Kombit binder kommuner til it-systemer i ti år

Det fælleskommunale selskab Kombit A/S forhandler aftaler om nye fælles it-systemer til landets 98 kommuner med it-leverandørerne. Men aftalerne låser kommunerne til bestemte it-løsninger i 8-10 år - noget, it-chef for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune Johnny Vad er bekymret for kan skabe nye monopoler.

»Det siger sig selv, at hvis kommunerne er låst i otte år, får andre leverandører ikke lyst til at gå ind på området. Det kan skabe monopoler og opretholder måske også en kunstig pris sammenlignet med et frit marked,« siger han.

Han ser også en stor risiko for, at samtlige Kombits løsninger vil overleve uden konkurrence i de 8-10 års binding.

»Det er det, vi oplever på det område, jeg beskæftiger mig med,« begynder han og uddyber:

Konsulent i Kombit, Henrik Kirkeskov, siger til Version2, at Kombit ikke oplyser antal projekter på de forskellige bindinger, men at 'en del af dem er på otte-ti år'.

»Det er for at få spredt økonomien ud og for at få indarbejdet systemerne,« forklarer Henrik Kirkeskov de lange bindingsperioder og fortsætter:

»Det er ret store systemer, hvor kommuner implementerer nye processer, og så slipper man dem ikke efter to år. Det kan hverken lade sig gøre økonomisk eller rent praktisk.«

Kombit sætter alternativer ud af spil

Johnny Vad mener dog, at det går for vidt. Han understreger, at ’it ændrer sig meget hurtigt’ og kalder markedssituationen 'et ægte monopol – hvor man som kommune kun har et valg’.

Han medgiver dog, at det ikke er helt sort-hvidt:

»I nogle tilfælde er det forståeligt og nødvendigt – i andre knap så forståeligt,« siger Johnny Vad og tilføjer:

»Tager man f.eks. de nye kommunale støttesystemer, så er deres formål at samle data et sted og dermed give kommunerne et fælles datagrundlag. Dette kan man dårligt forestille sig flere parallelle leverandører af. Men tager man fagløsninger – så er den bedste langsigtede strategi at sikre flere leverandører på området.«

Han giver et eksempel på en sådan fagløsning: sagsbehandlingsystemet DUBU (Digitalisering- Udsatte Børn og Unge), der netop nu udbydes og har en bindingsperiode på otte år.

»Det er på et område, hvor vi ser, flere leverandører har løsninger, der økonomisk og indholdsmæssigt på papiret godt kan udgøre et alternativ – og de findes på de eksisterende SKI-aftaler,« siger Johnny Vad om DUBU-aftalen.

Der er stor forskel på tre måneder og otte år

Ski er en central indkøbsorganisation, der agerer mellemled mellem leverandører og kommuner, og her kan aftaler om løsninger opsiges med tre måneders varsel.

»Hvis der er et marked i forvejen, laver vi typisk SKI-aftaler med tre måneders binding, og der er stor forskel på tre måneder og otte år,« siger Johnny Vad og tilføjer:

»Givet der findes alternativer, så er det en rigtig god motivationsfaktor, hvis man skulle være så uheldig at blive uenig med en leverandør om f.eks. kvaliteten i løsningen – eller mangler i leverancen i øvrigt.«

Lange bindinger giver lavere priser

Formanden for Foreningen af Kommunale IT-chefer, Henrik Brix, deler ikke sin kollegas bekymringer:

»Jeg mener ikke, at det skaber nye monopoler. Aftalerne er foretaget i åbent marked, og vi har retten til genudbud,« forklarer han.

Et genudbud foregår typisk hver fjerde år, fortæller konsulent i Kombit Henrik Kirkeskov. Her kan leverandører byde ind på at drifte og justere en it-løsning, men selve løsningen kan ikke skiftes ud med en ny.

»Det er klart, at så skal man også være sikker på, at løsningen sidder lige i skabet, ellers skal vi leve med længe med det - men det er jeg ikke utryg ved,« kommenterer formand Henrik Brix den lange binding.

Han tilføjer, at selvom kommunerne ønsker korte bindingsperioder, skal man også være realistisk økonomisk, da det koster penge at udvikle nye systemer – en pris, der betales med en lang bindingsperiode.

Alle for en og en for alle

Der er også en anden god grund til, at kommuner ikke bare må kunne hoppe ud af aftaler, forklarer Henrik Kirkeskov. Kommunerne betaler nemlig i fælles flok i Kombits aftaler.

»Det er alle for en og en for alle. Hvis 20 kommuner hopper af, så skal resten dække deres udgifter. Det kan ikke hjælpe noget, at en kommune bare hopper af efter en periode, så de andre kommuner ikke har budgetsikkerhed for de efterfølgende år,« siger han og tilføjer, at Kombit er ejet af kommunerne, og beslutningerne derfor afspejler kommunernes ønsker.

Men Johnny Vad efterlyser en vej ud.

»Kombit bør med få undtagelser sikre en reel exitstrategi,« begynder han og tilføjer:

»Ellers vil der over tid kunne ske to ting. Et: Kombit vil udvikle sig til en driftsleverandør, og to: Vi får ikke de fordele, der er på et marked med flere leverandører.«