper, har kastet sig ud af vinduet på kontoret på Madison Avenue i New York. Hvis det virkelig var tilfældet, så kunne man fristes til at gætte, at han nok har gjort det, da han så det første rullegardinsreklamebanner på nettet.

Det er på tide, vi tager en snak om blokering af reklamer.

Nu skal jeg jo passe på, for Version2 er afhængig af reklamer, men hvis jeg nu skuer over en bred kam over de reklamer, jeg støder på ude på det store internet, så er vi meget langt fra de reklamer, der nærmest er en kunstform for Don Draper.

Reklamer har eksisteret siden oldtiden, og de har været en afgørende indtægtskilde for medierne i flere hundrede år. Reklamerne er dermed også en del af vores kultur, og forholdet har vekslet mellem til tider forargelse og forelskelse. Slogans fra reklamer er utallige gange endt som en del af populærkulturen.

Vi ved således alle, at der altid er plads til én til, der bruger Rexona, og at navnet på en vis appelsinvand fra Tuborg kan være en udfordring at udtale.

Hvert år sidder mange amerikanere klistret til skærmen, når der er Superbowl, ikke for at se kampen, men for at se reklamerne, som er fremstillet til netop denne begivenhed, hvor prisen pr. sekund er rundt regnet én million kroner.

Reklamebranchen uddeler hvert år adskillige priser til sig selv og fremhæver det bedste, branchen har at byde på, men når onlinekampagner belønnes, så er det næsten altid for videoproduktioner, der trækkes op på scenen.

Popup-reklamen fik bægret til at flyde over

Internetreklamerne har nu eksisteret i mere end 20 år, men selvom reklamerne er alle steder, så kan jeg ikke komme på en bannerreklame, der har opnået 'Ud af min kiosk!'-status. Søger du på Google efter 'bedste reklamefilm', får du, ja de bedste reklamefilm. Søger du på 'bedste bannerreklamer', så får du i stedet links til, hvordan du slipper for dem.

Det er dér, problemet ligger for bannerreklamen. Ingen kunne blokere for avisreklamen, radioreklamen eller tv-reklamen. De blev en del af mediet. På nettet dukkede bannerne først op som billeder på 200x90 pixel, som siden blev animerede GIF'er, så Flash og hele tiden prøvede nye grænser af for den nye webteknologi, men uden samtidig at videreføre den kunstform, reklamer i andre medier havde udviklet sig til.

Det kulminerede nok med pop-up-reklamen, som skaberen har sagt undskyld for. Browservinduer med reklamer, der forsøgte at overdøve hinanden, blev dét, der fik brugerne til at erklære krig mod reklamerne.

Browserne med Mozilla i spidsen fik mulighed for at forhindre en side i at åbne nye vinduer. Dermed blev et våbenkapløb sat i gang. I dag ser vi NoScript, Ghostery, Adblock Plus og en stribe andre teknologier, som endda finder vej ind i selve browserne.

Reklamerne er endt i et teknologisk opgør, som ikke tidligere var muligt. Hvis internettet var en avis, ville den først blive opsat og trykt, når læseren fik den i hånden, og udgiveren ville kun kunne give instruktioner om, hvordan den skulle se ud. Når en hjemmeside skal vises i en browser, så kan uønsket indhold filtreres fra.

Men hvorfor gør brugerne det, når de nu elskede tåkrummende tv-reklamer med Lars Larsen eller Biva-damen? Hvorfor elsker de ikke internetreklamerne?

Flash åd ressourcer

Bannerreklamerne førte også en anden nyskabelse med sig. For første gang kunne man vide, præcis hvor mange personer der var blevet udsat for reklamen, og hvor mange der havde klikket på den. Nu kunne markedsføring for alvor måles. Måske blev internetreklamerne derfor kapret af regnearksdrengene frem for de kreative reklamebureaufyre.

I hvert fald udviklede reklamerne sig mere og mere aggressivt, set fra brugernes perspektiv. Det betød, at det føltes som et friskt pust, da Google introducerede sine enkle tekstannoncer, der for en kort stund blev udråbt til at være fremtiden. I dag har Google den fulde reklamepakke i sit katalog, og tekstannoncerne er infiltreret af reklamer, der mest minder om 1800-tallets reklamer for kokainbaserede mirakelkure.

Reklamebranchen har haft endnu sværere end mediebranchen ved at tilpasse sig internettet. Teknologierne har været alt for lokkende. I tv-mediet har reklamer ligesom musikvideoer flere gange været brugt til at afsøge nye teknikker og sætte nye standarder. Det er blot farligt, når mediet er en computer.

Med Flash kunne der laves imponerende visuelle effekter. Men alt for mange gange viste effekterne sig at kræve alt for mange ressourcer. Ved lanceringen af iPad'en i 2010 erklærede Steve Jobs krig mod Flash, fordi Flash krævede for mange ressourcer og gav brugeren en dårlig oplevelse.

Målgruppen kan nås uden medierne

Der har været forsøg på at bruge webteknologien til at skabe interaktive reklamer, men de fleste brugere har på nuværende tidspunkt lært, at mange af de reklamer, der lokker med at skyde en isvaffel for at vinde en køkkenmaskine, bare er noget man skal holde musen langt væk fra.

Så der sidder medierne i dag. Brugerne har nu værktøjerne til at blokere for reklamerne, og medierne kan prøve med magt eller bønner at få brugerne til at lade reklamerne slippe forbi filtrene.

44 procent af danskerne sagde i 2015 nej tak til reklamer. I postkassen vel at mærke. Det er lidt sværere at opgøre brugen af reklameblokering, men et konservativt estimat er mindst 30 procent. Det rammer ind i, at reklamerne i dag kan måles i detaljer, så når hver tredje besøgende blokerer reklamerne, så forsvinder også hver tredje krone fra reklameindtægter.

Tidligere ville medierne have kunnet kompensere ved at øge priserne for de reklamer, der trods alt gik i gennem. Men internettet har også givet alle med adgang til internettet mulighed for at udgive indhold, hvorpå der kan klistres bannerreklamer. Gennem reklamenetværk kan annoncørerne nå en million brugere uden at skele til, om det sker på Frankfurter Allgemeines hjemmeside eller denne uges klon af Upworthy eller Distractify.

Blokér Irmahønen og busreklamerne

Reklamerne forsøger at få vores opmærksomhed med autoplay af video med lyd, de tager tid at indlæse, og i mange tilfælde er de dårligt implementeret og kommer til at ødelægge sidens layout eller navigation.

Bortset fra hensynet til, at uden reklamer er der ingen penge til at skabe indhold hos medierne, så er der mange flere grunde til at blokere reklamer end at lade være.

En del af det skyldes, at teknologien lader os gøre det, men en del skyldes også, at bannerreklamen stadig lader til at være den del af vores forhold til reklamer, vi måske aldrig kommer til at elske.

Det er svært at forestille sig nogen dække Irma-hønen over med en presenning, fordi de finder reklamen irriterende. Måske finder bannerreklamen en dag sin egen stil og bliver en elsket del af popkulturen. Måske vil det være for sent for dem, reklamerne skal skaffe brød på bordet. Eller skulle jeg sige: boller fra Kohberg på bordet?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (53)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Schou

Når jeg går ind på Google og søger efter fx sofa, så vælter det ud med reklamer. Men de er IKKE animerede, og så kan man lige holde det ud. Iøvrigt har jeg jo lige søgt på sofa, så det er meget relevant at vise mig noget, der har min interesse.

v2 er der tillige Andre læser nu oppe i venstre side. Det er ikke helt animeret, men bare ret irriterende.

  • 4
  • 0
Ivo Santos

statiske billeder, og evt. statisk tekst lidt i stil med første generation af adwords og vel og mærket uden javascript eller lign, det er og vil altid være løsningen på de fleste problemer, og så alligevel ikke.
Okay!, så de danske medier for altså for lidt, sådan lidt i stil med den der sang af Østkyst Hustlers med titlen 'Han får for lidt', i reklame indtægter af reklame netværk så som Google.
Så er spørgsmålet hvorfor er FDIH og andre sammenslutninger ikke gået sammen om et fælles nordisk reklame netværk og dermed sørge for at medierne, eller de som viser reklamer får en fair betaling?
Men!!, vent nu lige lidt!, kunne det tænkes at reklame industrien kan til et hvis punkt sammenlignes med supermarkederne hvor det stort set er et ræs ned mod bunden, hvor det handler om at varene skal sælges for næsten ingenting og hvor medarbejdernes løninger ligeledes også skal være ikke eksisterende? Se det er en af de problemstillinger som man aldrig hører om.
Altså!, vi ved jo alle at vi vi kan spare to kroner på en liter mælk ved at gå i Spar i stedet for i Prima så er det jo det vi gør, og det er vel lidt det samme med dem som køber sig til reklame pladerne, hvis de kan spare 200 tusinde ved at bruge 'billige reklamer A/S' i stedet for 'hansen reklamer A/S' så er det vel det som det pågældende firma gør, men hvem taber så?
I en butik er det jo de ansatte der taber for der er deres lønninger jo ret lave.
Når det kommer til reklamer så er det jo hjemmeside ejerene der viser reklamerne, altså kan man vel sige at de ansatte i f.eks. Google's reklame foretning er dem som viser reklamerne.
Altså!, hvis jeg gik rundt og satte varer på plads hele dagen i en butik så gad jeg også godt at tjene 50 tusinde før skat i stedet for f.eks. 10 - 12 tusinde om måneden efter skat, og der er også derfor jeg tænker at det ikke er sikkert at et fælles nordisk reklame netværk kan komme til at få success, skal de have success så skal de vel også følge med de andre netværk ned mod bunden, hvilket vel også er et stort problem.
Jeg vil dog stadig mene at hvis et fælles nordisk reklame netværk satsede på statiske billeder og tekst uden brug af javascript så kunne de måske godt få success alligevel, for tracking kan stadig godt laves med alm. links.
eks: example.com/showad?siteid=1234&ad=234334
Hvor af siteid er hjemmeside ejerens id og ad er reklamens id, altså hvilken reklame det handler om.
Det er hvad jeg nogen gange tænker på.

  • 0
  • 0
Henrik Pedersen

Jeg kan godt lide Berlingske, og jeg har lige geninstalleret min computer. Så jeg besøgte dem for første gang med Adblock og Ghostery, og bliver mødt af en "vil du ikke nok slå dem fra, vi spørger bare pænt boks?" Fint, lad os da gøre det!

Jeg slog dem fra, og straks fik jeg de der "full page" banners, som pakker hele hovedinholdet ind, reklamer over alt, og jeg kiggede op på Ghostery: 32 reklamer, beacons og trackers indlæst... Bare på forsiden.

Jeg tænkte bare: "Fuck you all!" og blokerede det hele igen. Jeg i øvrigt stoppet med Ekstrabladet efter de har sparket Adblockers ude.. Deres overlay har et skiftene ID, og til politikken skrev jeg i sin tid et plugin (custom) som gav mig adgang anyway, før de kom til fornuft og åbnede op igen, men til EB kan det være ligemeget. Det er ikke ligefrem over-klasse journalistik.

  • 10
  • 0
Bent Jensen

Hvorfor starter version2 så ikke med dette. Eller det er måske allereder for sent.
Da alle her er så teknisk velfunderet, at de forlængst har fjernet alle reklammer, incl job og diverser whitepapper. Så vi slippe for video reklammer midt i teksten, og ligende. 18++ Tracker.

Validiten af trackning bliver forhåbentligt også dårligere, når vi efterhånden alle, eller vores browser gør det for os, slår alle annelyse og dataopsamlings programmer fra, eller fydler dem med crap. Facebook mener f.eks. at jeg for nuværende bor på Fyn :-)

Bande reklamer har nu aldrig iriteret mig, ser dem faktisk ikke, men når de indholder viruser, eller i bedste faldt bare bruger din CPU, RAM og støm så gider jeg ikke spile tid på dem, når de kan fjernes med et klik.

Dette er bare en del af tilbage erobring af nettet og retten til et privat liv, sammen med kryptering, VPN, https, Tor og meget andet.

  • 2
  • 2
Mikael Boldt

Jeg er medlem af "De høje herrers klub" og gennem mit kontingent er jeg med til at finansiere ingeniørens ugeblad med tilhørende indstik, bilag og nyhedsportaler - går jeg ud fra.

Jeg accepterer reklamer i fredags-avisen, fordi jeg kan bladre videre - Reklamerne springer jo op og slår mig i ansigtet og råber mig ind i øjnene.

Hvad tjener Mediehuset Ingeniøren A/S per artikel jeg læser online, hvis jeg havde slået Adblocker fra?
(altså ikke per klik på en reklame - for det gør jeg jo ikke! )

Vil Mediehuset Ingeniøren A/S acceptere betalingen fra mig i stedet og indrette nyhedsportalen så jeg slipper for reklamerne?

  • 9
  • 0
Kenn Nielsen

Hvorfor starter version2 så ikke med dette. Eller det er måske allereder for sent.
Da alle her er så teknisk velfunderet, at de forlængst har fjernet alle reklammer, incl job og diverser whitepapper. Så vi slippe for video reklammer midt i teksten, og ligende. 18++ Tracker.

Jeg tror at problemet er at "det hele" er blevet målbart.

Det er min opfattelse at enhver kvantificerbar teknologi 'suges' ind under dén afdeling som er bedst til at præsentere kvantificerbar teknologi for andre afdelinger med fokus på kvantificerbare målepunkter.

Pludseligt bliver målepunkter til måltal, og "afdelingen for forudsigelse af kvantificérbar teknologi's kvantificerbare fordele" laver en præsentation af deres spådomme, og dette bliver budget.

En piccoline sendes ned i maskinrummet med et dekret om hvilke knapper der skal drejes til hvormeget på hver deres kvantificérbare skala'er.

Overblikket er nu på plads.
Tænkearbejdet er gjort.
Alt er nu godt.

Tilbage resterer lidt manuelt arbejde med at ro lokomotivet frem til næste ø.

K

  • 6
  • 0
Jan Vennike

Jeg i øvrigt stoppet med Ekstrabladet efter de har sparket Adblockers ude.. Deres overlay har et skiftene ID, og til politikken skrev jeg i sin tid et plugin (custom) som gav mig adgang anyway, før de kom til fornuft og åbnede op igen, men til EB kan det være ligemeget. Det er ikke ligefrem over-klasse journalistik.

Jeg bruger uBlock og har smidt den her i mit filter:

div[style*="z-index: 99799;"]

Så virker det overlay på Ekstrabladet ikke mere :-)

Bruger både Ghostery og uBlock - gider ikke alle de animerede reklamer og videoer der er ud over det hele - lad os få statiske reklamer og slippe for trackere, så skal jeg nok slå det fra.

  • 7
  • 0
Reynir Reynisson

Jeg forsøgte lige at slå min adblocker fra på forsiden. Med adblocker brugte browser-tab'en 0-3% CPU tid. Med adblocker slået fra sprang CPU-forbruget til 100% og faldt ned og blev omkring 50% efter et sekund.

Der var umiddelbart ikke nogen animerede bannere, så jeg vil skyde på det er (dårlig) tracking kode der er årsagen.

  • 3
  • 0
Bent Jensen

Så grunde til at bruge adware og ligende tiltag

SIKKERHED,
SIKKERHED,
SIKKERHED,
CPU forbrug.
RAM forbrug.
Baterilevetid
Privat liv.
Malware
Virus
Trackning
Søge resultater
Identifisering
Priser på varer, ved søgning på nettet.

Grunde til ikke at bruge plugin og forsøge at beskytte sig selv.
PIV fra hjemmesider, som ikke mener de tjenner nok penge. Hvis det er rigtigt så må de lukke, og andre vil tage over.

Flere ting der skal på ?

  • 5
  • 2
Thomas Daugaard

Det er ikke så meget dét, at reklamerne er larmende, animerede, eller kræver mange resourcer at rendere, det er mere dét, at der er SÅ MANGE af dem. Hvis der var ét banner i toppen, eller i siden, så ville det være okay. Jeg kan også snildt leve med en "falsk kommentar" der er er en reklame her i kommentartrådene.

Omvendt gider jeg heller ikke betale 10-20 kr. hver måned til HVERT website jeg bruger. Så længe jeg kan blokere reklamerne, så gør jeg det. De medier der evt. ikke kan overleve, de må gentænke deres forretningsmodel - det ér ikke mit problem.

  • 6
  • 1
Dave Pencroof

Hænger det ikke sådan sammen, at reklamer og tracking skæpper så godt i kassen, at ingen af os brugere vil acceptere, at skulle betale så meget for at slippe for disse, når vi "gratis" slipper med div apps ?
Data er nutidens guld i n'te potens !

Disconnect siger her i artiklen 10 trackers
Ghostery siger 8 trackers
uBlock Origin siger 24 trackers/reklamer

Det er muligt at der er trackers der slipper usete igennem !

Pc'er/browsers sat op til nul kamera/mikrofon/lokation/flash/cookies(kun de absolut mest nødvendige, som skal til for at nødvendige besværlige sites virker) !

  • 1
  • 0
Bent Svensen

Hvis man vil have reklamer på sit websted kunne man jo blot lave reklamen selv i stedet for at lade worstAdCorp.com stå for det:
Indsæt statisk billede med månedens reklame - ligesom i avisen. Den er der ikke nogen der blokerer per automatik - med mindre du giver den id="ad172782.png"

Vælger jeg at gå på eb.dk forventer jeg at få indhold fra eb.dk ikke fra tinder, facebook , coca cola eller worstAdCorp.com

  • 9
  • 0
Dave Pencroof

Der ud over kommer at jeg i årevis har været på Robinsonlisten bla grundet ressourcesvineriet, og det at udgifterne til at producere reklamer ender med udtræk i samme kundes tegnedreng (det kan ikke ende andre steder), det gælder også for rabatter (denne uge 50 % billigere) hvilket ikke kan gøres uden at alle så betaler lidt mere for andre vare, så set med mine øjne er reklamer et fordyrende unødvendigt led, som oven i købet stort set kun benyttes til at promovere vare som ikke er tilstrækkeligt gode til at kunne leve igennem reel kvalitet !

Der er masser af vare som eksistere fordi mange vil have dem (word of mouth) !

  • 4
  • 0
Jesper Stein Sandal

Det bliver nok nødvendigt med en længere forklaring på et tidspunkt, men en god introduktion til, hvorfor der er reklamer i medierne, kan findes i denne lille godbid om de amerikanske 'penny papers':

http://www.library.illinois.edu/hpnl/guides/newspapers/american/1800-186...

De var de første, der udelukkende levede af løssalg og reklamer, hvor aviserne tidligere havde været betalt af politiske partier eller andre interessenter.

Det næste kommercielle kapitel var så de store omnibusaviser i 1900-tallet, som solgte mere på abonnement og til en stor målgruppe og var kendetegnet af begrænset politisk bias.

I denne periode havde omnibusaviserne i vid udstrækning monopol på at formidle nyheder og artikler. Det ændrede sig, da konkurrencen inden for radio og tv medførte, at stationerne begyndte at producere mere stof selv, som erstattede avisstoffet (DR's radioavis hed en gang Pressens Radioavis og var blot et overblik over udvalgte historier fra dagspressen).

Dermed kom gratis eller rent reklamefinansieret indhold tilbage på markedet, og det blev også modellen for internetnyheder - af mange årsager.

Kan man få ånden tilbage i flasken? Der er lige nu ingen bud på andre forretningsmodeller end reklamer, der har vist sig holdbare.

Kan vi droppe tracking? Well, inden vi roser Googles reklamer for meget, så var det derfra, at tracking for alvor spredte sig. Annoncørerne forventer dokumentation for, at de når den målgruppe, de betaler for. Ja, det kunne medierne sige nej til, men de første, der gør det, skal have en anden økonomisk model parat.

Derfor ser vi lige nu to typer medier, der gør op med de nuværende reklamer: Dem, der er store nok til at leve af 1-5% af brugerne, der vil betale (og blive ved med at betale) - og dem, der er små nok til at kunne overleve som deltidsprojekter, mens eksperimentet står på.

Hvis det har interesse skal jeg meget gerne skrive en længere afhandling om emnet på Version2. Det er jo ikke fordi, jeg aldrig har tænkt over, at det kunne være fedt, hvis reklamerne kunne droppes, og læserne bare betalte for at få godt indhold. ;)

  • 5
  • 0
Thomas Jensen

Kan man få ånden tilbage i flasken? Der er lige nu ingen bud på andre forretningsmodeller end reklamer, der har vist sig holdbare.

Det kunne jeg da godt tænke mig at få uddybet. Hvad er der forsøgt? Hvad har resultaterne været?

Jeg kan ikke undgå at sidde med en følelse af, at man ikke har prøvet særligt hårdt at finde en løsning. Eller rettere, at man ikke har været interesseret i den oplagte løsning; at medierne går sammen om en betalingsmodel.

Tiden er løbet fra at have (også elektronisk) abonnement på en avis, men det er som om aviserne ikke rigtig vil acceptere den nye virkelighed. Brugerne vil kunne klikke på links på facebook og twitter, uden at blive mødt af en betalingsmur. Det er ikke fordi man ikke vil betale, men det skal være nemt og fleksibelt.

Hvis danske medier gik sammen om at man betalte ét sted, og man dermed fik adgang til alle danske medier, så tror jeg man ville møde meget større velvilje og forståelse. Så kan man diskutere om det skal være mikrobetaling, hvor man afregner efter forbrug, eller om der skal være en flatrate-model. Men hey, hvorfor ikke tilbyde begge løsninger?

Hvad er den tekniske grund til ikke at indføre sådan en løsning? Og er der virkelig lavet troværdige undersøgelser, der viser, at det ikke vil kunne løbe rundt økonomisk?

  • 1
  • 0
Jesper Stein Sandal

Jeg kan ikke undgå at sidde med en følelse af, at man ikke har prøvet særligt hårdt at finde en løsning.

Sandheden er, at medierne er ret desperate efter bedre løsninger. Ikke for at bevare de store overskud, som trykte reklamer en gang gav (reklamer, hvor effektiviteten ikke kunne måles, og hvor outdoor, tv eller omdeling var eneste alternativer for annoncørerne) - men for at overleve. Så når der ledes efter løsninger, så handler det om overlevelse - problemet er blot, at vi er nået dertil, hvor pengetankene er så tomme, at eksperimenter med fx brugerbetaling er højrisikable.

  • 1
  • 0
Allan S. Hansen

Så når der ledes efter løsninger, så handler det om overlevelse - problemet er blot, at vi er nået dertil, hvor pengetankene er så tomme, at eksperimenter med fx brugerbetaling er højrisikable.

Dette er ret selvmodsigende.....

Hvis pengetanken er tom må det betyde at status quo IKKE fungerer .... fordi ellers havde tanken jo ikke været tom.
Det betyder at man nok ikke skal forsætte med status quo og det netop er tid til at eksperimenterer med alternativer.
Især hvis det er overlevelse der er på spil...... forbrugerne har jo talt deres mening ..... fordi pengetanken er tom.

Men alligevel er det som om medierne ignorere dette og forsætter samme spor - blot mens de blot forsøger at optrappe "konflikten" mellem forbruger og producent.

Jeg ved det er nemmere at sige som en forbruger end producent - men den nuværende model virker tydeligvis ikke.
"Vi" (mange af os i alt fald) vil ikke have larmende, støjende og forvirrende reklamer og tracking fra 10-20-30 forskellige reklame netværk - som især det sidste at også V2 gør sig skyldig i.
Ja det er synd at der ikke er penge; men en stor del af det er selvforskyldt.

  • 8
  • 0
[tidligere bruger]

Et godt eksempel er det amerikanske Forbes som også helt udelukker folk med Ad-block at besøge deres side. Hvad skete der da folk slog ad-block fra? De fik malware installeret fra Forbes' reklamer
https://www.engadget.com/2016/01/08/you-say-advertising-i-say-block-that...

Selv YouSee opfordrer deres brugere til at installere Ad-block:
"Installer en adblocker til din browser. Det forhindrer reklamebilleder og andet datakrævende materiale i at blive hentet og vist."
https://yousee.dk/mobil/bredband/
For nu fylder hjemmesider generelt mere end det orginale Doom spil gjorde
http://www.pcworld.com/article/3060622/internet/the-average-web-page-is-...

  • 5
  • 0
Henrik Eiriksson

Jeg har intet imod reklamer i sig selv. Jeg ønsker bare ikke reklamer med indbagt privatlivs-voldtægt, som den omfattende tracking giver følelsen af.

Indtil aviserne fatter dette og selv begynder at styre reklamerne på deres hjemmesider - præsis som de gør i print - vil jeg fortsætte med at blokere deres tredjeparts tracking-reklamer.

  • 5
  • 0
Audun Nes

Det paradoksale er også at meget af denne tracking er uden værdi for annoncørerne.

Søger man for eksempel på "cykelhjelm" og via en sponsored link vælger at købe den online, skal man alligevel belastes med reklamer for cykelhjelme de næste uger. Som om man gider købe en ekstra.

Det giver ingen værdi for os brugere.
Det giver meget lille værdi for annoncøren.
Det giver maksimal værdi for tracking firmaet.

  • 9
  • 0
Peter Jensen

Bornholms Tidende klarer det sådan set ganske fint efter min mening. Der er 0 blokeret i adblockeren fordi de selv håndterer reklamerne, og tålelige reklamer kan ses uden at man bliver generet af forstyrrende hop og spræl. Det eneste negative jeg kan sige som siden er at der er enkelte GIFs der skifter billed.

Det ville i øvrigt være super rart hvis der fandtes et adblocker filter som kun fjernede reklamer som indeholder forstyrrende elementer som lyd eller bevægelser. Er der nogen der har kendskab til dette?

Til sidst må vi også have diskussionen om medier der hvert eneste år modtager millionstøtte fra os skatteydere overhovedet skal have lov til at udelukke brugere der har adblocker

Ekstrabladet modtager fx ca 18 millioner skattekroner i støtte om året. Derfor har jeg INGEN som helst skrupler ved at bruge adblocker på deres side for JEG betaler penge til dem hvert år via skatten.

  • 8
  • 0
Jesper Stein Sandal

Dette er ret selvmodsigende.....

Hvis pengetanken er tom må det betyde at status quo IKKE fungerer .... fordi ellers havde tanken jo ikke været tom.

Well, den korte forklaring er, at hvis du har et system, der lige akkurat er i balance, er det så risikoen værd at erstatte én brik med en anden, hvis du ikke kender udfaldet?

Alle 'bagsiden-af-en-kuvert-udregninger' viser et problem for brugerbetaling. Selv med mediestøtte og fratrukket omkostningerne til reklamer (salg, administration, teknik), er scenariet for et 0-regnskab temmelig usandsynligt (ud fra hvad den danske branche har gjort af erfaringer).

Nu er jeg blot journalist, men jeg kan da sige så meget, som at alle alternativer tages alvorligt, for selvom der er mange flere penge på den anden side af bordet, så vil jeg helst lave Version2.

  • 3
  • 0
Martin Wolsing

Jeg lever selv af bl.a. at drive hjemmesider, og er derfor ramt at folks modvilje mod bannerreklamer. Der har været en betydelig nedgang i indtægterne over de sidste par år. Jeg tilskriver det dog mere "reklameblindhed" ned adblockere. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Jeg ser knap reklamer længere på de faste sider jeg besøger. De er jo samme sted hver gang, så man ved hvor man skal undgå at kigge. Det sker helt automatisk. Netop derfor benyttes popups, fullpage-annoncer osv. for at få opmærksomhed.

Min strategi er at forsøge at være fair over for brugerne: Ingen popups, ingen reklamer der overtager baggrunden, men reklamer i standardstørrelse der følger med indholdet. Jeg har sølle tre på hver side, hvor jeg tidligere havde seks. Alt sammen i et forsøg på at geare ned i håb om at folk så accepterer det. Det gør de bare ikke. Al statistik viser, at jo mere agressiv man er i annoncevisningen, desto højere indtægter får man generelt set. Økonomisk kan det ganske enkelt ikke betale sig at holde lav profil, som jeg forsøger. Og tro mig, jeg har fået mange tilbud om overlejrede videoreklamer der giver 5-6 gange mere end hvad jeg tjener i dag. Jeg takker dog nej hver gang. Men det ender så også med at koste mig forretningen. Det er bare et spørgsmål om tid,

En af de ting jeg synes er fantastisk ved nettet er, at man kan lave en reklamefinansieret hjemmeside og så kører det., Der er skudt tusindevis af fede sider op, som aldrig ville have set dagens lys, hvis ikke de havde fået indtægter via reklamer. De vil selvfølgelig forsvinde, hvis indtægterne forsvinder.

Alternative forretningsmodeller tror jeg ikke på. I modsætning til hvad folk siger, er de ikke villige til at betale for de manglende reklameindtægter. Når ting kan fås gratis andre steder, så tager folk der dér. Vi kender det fra film og musik. Det er i virkeligheden ikke reklamerne folk vil af med. De vil bare have al ting gratis. De vil i hvert fald ikke betale for at blive fri for reklamer - slet ikke når det kan gøres gratis. Jeg er dog tæt på at gøre forsøget. Så må det briste eller bære.

Selv prøver jeg også andre ting. Jeg har lige udgivet en ebog med redigeret indhold fra min hjemmeside i et forsøg på at skaffe indkomst. Det kan dog på ingen måde kompensere for manglende indtægter fra reklamer. Jeg har dog hjernen i blød for andre ideer.

Der er ingen tvivl om at branchen er presset - det er derfor tingene blive mere og mere påduttende - men hvad skal vi små aktører gøre? Selvom vi opfører os pænt (relativt set) bliver vi ramt. Hver gang Ekstra Bladets popups får en til at installere adblocker, går det ud over min indtjening. Jeg kunne derfor også godt finde på at installere en anti-adblocker. Bare for princippets skyld: For at vise folk at der altså skal nogle penge i kassen, hvis der skal produceres indhold. Det kommer ikke ud af ingen ting. De store mediehuse skal nok overleve, det er være med alle os andre.

Jeg ville elske at lave hjemmesider uden reklamer - de er pisse irriterende at passe ind i designet - men hvor skal pengene komme fra?

Gode råd modtages med kyshånd.

NB Den af mine sider jeg taler om er http://onx.dk, bare så det er på det rene. Ikke fordi det skal være en debat af kvaliteten af denne, men for referencens skyld. Som eksempel på en lill side, der trods mange tusinde brugere også bliver ramt.

  • 3
  • 0
Lars Bjerregaard

Med al respekt for din seriøsitet Jesper (og du er én af de få man kan tage seriøst...)

Well, den korte forklaring er, at hvis du har et system, der lige akkurat er i balance, er det så risikoen værd at erstatte én brik med en anden, hvis du ikke kender udfaldet?


Har du råd til ikke at prøve nye ting, hvis du mistænker at balancen stadig bevæger sig den forkerte vej? Og nu noget helt vildt: Som ingeniør-ejet, hvad så med at gå lidt foran, vise vej, afprøve ting, måske endda nyskabende ting? Vild tanke, jeg ved det godt....

Alle 'bagsiden-af-en-kuvert-udregninger' viser et problem for brugerbetaling. Selv med mediestøtte og fratrukket omkostningerne til reklamer (salg, administration, teknik), er scenariet for et 0-regnskab temmelig usandsynligt (ud fra hvad den danske branche har gjort af erfaringer).


Jeg hører: Vi lytter bare til den Danske medie-branche, som har hovedet dybt begravet i fortiden, i stedet for at blive en del af løsningen. Sandsynlighedsberegningen er IMHO ud fra nogen totalt stuck-in-the-box præmisser, som ikke behøver holde en meter. Der er steder og folk hvor brugerbetaling fungerer.

Bare ét enkelt eksempel fra min egen verden: Jeg abonnerer på sitet lwn.net. De har i 15 år nu (mener jeg det er) finansieret deres drift og lønninger med brugerbetaling (diverse niveauer af abonnementer). En pæn del af deres indhold er gratis altid, og der er en mindre smule highly-curated Google adwords der. Noget af deres indhold er subscribers-only, i den første uge, hvor abonmenterne kommer først til fadet. Som abonnent kan man fravælge alle annoncer. Det fungerer fremragende og jeg ser den gyldne formel som:

  • Lav indhold af høj kvalitet
  • Lyt til dine brugere
  • Respekter dine brugere

"Build it and they will come......"

Nu er jeg blot journalist, men jeg kan da sige så meget, som at alle alternativer tages alvorligt, for selvom der er mange flere penge på den anden side af bordet, så vil jeg helst lave Version2.


Glad for at høre det Jesper, og glad for at du åbner debatten (igen).

  • 1
  • 0
Jørn Wildt

Jeg kan kun tilslutte mig alle kommentarene omkring irriterende reklamer og især tracking, som jeg finder helt urimelig. Dertil kommer alle de der l**te like-knapper der informerer Facebook om mine netvaner på alt fra offentlige sider, natklubber, netlæge, indkøbscentre og osv. osv. For ikke at nævne det alle-steds-nærværende Google analytics, der er gratis for web-udbyderne ... fordi det giver Google adgang til min adfærd på nettet. Hvorfor skal Google fx vide at jeg læser om separation og skilsmisse hos Statsforvaltningen?

Men reklamer er som nævnt ikke det eneste tracking problem. Tag sådan noget som ovennævnte Google analytics - super fed service, med en knap så fed bagside. Det samme gælder Google Maps - fantastisk produkt, som stort set ingen ville undvære i dag (mig selv inklusive), men igen med en bagside. Det er svært at se hvordan man kan komme udenom disse (tracking) tjenester, selv med en betalingsmodel, for det bliver sgu' svært at hoste Google Maps på egne servere. Eller hvad?

  • 3
  • 0
Jesper Stein Sandal

Har du råd til ikke at prøve nye ting, hvis du mistænker at balancen stadig bevæger sig den forkerte vej? Og nu noget helt vildt: Som ingeniør-ejet, hvad så med at gå lidt foran, vise vej, afprøve ting, måske endda nyskabende ting? Vild tanke, jeg ved det godt....

Det er lige præcis også min tanke ;) - men jeg forstår også, at det er svært at give sig i kast med, når der er meget få gode eksempler inden for det danske marked og sprogområde.

Jeg har da tænkt tanken, at man kunne forsøge at tage temperaturen på netop vore læseres betalingsvillighed ved at se, hvor meget af vores reklameplads, der kunne frikøbes via en crowdfunding-kampagne. Problemet er så, at det er svært at vide, om man kan rejse samme beløb året efter.

Så emnet diskuteres hele tiden, men problemet er komplekst, og der er få ressourcer til at løse det. Derfor er svaret - generelt - man afventer en brancheløsning. Det lyder godt nok ikke særlig innovativt eller disruptive, men branchen er meget forsigtig lige nu - og der er også udfordringer med nyheder direkte publiceret på sociale medier osv.

  • 1
  • 0
Lars Bjerregaard

Jeg har da tænkt tanken, at man kunne forsøge at tage temperaturen på netop vore læseres betalingsvillighed ved at se, hvor meget af vores reklameplads, der kunne frikøbes via en crowdfunding-kampagne


Gå videre end tanken, og jeg tror ikke det skal/behøver være så big-bang agtigt, det er jo netop altid ret risikofyldt. Hvad med:

  • Lav/hent et Flattr-modul til Drupal
  • Flattr-knap på artiklerne
  • Afprøv en deal: "Kære læser, når du har klikket på Flattr knappen, og givet os 2 kroner, kan du læse V2 helt uden annoncer og trackere i de næste 24 timer, enjoy!"

Hmm?

  • 3
  • 0
Mads T. Jensen

Problemet er ikke medierne eller brugerne som sådan. Problemet er at brugerne er blevet vant til at se ting gratis på nettet, finansieret af reklamer. Når reklamerne så pludselig blev for meget, og teknologi-kapløbet gik i gang, så tabte reklamerne. Og når reklamerne taber, taber medierne. Og så mister folk adgang til deres gratis indhold - alt imens de skriger på andre løsninger, de ikke er villige til at ty til.

Nogle mener donationer er vejen frem. Forget it. Folk donerer små beløb og det er MAKSimalt 1% der donerer, hvis man er heldig. Lad os sige, v2 kan flotte sig med 250k unikke brugere om måneden og kun ~2 mil sidevisninger. Hvis 1% donerer om måneden, er det altså donationer fra 2500 mennesker, erfaringsmæssigt omkring de 10kr/stk (nogle 1kr - nogle 50kr - i snit 10kr); et meget skrabet beløb modsat reklamer med en cpm på ~15kr pr reklame - og det er hvis man kan få 1% til at donere. Forestil jer det; 2500 mennesker, HVER måned, smider 10kr - og det er stadig langt mindre end hvad reklamerne giver, selvom der kun regnes med 2m sidevisning/måned.

Andre mener man bare magisk skal finde andre veje at tjene penge på. Desværre har de ofte ikke tænkt den tanke igennem. Disse magiske andre veje, er f.eks. sponserede indlæg. Det er Ekstrabladets "infomertials" hvor du ikke ved om du læser en artikel eller om et sponseret produkt. Det er Microsoft der pludselig lige får en stor artikel på v2, med masser af lækre links og rosende ord, uden vi som læsere kan være klar over hvad der er reklame og hvad der er betalt, eller hvad der er lavet i "samarbejde" med dem. Det kan også være Ekstrabladets "plus" områder, hvor resultatet er det samme - brugerne mister deres adgang til indholdet; og skal betale for at se det. Eller endnu værre; version2 gør som Ekstrabladet og åbner deres eget Kasino (true story - EB har åbnet et kasino, og skriver nyheder om det, som ikke står som "sponserede"). Prøv at smag lidt på det...

Ikke én ovenstående i trådene, er kommet med en holdbar forretningsplan for medierne. Ikke én forholder sig til, at medierne er royally fucked - ikke én tænker hvad konsekvensen er, ved at tingene fortsætter som de er. Både medier, og brugere.

Det er noget langt langt værre på den anden side af reklamerne, og jeg tror ikke én eneste tør se det monster i øjnene.

  • 4
  • 0
Allan S. Hansen

Problemet er ikke medierne eller brugerne som sådan. Problemet er at brugerne er blevet vant til at se ting gratis på nettet, finansieret af reklamer.

Måske for nogle og en vis udstrækning - men for mig er et (meget) stort problem også at jeg ikke kan læse (bl.a.) V2 uden at der er et netværk af reklame trackers der skal følge med.
De skriver det sågar selv på deres popup omkring anti-block-block.

"Bekymret for privat liv. Vi deler cookies med reklamenetværk".....

Ja tak - og det er jo derfor jeg blokerer, også V2 som jeg ellers gerne ville støtte.'

Og jo - mange af os tænker på at medierne er "royally fucked" .... men vi ved også hvorfor vi er kommet hen til det punkt hvor de blev det. Og det skyldes de mange ting som folk anker mod i en tråd som denne.
Det lugter langt hen ad vejen af de samme krampetrækninger andre brancher stødte ind i da de forsøgte at bekæmpe nye teknologier i stedet for at følge dem.

  • 6
  • 1
Dave Pencroof

Jeg har da tænkt tanken, at man kunne forsøge at tage temperaturen på netop vore læseres betalingsvillighed ved at se, hvor meget af vores reklameplads, der kunne frikøbes via en crowdfunding-kampagne. Problemet er så, at det er svært at vide, om man kan rejse samme beløb året efter.


Med en konsekvent høj indholdskvalitet, altså bla proofreade hvad google translate laver, og når man selv oversætter, sikre at det der skrives er korrekt, og ikke blive fanget i fejl, 2 sekunder efter udgivelse !
Være aktuelle,nøjagtige,grundige,veldokumenterede (for hvis jeg skal ud og søge uddybende viden, hvad er i der så for ?) lad ikke rygter fremstå som nyheder !
Jeg er helt klar over at mine krav til den enkelte journalist er høje, men som det ses regelmæssigt her, ser det ikke ud til at den faglige stolthed er i højsædet, nærmere lidt akkord agtigt (sorry) !

Jeg betaler altid gerne for "produkter" af konsekvent høj kvalitet, men ikke med MINE data, så "no tracking"

  • 4
  • 2
Mads T. Jensen

Men hvad er "de nye teknologier" og hvad er "følge med" ? Hvorfor er det at sælge brugernes data til bigdata, ikke netop -ny teknologi og følge med- ? Og - hvorfor er det ok, at sætte adblocker på, fordi man ikke vil betale "prisen" for at læse et medie?

Der bruges generelt flimsy udtryk og undvigelses-retorik for at undlade at forholde sig til det store faktum: der er ingen - ingen - der har et bedre alternativ end reklamer. Og med bedre menes ikke et alternativ, der betyder en langt værre fremtid for resten af branchen.

Så længe der ikke er nogen der har et alternativ der faktisk er -holdbart- og faktisk er -gennemtænkt-, og her i tråden er det hovedsageligt en freeloader-diskussion, så er der kun én ting at sige:

Æd reklamerne, æd trackingen - eller æd en presse der ikke længere er fri.

Jeg må også stille mig virkelig spørgerne overfor de brugere der tror de selv kan vælge hvordan de kan betale for et produkt. På version2 betaler man ved hjælp af reklamer og tracking. Hvis du ikke ønsker at betale med reklamer og tracking, så står der ingen kære mor og trøster dig fordi du bliver adblock-blocked - bum.

Der er intet på den anden side for medierne. Der er ingen disruptive Netflix der kan levere bedre indhold, der er ingen Spotify der totalt ændrer konsumeringen af et produkt, der er ingen AppStore der skaber et nyt marked - der er ingen bedre verden efter reklamerne. Der er kun langt mere uigennemskueligt vammelhed.

Kom med konkrete eksempler på, hvordan problemet kunne løses, lad os komme videre - tråden og brugerne hænger fast i denne selvforherligelse af hvorfor lige netop man SELV har adblocker slået til og ååh hvor mange penge mange bare ville donere - hvis man altså kunne, og hvis liiiige kvaliteten var LIDT bedre og, og, og...

Kom ind i kampen, bitte.

  • 3
  • 3
Jørn Wildt

Hvis vi nu for et øjeblik antager at folk er villige til at betale med en eller anden form for mikrobetalinger - hvad vil der så ske? Mit gæt er at nogle store spillere får markedet for betalinger, og hver gang vi kigger på en side ... så ryger der information til disse instanser om vores færden på nettet, så de kan opkræve betaling for det - og, tjah, så er vi sørme kørt i ring og endt samme sted som før: fuld tracking af hvad vi laver :-(

Der har været foreslået at anvende Flattr - okay, de bliver så bare de nye Facebook like-knapper. Same same, no difference.

Nej, så vil jeg egentlig hellere have reklamer - men ligesom i papir-avisen. Her laver de ikke lyde, popper op eller på anden måde forstyrrer - og så kan de på ingen måde spore hvad jeg læser og hvor.

Hvis indholds-udbyderne kunne synkronisere reklamerne ned på deres egne servere, og servere dem derfra - så måtte de (indholdsudbyderne) gerne både servere beherskede reklamer for mig og spore min færden, men kun på deres website - ikke på hele nettet. Det rager ikke nogen central organisation at jeg både læser 50 Shades of Grey, handler i Magasin og har købt en rejse for to til Venedig.

  • 3
  • 0
Allan S. Hansen

Æd reklamerne, æd trackingen - eller æd en presse der ikke længere er fri.

Dårligt argument fordi kommercielle medier er allerede "ikke fri".

Og hvis valget for forbrugerne er bliv væk - eller "æd" de ting de udtaler de ikke ønsker - så er der adskillige eksempler i historien på at de bliver væk;
Ikke alle online services kan være Facebook eller Google.

Så man kan stille et semiretorisk modspørgsmål;
Er det at foretrække - at alle der blokerer blot bliver væk - hvorved trafikken alligevel vil dykker med det samme - eller at forbrugerne udtrykker ønske om begrænsning af tracking og mere neutrale reklamer?
Fordi de to ting er ikke det samme - fordi selv os der blokerer deler materiale og nyheder og skaber derved yderlig trafik til mediet.

Forbrugerne opgiver ikke deres blokering og "æder" tracking, reklamer og de sikkerhedsrisici der følger med blot fordi der kommer en pop-up om det er synd for medierne. Slet ikke som flere og flere forbruger bliver mere oplyst om teknologierne.

  • 4
  • 1
Bent Jensen

Re: Hvad skal jeg betale for at blive fri?

Disconnect siger her i artiklen 10 trackers
Ghostery siger 8 trackers
uBlock Origin siger 24 trackers/reklamer

Synes Mediehuset Ingeniøren A/S ikke selv at det er for mange?
Hvad tjener i på, at jeg nu har læst denne artikel med debat 3 gange?

6 0

Synes stadig vi mangler svar på V2, på hvor mange reklamer vi skal acceptere ?
Samt hvornår de fjerner ALLE tracker.

Så længe det ikke er på plads kan de ikke forvente at bliver hvidlistet af nogen. Samt modtage betaling for tit maskinoversat artikler, artikler der virker som skjult reklame. Samt inteview med personer, hvor der ikke stilles sprøgsmål ved selv de mest tåbelige udtagelser.
Desuden virker det mange gange, som at indhold faktisk gennemgåes teknisk bedre på dr.dk .

Så der er nogen ting der skal på plads, inden man kan kalde sig profesonel, "kræve" at komme på en hvidliste eller modtage betaling.

Mange af artiklerne er mere korte resumere og nyheds flash, hvor det ikke altid virker som man arbejder fuldtid på version2. Hvis man ikke har "tid" så kunne det måske være bedre at finde en samarbejdspartner, og bringe lidt udlanske oversatte artikler med dybtegående enten teknisk eller IT politisk indhold.

Bruger selv zinio hvor jeg kun betaler halv pris, omkring 37,- kr for 13 nummer af Maximum PC. Det er halvdelen af hvad Alt om Data vil have for et nummer samme sted. Et eksemple på at kvaliteten kan være i orden, til en lav pris. og at man som bruger er villigt til at betale også på nettet, hvis man får tilstrækkeligt meget for pengene. Betalte for 2-3 andre blade, men fik dem ikke læst, og selv om det er billigt, behøver man jo ikke spilde sine penge. Her kunne Alt Om Data være med, hvis de sænket prisen. Men det sker nok ikke, og er et godt billeder af hvorfor medie bare ikke får kunder i butiken, når de stadig lever i en gammel virkelighedsopfattelse.

https://dk.zinio.com/www/browse/product.jsp?productId=500663614#/

https://dk.zinio.com/www/browse/product.jsp?productId=112613570#/

Ud over pris forskellen er artiklerne, selv om der også er kopier på tværs af blade, af en lang højere kvalitet i Maximum PC.


Ellers kan jeg også anbefale

https://dk.zinio.com/www/browse/product.jsp?productId=200062#/
Men prøv selv at shoppe, har ikke fundet "bedre"=(billig og stor udvalg) platform for teknisk blade. Selv om selv aplikationen er noget være lort. Da beskyttelse igen er vigtiger end nemt.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

SPAM - Eller Reklame for Zinio.
Eller bare for at vise at der er MEGET læsestof , debat og teknisk velfunderet artikeler, til en meget biligt pris. Hvis man kan klare sig med Engelske udgaver.

Men igen som eksemple på at det godt kan fungere, hvis man ikke skal have en forretning af pengetanken med. Så lige at der var 50% rabbat på nogen blade.
Men på de blade hvor der er rabbat, er der 3, skriver Tre forskellige blade kun omhandlen tog, samt 6 blade udelukkende om motorcykler. Så der er masser af plads til udgivelser, også den brede og smale. Og reklamerne i bladene er det samme som den trykte udgaver, uden bande og popup. Men link i bladet kun til yderligere information og ting der ikke var plads til i bladet.

Det er synd at kopibeskyttelsen stadig er så meget vigtigere end tilgængelighed. Som skriven før, selv aplikationer synes jeg er noget tungt at slås med, sikkert på grund af DRM.

Så hvis Version2 lukker ned, kommer jeg kun til at savne debatten. Så i må ryste op med lidt mere end piven over add bloker. De er kommet for at bliver.

https://gb.zinio.com/www/browse/category.jsp?categoryId=cat2372937&WT.mc...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere