Velkommen på forsiden - på den gode måde

Hvordan ser it, it-afdelingen og it-medarbejderne ud i virkeligheden? Hjælp Version2 med at illustrere artiklerne med billeder fra din dagligdag.

Er du også træt af se dette billede for 117. gang?

Eller hvad med det her?

Vi ved det godt - vores stock photo-arkiv er ikke det mest prangende, og visse af vores billeder har været brugt så mange gange, at de nærmest har lavet screen burns på redaktionens skærme.

Så derfor henvender vi os nu til jer, kære læsere, der sidder derude i det pulserende, professionelle it-liv, hvor I vælter jer i kodak-momenter, der med garanti kan illustrere flere historier, end vi drømmer om.

Send dit bud på et stock-photo til community@version2.dk med “Forsidefoto” i emnefeltet, så kan det være, at vi bruger netop dit pletskud af en server i flammer som subtil visualisering af alt fra cyberkrig, offentlige it-skandaler eller cookie-regler.

Emnet er frit - bare det har noget med it at gøre. Billedet må gerne være opstillet, det må gerne være digitalt manipuleret, og der må også gerne optræde personer på det (sørg dog lige for, at alle implicerede har givet lov først). Du er også velkommen til at skrive nogle emneord til billedet.

Ved at sende billedet giver du Version2 rettighederne til at bruge det i alle Mediehuset Ingeniørens udgivelser. Fotografen bliver krediteret alle de steder, hvor det er muligt.

Redaktionen sammensætter et galleri med de indkomne bidrag på et senere tidspunkt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan Ebdrup Blogger

Trode lige at I bare ville lave et galleri og bruge billederne een gang. Kunne godt tænke mig at se hvor andre arbejder.

Jeg tror ikke lige jeg har lyst til at være med på et stock photo - man ved jo aldrig hvilken historie det bliver brugt til :-)

  • 2
  • 0
Jan Gundtofte-Bruun

Hvad med at lave søgninger på simple keywords fra artiklen ("identity", "storage", "education", etc) på sites som Flickr og DeviantArt? Hvis I husker at kreditere ordentligt, er det svjv tilladt, og på samme tid får I en varieret fremtræden og får eksponeret "indie" talenter.

  • 3
  • 1
Michael Deichmann

I har tydeligvis ikke meget fornemmelse af hvordan der er ude i samfundet - især i større velordnede firmaer, hvor man tænker lidt på medarbejdernes privatliv. Mange steder er det IKKE tilladt at fotografere i kontorerne (maskinstuer mm siger måske sig selv) fordi kollegerne har krav på at føle sig sikre på, at de ikke lige pludselig figurerer i en sammenhæng de ikke ønsker at være relateret til.

Så jeg finder jeres opfording forholdsvis upassende og naivt tænkt (hvis overhovedet tænkt).

  • 1
  • 2
Stine Mølgaard

I kunne jo også lave et # som kan bruges på instagram og på den måde få folk til at filtrere egnede billeder der igennem. Dog så kan det godt nok ikke tages direkte fra instagram da, men du kunne være en mulighed hvis man kunne tagge it-relaterede billeder med #version2Frontpage eller noget i den stil og så kunne I efterfølgende tage kontakt til brugere gennem instagram.

  • 0
  • 0
Kasper Grubbe

Mange steder er det IKKE tilladt at fotografere i kontorerne

Hvis man arbejder et sådan sted kan man jo bare lade være med at tage et billed. Og der findes massere af arbejdspladser hvor ledelsen stoler på at deres medarbejdere kan finde ud af at tage billeder uden at ødelægge forretningen, og hvor man selvfølgelig spørger sin kollega om lov hvis man vil tage et billed af ham/hende.

  • 1
  • 0
Robert Kaufman

Citat: Ved at sende billedet giver du Version2 rettighederne til at bruge det i alle Mediehuset Ingeniørens udgivelser. Fotografen bliver krediteret alle de steder, hvor det er muligt.

Fotografen bliver krediteret hvor det er muligt!? Er I ikke klar over at fotografen Skal krediteres ved enhver offentliggørelse? Ellers læs loven om ophavsret kapitel 1 parargaf 3.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

  • 1
  • 0
Henrik Kastenskov

I kunne jo også bare købe den ydelse, I efterspørger? Som professionelle, ansatte på et professionelt medie antager jeg I selv modtager løn i kroner og ører. Som professionel fotograf har jeg svært ved at købe mad til mine børn for en foto kredittering - også selvom I lover at gøre det alle de gange "det er muligt". Til gengæld må jeg gerne bruge min tid på at skrive billedteksterne, spørge de afbillede om lov og også gerne tagge billederne for jer. Mod at jeg fraskriver mig enhver ret til mit værk, mod at I kan bruge det overalt og i hvilkensomhelst sammenhæng - herunder åbenbart også eventuelt videresalg. Et andet forslag kunne være, at i takkede nej til et par månedslønninger, og fik købt nye stockfotos for de sparede penge. Så ville vi ligesom spille på samme bane.

  • 1
  • 0
Troels Henriksen

Hold da op, hvor lyder I gamle og sure. Hvis jeg havde tid, så ville jeg da ikke have noget imod at lave et par billeder til Version2 - det ville da være ret sjovt at prøve. At sætte sig med nogle venner og lave nogle fjollede billeder lyder i mine øjne som en fin måde at bruge sin tid på.

  • 0
  • 0
Robert Kaufman

@troels Henriksen Nej, der står faktisk ikke noget i loven om at man kan fraskrive sig retten til at blive krediteret. Når jeg reagerede var det fordi den slags opfordringer til at levere gratis abejde ofte følges af en " gulerod" som at man selvfølglig vil blive krediteret. Det er ikke en nåde man tildeles, det er faktisk en rettighed man har. Og min bankådgiver eller revisor mener ikke at jeg kan betale regninger med en kreditering/ byline :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere