Koks i lovmøllen: Nye cookie-regler var slet ikke meningen

Dårligt lobbyarbejde er skyld i, at EU-landene nu sveder over at implementere nye cookie-regler. Meningen var oprindeligt, at brugeren bare kunne godkende alle cookies gennem browser-indstillinger, siger EU-parlamentariker.

Når der til maj måned kommer en dansk lov om, at internetbrugerne skal acceptere cookies fra hver webside, er det faktisk kun fordi, at arbejdet med EU-reglerne kørte af sporet.

Sådan lød det fra den tyske EU-parlamentariker Alexander Alvaro, da han fortalte om baggrunden for cookie-loven til It-sikkerhedskomitéens konference om de omdiskuterede regler, der er på vej i Danmark.

Læs også: Råb op: Kan du leve med disse regler for cookies på nettet?

»Direktivet er et barn af dårligt lobbyarbejde. Vi ønskede ikke, at reglerne skulle handle om cookies, for så ville det blive meget kompliceret,« sagde han.

Alexancer Alvaro er medlem af Europa-Parlamentet og var tovholder på forhandlingerne mellem de forskellige EU-institutioner, hvor Kommissionen og Minsterrådet har det sidste ord.

Tanken fra Parlamentets side var oprindeligt, at folk én gang for alle kunne give deres samtykke til, at websider gemmer cookies lokalt gennem browser-indstillinger.

Men undervejs i forløbet kom browser-firmaer på banen med en frygt for, at lovgivningen ville stille nogle browsere bedre end andre, og så gik det galt, lød det fra Alexander Alvaro.

»Spørg ikke hvad der gik galt. I sidste runde af forhandlingerne fik EU-Kommissionen kolde fødder, og de ville ikke gøre det teknologiafhængigt. Og det, der så blev gjort, blev gjort forkert,« sagde politikeren.

Resultatet blev altså, at en hjemmeside ikke må lagre information, for eksempel cookies, uden at brugeren giver sit samtykke. Og hvordan det helt præcist skal ske, er stadig lidt af et mysterium i hele Europa, hvor alle medlemslande nu arbejder på at skrive national lovgivning om emnet.

Ideen om en opstramning af reglerne kom i blandt andet fra en tysk diskussion om, hvordan staten kunne overvåge borgernes computere med malware. Skræmmebilledet om en 'Bundes-trojan' førte til, at man begyndte at arbejde på regler, der ville sikre borgernes privatliv ? også fra statslige snushaner.

»Intentionen var, at ingen parter ? heller ikke regeringen ? skulle kunne lægge software på din computer, som sendte information tilbage, uden at du vidste noget om det,« sagde Alexander Alvaro.

Med tiden blev problemstillingen behandlet af Europa-Parlamentet, og resultatet skal altså nu implementeres i alle EU-lande inden 25. maj.

Den danske lovgivning er netop kommet i et udkast, som er i høring hele marts måned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Lyngshede

Hvis man har gang i at lave regler om noget andet end det man oprindelig søgte at opnå, hvorfor stopper man det så ikke?

Nu kan vi alle sammen sidde og irritere os over et sætte besynderlige regler der ikke giver mening i den virkelige verden, men skal vi så glæde os over at det på forhånd i virkeligheden var noget helt andet man søgte at opnå?

Jan Harries

Man skal aldrig indføre love eller regler som man ikke kan håndhæve.

Regeringen kan ikke bestemme hvilken browser bruger og hvad den kan, fordi regeringen ikke laver browseren, dermed kan en lov ikke bruges til noget som helst.

Fint, de vedtager noget ?
Godt så, jeg laver bare min egen browser.

;D

Log ind eller Opret konto for at kommentere