Kønsdebat: Hvad der foregår hos Google lige nu

Efter en medarbejder udgav et ti sider langt dokument om faren ved at tvinge diversitet frem og de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, har han fået sparket. Det har skudt en enorm kønsdebat i gang.

Lige nu udspiller sig en større mangfoldighedsdebat i Google – og derved også på resten af internettet. Debatten sker på baggrund af, at en medarbejder udgav et ti sider langt dokument på et internt forum, hvori han kritiserede Googles diversitetspolitik.

I dokumentet, som er døbt ’Googles Ideological Echo Chamber’, går forfatteren, James Damore, imod den angiveligt i Google gængse og accepterede opfattelse, at forskellene på mænd og kvinder er socialt konstruerede og ikke biologisk prædefinerede.

Efter dokumentet blev lækket til medierne, modtog James Damore en fyringsseddel fra Google, hvilket blot har pustet yderligere til køns- og diversitetsdebatten i en af Silicon Valleys største virksomheder.

Mænd og kvinder er forskellige

»Kvinder viser gennemsnitligt højere interesse i mennesker, mens mænd i højere grad interesserer sig for ting.«

»Kvinder leder generelt efter mere balance i arbejdslivet, mens mænd har et højere drive efter status.«

»Kvinder fokuserer mere på æstetik end idéer.«

Dette er blot tre citater fra dokumentet, hvori forskellene på mænd og kvinder i alskens former fremhæves.

I medierne er det ofte blevet præsenteret som, at James Damore ligeud har skrevet, at mænd er bedre programmører end kvinder. Det står der ikke direkte i dokumentet, men han kommer bestemt med en del påstande, som ikke passer ind i en bestræbt mangfoldig og divers virksomhed.

Sjældent har han dog reelle argumenter, men refererer blot til 'undersøgelser', eller kalder påstande 'generelle', når han kommer med dem.

Det er svært lige at koge hele dokumentet ned til en opsummering, uden at man udelukker væsentlige dele. Generelt kan det måske reduceres til, at vi her har at gøre med en (amerikansk) konservativ mand, som føler sig klemt på en progressiv arbejdsplads. Evt. kan det fulde dokument læses her på Gizmodo.

Fik sparket

Der gik dog ikke længe, fra dokumentet fløj ud i pressen, til James Damore blev fyret (en nyhed, han i øvrigt breakede til Breitbart News). Google kom efterfølgende med den noget vævende udtalelse i en intern mail, at »dokumentet fremprovokerer ukorrekte forestillinger omkring køn«, men samtidig, at »bygge et åbent, inkluderende miljø betyder at fostre, at dem, som har alternative synspunkter, inklusive forskellige politiske synspunkter, føler sig trygge i at dele deres holdninger«.

Det var Googles nye vicepræsident for diversitet og inklusion, Danielle Brown, som sendte mailen ud i kølvandet på debatten. Det kontroversielle dokument landede oven i købet midt i en i forvejen ophedet debat omkring ligestilling i Silicon Valley – et sted, hvor langt de fleste programmører og topchefer er mænd.

Google bliver også selv på nuværende tidspunkt undersøgt af US Department of Labor, som hævder, at det har fundet bevis på en kønsforskel i lønninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
Christoffer Thomsen

Tak for en fair artikel om emnet. Måske I kunne hjælpe TV2 med noget efteruddannelse i journalistisk integritet. I deres artikel med den noget ensidige overskrift "Google fyrer medarbejder efter læk af sexistisk notat" beskriver de dokumentet således:

I den 10-siders lange erklæring, som har titlen ’Googles ideologiske ekkokammer’, skriver den nu tidligere medarbejder blandt andet, at biologiske årsager betyder, at kvinder ikke egner sig til teknologi- og lederstillinger, fordi de, ifølge ham, ikke har de samme interesser som mænd.

Denny Christensen

Ikke et ondt ord om diversitet, inklusion og lighed mellem køn, hudfarve og alt andet - men at en virksomhed lige frem skal have en vice president og den underliggende organisation for at det skal fungere... det er da noget af en omkostning.

Politikken og den nærmeste leders ansvar burde da kunne gøre det?

At den omtalte mand så er et fjols skulle det være muligt for nærmeste leder at opdage og så skal politikken eller HR kunne afgøre hvad der videre skal ske.

Frithiof Jensen

.... en virksomhed lige frem skal have en vice president og den underliggende organisation for at det skal fungere..


Google er et privat firma. Så länge de er inden for lovens rammer, kan de have präcis den organisation og de värdier som de formodentligt selv mener gavner forretningen bedst muligt.

Hvis man er idiot eller fanatisk nok til ligefrem at dokumentere sin mangel på respekt for ledelsen og dens dispositionsret over for HR, endda i arbejdstiden(!) og ved at anvende firmaets ressourcer på intranettet(!!), så er det da klart at man får sparket. Sådan er det bare. FIFO-pricippet gälder altid.

Så kan man diskutere om det er helt rimeligt at private penge har så meget magt som tilfäldet er, men, det er en anden diskussion som ikke burde afledes af om man tilfäldigvis er enig eller uenig med "pengesäkken"s ageren i eet eller andet spörgsmål.

Povl Hansen

»Kvinder viser gennemsnitligt højere interesse i mennesker, mens mænd i højere grad interesserer sig for ting.«

»Kvinder leder generelt efter mere balance i arbejdslivet, mens mænd har et højere drive efter status.«

»Kvinder fokuserer mere på æstetik end idéer.«

Hvorfor må man ikke mere skrive ting der er rigtigt ?

og er der virkelig kvinder der vil ansættes i en stilling, hvor den eneste grund til af de har stillingen er af de er kvinder

Andreas Jensen

Frithiof Jensen:
Taler du om en helt anden sag, eller misforstår du den bare?
Manden har skrevet det rent internt i Google for en måned siden, og andre har derefter lækket det. Først da nogen lækkede det, blev han fyret. Indtil da, blev han ignoreret.

Dan Hansen

Jeg vil lige tilføje dette link til en artikel her på version2, som også ønsker at understrege og fremme, den cult-ideologi ligende "fremgang", som ignorere virkeligheden.

https://www.version2.dk/blog/kvinder-kan-have-gode-grunde-at-fravaelge-i...

Som jeg sagde før, så ser vi disse hendelser i alle vestlige lande. Der er dog tilsynladene mange ting som ikke stemmer med, hvad man hævder ideen er til for. For der er ingen der bruger tid, ressourcer eller politisk magt/tvang til at gøre noget ved den store køns-ulighed der er i branchen "skraldeMAND".

Hvis man for et eksempel ytre sin mening, som går imod "feminazi" ideologien på ing.dk, bliver du mødt med en masse sure mennesker, som udtrykker sig meget, meget negativt sig over at "folk som dig" kommer ind på ing.dk og ytre en mening som ikke er den samme som deres. Herefter bliver din bruger "bannd" samme nat og ALLE dine indlæg under ALLE ARTIKLER slettet, uden du eller andre får nogen forklaring andet end "Dette ligner en troll" .Dette skete for mig.

Nu venter jeg og ser om version2 vil gøre det samme?

Frithiof Jensen

Taler du om en helt anden sag, eller misforstår du den bare?
Manden har skrevet det rent internt i Google for en måned siden, og andre har derefter lækket det. Først da nogen lækkede det, blev han fyret. Indtil da, blev han ignoreret.


Der ved jeg ikke - "Internt i Google" involverer det nu ikke längere "Arbejdstiden, Firmaets Ressourcer!?"

Måske prövede hans chef endda at hjälpe ham ved at han blev "ignoreret", selvfölgeligt, når först chefens chef hörer om intern ballade og klare brud på firmaets regler fra "outsidere" så er der sådan ikke mere at göre i den sag.

Det manglede også bare - det er pisse irriterende at väre tvangsindlagt til at höre på andre folks underlige meninger op til 8 timer om dagen, det räkker med firmaets "värdigrundlag".

Andreas Jensen

Hvis firmaet stiller ressourcer til rådighed, hvor medarbejdere kan gøre den slags, så er det vel ok at han bruger dem? Og hvor ser du at spørgsmålet om arbejdstid overhovedet er nævnt, fra hverken ham eller Google?
Nu synes jeg det hele er kommet til at handle om hvad du ikke ved og hvad du tror. Så er mulighederne for en meningsfuld debat væk.

Bjørn Damborg Froberg

Jeg ser ham adskillige gange omtalt som fjols og lignende i denne debat tråd, men han har jo ikke gjort andet end at lave et skriv baseret på fakta fra diverse undersøgelser - og forsøgt at mane til besindighed.
Jeg har ikke opdaget én eneste undertrykkende eller kvindenedsættende bemærkning i hans skriv.

Dan Hansen

Det er præcist hvad der er problemet i dag. Og det er blandt andet hvad han oplever hos Google.
Der er en meget radikal feminist politik i spil, som laver regler, forklaringer og politiske initiativer baseret på intet andet end had af mænd og vestlige værdier.
Det ses alle steder i den vestlige verden.

Feministernes forklaring på det manglende kvindelige indflydelse på mandsdominerede roller, er at kvinder (som altid) er offer for systematisk samfunds-udelukkelse af disse jobs. De vil ikke høre tale om biologiske, eller den reelle virkelighed, når det kommer til forklaringer.
De skubber aggressive politikker ud, som er baseret på intet andet end en had-drevet ideologisk intern retorik.

Den ansatte hos Google påpegede blot, at de greb problemet forkert an. At de fokuserede på de forkerte "problemer", hvis de ønskede flere kvinder i branchen. Men som enhver der har fulgt udviklingen af fænomenet "feminazi" kunne forudse, så reagerede disse ideologidrevende feminister, præcist på den måde som vi forventede.
De beskyldte ham for ting har aldrig har sagt, eller gjort. Kvinder nægter at komme på arbejde, fordi en mand har været så grotesk at ytre sig om noget de ikke kan lide.

Dette er det sidste nye vanvid, som ignorere virkelighed eller standarder, for at gennemtvinge en misinformeret indologi:

https://au.news.yahoo.com/a/36682473/australian-army-ban-on-male-recruit...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017