Koks i dataoverførsel giver forkert skat for 111.000 enlige forsørgere

Illustration: Version2
Fejlen vil blive rettet onsdag, og borgerne skal således ikke foretage sig noget, meddeler Skattestyrelsen.

Ved en fejl har 111.000 enlige forsørgere modtaget et forslag til en ny skatte-årsrapport for 2018. Det skriver DR og flere medier.

I beskeden til borgerne oplyses det, at de har et for stort fradrag og skal betale tilbage penge.

Til DR oplyser Karoline Klaksvig, som er underdirektør i Skattestyrelsen:

»Fejlen vil blive rettet snarest onsdag – og borgerne skal således ikke foretage sig noget. Jeg vil gerne beklage, hvis nogle er blevet unødigt urolige.«

Fejlen er opstået ved overførsel af data fra Udbetaling Danmark til Skattestyrelsen.

En gang i kvartalet sender Udbetaling Danmark, der står for en lang række udbetalinger til borgerne, oplysninger til Skattestyrelsen om enlige forsørgere.

I et af tilfældene, som er gengivet herover, var beløbsstørrelsen 2.754 kroner. Det fik modtageren, som er journalist Magnus Bredsdorff fra Version2's søstermedie Ingeniøren, til at skrive en vred mail til Skattestyrelsen.

Ekstra Bladet har ifølge DR været i kontakt med flere berørte skatteborgere. I disse tilfælde er beløbene mellem 5.300 og 7.000 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

En mærkelig størrelse. Den opfører sig som en myndighed og alligevel er der en dyr bestyrelse. Der var nok nogen, der skulle belønnes med en god post.
Der er også en direktion, så udover de 7 styrelse og departementet er der således også her en fin direktion.

I øvrigt må borgene vel kunne regne med at Skat holder rede på deres outsourcing ligesom med udbytte (outsourcet til banker)?
Nu blive fejl hurtigt rettet siger de så det er en lille sag.

  • 2
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere