Kombit binder kommuner til it-systemer i ti år

Kommunernes it-fællesskab, Kombit, indgår leverandøraftaler, som låser kommunerne til bestemte it-systemer i otte til ti år. It-chefen for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg, Johnny Vad, frygter, at bindingerne kan skabe nye monopoler.

Det fælleskommunale selskab Kombit A/S forhandler aftaler om nye fælles it-systemer til landets 98 kommuner med it-leverandørerne. Men aftalerne låser kommunerne til bestemte it-løsninger i 8-10 år - noget, it-chef for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune Johnny Vad er bekymret for kan skabe nye monopoler.

»Det siger sig selv, at hvis kommunerne er låst i otte år, får andre leverandører ikke lyst til at gå ind på området. Det kan skabe monopoler og opretholder måske også en kunstig pris sammenlignet med et frit marked,« siger han.

Han ser også en stor risiko for, at samtlige Kombits løsninger vil overleve uden konkurrence i de 8-10 års binding.

»Det er det, vi oplever på det område, jeg beskæftiger mig med,« begynder han og uddyber:

Konsulent i Kombit, Henrik Kirkeskov, siger til Version2, at Kombit ikke oplyser antal projekter på de forskellige bindinger, men at 'en del af dem er på otte-ti år'.

»Det er for at få spredt økonomien ud og for at få indarbejdet systemerne,« forklarer Henrik Kirkeskov de lange bindingsperioder og fortsætter:

»Det er ret store systemer, hvor kommuner implementerer nye processer, og så slipper man dem ikke efter to år. Det kan hverken lade sig gøre økonomisk eller rent praktisk.«

Kombit sætter alternativer ud af spil

Johnny Vad mener dog, at det går for vidt. Han understreger, at ’it ændrer sig meget hurtigt’ og kalder markedssituationen 'et ægte monopol – hvor man som kommune kun har et valg’.

Han medgiver dog, at det ikke er helt sort-hvidt:

»I nogle tilfælde er det forståeligt og nødvendigt – i andre knap så forståeligt,« siger Johnny Vad og tilføjer:

»Tager man f.eks. de nye kommunale støttesystemer, så er deres formål at samle data et sted og dermed give kommunerne et fælles datagrundlag. Dette kan man dårligt forestille sig flere parallelle leverandører af. Men tager man fagløsninger – så er den bedste langsigtede strategi at sikre flere leverandører på området.«

Han giver et eksempel på en sådan fagløsning: sagsbehandlingsystemet DUBU (Digitalisering- Udsatte Børn og Unge), der netop nu udbydes og har en bindingsperiode på otte år.

»Det er på et område, hvor vi ser, flere leverandører har løsninger, der økonomisk og indholdsmæssigt på papiret godt kan udgøre et alternativ – og de findes på de eksisterende SKI-aftaler,« siger Johnny Vad om DUBU-aftalen.

Der er stor forskel på tre måneder og otte år

Ski er en central indkøbsorganisation, der agerer mellemled mellem leverandører og kommuner, og her kan aftaler om løsninger opsiges med tre måneders varsel.

»Hvis der er et marked i forvejen, laver vi typisk SKI-aftaler med tre måneders binding, og der er stor forskel på tre måneder og otte år,« siger Johnny Vad og tilføjer:

»Givet der findes alternativer, så er det en rigtig god motivationsfaktor, hvis man skulle være så uheldig at blive uenig med en leverandør om f.eks. kvaliteten i løsningen – eller mangler i leverancen i øvrigt.«

Lange bindinger giver lavere priser

Formanden for Foreningen af Kommunale IT-chefer, Henrik Brix, deler ikke sin kollegas bekymringer:

»Jeg mener ikke, at det skaber nye monopoler. Aftalerne er foretaget i åbent marked, og vi har retten til genudbud,« forklarer han.

Et genudbud foregår typisk hver fjerde år, fortæller konsulent i Kombit Henrik Kirkeskov. Her kan leverandører byde ind på at drifte og justere en it-løsning, men selve løsningen kan ikke skiftes ud med en ny.

»Det er klart, at så skal man også være sikker på, at løsningen sidder lige i skabet, ellers skal vi leve med længe med det - men det er jeg ikke utryg ved,« kommenterer formand Henrik Brix den lange binding.

Han tilføjer, at selvom kommunerne ønsker korte bindingsperioder, skal man også være realistisk økonomisk, da det koster penge at udvikle nye systemer – en pris, der betales med en lang bindingsperiode.

Alle for en og en for alle

Der er også en anden god grund til, at kommuner ikke bare må kunne hoppe ud af aftaler, forklarer Henrik Kirkeskov. Kommunerne betaler nemlig i fælles flok i Kombits aftaler.

»Det er alle for en og en for alle. Hvis 20 kommuner hopper af, så skal resten dække deres udgifter. Det kan ikke hjælpe noget, at en kommune bare hopper af efter en periode, så de andre kommuner ikke har budgetsikkerhed for de efterfølgende år,« siger han og tilføjer, at Kombit er ejet af kommunerne, og beslutningerne derfor afspejler kommunernes ønsker.

Men Johnny Vad efterlyser en vej ud.

»Kombit bør med få undtagelser sikre en reel exitstrategi,« begynder han og tilføjer:

»Ellers vil der over tid kunne ske to ting. Et: Kombit vil udvikle sig til en driftsleverandør, og to: Vi får ikke de fordele, der er på et marked med flere leverandører.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

"
»Det er klart, at så skal man også være sikker på, at løsningen sidder lige i skabet, ellers skal vi leve med længe med det - men det er jeg ikke utryg ved,« kommenterer formand Henrik Brix den lange binding."

Det er jo 2.5 gang længer end nogen i komunnen kan se fremad.

Men kan altid komme ud af en aftale, det er et sprøgsmål om pris.
Hvis man stopper betalinger til Kombit finder man ud af hvad den er.

  • 0
  • 0
Dave Pencroof

Hvem er det der levere supporten og står for opdateringerne til disse langt levende produkter, er det Kombit ?
For det ville forklare noget !
Er det ikke tilladt at købe produkter andre steder end SKI/Kombit, for så er det monopoler og absolut ikke billigt !

  • 0
  • 0
Morten Alm

Monopolbrudsprojektet skal ikke ende ud i nye monopoler. Så har det kun været en vendetta mod Kommunedata som leverandør.

Med respekt for systemskifteomkostninger i de berørte organisationer - specielt ved udskiftning af større systemer - bør hyppigheden af mulige systemskifter finde et passende niveau.

Selvom man som udgangspunkt ønsker, at nye systemer er fejlfri og populære at bruge, så kan det modsatte også være tilfældet.

4 års standardlængde på kontrakterne ville give mulighed for nogenlunde hurtigt genudbud, hvis det måtte være ønskeligt. Optioner på 2 eller 4 års forlængelser bør kunne vælges til i forløbet, hvis implementeringsomfang og systemtilstand retfærdiggør dette.

  • 1
  • 0
Povl H. Pedersen

Samle data fra flere systemer lyder da netop som noget hvor der skal være flere leverandører, og kortere kontrakter.

Statens / Kombits opgave må være at specificere API og data formater, så det sikres at alle har lige vilkår for at lave denne integration, eller levere backend system.

  • 1
  • 0
Jakub Nielsen

Når man ser på deres udbud, så har de udbudt systemer som skal håndtere milliarder af kroner som skal udbetale i social hjælp mv. Det er vel en normal tilgang, at de ikke spreder samfunds kritiske systemer (forstil dig hvad der sker hvis social hjælp ikke udbetales til den første) over en masse leverandører, som alle skal spille godt sammen for at det samlet virker. Ulempen er, at store systemer bliver forsinket, er dyre fordi få leverandører kan byde og at denne omkostning skal forretningsgøres. Det er i sidste ende en politisk beslutning om hvordan man håndterer operational risiko og som ikke er sort/hvid som diskussioner ofte har en tendens til

  • 0
  • 0
Dave Pencroof

Udbudsteksterne indeholdt krav til at man (leverandøren) skulle supportere løsningen, men at kombit kunne beslutte at give supporten til en anden leverandør


Well Well !
Mistanke bekræftet !
Så jo længere produktet er hos brugeren jo mere kan man flå dem for i supporten, for den er selvfølgeligt en sideløbende aftale, og så koster tredieparts support sikkert mindre end hvis Kombit selv skal stå for den, f.eks mere personale som løbende skal oplæres, eller fyres og nyt skaffes (sikkert problematisk ifht fagforeningerne) !

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize