Købte Google.com fra Google for 80 kroner - i 60 sekunder

Tidligere Google-ansat købte sig til domænet google.com for 80 kroner. Det tekniske ejerskab varede dog blot et minut.

Via Google Domains lykkedes det angiveligt Sanmay Ved at købe google.com for omkring 80 kroner.

Det tekniske ejerskab varede dog kun ca. et minut og ser ud til at skyldes en fejl i købssystemet, oplyser han til Business Insider.

Sanmay Ved er tidligere ansat ved Google og søgte rundt på Google Domains, da han pludseligt opdagede, at google.com så ud til at være ledigt.

»Jeg plejede at arbejde ved Google, så jeg bliver ved med at rode rundt med produktet. Jeg indtaster google.com, og til min overraskelse viste det sig at være ledigt,« siger han til Business Insider og fortsætter:

»Jeg troede, det var en fejl, men jeg var faktisk i stand til at gennemføre tjek ud.«

Domænet kostede ifølge Sanmay Ved 12 dollars, ca. 80 kroner. Han fortæller, at han skulle have modtaget mails med intern information som følge af domæneovertagelsen, hvilket Sanmay Ved har rapporteret til Googles sikkerhedsteam.

»Det uhyggelige var, at jeg havde adgang til webmaster-kontrolpanelet et øjeblik,« siger han til Business Insider.

Ejerskabet var dog en kort fornøjelse. Ca. et minut efter, at overtagelsen så ud til at have fundet sted, fik han en besked fra Google Domains om, at handlen var blevet annulleret, med henvisning til, at nogen havde registreret sitet før Sanmay Ved. I den forbindelse fik han de 12 dollars refunderet.

Sanmay Ved gætter på, det enten har været en teknisk fejl hos Google, eller at virksomheden simpelthen ikke har fået fornyet domænet i tide, der har gjort ham i stand til at overtage det i en kort periode. Under forløbet tog han flere screenshots, som kan ses hos Business Insider.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Toft

"eller at virksomheden simpelthen ikke har fået fornyet domænet i tide,"

Haha, nej google.com er registreret til 2020 lige pt.

En bedre titel ville havde været "Fejl hos Google Domains giver person adgang til kontrolpanel i 1 minut.". Ændringen har aldrig været i nærheden af VeriSigns domæneliste for .com TLD'et.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere