Det kunne have været en hvilken som helst baggård i et hvilket som helst lejlighedskompleks. Vi bliver gelejdet med af en smal trappe og åbner en stor og tung metaldør. Lugten af mug slår imod os. Pludselig er det, som om vi har rejst mere end 50 år tilbage i tiden.
Vi er i Oslo i 'Åsen Nødsentral', populært kaldet ‘dommedagsrummet’ – en hemmelig alarmcentral til kommunikation bygget under den kolde krig.
Den gang frygtede man, at Telegrafverkets central i Kongens gate i Oslo kunne blive bombet, og man byggede derfor en hemmelig central, som kun få personer vidste noget om. Telegrafverket er det, der senere blev til Televerket, og det, der i dag er Telenor.
»Regeringen gav besked til Telegrafverket om, at der skulle oprettes et nødnetværk. Situationen tilspidsede, da Sovjetunionen i 1962 sagde, at de ville placere atomraketter på Cuba,« fortæller Kari Erlandsen, projektleder for Telenor kulturarv.
Såvidt Telenor har kunnet opspore, var der 13 af den slags alarmcentraler rundt om i Norge – og alle var forbundet via et nødnetværk. Nødnettet skulle sørge for kontakt mellem forskellige myndigheder – som politi, brandvæsen og sygehuse – hvis det almindelige telefonnet skulle blive sat ud af drift.
»15 intetanende ‘telegrafistinder’ skulle fragtes op til denne bunker, hvis det blev alvor,« fortæller Kari Erlandsen. I 1960’erne var det stort set kun kvinder, der betjente telefoncentralerne.
Alt var klar i tilfælde af atomkrig
Telenor har en bevaringsplan for bygninger og installationer af historisk værdi, blandt andet en række gamle telefonbokse. Men det er nok Åsen Nødsentral, der er den mest specielle bygning på listen.
»Det her rum og udstyr er fredet, og byantikvaren i Oslo (faglig rådgiver, der bl.a. rådgiver om bevaring af kulturhistorisk værdifulde bygning red.) har også vist interesse for det.«
Efter at have åbnet metaldøren ind til bunkeren og være gået igennem en gang kommer vi først ind i, hvad der ser ud til at være en slags kontrolrum. Der står et skrivebord med nogle gamle telefoner samt en tavle med kabler. I den anden side af rummet er der kabelføring til alarmcentralen, og i et lille aflukke er der et toilet. I rummet er der også et medicinskab og diverse forsyninger.
Midt i rummet står et skab med en række løftestænger og lysende lamper. Til trods for at alarmcentralen har stået urørt hen siden 60’erne, lyser lamperne, som indikerer en aktiv telefonlinje, endnu. Ifølge Kari Erlandsen er der ingen, der ved, hvad skabet er forbundet med.
»Det skab har vi aldrig turdet røre ved. Der er faktisk lidt mystik omkring det,« ler hun.
Åsen Nødsentral blev aldrig taget i brug, og omkring 1963 blev stedet forladt – og det skulle stå urørt hen i mange, mange år. Helt til en vagt i 1995 åbnede døren til centralen. Vagten forstod ikke, hvad det var, han havde fundet, og ringede til Telenor for at prøve at få svar på det.
Telenor var dengang i gang med at udarbejde en plan for bevaring af bygninger og installationer, men ingen i virksomheden kendte til den hemmelige central. Sidenhen har man fundet ud af lidt mere om centralen, og det står klart, at kun meget få kendte til den – kun den øverste ledelse i Televerket samt det norske forsvar.
Kun personer med sikkerhedsgodkendelse fik adgang til centralen. Ingen andre vidste, at stedet eksisterede.
Centralbordet
Alarmcentralen er placeret over det hovedkabel, som går ud af Oslo – det kabel, der førte alle samtaler ud og ind til byen. Kablet løber gennem en skakt fra alarmcentralen og videre ud af Oslo.
Inde i kontrolrummet er der et lidt større rum – her skulle de 15 telefondamer sidde. På hver side står gammeldags omstillingsborde bygget i træ på rad og række. Det er centralborde af den gamle slags, hvor man manuelt kobler telefonlinjerne sammen ved at sætte ledninger ind i de forskellige kontakter på et panel.
»Omstillingsbordene blev aldrig taget i brug, men hvis vi kigger ude i kontrolrummet, så kan vi se, at der har siddet mennesker og arbejdet der. Der er blevet ført notater i en logbog,« siger Kari Erlandsen.
På bordene ligger der også et sæt store upraktiske hovedtelefoner fra Ericsson, sammen med en brugsanvisning. Kontorstole med hjul står placeret også på rad og række på bordene. De er stadig pakket ind i det oprindelig plastindpakning. Det viser, at rummet aldrig blev taget i brug, men stod klar til at blive bemandet i tilfælde af, at Sovjets statsleder, Nikita Khrusjtsjov, eller USA’s præsident, John F. Kennedy, skulle finde på at trykke på ‘atomknappen’.
Artiklen er fra digi.no
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
