Kom igang: Opdater dine it-beredskabsplaner inden det store nedbrud

18. marts 2011 kl. 11:121
Alt for få myndigheder ajourfører regelmæssigt deres it-beredskabsplaner, selv om det er hurtigt klaret, siger it-konsulent.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-nedbrud kan være en slem overraskelse, hvis din virksomhed ikke er forberedt på at håndtere det. Derfor bør alle virksomheder og myndigheder have tjek på deres it-beredskabsplaner, mener direktør Lars Neupart fra it-konsulentvirksomheden Neupart.

Lars Neupart har mange års erfaringer med at udarbejde it-beredskabsplaner til både private virksomheder og offentlige myndigheder. Han pointerer, at det ikke behøver tage lang tid hverken at udvikle eller vedligeholde en beredskabsplan.

»Det tager vel en uges tid at lave en risikovurdering og yderligere en uge at lave selve beredskabsplanen. Så det kræver altså ikke det store arbejde at få den på plads, og efterfølgende kræver det ikke særlig meget at holde den opdateret,« siger Lars Neupart til Version2.

Er det et problem, at mange myndigheder ikke opdaterer deres it-beredskabsplaner?

Artiklen fortsætter efter annoncen

»37 procent er et relativt højt tal,« siger Lars Neupart, der henviser til en ny undersøgelse, som viser, at mere end en tredjedel af alle offentlige myndigheder ikke har opdateret deres it-beredskabsplaner.

»Når sådan en beredskabsplan er lavet, er det vigtigt, at den bliver ajourført. En beredskabsplan er jo mange ting. Den hjælper virksomheden med at komme på benene igen, og fortæller hvad man skal gøre under selve nedbruddet.«

»Et af afsnittene i planen indeholder noget så basalt som kontaktinformationer, som er en ret væsentlig ting at opdatere løbende, så folk ved hvem de skal ringe til. Det er vigtige ting at have på plads før ulykken sker,« siger Lars Neupart.

Han fortæller, at myndighederne bør gøre sig klart, hvor lang tid de kan acceptere, at deres system er nede. Et nedbrud kan tage lang tid og koste en del penge, men borgerne bliver også frataget nogle servicetilbud, mens nedbruddet står på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En opdateret beredskabsplan kan gøre genetableringsprocessen mere effektiv.

»En beredskabsplan indeholder vejledninger om, hvordan et system skal genetableres efter et nedbrud. Og da nogle systemer er vigtigere end andre, så er det vigtigt at have tjek på, hvilke systemer der først skal genetableres,« siger Lars Neupart.

Selv om opgørelsen over hvor mange myndigheder, der har ajourført deres it-beredskabsplaner, ikke imponerer Lars Neuparts, så er det hans opfattelse, at det står endnu værre til i det private regi.

»Vi har ikke lavet undersøgelser på det, men mine medarbejdere fortæller mig, at det står slemt til særligt i de små og mellemstore virksomheder. Men det er jo hverken svært eller dyrt at lave en it-beredskabsplan. Det drejer sig kun om, at man tager stilling til hvilke scenarier, som virksomheden kan acceptere,« siger Lars Neupart.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
24. marts 2011 kl. 08:59

at et beredskab skal testes.