Kommende direktører for .org-domænet holdes skjult med sort tusch

Illustration: Mikkel Meister
Selskabet Ethos Capital, der er i gang med at købe .org-domænet, vil ikke afsløre navnene på de personer, der skal stå for arbejdet med domænet.

Internet Society (ISOC), PIR og ICANN er i samarbejde om at sælger det populære .org-domæne til investeringsfirmaet Ethos Capital.

Det er selskabet PIR, der driver .org-domænet, mens ISOC står for selve salget, og ICANN er kooridnator i forbindelse med salget. Men det kommende salg til trods holder de tre samarbejdspartnere og Ethos Capital kortene helt tæt til kroppen i forhold til at navngive de kommende chefer, der skal varetage arbejdet med .org-domænet.

Det skriver The Register på baggrund af dokumenter fra ICANN, der kortlægger flere detaljer om det forestående salg.

I dette dokument er navnene på de kommende chefer i spidsen for de mere end 10 millioner .org-adresser overstreget med sort tusch.

Hvem står bag Ethos Capital?

ICANN fortæller, at man har fjernet navnene af hensyn til 'fremsatte principper i ICANN's Documentary Information Disclosure Policy', selvom The Registers analyse peger på, at denne forklaring ikke for alvor besvarer spørgsmålet om, hvorfor man tilbageholder navnene på de kommende chefer.

Læs også: Advarer om stigende trussel mod DNS-infrastrukturen

The Register har tidligere kigget på, hvem der står bag Ethos Capital, som har købt .org-domænet, og hvad for en størrelse, firmaet egentlig er.

I november 2019 havde firmaet kun to ansatte, hvoraf direktøren, Erik Brooks, ikke havde nogen tidligere erfaring inden for domæneindustrien.

Læs også: Internettets nye overlord ICANN har et blakket ry

I et forsøg på at få et detaljeret overblik over Ethos Capitals opsætning har The Register spurgt ind til, om ICANN's tidligere chefdirektør Fadi Chehade har nogen forbindelse til Ethos Capital.

Ifølge The Register havde Fadi Chehade i sin tid hos ICANN stor indflydelse på udbuddet af .org-domænet.

Rettelse 17/1/2020: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at ICANN var ejerne af .org-domænet. Det er siden blevet rettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere