Kombit dropper nyt valgsystem fra DXC efter forsinkelser

Illustration: Alexandru Nika/Bigstock
DXC har ingen kommentarer til opsigelsen af samarbejdet.

Efter flere års udviklingsarbejde dropper Kombit nu samarbejdet med DXC, der ellers skulle have leveret Danmarks nye valgsystem. Det skriver computerworld.

Systemet skulle ellers have været færdigt allerede i slutningen af 2019, så det blandt andet kunne stå klar til kommunalvalget 2021.

Det skete imidlertid ikke, og meldingen var dengang, at DXC Technology først kunne være klar med systemet i april 2022 - altså mere end to år efter den oprindelige deadline.

Nu lyder det fra Kombit, at ‘samarbejdet’ med DXC Technology ‘ophører,’ og at der er indgået ‘en aftale’ med DXC Technology om, at selskabet nu udtræder som leverandør.

Det er ifølge Kombit sket i 'fælles overensstemmelse'.

Flere fejl i bagagen

Senest fejlede DXC i at levere Danmarks nye sygesikringssystem Praksys.dk. Et projekt, der ellers skulle have været leveret helt tilbage i 2016, men blev endeligt droppet i 2019.

Senere indgik Danske Regioner og Kombit forlig med DXC.

Indtil en ny afløser kommer på banen skal et af KMD's gamle systemer køre videre, herunder til kommunalvalget i 2021. Systemet har allerede kørt 30 år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere