Kommende Chrome halverer RAM-forbrug - siger Google

10. oktober 2016 kl. 15:4013
Kommende Chrome halverer RAM-forbrug - siger Google
Illustration: Google Inc.
Opdatering af Google Chrome ventes på gaden 6. december. Indtil videre har holdet bag løftet sløret for væsentlige hastighedsforbedringer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis du er en af de millioner af brugere, der dagligt benytter sig af Google Chrome, så har du måske nok en ide om, hvor langsom din computer bliver, når du åbner browseren.

I takt med, at hjemmesider og online-værktøjer kræver mere og mere af din computer, bliver browseren hurtigt en stor byrde for hastigheden. Det skriver thenexweb.com

Holdet bag Chrome har i lang tid arbejdet på at forbedre browseren, og de er snart klar til at præsentere en opdatering, der vil halvere brugen af hukommelse.

Ved at inkludere en ny JavaScript-motor i Chrome 54 vil hukommelsesforbruget på tunge JavaScript sites være lavere end i de tidligere versioner.

Test viser store forbedringer

Google har testet sider som Imgur, Twitter og Youtube, og her viste det sig, at browseren brugte 50 procent mindre RAM i gennemsnit end tidligere, og det er en væsentlig forbedring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis din computer allerede har en masse hukommelse, eller du systematisk lukker faneblade for at spare på hukommelsen, vil virkningen af opdateringen være mindre.

Hvis du derimod bruger en mobil enhed med mindre RAM, eller generelt har for mange faneblade åbne, vil der være en mærkbar forbedring af belastningen.

Holdet bag Chrome ser det her som et skridt i den rigtige retning, men de håber på at kunne frigive flere hukommelsesbesparende opdateringer i fremtiden med særligt fokus på low-end-enheder, der har mindre end 1 GB hukommelse.

Opdateringen ventes at blive tilgængelig 6. december, men hvis ikke du kan vente, er der mulighed for at teste en betaversion et par uger før.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
11. oktober 2016 kl. 13:12

Nu er CDN's jo ofte en god ide, netop af performance årsager.

  1. Brugeren henter content fra en sted der er geografisk tættere på ham
  2. Sandsynligheden for at en .js fil eller lign. allerede er cached er væsentlig større hvis man bruger et CDN der benyttes af andre sites som brugeren besøger.

Sikkerhed et bestemt et issue med CDNs, og man bør derfor have 100% tillid det CDN man benytter. Men at påstå at de ødelægger performance er dårligt råd, et af deres formål er jo netop at forbedre performance (vil dog ikke udelukke at der findes CDNs som har dårligere ydelse end hvis indholdet var hosted sammen med resten af websitet) Desuden så påvirker svartiden på http requests jo ikke browserens ramforbrug. Hvilket jo er hvad artiklen handler om.

11
11. oktober 2016 kl. 12:05

Problemet kan vel kun løses ved at man dropper al den unødige javascript brug, og i stedet laver det om til html i stedet for.

10
11. oktober 2016 kl. 11:46

At lægge reklamerne på egen server løser kun problemet med at siden bliver langsommere til at vises pga. eksternt indhold som kommer fra en langsom server.

Det tager vel reelt set lige lang tid for min PC at skulle rendere alle de reklamer.

Dertil kommer at det heller ikke ændrer på at reklamerne opfører sig ekstremt ADHD/Se mig, se mig, se mig agtigt.

Man KUNNE også lave reklamerne mere simpelt, uden animering, lyd og så videre, det ville både gøre dem mindre og dermed hurtigere at hente, meget mindre irriterende at se på og meget nemmere for min PC at rendere.

Med min løsning tror jeg at der er flere som ville undlade adblockeren.

Det virker på mig som om, at for hver gang antallet af adblock brugere stiger, så gør man bare reklamerne ENDNU mere irriterende og svære at ignorere.

9
11. oktober 2016 kl. 11:06

Ok lade være med at bruge CDN's til at servere javascript biblioteker, frameworks med mere.

Googles CDN er for eksempel utrolig langsom.

Udover hastigheden er der også sikkerhedsmæssige årsager til at man ikke henter javascript fra et CDN man ikke selv ejer.

8
11. oktober 2016 kl. 09:09

Så kunne hjemmeside ejeren jo overveje af ligge reklamerne op samme på server som hjemmesiden, istedet for en utrolig langsom reklame-server

6
10. oktober 2016 kl. 22:03

Det der gav den største hastigheds forbedring var for mig, at installere en adblocker.

Det er oftest reklamerne der trækker kræfterne og gør hjemmesiderne langsomme at hente og rendere.

5
10. oktober 2016 kl. 20:43

OK, under alle omstændigheder.

Jeg har sat en baggrund med gradients, som kan se ved fuld visning af siden, dvs width>1100px eller så.

Når bredden af vinduet kommer under denne vidde, så fyldes siden ud til hele vinduet, sådan man ikke kan se baggrunden.

Så her er hvad der ser ud til at ske.

Chrome; Lader til at tagne baggrunden først, derefter finde ud af, nåhnej, den er ikke nødvendig her og så fyldes hele vinduet med siden.

Firefox lader til at gå udenom baggrunden, hvor den alligevel ikke kan ses, og tegner straks hele siden som den skal være. Så er det klart, hvis den ikke skal bruge tid på at tegne gadienter først, som alligevel ikke skal bruges, så er den hurtigere til at rendere.

Slutresultatet er i begge tilfælde det samme i designet, men lader til at Google kunne kigge lidt på, hvad der er nødvendigt at tegne for det færdige resultat.

Jeg har iøvrigt sat mine media queries logisk, sådan at testrækkefølgen burde passe. F.eks. sætter jeg som udgangspunkt en ren farve, og sætter kun gradienter ved vidde større end 1100px, for så fylder selve siden ikke vinduet helt ud, og så skal baggrundsgradienterne kunne ses. Så lidt mærkeligt, at Chrome i det hele taget bruger den media query ved vidder mindre end 1100px. Den burde slet ikke være aktiv dér.

Anyways, lidt off topic, men lidt interessant synes jeg, at Google ikke har kig på dette.

4
10. oktober 2016 kl. 20:10

Nu har jeg det sidste års tid benyttet chromebooks til mit daglige computer-behov, og jeg er da alligevel lidt overrasket over hvordan de bare bliver en lille smule bedre ved hver opdatering (som man kan holde vejret imens den installeres). Det er ret fedt. Det er ikke ment som endnu et indspark til nogen religionskrig - jeg hiver skam min windows pc frem når jeg skal virtualisere eller klippe film - mener bare, ny version betyder oftere større krav til systemet, fint nogen trækker i den anden retning...

2
10. oktober 2016 kl. 19:12

Google mangler også at implementere position:sticky, som FF har haft nu i snart en menneskealder.

1
10. oktober 2016 kl. 19:10

Chrome halter bagefter firefox i renderings-hastighed ved avanceret CSS3 mobile media queries.

I hvert fald på Linux...

Givet, at Firefox halter en smule i selve forståelsen af CSS3 ifht. Chrome, men jeg tvivler på, det er dét, som gør forskellen.

Det er fint, at Google gerne vil optimere sin javascript-motor. Meeeen. At firefox kan rendere CSS3 hurtigere, bør indikere, der også er arbejde at gøre her for Google.