Københavns Universitet vil have hjemmegjort it ud af forsker-kontorerne

Version2 Sommertour 2015: Den centrale it-organisation på Københavns Universitet arbejder hen mod i højere grad at tilbyde forskerne it-services frem for, at de skal have deres egne hardware-setups rundt om på universitetets kontorer.

Rundt om på Københanvs Universitet står der servere, nogle steder nærmest hele maskinstuer, som forskerne bruger I deres arbejde. Og det vil universitetet gerne lave om på.

Version2 har besøgt Københavns Universitet som et led i den årlige sommertour, hvor redaktionen tager en smut forbi forskellige it-afdelinger. På Københavns Universitet sidder Klaus Kvorning Hansen, vicedirektør ved koncern-it ved Københavns Universitet.

Universitetets vil gerne samle serverne af hensyn til sikkerheden - både hvad angår det it-mæssige, men også i forhold til driftsstabiliteten af udstyret. Klaus Kvorning Hansen ser derfor gerne, at it-organisationen I højere grad kommer til at være en slags service-leverandør, der tilbyder forskerne de ydelser, der I dag får dem til at etablere egne løsninger.

»I første omgang vil vi gerne, billedligt talt, tilbyde dem et rack i vores driftscentre. Så kan vi tilbyde dem nødstrøm, køling og hele beredskabet. Så hvis der sker noget, så er det os, der har ansvaret for, at tingene hurtigt kommer op at køre igen, i stedet for de skal bekymre sig om den del selv,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Indtil videre står forskerne dog ikke I kø for at komme af med de udstyr, de har stående, og i stedet købe ydelserne hos universitetets it-organisation.

Klaus Kvorning Hansen vurderer, at en af udfordringerne ved bare at få forskerne til at springe på effektiviserings- og sikkerhedsvognen, og lægge deres it-drift hos it-organisationen, hænger sammen med, at forskere er meget kreative og selvstændigt arbejdede mennesker, som han udtrykker det.

»Jeg tror, nogen af dem føler, at hvis de først lader sig omklamre, så mister de også kontrollen med en del af deres forskning«.

Dertil fortæller Klaus Kvorning Hansen, at en del af forskernes midler kommer fra private fonde. Og også af den grund har flere af dem svært ved at se, hvorfor unitersitetets it-organisation skal involveres i deres forskning.

Udover at få mere generel styr på sikkerheden I forhold til forskernes udstyr, så er tanken med at centralisere it-systemerne på Universitet også, at forskerne kan bruge tiden på at forske.

»Vores motto, udprunget af KU's digitaliseringsstrategi, er: 'Vi gør det nemt.' Det handler om, at forskerne kan bruge deres talent og tid på andet end it,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Generelt handler det om, at gøre de tilbud synlige, som it-organisationen har, når forskerne skal overtales til at vælge de centrale løsninger til, forklarer direktøren.

»Vi vil meget gerne gøre det ekstremt synligt, hvad det er for services, vi kan tilbyde, og så markedsføre os over for brugere, kunder og forskere. Og fortælle dem, at de kan få nogle velafprøvede løsninger, til konkurrencedygtige priser hos os«.

Udbuddet af services, som organisationen kan tilbyde, er i vækst. For øjeblikket er der et datamangement-arbejde i gang i it-organisationen. Det betyder, at et spørgetræ skal udvikles i samarbejde med forskere, og det skal være muligt for forskerne enkelt og nemt at finde frem til den storage-løsning, der er mest egnet til et konkret forskningsformål.

Spørgetræet kan eksempelvis indeholde punkter, der handler om krav til: kryptering - ja, nej?, backup - ja,nej?, datadeling med andre forskere - ja,nej? og så fremdeles. Nogle af de løsninger, forskerne så når frem til via træet, vil kunne tilbydes direkte, mens KU's centrale it-organisationen i andre tilfælde skal pege forskerne i den rigtige retning i forhold til for eksempel en cloud-storage løsning.

Når it-organisationen I højere grad end nu begynder at træde ind på it-as-a-service området, er det samtidig et område, hvor der allerede er flere spillere om buddet. Eksempelvis Google, Amazon og Microsoft. Klaus Kvorning Hansen mener dog, universitets egen it-organisation kommer til at kunne tilbyde en forretningsmæssig nærhed i forhold til forskerverdenen, som de internationale spillere ikke kan efterkomme på samme måde.

»Vi vil gerne være den betroede rådgiver og foretrukne leverandør med indsigt i området,« siger Klaus Kvorning Hansen og fortsætter:

»Vi bliver hele tiden udfordret i forhold til, hvad vi kan og ikke kan. Forskerne vil have det nyeste. Det er et andet aspekt, der betyder, at de planer vi har (ift. at tilbyde en bred vifte af serviceydelser de kommende år, red.) er sindssygt sjove og spændende at arbejde med. Der er ikke en lærebog, vi bare kan følge«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Troels Henriksen

Jeg spekulerer lidt over hvad det helt konkret er for nogle systemer man ønsker at centralisere (udover masselagring, som giver god mening), og hvad fordelen er. Jo - det er smartere med ét fysisk datacenter, men når det kommer til egentlig drift og programopsætning, så virker det da åbenlyst, at det er nemmere at have med at gøre hvis man ikke skal interagere med et fjernt bureaukrati.

Er det de forskellige beregningsklynger og supercomputere de gerne vil stå for, eller hvorledes?

  • 3
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Er, at genstart af en (virtuel) forskningsserver, som vi ikke kunne komme i kontakt med over ssh, tog flere dage efter henvendelse til IT-afdelingen, hvor vi kunne have gjort det på fem minutter, hvis den stod lokalt.

  • 8
  • 0
Peter Makholm

...hvordan en forsker der skruer noget helt nyt sammen skal kunne stoppes ind i standardløsninger.


Jeg tror det kommer meget an på forskningsområdet. Umiddelbart ville jeg overveje to parametre: 1) Er IT målet eller midlet, 2) Hvor performance-tung er opgaven.

Hvis IT er målet er der en stor sandsynlighed for at målet ikke kan nås ved dagens standardsystemer. For eksempel vil det være noget af en begrænsning at forske i programmeringssprog ved kun at have adgang til en standardinstallation af Microsoft Visual C++. Derimod tror jeg at man på sundhedsvidenskabligt fakultet kan komme langt med standardiserede statistiksystemer.

Perfomance-betragtningen er lidt et specialtilfælde for for nogle enkelte videnskaber der laver simuleringer med mange parametre eller databehandling der ligger langt over grænsen for hvad vi betragter som Big Data. Jeg tænker først og fremmest på at det er relevant for fysikerne og (bio-)kemikere.

Der er muligvis andre parametre det er relevant at se på. Det kræver selvfølgelig en grundig analyse at afdække de nødvendige parametre og lave vurderingen af om det kan betale sig frem for lokale løsninger. Den analyse håber jeg der er folk på KU der er mere kvalificeret til at lave end hvad hver af os lige kan lave i hovedet på fem minutter.

  • 4
  • 0
Peter Makholm

Jeg er ked af at sige det Torben, men jeg tror ikke at dine IT-kundskaber er repræsentative for KU's forskere.

Det er selvfølgelig også en relevant parameter, men jeg tror bare jeg vil feje den ind under at det skyldes at for dit forskningsområde er brugen af IT målet og ikke bare midlet.

  • 2
  • 0
Troels Henriksen

Det er selvfølgelig også en relevant parameter, men jeg tror bare jeg vil feje den ind under at det skyldes at for dit forskningsområde er brugen af IT målet og ikke bare midlet.

Det synes jeg nu er at opfatte datalogi som mere specielt end det egentlig er. Mange moderne naturvidenskaber gør brug af selvskreven kode til simulering og eksperimenter, og meget datalogi har ikke brug for specielt usædvanlig opsætning af styresystemer eller anden infrastruktur. Især beregningsmaskiner er som regel en klump maskinel bundet sammen af et køsystem, og med en håndfuld specifikke pakker installeret. Og ironisk nok så tror jeg faktisk ikke at Koncern-IT kan levere den slags (alle de beregningsklynger jeg kender til er i hvert fald drevet - til tider dårligt - af specifikke forskningsgrupper).

Min erfaring med Koncern-IT er i øvrigt også, at det kan tage sin tid at få genstartet en frossen maskine, fordi vi ikke selv har fysisk adgang, og ikke har et fjernkontrolpanel
der kan gøre det.

  • 6
  • 0
ab ab

»I første omgang vil vi gerne, billedligt talt, tilbyde dem et rack i vores driftscentre. Så kan vi tilbyde dem nødstrøm, køling og hele beredskabet. Så hvis der sker noget, så er det os, der har ansvaret for, at tingene hurtigt kommer op at køre igen, i stedet for de skal bekymre sig om den del selv,«

I mine øjne virker det en smule fejlfokuseret og uambitiøst at betragte sin primære merværdi som at understøtte forskningsaktiviteternes eventuelle it-driftsbehov gennem en standardisering. Forskelligartetheden, den lave transaktionsvolumen og de relativt korte tidshorisonter for de fleste forskningsprojekter gør det i mine øjne svært at få en positiv business case ud af dette, med mindre man tvinger alle forskningsprojekters it-understøttelse ind i et meget restriktivt og homogent setup, som måske potentielt kan udgøre en unødig spændetrøje for den forskningsmæssige kreativitet.

Det er her værd at bemærke, at jeg taler om forskning generelt på universiteterne, hvor datalogien og de matematiske modeller, som bruges på visse naturvidenskabelige forskningsdiscipliner er en 'special case' med nogle helt særlige behov, som det nok også vil være svært at understøtte i en koncern-it-model - men af andre grunde.

Det kunne være interessant at vide, hvor langt man egentlig er kommet på universiteterne med at udvikle fælles systemer til understøttelse af forskningsadministrationen som eksempelvis ansøgninger om støttemidler, håndtering af dokumentation og projektledelse i forbindelse med afvikling af forskningsprojekter.

Tilsvarende kunne det være interessant at vide, i hvor høj grad der findes fælles platforme, værktøjer og faciliteter for udvikling og afvikling af e-learningtilbud via Moodle, Coursera eller lignende.

  • 3
  • 1
Simon Mikkelsen

Det kan være ganske udemærket til dem der kan bruge en standardløsning. Men det skal driftes mindst lige så godt som folk kan selv og der skal være samme serviceniveau som man selv kan lave.

Hvis jeg ville genstarte eller reparere en server og eneste mulighed er at oprette et service request som bare tager nogle timer at få færdiggjort, kan jeg ikke se fordelen i et centraliseret setup.

Man må ikke tvinge alle ned i det! Engang var det populært at få en masse regnekraft ud af en stak PlayStation 3 - den slags skal altid være muligt i forskningssammenhæng.

  • 1
  • 0
Troels Henriksen

I mine øjne virker det en smule fejlfokuseret og uambitiøst at betragte sin primære merværdi som at understøtte forskningsaktiviteternes eventuelle it-driftsbehov gennem en standardisering.

Hvis de netop "bare" leverer køling, stabil strøm og en stabil netforbindelse, så er det da en klar forbedring over at have maskiner stående i en fugtig kælder eller på et kontor. Det er den slags centralisering der for mig giver mening, for det har kun en minimal omkostning når det kommer til fleksibilitet (primært mangel på fysisk adgang eller mulighed for specifik netværkstopologi).

  • 3
  • 0
Casper Jensen

nu har jeg aldrig gået på et universitet..

faktisk har jeg altid fundet måden der undervises på en kende for arrogant.. men det er bare min opfattelse..

som jeg læser det her er det lidt kasse tænkning over det..

vi har nogle forskere som har et budget fordi de får nogle penge af nogle fonde m.m. Dvs de forvalter selv nogle penge de bland andet bruger på IT indkøb til projektet.

Nu tilbyder IT KU at leje deres yderlser til forskerne. Dvs istedet for at forskerne bruger de penge de har fået til at købe deres eget it udstyr kan de nu bruge dem til at købe KU IT ydelser..

Handler det her ikke om at KU har fundet en ny måde at få fat i de penge forskerne har fået til at forske for?

og så er alle de andre argumenter røgslør for dette?

  • 3
  • 1
Troels Henriksen

nu har jeg aldrig gået på et universitet..

Fint nok, men samtidigt siger du:

faktisk har jeg altid fundet måden der undervises på en kende for arrogant.. men det er bare min opfattelse..

Hvordan kan du så vide dette? Men nok om burgere:

Nu tilbyder IT KU at leje deres yderlser til forskerne. Dvs istedet for at forskerne bruger de penge de har fået til at købe deres eget it udstyr kan de nu bruge dem til at købe KU IT ydelser..

Handler det her ikke om at KU har fundet en ny måde at få fat i de penge forskerne har fået til at forske for?

Jo, Koncern-it (KUs centrale it-afdeling) laver individuelle tjenesteaftaler med de forskellige institutter og projekter, som så betaler et beløb til Koncern-it ud fra deres eget budget. Det er ligesom ethvert andet it-indkøb, bortset fra at der kun er én leverandør (og de er tættere på, kan tilbyde integration med andre KU-specifikke tjenester, og har ideelt set bedre forståelse for særlige universitetsspecifikke omstændigheder). Du har helt ret i at det betyder at Koncern-it har en økonomisk interesse i at forskere benytter deres tjenester frem for at bygge deres eget.

  • 0
  • 0
Troels Henriksen

Der er folk på bioinformatik der skriver væsentligt mere kode end datalogerne gør.

De har muligvis også bedre server-infrastruktur! Faktisk, hvis Koncern-it så gerne vil overtage drift af forskningssystemer, så burde de starte med at bygge en beregningsklynge med et praktisk køsystem. Der findes sikkert utallige af disse spredt over universitetet, og de fleste har næppe nogen særlige krav. Jeg står selv overfor at lave endnu et, og jeg har virkelig svært ved at forstå at det kan være nødvendigt.

  • 0
  • 0
Casper Jensen

Jeg har boet på kollegie i 7-8 år med fælles køkken hvor næsten alle jeg boede med gik på uni.

da tiden kom og jeg skulle overveje uni havde jeg fået godt indtryk ud fra de informationer fra dem jeg boede og andre på kollegiet jeg kender, nok til at vælge uni fra.

jeg har intet imod folk der har gået på uni.. mange af mine gode venner har gået på uni..

Jeg siger bare, undervisnings metoden på uni finder jeg for arrogant til det er sted jeg havde løst til at studere

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize