Kombit svarer igen på KMD-angreb: »Jeg giver kaffe til alle, der synes mængden af ændringsanmodninger er urimelig«
En 11 måneder lang forsinkelse af de såkaldte støttesystemer kan ende med at koste de danske kommuner op imod en halv milliard i ekstra driftsomkostninger.
Forsinkelsen skyldes ifølge it-leverandøren KMD hovedsageligt ændringsanmodninger, som kommunernes fælles it-indkøber, Kombit, er kommet med.
Men den historie ringer særdeles hult hos Kombit selv.
Ændringsanmodningerne fra Kombit svarer nemlig til otte procent af det samlede projekt.
Og én procent, hvis man kun ser på anmodninger, der er kommet efter afklaringsfasen, fortæller Kombits projektdirektør, Peter Lykke Egelund.
»Og hvis der er nogen ude i markedet, der vil udfordre mig på, om det er et rimeligt niveau, så giver jeg kaffe til dem alle sammen,« siger han i et interview med Version2.
KMD beskrev i en mail tidligere på måneden, at selskabet tog ansvar for 4 af de 11 måneders forsinkelse. Resten skulle ifølge it-giganten tillægges 'en lang række af ændringsanmodninger fra Kombit ind i projektet', lød det fra KMD's kommunikationsdirektør, Morten Langager, i mailen.
Ikke en diskussion
Men med Kombits egen opgørelse over, hvor meget indkøberens ændringsanmodninger fylder i det samlede projekt, er Peter Lykke Egelund ikke i tvivl:
»Det kan være rigtig svært at beskrive, hvem der er ansvarlig for en forsinkelse. Men det er det ikke i dette tilfælde, for der er ikke kommet ekstra ændringsanmodninger. Så det er ikke til diskussion, at det er 11 måneder forsinket - og det er 11 måneder på KMD's foranledning.«
»Vi skal ikke ud og diskutere en forsinkelse igen, når det åbenbart er så svært at acceptere, hvem der er årsag til hvad.«
Planen for, hvornår støttesystemerne skal leveres, er nu lavet om til, hvad Peter Lykke Egelund kalder en udførbar plan.
»Og de datoer er ufravigelige, for vi skal ikke ud og diskutere en forsinkelse igen, når det åbenbart er så svært at acceptere, hvem der er årsag til hvad. Så vi har meldt ud, at der skal leveres på de her datoer,« fastslår projektdirektøren.
Projekterne i monopolbruddet skal frigøre kommunerne fra KMD’s monopol på it-løsningerne på kontanthjælp, sygedagpenge og sagsoverblik. Monopolbruddet dækker over projekterne Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA) og Støttesystemerne (STS). Hertil kommer etableringen af Serviceplatformen. Projekterne indgår i en større sammenhæng, hvor i alt 17 KMD-monopolsystemer skal udfases og erstattes med nye løsninger. Opgaven med at bryde monopolen ligger blandt andet hos Kombit, som er 100 pct. ejet af KL og har til formål at samle kommunernes it-kompetencer, at skabe større indkøbskraft blandt kommunerne for at hindre monopoler og overpriser samt at styrke konkurrencen på det kommunale it-marked. Støttesystemerne er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Det er f.eks. et system, der styrer medarbejdernes adgange og rettigheder i fagsystemer; et system, som indsamler informationer og giver overblik over sager, dokumenter og ydelser for en borger eller et system, der giver fagsystemer automatisk besked fra andre fagsystemer, når der sker ændringer for en borger eller virksomhed.
Kombit og monopolbruddet
Støttesystemerne
Forsinker hele monopolbruddet
De forsinkede støttesystemer er en kritisk del af det såkaldte monopolbrud, som skal sørge for at konkurrenceudsætte 17 it-systemer, som KMD historisk har haft monopol på som kommunernes eget it-selskab.
Andre leverandører - som CSC, NNIT og Netcompany - skal levere nye løsninger som erstatning for andre af de nu aldrende it-systemer. Men da flere af systemerne er afhængige af støttesystemerne, sætter den nye forsinkelse spor i hele monopolbruddet.
»Vi har netop opdateret vores tidsplan. Og de 11 måneders forsinkelse her skaber en 12 måneders forsinkelse på resten,« fortæller Peter Lykke Egelund.
Det forsinkede projekt er blevet kørt inden for en rigid kontraktramme, men udviklet i agile sprint.
Og det er ifølge projektdirektøren omsonst at tro, at en klassisk vandfaldsmodel havde givet et bedre resultat.
»Agilitet er den eneste vej frem i 2016. Hvis man ikke som indkøber eller leverandør er dygtig nok til at arbejde agilt, så kan det være, man skulle gøre noget andet. Men det tror jeg ikke er problemet. Alle vores folk kan håndtere det, og det kan de bedste folk hos KMD også,« siger Peder Lykke Egelund og tilføjer:
»Så det er ikke en diskussion om, hvorvidt det her skulle gøres agilt eller ej. Scenariet havde været forfærdeligt, hvis det ikke var agilt.«
Syv projektledere på fire år
Udviklingen af støttesystemerne har stået på siden 2012, og i den tid har projektet set en stor udskiftning af projektledere - særligt hos KMD.
Mens Kombit i projektet levetid har kørt projektet med to projektleder, kan Peter Lykke Egelund tælle syv forskellige projektledere, der har figureret på den anden side af bordet.
Det er KMD selv, der driver kommunernes eksisterende løsning, og derfor kan selskabet modtage op imod en halv milliard på at drifte systemet i 11 ekstra måneder.
Omvendt kan forsinkelsen også komme til at koste KMD dyrt - som følge af kravene i kontrakten, der er lavet i dialog mellem Kombit, de udvalgte leverandører og brancheforeningerne.
»Vi har selvfølgelig indbygget forhold, der tager højde for en forsinkelse. Jeg forholder mig ikke til, om det er, fordi det har været for svært, eller halvdelen af holdet har sagt op - uanset årsagen har vi netop sikret elementer som bodsbelagte milepæle og målpriser,« fortæller Peter Lykke Egelund.
Nærmere bestemt vil forsinkelser både betyde en lavere pris til KMD og direkte bodskrav udbetalt til Kombit.
»Vi har også en model for, hvornår en leverandør ikke får flere penge - og det er der, vi er nu på støttesystemerne. Vi er der, hvor KMD arbejder for nul kroner pr. time på langt den største del af støttesystemerne,« fortæller Peter Lykke Egelund.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
