Big Data skal på folkeskoler udpege årsag til mistrivsel blandt børn

Data fra bl.a. nationale tests, trivselsmålinger, elevernes arbejde i digitale læremidler, læringsplatforme og Danmarks Statistik bliver nu sammenkørt i en ny it-platform, der skal sikre dataunderstøttet skoleudvikling i Køge.

Hvorfor mangler pigerne i 5. klasse motivation for at lære matematik? Og hvorfor trives drengene i 1. klasse ikke?

Det er eksempler på spørgsmål, som 16 skoler i Køge Kommune nu forsøger at få svar på i et projekt med såkaldt datainformeret skoleledelse, skriver KMD i en pressemeddelelse. I projektet skal skoleledere og lærere lære, hvordan data kan være med til at understøtte vigtige beslutninger om, hvilke indsatser der eksempelvis kan hjælpe på netop manglende motivation og mistrivsel og skabe bedre læring for eleverne.

50 skoleledere får et it-værktøj, der skal hjælpe med at håndtere de store mængder af information, som skolerne har samlet ind om eleverne.

Det kan eksempelvis være data fra nationale tests, trivselsmålinger, elevernes arbejde i digitale læremidler, læringsplatforme, Danmarks Statistik, UVM samt en elev- og en personaleundersøgelse, som gennemføres i kommunen. Derudover indgår kommunerne i et netværkssamarbejde, hvor den samlede skoleledelse i kommunen får fælles viden om datainformeret skoleudvikling.

»Skolelederne har mange data til rådighed, og det kan hurtigt blive uklart, hvad man skal bruge som base for analyser og beslutninger, fordi datamængderne er uendelige. Vores skoleledere har brug for træning og et redskab til at arbejde med data, så vi kan finde frem til, hvilke data vi kan bruge, når der skal træffes beslutninger om indsatser, der i sidste ende gavner eleverne. På den måde kan vi følge op på tiltag i skolen, så vi får datainformerede ledelsesbeslutninger,« siger Søren Thorborg, skolechef i Køge Kommune, som deltager i projektet.

Projektet minder om en tendens i forretningslivet, hvor initiativer og produktion i stigende grad baseres på data. F.eks. har Danmarks Naturfredningsforening fortalt på Version2, hvordan man vil anvende data til at udvikle udvikle indhold og tilbud, der passer til de forskellige typer af brugere.

Læs også: Danmarks Naturfredningsforening dropper standardsystem efter 9 år: Open source-platform skal nedbryde data-siloer

Skoleledere skal blive stærkere i at bruge data

Det digitale værktøj hedder KMD Indsigt og samler og analyserer data med fokus på, hvad der ifølge den nyeste forskning har betydning for elevernes læring og trivsel.

Analyserne samler dermed datakilder, forskning på området og lærernes egne observationer. På den måde er missionen, at data kan anvendes af skoleledere og lærere til at følge elevernes faglige udvikling og trivsel samt udvikle den pædagogiske praksis efter, hvad der har størst effekt.

Køge Kommune har de seneste tre år indført intern efteruddannelse af skoleledere i kommunen. Det seneste år har det været med fokus på netop databaseret ledelse.

»Projektet og værktøjet passer godt ind i vores planer på området. Skolelederne har allerede arbejdet med at opstille analyser og initiativer, og hvordan de arbejder med det i marken. De er klar til at få mere håndfaste data på vores beslutningsprocedure. For os handler det om, at vi skal lære at omgås og lære at have med data at gøre. Så det bliver os, der styrer data, og ikke data, der styrer os. Vi vil bruge data på den rigtige måde,« forklarer Søren Thorborg.

Cirka 50 skoleledere fra 16 skoler i Køge Kommune samt medarbejdere fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen deltager i projektet.

KMD peger på, at datadrevet skoleudvikling kan lade sig gøre, fordi der bliver mere og mere data tilgængeligt på skoleområdet,

»Men det kræver et sted at kunne samle al denne data, hvis en leder skal kunne danne sig et overblik over en elevs samlede udvikling. Det er den udfordring, mange skoleledere står med i dag. Så data for alvor kan være med til at understøtte strategiske beslutninger, som bliver til gavn for elevernes læring og trivsel. Det er netop meningen med data, at det skal give skolerne indsigt og en dybere forståelse for elevernes læring, så de bliver i stand til at arbejde med de områder, hvor effekten er størst,« siger KMD-direktør Jan Gaardboe Jensen.

Efter planen bliver der afholdt i alt 10 samlinger, hvor skolelederne blandt andet vil møde internationale forskere, herunder Viviane Robinson, Andy Hargreaves og Michael Fullan samt andre nordiske skoleledere og forvaltningsfolk, som arbejder med datainformeret skoleledelse.

Projektet løber indtil foråret 2018.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
Dan Riis

Lad mig komme med et par analoge bud på hvorfor børnene ikke trives:

  1. Skolereformen har næppe givet meget godt med sig. Min datter er hårdt ramt af den, og hun har aldrig klaget mere end nu over mange i klassen, vikarer, lange dage, sure lærer.
  2. Inklusion har næppe givet de udfordret børn bedre vilkår. Nu slippes de løs i alm klasser og skaber en masse uro for både sig selv og klassen.
  3. Mangel på disciplin - mange curling forældre mener det er skolernes ansvar mens skolerne mener det er forældrendes ansvar at lære børnene respekt og disciplin - jeg er nok mest tilhænger af den sidste.
  4. Uden at jeg har belæg for det - jeg arbejder selv med unge til hver dag - men jeg kunne forestille mig, at personalet bliver bombet med ligegyldige statistik arbejde som giver grundlag for denne artikel.
  5. Når man skære i budgetterne år efter år går det ud over børnene.

Forslag til løsning: Kig på hvad de gør i udlandet: http://politiken.dk/debat/profiler/Jan_Andreasen/art5615187/Her-er-8-gru...

Vi er sgu ved at køre skolevæsenet i sæk som med PostNord og Skat - forskellen er bare, at det er vores unge der skal drive landet videre og de har ikke de bedste betingelser - efterhånden er det som om at det skal være så dårligt som muligt.

Puha - det var dagens sure opstød - men jeg får sgu røde knopper af sådanne "tiltag" - brug pengene på BØRNENE istedet :-)

Per Møller Olsen

Jeg har selv to børn på en skole i Køge.

Skolen har investeret massivt i IT. Der er smartboards i klasserne og eleverne er udstyret med Lenovo-computere.

Og det bliver brugt flittigt. Smartboards fungerer ganske udmærket som en videoprojektor (jeg har indtil nu hverken har set eller hørt, at smart-delen har været anvendt i mine børns klasser ... men det kommer nok engang ... måske).

Mine børn benytter også aktivt deres computere i undervisningen. De har skam både lært at skrive i Word og at bruge Google.

Min datters klasse har også arbejdet med LEGO Mindstorms i Natur og Teknik. De nåede dog kun til at bygge deres robotter, for de kunne ikke installere Mindstorms-softwarepakken på computerne pga. sikkerhedsindstillinger.

Hvis man nu SKULLE prøve at tage en nej-hat på, så KUNNE man jo overveje, om man kunne have nøjedes med at købe en almindelig videoprojektor og et lærred til klasserne (nå nej ... lærrederne var der jo i forvejen og blev kasseret sammen med tavlerne).

Man KUNNE også spørge sig selv, om det egentligt er nødvendigt at udstyre 10-årige med bærbare computere til kr. 7500,- pr. styk for at kunne skrive og søge. Måske kunne en enkelt stationær maskine i hver klasse dække behovet for søgning? Måske er det ikke så skidt at lære at skrive i hånden?

Måske havde 10-fingersystemet været fedt at lære først, inden man får lært alle de dårlige tastaturvaner?

Måske kunne man bruge billige netbooks?

Måske kunne man lære bare en smule basal computerforståelse?

Måske kunne man endda forsøge sig med lidt Basic, Comal, C++, Aduino, Rasberry Pi eller noget i den stil?

Men nu skal vi jo ikke være gamle sure mænd, så lad os da bare få noget mere IT på skolerne. Og hvis det skulle betyde, at man må skære lidt på lærerstanden eller noget andet ligegyldigt, så går det nok også.

PS ... ironi kan forekomme.

Johan Jacobsen

Hvorfor mangler pigerne i 5. klasse motivation for at lære matematik? Og hvorfor trives drengene i 1. klasse ikke?

Ja, det er da gode spørgsmål at få svar på, hvis de rejses. De kan imidlertid næppe rejses på baggrund af det datagrundlag, som skolerne råder over. Heller ikke i Køge. Derimod kan der være nogle af klassernes lærere - næppe skoleledelser eller ditto forvaltninger - som erfarer, at den er gal med motivationen eller trivslen, fordi de færdes mellem børnene.
Hvis man mener, at det er muligt reelt at blive opmærksom på sådanne spørgsmål ved at lave analyser på de foreliggende "skoledata" - og det gør nogen - så kan svarene alligevel heller ikke analyseres ud af datamaterialet.

Det ville muligvis være rart, hvis det lod sig gøre - men hvorfor motivation eller trivsel mangler, det har i de fleste tilfælde mere komplicerede årsager end (endnu?) lader sig programmere ind i et "beslutningsstøttesystem".

Ivo Santos

Hvorfor skal skolerne ikke leve op til de krav som man ellers normalt stiller til erhvervslivet?

Stod det til mig burde skoler, daginstitutioner og hvor børn ellers har deres daglige gang, opfylde de samme krav som lovgivningen stiller til kontorer og erhvervslejemål.

Hvornår har det f.eks. sidst været okay at der i en produktionshal eller andet erhverv er okay at der findes mugpletter i loftet?...
Hvor mange it-professionelle kan i det hele taget lave noget godt hvid de lider af hovedpine hele dagen lang på grund af dårlig indeklima?

Mit gæt er at indeklimaet i de fleste kontorer og andet produktion er en hel del bedre end i forhold til hvad man finder i offentlige skoler, og når voksne ikke kan være produktionsdygtige hvis de render rundt med hovedpine hele dagen på grund af hovedpine, så kan man vel heller ikke forlange af børn har det godt i en skole med dårlig indeklima med mugpletter i enten loftet eller og i væggene derfor bør skoler leve op til de krav man stiller til kontorer og lign.

Bente Hansen

Hvorfor skal skolerne ikke leve op til de krav som man ellers normalt stiller til erhvervslivet?


Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Og det nemme svar er økonomi.
Og det falder ind under det det samme som.

Når dårligt udluftning betyder at man ikke får sovet ordentligt, hvad betyder det så ikke når man skal koncentrere sig og lære noget.

Hvad med støj.

Hvad med VC og badeforhold. Når nogen holder sig en helt dag, for ikke at besørge på skolen, på grund af dårlig toiletforhold. Her under rengøring.

Overfyldte klasser. Hvor der sider 28+ i lokaler beregnet til 10-20 personer.
Uden PC'er og anden elektronik.

http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/daarlig-luft-i-sovevaerels...

http://jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/tips/ECE7441367/test-saa-meget-...

Men det kommer nok ikke på tale, at lave en undersøgelse som virkeligt viser hvad der vil hjælpe. Måske vi ved det jo ikke.

Vil politikerne betale for flere lærere, flere nye skoler med kortere transporttid.
Eller en helt masse anden som sikkert vil koste penge. Derfor er det nemmere at bede en gruppe om at se på et lille udsnit, og se om de kan komme med nogen anbefalinger. Og når de så kommer, hvis de koster penge, så at sige at det ingen betydning har. For det var under den gamle skole lov. Nu er der kommet en ny, som heller ikke får lov at virke.*

  • Sådan helt firkantet, tror jeg at mange ældre skolelærer slet ikke er kommet så langt, at de har implementeret den "Den Blå betænkning "

Så når system tilsyneladende ikke virker, så laver vi det om en gang til. Uden nogen årgange har oplevet at blive uddannet under en betænkning. Og det er måske denne "træghed", som har betydet at systemet stadigt virker lidt. På trods af nedskæringer, konstant nye og uigennemtænkte ændringer og lovgivning, skolelukninger, konflikter, lærerflugt, dårligt ledelse, arbejdsmiljø og indeklima, for både voksne og børn.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017