Den enorme hal er større end nogen svinestald, lugter ikke af svin og har brug for en hel transformerstation. Hvor der før var marker og hegn, nivellerer store gravemaskiner nu den tørre muld - for de næste år skal der bygges flere haller til databehandling.
Version2 blev, ganske ud af det blå, inviteret på rundtur i det første Apples datacenter ved Viborg. Der var både ingeniører og Apple-folk til at besvare spørgsmål. Men ikke alle blev besvaret, telefoner og kamera skulle efterlades i et kontor, og ingen vil citeres for noget.
Regeringen har som erklæret mål at skaffe flere datacentre til Danmark, men også kommuner og regioner er med på idéen.
Datacenter Industrien, en lobbyorganisation med hovedsæde i Viborg, eksisterer for ét formål; »etablering, drift, servicering og tiltrækning af Datacentre i Danmark«.
Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland, kommuner som Viborg, Odense og Aabenraa samt diverse virksomheder med interesse i køling, el og data er alle medlemmer.
Store planer, store haller
Byggepladsen i Foulum, nogle kilometer nord-øst for Viborg, strækker sig over 150.000 m2, og de seks haller bliver Viborgs absolut største bygninger. Samtidig er der planer om at bygge et næsten identisk datacenter ved Aabenraa.
Gangen, vi sjosker ned ad, er over 300 meter lang. Hver bygning er 29.000 m2, og den, vi går i, er kun én af de seks bygninger, som skal opbevare servere og datalagring i Apples nye datacenter.
Der er behageligt køligt trods en udetemperatur på 27 grader, for datacentret er godt isoleret.
Hver af de seks store bygninger består af otte datahaller, og store tilhørende switch-rum, som leverer strøm til de mange lagringsenheder.
Centret vil i starten beskæftige 50 ansatte, hovedsageligt rekrutteret i Danmark, og 150, når det er fuldt udbygget.
Datacentrets haller er inddelt i en hot aisle-konfiguration, hvor kold luft trækkes igennem afkøling og filtre og derefter ind fra gangene mellem rack-øerne. Det suges ind gennem de mange tusind racks og stiger til vejrs som varm luft.
Apple ønsker af konkurrencemæssige årsager ikke at oplyse, hvor koldt der skal være, når de store ventilatorer kører. Jeg får heller ikke svar på, hvor meget data der skal lagres, eller hvilke komponenter de mange racks skal fyldes med.
Første fase.
Første fase af datacentret er snart færdigt; det samme er den store transformatorstation. Apple vil ikke ud med dens kapacitet, men indrømmer, at det er et godt stykke over 30 MW.
Den store, lyse administrationsbygning er næsten færdig, og de sidste træpaneler i skandinavisk stil kan snart sættes op. Planen er at udvide resten af centret, efterhånden som man får behov for mere datakapacitet. Det vil formodentlig strække sig over et årti.
Apple-centret skal i første omgang bruge en effekt på op til 5-7 MW. Apple kan ikke sige, præcist hvor stort strømforbrug datacentret vil have, hvordan det vil være fordelt over døgnet, eller hvor stor datakapacitet det vil have. Det er elastisk, og desuden afhænger det af fremtidig teknologi.
Apple har en ambition om at være så energibesparende og effektiv som muligt og at være helt fremme med den nyeste teknologi. Men det er uvist, hvad og hvor meget datacentret i fremtiden vil have mulighed og behov for at behandle.
Voksende app-marked
Apple virker glade for Danmark. De kan godt lide vores arkitektur, at vi har en stabil el-forsyning, og at vi har taget app-markedet til os.
Apple påpeger eksempelvis, at alene København har 21.000 arbejdspladser i app-økonomien.
Danmark som helhed understøtter 45.000 job fra App Store-økosystemet og er i europæisk top fem, over lande med flest folk i app-branchen, i forhold til befolkningsstørrelse.
Det er ikke muligt at få oplyst, præcist hvilken tjenester der skal hostes i datacentret, eller hvilken data der skal gemmes. Men Apples seneste status nævner iMessages, svar fra Siri og downloads fra iTunes.
Irsk projekteringskaos
Apple havde også planer om at opføre et datacenter ved den lille by Athenry i det vestlige Irland. Ifølge Apple gik dette dog i vasken, da et par borgere blev ved med gøre indsigelser.
Irsk lovgivning gør det muligt at gøre dette i det uendelige, så Apple besluttede at trække stikket. Dermed bliver de to datacentre i Danmark de eneste i Europa.
Da centrene i Aabenraa og Viborg begge kan udbygges løbende, er der ifølge Apple ikke planer om at bygge flere lige med det samme. Men planerne er kun det – planer, for det er ikke til at sige, hvordan teknologi og behov udvikler sig.
Ifølge Apple har samarbejdet med danske myndigheder været nemt og behageligt. Byggekrav veksler fra land til land, men de danske er ganske rimelige og til at efterleve.
Hvis du sidder og savner svar på …
Apple bruger ikke regionale eller nationale talspersoner. Tim Cook og få andre er virksomhedens eneste talspersoner, og de er globale. Ingen af dem var med i Viborg, da vi så centret.
»Ingen direkte citater og ingen navne på personer, I må nøjes med at skrive: siger Apple.«
Siger Apple.
Det illustrerer meget godt Apples mediestrategi. På den ene side åben og gennemsigtig, med en lang gåtur igennem et endnu ikke færdigbygget datacenter, velvillige repræsentanter og diskussioner om planer, mange år før de er helt på plads.
På den anden side lukket, for der var en del spørgsmål, som ikke kunne besvares. Hoveddelen grundet konkurrencemæssige forbehold, nogle fordi svaret først kan kendes om adskillige år, og andre, fordi man gerne vil vente med at svare til det helt rigtige tidspunkt.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
