Københavns Universitet mørklægger kuldsejlet it-projekt efter fem år: »Det er fortroligt«

Illustration: Christoffer Regild / www.regild.dk
Københavns Universitet besluttede for nylig at droppe et nyt personalesystem efter fem års udvikling. Men det er hemmeligt, hvad der gået galt.

Efter fem års arbejde har Københavns Universitet (KU) valgt at droppe udviklingen af et nyt it-system til personaleadministration.

Systemet - Epos - skulle have erstattet det omkring 20 år gamle ScanPas-system, som KU bruger i dag, men efter fem år er Epos-projektet lagt i graven.

Læs også: Københavns Universitet dropper it-projekt efter 5 års arbejde: Gammel it fortsætter

KU har været yderst sparsom med detaljerne, og ifølge Lisbeth Møller, der er vicedirektør for fælles HR, er det en hemmelighed, hvorfor man først efter fem års arbejde og udgifter fandt ud af, at it-projektet skulle skrottes

Det er normalt nok, at man trækker stikket på et it-projekt, hvis det viser sig at være en dårligere idé, end man troede, det var. Men fem år virker ret langt inde i et projekt at opdage, at man skulle have gjort noget andet?

»Det er klart, vi har brugt lang tid på det. Men på grund af fortrolighed kan jeg ikke uddybe. Vi har hævet kontrakten på grund af forsinkelse, ikke fordi det var en dårlig idé,« siger Lisbeth Møller til Version2.

I har meldt ud, at præmisserne har ændret sig, siden I gik i gang i 2013. Hvad er det for nogle præmisser, og hvordan har de ændret sig?

»Der er kommet flere systemer, som kan understøtte HR også i statslige institutioner, og som arbejder med mere standardiserede løsninger. Så det er i hvert fald en del af det. Og så kan man sige, at dette her med at få et system til at spille sammen med en offentlig myndighed og statens lønsystem, det er altså også bare ret kompliceret.«

»Jeg kan lynhurtigt blive uenig med leverandøren«

Men hvorfor har udviklingen af systemet vist sig at være mere kompliceret end først antaget?

»Jeg kan lynhurtigt blive uenig med leverandøren om, lige præcis hvad det er, jeg fremhæver. Så hvis jeg skal noget, så skal jeg aftale med dem, præcis hvad jeg siger. Der er lavet en aftale om, at vi skal ordentligt ud af dette her projekt,« siger Lisbeth Møller.

Hun understreger, at selvom kontrakten er ophævet, er KU stadigvæk bundet af en fortrolighed, der gør, at hun ikke kan fortælle, hvad der er gået galt, hvorfor det er gået galt, og hvorfor man først nu opdager, at det er gået galt.

Men der må vel være et beslutningsgrundlag, når en offentlig institution lukker et it-projekt ned efter fem år?

»Ja, det er der.«

Vil du kaste noget lys over det beslutningsgrundlag?

»Nej, det vil jeg ikke, der hvor vi er lige nu.«

Så situationen er lige nu, at en offentlig institution har brugt en masse penge på et it-projekt, som man lukker ned efter fem år, og man må ikke sige hvorfor. Er det rigtigt forstået?

»Vi har meldt ud, at vi har hævet kontrakten på grund af forsinkelse, og fordi det er blevet mere kompliceret. Og det er begrundelsen.«

Men så bliver man jo bare lidt nysgerrig på, hvad det er, der er blevet mere kompliceret?

»Ja, men lige nu er det for svært for mig at sige noget, uden at vi har analyseret til bunds, hvordan og hvorledes. Og vi har vurderet, at beslutningsgrundlaget er fortroligt,« siger Lisbeth Møller.

Regningen er ikke gjort op

KU og leverandøren Azets har været i gang med projektet siden 2013, og derfor det naturligvis interessant, hvor mange penge der er postet i projektet, når man nu ikke får noget ud af det.

Ifølge Lisbeth Møller har man endnu ikke sat et tal på beløbet, men hun understreger, at universitetets udgifter til Epos-projektet naturligvis bliver offentligt tilgængelige, når man har overblik over dem.

»Det har vi ikke gjort op endnu, men det vil ikke forblive fortroligt ud over informationer om, hvad vi betalt eksterne leverandører. Der udestår et arbejde med at få lukket projektet ned, trække læringspunkter ud og opgøre, hvad det har kostet,« siger hun til Version2.

Leverandøren af Epos-systemet, Azets, har afvist at kommentere sagen.

Version2 følger op, når der foreligger flere detaljer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Endnu en af historierne om kuldsejling og mørklægning. Jeg fatter ikke, at vi finder os i det.
I dette tilfælde kunne det lyde som om, man er uenige om årsagerne til kuldsejlingen. Og selvfølgelig er det så ikke fair at risikere at køre et firmas omdømme i sænk på et evt. forkert grundlag. Men er det altid i firmaernes interesse, at der lægges låg på? På den måde hænger mistanken alligevel på firmaet - selv i tilfælde, hvor det ikke er deres skyld?

Hvem er det typisk, der ønsker disse fortrolighedsaftaler ind i kontrakterne? Er det altid firmaet? Min fornemmelse fra aktindsigter i Sundhedsplatformen er, at det lige så meget er de offentlige opdragsgivere, som ønsker tand for tunge. Er det rimeligt?

Hvad nu, hvis man fjernede alle disse fortrolighedsbindinger - og lader slagsmålet udspille sig i medierne? Hvad ville der ske ved det? Så kunne hver part få lov at give sin version af sagen, og vi andre kunne blive klogere. I sidste ende må domstolene så afgøre sagen.

Kan vi få nogle bud på, om al denne mørklægning virkelig - altså virkelig - er nødvendig og uundgåelig, eller er det blot udtryk for ledere og beslutningstagere, som beskytter sig selv? I mine øjne er mørklægningen en katastrofe, fordi den forhindrer os i som samfund at lære af kuldsejlede projekter, og i at kunne skille os af med uduelige eller korrupte ledere og embedsmænd.

Jeg kunne frygteligt godt tænke mig, at man pr. lov vedtog, at alle akter i sådanne sager løbende, når de udfærdiges, gås igennem for evt. velbegrundede forretningshemmeligheder, og at de, når disse er streget over, derefter straks lægges ud på en portal, hvor enhver har mulighed for at finde dem og læse dem. Også uafhængige jurister, som kunne vurdere, om mørklægningerne ser rimelige ud. Så kunne mange øjne holde øje med evt. lovovertrædelser og "mystiske" indslag i processen.

Naivt? Uden tvivl. Men jeg er så træt af at se mit samfund falde fra hinanden pga. mørklægning og småkorruption og den ene hånd vasker den anden.

  • 24
  • 0
Bjarne Nielsen

Og selvfølgelig er det så ikke fair at risikere at køre et firmas omdømme i sænk på et evt. forkert grundlag.

Det kan være, at tiderne har ændret sig, men det har ikke været mit indtryk, at det var noget, som man bekymrede sig over. Tværtimod er det noget, som kan bruges aktivt.

Hvad nu, hvis man fjernede alle disse fortrolighedsbindinger - og lader slagsmålet udspille sig i medierne?

Flere af de steder, hvor jeg har været, var holdningen, at det var bedst at lade kunderne rase ud offentligt og uimodsagt.

Faktisk kom jeg nogle gange til at sidde tilbage med en fornemmelse af, at brede skuldre og medvirken til at modparten ikke tabte ansigt, blev betragtet som en del af ydelsen.

Det er Tordenskjolds soldater, og et godt rygte er meget mere og tit noget ganske andet end, hvad der skriver i medierne.

  • 9
  • 0
Maciej Szeliga

...efter 5 års udvikling...
...det 20 år gamle system.

Er det kun mig der syntes at det er helt vildt sjovt ?
...ikke mindst med tanke på at det nye system nok ikke kan holde i 20 år.

Bortset fra det så har jeg lidt svært ved at se at et universitet skal bruge egetudviklet personalesystem.
...og så kunne et personalesystem i øvrigt laves af DIKU eller flere af de statslige universiteters IT-fakulteter i fællesskab som en studieopgave i praktisk anvendt datalogi... der er masser af ting som er startet på universiteterne.

  • 15
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg er så enig, men mangler du ikke "Inkompetent ledelse"!

Jeg skal ikke afvise at inkompetent ledelse kan forekomme i det offentlige, - men det er kun 'inkompetent' set udefra.

Jeg er overbevist om at vi ikke kan finde nogensomhelst ledelse i det offentlige, som andre ledere vil dømme inkompetente.

"Patienten døde og landet står i flammer, - ja!, ærgerligt, for vi har overholdt alle regler til punkt og prikke...Men nok om dét, hvornår kommer min bonus ?"

"De" spiller CMA-spillet, kender alle reglerne (for ikke at blive 'fanget') - og de er gode til det.

Jeg er så træt af at offentlig ledelse skal undskyldes med inkompetance, - eller occams razor, når det skal lyde højpandet.

Hvis vi holder op med at undskylde "dem" med inkompetance, og i stedet kræve "de" står til ansvar - uden undskyldninger - , så vil vi opleve at disse ledere på magisk vis finder en måde til at lede "mere kompetent".

K

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

I mine amatørører lyder 5 år lang tid til at udvikle et personalesystem på et universitet ((hvorfor skal hvert universitet i øvrigt have sit eget system?). Så når man nu, efter 5 år, ligefrem "hæver" kontrakten, betyder det så, at der ikke oprindeligt har været indbygget en deadline for færdiggørelse? I så fald: Plejer man ikke at gøre det? Var det fra starten tænkt som "Den uendelige historie"?

Det undrer mig også, at man åbenbart ikke har ret meget begreb om, hvor mange penge man har brugt på projektet. Plejer der ikke at være et budget for den slags - sådan bare ca.?

  • 4
  • 0
Torben Mogensen Blogger

...og så kunne et personalesystem i øvrigt laves af DIKU eller flere af de statslige universiteters IT-fakulteter i fællesskab som en studieopgave i praktisk anvendt datalogi... der er masser af ting som er startet på universiteterne.

Utvivlsomt. Men så er der firmaer, der vil råbe op om unfair konkurrence.

Men KU kunne sagtens bruge ansatte på Datalogisk Institut som konsulenter, når de planlægger større IT-projekter -- hvadenten det er selvudvikling eller købt udefra, men det sker ikke i nævneværdigt omfang, og når det endelig sker, ignoreres rådene mestendels. Jeg kender ikke det omtalte system, så jeg kan ikke sige i hvilket omfang, det er sket her, men da det oprindelige Absalon-system (kursushjemmesider) skulle laves, var der dataloger, der spurgte til egenskaber såsom resistens mod cross-site scripting, robust navigering (så man kan have flere views åbne samtidigt, uden at der går ged i det), lost-update problemer, åbenhed, osv. Men man kiggede i stedet på features, og valgte et system, der havde alle de nævnte problemer (som omtalt i tidligere blogindlæg). Sidenhen er systemet skiftet ud med et andet (som stadig hedder Absalon), og som på de nævnte punkter fungerer bedre.

  • 9
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Hvad nu, hvis man fjernede alle disse fortrolighedsbindinger

Jeg tror ikke på at en debat i medierne kan bruges til ret meget på grund af den nye medievirkelighed, hvor der er ansat flere spindoktorer end journalister.

Jeg mener til gengäld at der ville blive strammet gevaldigt op hvis der var garanteret fri adgang til faktuel information uden om spin-cirkuset:

Man skulle lave det til en del af alle offentlige indkøb at alt materiale der indgår i udbuddet (kontrakter, udbudsmateriale, o.s.v.) ubetinget göres offentligt tilgängeligt, for eksempel ved seks måneder efter kontrakten er indgået.

Med EU-udbud findes der et offentlighedskrav, så man bør kunne få aktindsigt (med alle de modtryk some "systemet" har), desvärre findes der også kattelemme som Tilbudsloven og "Intern Udvikling" hvor man har langt större spillerum.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Som udenforstående er det lidt svært at se, hvilke omstændigheder ved udviklingen af et personalesystem kan begrunde KUs mørklægning.


Den mest brugte begrundelse, som jeg støder på, er "konkurrencehensyn", forretningshemmeligheder eller "skade på firmaets interesser" ( sådan ca., efter hukommelsen"). Mange gange lader det til, at man spørger firmaet, og retter sig efter deres ønsker. Det er sjældent, at man går imod dem.

"Så hvis jeg skal noget, så skal jeg aftale med dem, præcis hvad jeg siger. Der er lavet en aftale om, at vi skal ordentligt ud af dette her projekt,« siger Lisbeth Møller."

Og "bundet af fortrolighed" - ja, der kan jeg også godt ønske mig en uvildig vurdering af, om det er i overensstemmelse med Offentlighedsloven at aftale den slags i kontrakter, uden yderligere begrundelser, for det kan jo i den grad begrænse offentlighedens mulighed for indsigt.

  • 11
  • 0
Henrik Sørensen

@Anne-Marie ... du har harseleret, bedt, talt dunder, stillet spørgsmål, været dialogsøgende og brokket dig gennem flere år og det har ikke ændret noget.

Jeg bilder mig ikke ind at jeg vil kunne gøre mere end du allerede har gjort.

Jeg håber og drømmer om at pendulet på et tidspunkt vil svinge den anden vej så New Public Management og alt det skift det har bragt med sig, igen bliver erstattet af ærlighed og transparens .... men indtil videre er der ikke noget der tyder på at mine drømme blive til virkelighed

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg bilder mig ikke ind at jeg vil kunne gøre mere end du allerede har gjort.


Det var ærgerligt.....

Jeg håber og drømmer om at pendulet på et tidspunkt vil svinge den anden vej så New Public Management og alt det skift det har bragt med sig, igen bliver erstattet af ærlighed og transparens ....


Helt enig, det drømmer jeg også om. Og jeg er enig i, at NPM har bragt meget skidt med sig i form af fokus på egen karriere og fremdrift fremfor på kerneopgaverne i det offentlige - det som før i tiden var motivationen for mange, nemlig at gøre et godt arbejde, ved jeg af egen bitre erfaring på et tidspunkt begyndte ikke at være i høj kurs. Det begyndte nærmest at være en "sten i skoen" for diverse ledere på diverse niveauer, hvis medarbejderne faktisk gerne ville gøre et ordentligt stykke arbejde, når succeskriteriet for ledernes bonusmål var så mange hakker i rubrikker som muligt.....

  • 2
  • 0
Finn Christensen

Jeg er så træt af at offentlig ledelse skal undskyldes med inkompetance, - eller occams razor, når det skal lyde højpandet.

DORA[1] til DR i 1900-tallet gik galt, og så gik det galt igen. Og igen. Og igen. Og igen..

Epos eventyret smed en bunke penge ud, ligesom Sundhedsplatformen nok vil koste samfundet milliarder uden den forventede gevinst, og de nævnte er da blot de seneste eksempler på en offentlige sektor, der troligt optræder med den ene IT-skandale efter den anden, uden at kunne drage lære af fortidens fejl.

Årsagen er manglende faglig evne (systemfejl) i toppen af ledelseslaget, der handler med politisk ført pote.

Hvis toplederne praktiserede dette i andre forbindelser end it, var det vel blevet kaldt "kvaksalveri".

[1] DORA, et stort, kostbart anlagt system i starten af 1980'erne til afvikling af TV, der aldrig kom i brug - fra Rovsing A/S.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere