Kommende Ubuntu får eksperimentel ZFS-understøttelse

I den næste udgave af Ubuntu vil der være understøttelse filsystemet ZFS.

Når Ubuntu Eoan (version 19.10) efter planen udkommer til oktober, vil Linux-distributionen have eksperimentel understøttelse af filsystemet ZFS.

Det oplyser The Register.

ZFS blev oprindeligt udviklet af Sun Microsystems. Den version, der kommer med Eoan, bygger på 'ZFS on Linux'-projektet, som er baseret på kode porteret fra OpenSolaris - et open source-operativsystem fra Sun Microsystems.

Blandt faciliteterne i ZFS fremhæver The Register tjek af data-integritet, indbygget RAID-understøttelse, indbygget kryptering og indbygget komprimering.

Det britiske medie bemærker, at der allerede er ZFS-understøttelse i Ubuntu via LXD container-hypervisoren. Med Eoan vil der være understøttelse for ZFS ved installationen, så hele styresystemet kommer til at køre via filsystemet.

Det vil således under installationen være muligt at vælge ZFS som filsystem.

I en meddelelse fra Canonical, der står bag Ubuntu, bliver det understreget, at ZFS-understøttelsen i Ubuntu 19.10 er eksperimentel. ZFS-understøttelsen bør derfor ikke anvendes i et produktionsmiljø:

»We don't want to encourage people to use it on production systems yet, or at least, not without regular backups.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

I forhold til at.
Hvis det ellers virker uden fejl, er meget hurtigt og sikkert, og har alt den dobbelte sikkerhed, tilbagespoling, kryptering indbygget og en helt masse andet. som man ellers prøver at få på andre måder.

Backup vil man næsten altid have på data, hvor man også vil bruge ZFS. Og det er nemt at lave en sådan i ZTS

Men jeg stoppet, da jeg læste at filsystemet, krævet rigtigt meget RAM for at håndtere filsystem.

Er det stadigt tilfældet, og er der nogle som har prøvet det i beta ?

  • 0
  • 0
Povl H. Pedersen

Jeg har kørt det længe, meget længe - Siden 2013 hvis jeg kigger på filsystemet.

Ingen problemer. Dette på en ældre HP N54L server. (N54L = Turon core, dualcore 2.2GHz AMD).

Havde nogle problemer før 2013 da jeg flyttede diske. Havde ikke brugt de devices der havde diskens serienummer da jeg created volumes, og på ny maskine var de i anden rækkefølge,

Men de 4x 2TB jeg har haft siddende siden 2013 summer lystigt 24/7.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere